Carlsbergfondet har fundet modellen for impact-investeringer

Be­sty­rel­ses­for­mand Flem­m­ing Be­sen­ba­cher vil i frem­ti­den øge Carls­berg­fon­dets im­pact-in­ve­ste­rin­ger, der i dag al­le­re­de ud­gør 25 pro­cent af fon­dens sam­le­de in­ve­ste­rin­ger. Gen­nem sam­ar­bej­de med en ka­pi­tal­for­val­ter, der har me­re end 20 års er­fa­ring med im­pact-in­ve­ste­rin­ger har Carls­berg­fon­det fun­det en for­mel, der gi­ver til­freds­stil­len­de af­kast i for­hold til ri­si­ko, si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher i det­te in­ter­view til Fun­dats.

Flemming Besenbacher (foto: Jeanette Frank Nielsen)
"Der er in­gen tvivl om, at ver­den skal un­der­gå en mar­kant for­an­dring mod et me­re bæ­re­dyg­tigt sam­fund, og der­for me­ner vi og­så, at vo­res in­ve­ste­rin­ger skal med­vir­ke til at un­der­støt­te den­ne ud­vik­ling,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher, be­sty­rel­ses­for­mand i Carls­berg­fon­det (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen).

– Hvad dæk­ker je­res im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger over – har de et sær­ligt fo­kus?

”Fon­det har si­den 2015 væ­ret in­vol­ve­ret i in­ve­ste­rin­ger fra Im­pax, Lon­don, der er part­ner med For­mu­eple­je. Der­i­gen­nem har vi fo­re­ta­get in­ve­ste­rin­ger i tre te­ma­ba­se­re­de, no­te­re­de fon­de in­den­for hhv. vand, fø­de­va­rer og kli­ma. Her­til kom­mer et sam­let til­sagn på 250 mio. kr. til pri­va­te equi­ty fon­den Im­pax New Ener­gy In­ve­stors III, som in­ve­ste­rer i vand, vind og sol­pro­jek­ter.”

– Hvad er bag­grun­den for, at Carls­berg­fon­det har valgt net­op dis­se fon­de, når det gæl­der im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger?

”År­sa­gen til val­get af dis­se fon­de var dels et re­la­tivt højt af­kast, dels at dis­se em­ner un­der­støt­ter Carls­bergs bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi, To­get­her Towards Zero, som bl.a. in­de­hol­der mål om nul CO2-ud­­led­­ning og nul vand­spild på Carls­bergs bryg­ge­ri­er ver­den over i 2030.”

– Har Carls­berg­fon­det for­mu­le­ret en egent­lig ESG-stra­te­­gi?

”Fon­det har ik­ke for­mu­le­ret en sær­skilt ESG-po­­li­tik, men har ind­til vi­de­re fulgt For­mu­eple­jes po­li­tik på om­rå­det. Vi har be­nyt­tet in­ve­ste­rin­ger­ne hos Im­pax (op­rin­de­ligt 500 mio. kr., red.) i kom­mu­ni­ka­tio­nen til om­ver­de­nen, og har der­ved mar­ke­ret vo­res hold­ning til mil­jø og bæ­re­dyg­tig­hed.”

– For­ven­ter I at øge in­ve­ste­rin­ger­ne i im­­pa­ct-pro­jek­ter?

”Fon­det er for ti­den i færd med at øge si­ne im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, og har al­le­re­de i 2019 ca. for­doblet in­ve­ste­rin­ger­ne hos Im­pax, og i de kom­men­de år vil der gi­vet bli­ve in­ve­ste­ret yder­li­ge­re.”

– Hvor­dan de­fi­ne­rer Carls­berg­fon­det im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger?

”Im­pax’ over­ord­ne­de im­­pa­ct-de­­fi­­ni­tion er ’In­ve­sting in the tran­si­tion to a mo­re sustai­nab­le glo­bal eco­no­my’, som man kan over­sæt­te til, at fon­det in­ve­ste­rer i ak­tier, som gi­ver et po­si­tivt fi­nan­si­elt af­kast, og som in­de­hol­der et må­l­bart po­si­tivt sam­funds­mæs­sigt af­tryk. Så det er en ri­me­lig bred for­tolk­ning, vi an­læg­ger.”

– Kan du op­ly­se om en kon­kret im­­pa­ct-in­ve­ste­ring, der af­spej­ler je­res de­fi­ni­tion?

”Vo­res in­ve­ste­rin­ger i f.eks. Aqua il­lu­stre­rer, hvor­dan vi for­sø­ger at ud­væl­ge im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, som un­der­støt­ter den ind­sats, Carls­berg har på van­d­om­rå­det. Vand­man­gel er nem­lig en af de stør­ste glo­ba­le ud­for­drin­ger, men vand er en af­gø­ren­de res­sour­ce for at kun­ne bryg­ge øl. Det er en af fon­dets vig­tig­ste op­ga­ver at sik­re en suc­ces­fuld drift af Carls­berg, og der­for vil vi ger­ne, at vo­res in­ve­ste­rin­ger med­vir­ker til sik­re ad­gang til vand for man­ge frem­ti­di­ge ge­ne­ra­tio­ner.”

– Hvad er je­res er­fa­rin­ger med im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i for­hold til afkast/risiko?

”Vi er godt til­fred­se, når vi ser på af­kast i for­hold til ri­si­ko. Der­for fort­sæt­ter vi i den ret­ning. Ca. 25 pro­cent af vo­res sam­le­de in­ve­ste­rin­ger lig­ger i te­ma­ti­ske im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Vi er en ’su­per long-term’-investor, og vi for­sø­ger der­for at dra­ge for­del af den­ne lan­ge in­ve­ste­rings­ho­ri­sont. Der er in­gen tvivl om, at ver­den skal un­der­gå en mar­kant for­an­dring mod et me­re bæ­re­dyg­tigt sam­fund, og der­for me­ner vi og­så, at vo­res in­ve­ste­rin­ger skal med­vir­ke til at un­der­støt­te den­ne ud­vik­ling.”

– Har I kon­kre­te ik­ke-fi­­nan­si­el­­le mål for je­res im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger?

”Nej, det har vi ik­ke som så­dan. Men over­ord­net er må­let bl.a., at vi vil væ­re alig­ned med Carls­bergs bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi.”

– Hvor stor en an­del af de frie mid­ler pla­ce­res i im­pact?

”Ca. 25 pct. er pla­ce­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Vi for­ven­ter at øge in­ve­ste­rin­ger­ne i takt med, at vo­res in­ve­ster­ba­re for­mue sti­ger. Det er en lø­ben­de pro­ces.”

– Er det svært at fin­de pro­jek­ter un­der im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger?

”Nej, det op­le­ver vi ik­ke. Fle­re og fle­re virk­som­he­der er op­mærk­som­me på, at mor­gen­da­gens vin­de­re vil væ­re at fin­de blandt de virk­som­he­der, som hur­tigt ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed til sig, hvil­ket igen be­ty­der, at in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set vok­ser næ­sten dag for dag. Man bør des­u­den og­så be­mær­ke, at to af ver­dens stør­ste ka­pi­tal­for­val­te­re, nem­lig Bla­ck­ro­ck og Gold­man Sa­chs, for ny­ligt har of­fent­lig­gjort, at de frem­over kraf­tigt vil øge de­res fo­kus på im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger – især til gavn for kli­ma­et. Vi op­le­ver, at vi har fun­det en sam­ar­bejds­part­ner, som har ar­bej­det med im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger i over 20 år, og som der­for kan fin­de frem til go­de in­ve­ste­rin­ger.”

Skri­bent

Joachim Kattrup
Jo­a­chim Kat­trup
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS Børnebyernes vækst er bygget på loyalitet

Kur­ven over det sam­le­de, år­li­ge ind­sam­lings­re­sul­tat i fon­den SOS Bør­ne­by­er­ne vi­ser en pæn og jævn stig­ning år for år. Fra 220,1 mil­li­o­ner kro­ner i…

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Fond og Pensiondanmark indgår partnerskab for at afhjælpe mangel på plejeboliger til ældre

An­tal­let af dan­ske­re over 80 år sti­ger mar­kant i dis­se år. Be­reg­nin­ger fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning og Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at bor­ge­re med fle­re end…

Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de…

Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er…

Leo Fondet: 2019 var godt år for hudforskningen

Det er kun tre år si­den, at Leo Fon­det gen­nem­før­te en mo­der­ni­se­rings­pro­ces, etab­le­re­de et egent­ligt fonds­se­kre­ta­ri­at og æn­dre­de kon­cern­struk­tu­ren ved at sky­de et hol­dings­el­skab…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Coronakrise

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

  Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.