Danske fonde arbejder ikke tilstrækkelig ambitiøst med klima og bæredygtighed. Dermed løber de en stor risiko for at ødelægge deres eget omdømme.
Den vurdering redegjorde KR Foundations bestyrelsesformand Connie Hedegaard for, da hun talte til en tætpakket sal ved PwC’s årlige fondskonference om fondenes rolle i samfundet anno 2020.
Mens en række magtfulde offentlige og private aktører i både Danmark, de øvrige nordiske lande, EU og globalt spiller proaktivt ind i målet om at bremse klimaforandringer og øge bæredygtighed, så er fondene langt bagud, argumenterede Connie Hedegaard.
"På den danske scene går ca. 150 mio. kr. om året af alle fondsuddelinger (senest 17 mia kr., red.) til klima. KR Foundation står for 90-95 mio. kr. af dem, og de går til internationalt klimaarbejde. Selvom sådanne tal skal tages med et gran salt, så viser de alligevel lidt om proportionerne i det her," sagde Connie Hedegaard.
Hun fremhævede videre, at der er et stigende engagement i samfundet, som de etablerede magthavere er nødt til at tage alvorligt.
"Lige så godt som engagementet er, lige så farligt er det også, hvis ‘the establishment’ i økonomi, erhverv, i politik ikke leverer resultater. Fordi så kan alt det her engagement meget hurtigt slå over i radikalisering, hvor folk bliver virkelig nervøse og virkelig utilfredse med dem, der sidder på magtpositioner rundt omkring. Og det bringer mig så til fondene,” sagde Connie Hedegaard.
Hedegaard: Fondene løber en ‘reputational risk’, hvis de ikke rykker
Ifølge Connie Hedegaard er der nemlig flere problemer med en fondenes tilgang til klima- og bæredygtighedsdagsordenen:
Ét er den økonomiske risiko ved ikke at omstille sig i tide, så man ender med nogle strandede aktiver – fossile brændstoffer for eksempel. Men noget andet er jo ens ‘reputational risk’
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
"Ét er den økonomiske risiko ved ikke at omstille sig i tide, så man ender med nogle strandede aktiver – fossile brændstoffer for eksempel. Men noget andet er jo ens ‘reputational risk’. Faren ved ikke at rykke på det her er rigtig, rigtig voldsom,” sagde hun.
Som flere andre talere ved konferencen hentydede Connie Hedegaard til fondenes omdømme og status i det politiske system og den generelle befolkning – en status der flere gange ved konferencen blev omtalt med en vis bekymring.
"Hr. og fru Jensen forbinder måske ikke fondene med misbrug. Men der er jo lidt andre toner på Christiansborg og et lidt andet flertal nu, hvor dét med fondenes meget positive bidrag til samfundet ikke er en given ting. Der er simpelthen nogen – også støttepartier til den nuværende regering – der ikke rigtig kan se, hvorfor der skal være særligt gunstige forhold dér? Og det kunne måske også være en anledning til, at man viste et samfundsansvar ved at prøve løfte nogle af de meget, meget store opgaver, vi kommer til at stå med i det danske samfund og levere på nogle af de meget ambitiøse mål," sagde Connie Hedegaard.
En no-brainer at investere grønt
Som konklusion fremlagde Connie Hedegaard fire punkter, som hun opfordrede de danske fonde at arbejde med.
“Det første man kan gøre er – sagt forenklet – at investere sine penge grønt i stedet for sort. Altså sørge for at den formue, man forvalter, går til noget bæredygtigt – noget vedvarende energi i stedet for olie eller kul. Og at man går sin investeringsportefølje igennem på den måde,” sagde hun.
Hun anerkendte, at aktivt ejerskab også har sin plads i forhold til ikke-bæredygtige investeringer, men hun påpegede samtidig, at aktivt ejerskab let tiltrækker kritisk opmærksomhed fra pressen.
"Selv Torben Möger Pedersen fra Pension Danmark ender med at være på forsiden af Politiken, fordi de stadig har penge i det sorte. Når man så er Torben Möger Pedersen og har investeret milliarder i det grønne, så kan man godt slippe ud af den diskussion på en god måde. Men det vil der være mange, der ikke kunne. Så det burde være en no-brainer: Invester pengene bæredygtigt," sagde Connie Hedegaard.
Krav til modtagere, strategi og forskning i adfærdsforandring
Udover sin opfordring til fondene om at investere grønt, havde Connie Hedegaard tre andre råd med.
Dels opfordrede hun fondene til at stille krav til ansøgerne om, at de skal have en bæredygtighedsstrategi for at kunne modtage en bevilling:
“Det er jo en meget indirekte måde, men jeg er stensikker på, at det vil have en positiv effekt rigtig mange steder, hvor man gerne vil have fondenes penge, at man var tvunget til at lave den der slags hjemmearbejde," sagde Connie Hedegaard.
Så det burde være en no-brainer: Invester pengene bæredygtigt.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
Derudover opfordrede hun fondene til at gøre deres egne uddelingsstrategier mere grønne.
“Kunne nogle flere danske fonde have klima og bæredygtighed som et strategisk satsningsområde? For mig at se ville det være naturligt,” sagde hun og opfordrede samtidig til at tolke fundatser med krav om at støtte for eksempel sundhed eller velfærd fra et klima- og bæredygtighedsperspektiv.
Endelig anbefalede Connie Hedegaard de danske fonde til at støtte tiltag, der kan bringe forskning i spil.
“Vi er rigtig dygtige til at lave forskning i Danmark. Men vi er ikke dygtige nok til at bringe viden i spil. Der sidder mennesker, som forsker og får masser af resultater. Og så sidder der nogle andre mennesker f.eks. i det politiske liv, der skal træffe beslutninger. Og på en eller anden måde, så er der et efterslæb. De ved ikke hvilke løsninger, der faktisk er derude. Og på klima- og bæredygtighedsdagsorden er det jo ikke en lille ting,” sagde Connie Hedegaard.
Og i arbejdet med at bringe forskningens resultater i spil, så hun en pointe i at støtte samfundsvidenskab og humaniora:
“Der er en masse viden inden for social science og humaniora om menneskers adfærd, om hvordan vi er skruet sammen i vores hjerner, om hvordan man får os til at ændre vaner. Der er rigtig meget dér, der kunne bringes i spil,” sagde Connie Hedegaard.
Læs om reputational risk
"Så hvis man nu er en fond, der gør en hel masse inden for forskning, men sådan set ikke har tænkt sig at omstille sig selv til en grøn bæredygtighedsfond, så tror jeg altså, at her er et område, hvor man kunne gøre en markant forskel. Og hvor vi i fondsverdenen ville hjælpe det danske samfund med at komme hurtigere til de kloge løsninger – de løsninger, som hele verden nu endelig har forstået, at vi skal til at have leveret på," sluttede Connie Hedegaard.