Da partierne bag finanslovsaftalen i 2016 vedtog at sænke fondenes konsolideringsfradrag fra 25 pct. til 4 pct., skete det for at opnå et merbidrag til statens finanser på 200 millioner kroner årligt. Samtidig anerkendte aftalepartierne, at ekstra-skatten var forbundet med ”betydelig usikkerhed”, og derfor besluttede de at gennemføre en evaluering af dens effekter i første del af 2018.
Nu viser nye beregninger fra konsulenthuset PwC, at en nedsættelse af fradraget med 10 procentpoint havde været rigeligt til at opnå det ønskede merprovenu.
Men Skatteministeriet har endnu ikke gennemført den aftalte evaluering, og derfor står fondene over for at skulle lukke endnu et skatteår med forhøjet skatteopkrævning. Og det får nu Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen til at reagere. Han mener, at både fonde og potentielle donationsmodtagere rammes af myndighedernes manglende afklaring:
”Jeg synes, at det er for ringe, at denne her misere fortsætter til skade for fondene og for de gode formål, der ikke får den støtte, som de ellers ville have fået, fordi man af uvished holder på pengene,” siger Jesper Petersen.
S rykker for en afklaring
Formålet med den aftalte evaluering er at sikre, at fondene bidrager med præcis 200 millioner kr. til statsfinanserne – hverken mere eller mindre. I skatteudvalgets betænkning i forbindelse med lovændringen stod således, at ”såfremt evalueringen viser, at den varige provenuvirkning afviger fra det aftalte, vil der blive taget initiativ til en justering af satsen med henblik på, at den varige virkning på de offentlige finanser ikke bliver højere eller mindre end det med aftalepartierne aftalte niveau."
På denne baggrund mener Jesper Petersen, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) løber fra en klar aftale, og nu kræver han handling:
”Vi har jo før måtte rykke skatteministeren for at handle i sagen, og det vil jeg gøre igen, fordi han jo har lovet både Folketinget og fondene, at der ville komme en evaluering og en afklaring af, om der skulle ske nye ændringer. Den har han ikke leveret, og så må der følges op,” siger Jesper Petersen.
Han vil nu bede Karsten Lauritzen om at redegøre for situationen og om at levere den aftalte evaluering af den finansielle effekt af at sænke konsolideringsfradraget:
”Jeg vil nu sende en fornyet henvendelse til ham gennem Folketingets skatteudvalg og bede ham om at forklare, hvorfor der ikke er sket noget. Og allerhelst må han se at få gennemført den evaluering. Jeg synes, at det her er mere og mere frustrerende. Altså, det kom jo ud af det blå, at man ville ramme fondene som led i at finansiere en finanslov, der gennemførte nogle ukloge nedsættelser af skatten andre steder. For eksempel ved at sætte skatten på arv af virksomhed betydeligt ned,” siger Jesper Petersen.
PwC: Mindre kunne have gjort det
Mens myndighederne endnu ikke har evalueret effekten af det nedsatte konsolideringsfradrag, offentliggjorde konsulenthuset PwC i sidste uge en række beregninger af lovændringen, som blev fremlagt for skatteminister Karsten Lauritzen på PwC’s årlige fondskonference.
Beregningerne bygger på Skatteministeriets egen regnemetode i forbindelse med lovændringen i 2016. De viser blandt andet, at en sænkning af konsolideringsfradraget fra 25 pct. til 15 pct. i realiteten havde været tilstrækkelig til at opnå det ønskede finanslovsbidrag på 200 millioner, og at sænkningen til 4 pct. således rammer forbi skiven.
Ifølge PwC’s beregninger betyder det nedsatte konsolideringsfradrag videre, at fondene baseret på 2016-tal har mistet et fradrag i deres skattepligtige indkomst på cirka 1,2 mia. kr. Og fordi fondene i samme periode forøgede deres skattemæssige hensættelser, er der ikke overensstemmelse mellem det forøgede bidrag og det tabte konsolideringsfradrag.
PwC vurderer videre i beregningerne, at nedsættelsen af konsolideringsfradraget har ”givet udfordringer” i forhold til uddelingsniveauet – særligt for mindre fonde – og at en fastholdelse af konsolideringsfradraget på det nuværende niveau kun vil “cementere udfordringerne.”
