Usikkerhed om ny lov får Winnie Liljeborg til at øge fondskapital markant

Winnie Liljeborg forøger omgående grundkapitalen i Liljeborgfonden med 600 mio. kr. Medstifteren af smykkevirksomheden Pandora reagerer dermed direkte på det stærkt kritiserede lovforslag udarbejdet af Skatteministeriet, der skal ændre reglerne for ejere, som ønsker at overdrage deres virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

Winnie Liljeborg, stifter af Liljeborgfonden
"Det er vig­tigt, at de, der har mu­lig­he­den for at hjæl­pe, og­så tør ta­ge det an­svar på sig,” si­ger Win­nie Lil­je­borg (fo­to: Liljeborgfonden).

Helt ek­stra­or­di­nært over­dra­ger Win­nie Lil­je­borg nu yder­li­ge­re 600 mio. kr. af sin pri­va­te for­mue til Lil­je­borg­fon­den. Der­med bli­ver fon­den en del af den dan­ske vel­gø­ren­heds­su­per­liga med en sam­let grund­ka­pi­tal på me­re end 1 mia. kr.

Den nye ka­pi­tal skal gø­re det mu­ligt at øge de vel­gø­ren­de ak­ti­vi­te­ter på sigt. For bå­de Win­nie Lil­je­borg og den øv­ri­ge fonds­be­sty­rel­se ser med til­freds­hed på de re­sul­ta­ter, som fon­den ind­til vi­de­re har op­nå­et in­den for de al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de uddelingsområder.

Men at den be­mær­kel­ses­vær­di­ge ka­pi­ta­l­ud­vi­del­se fin­der sted net­op nu, skyl­des og­så et stærkt kri­ti­se­ret lov­for­slag med stor be­tyd­ning for fonds­sek­to­rens frem­tid, for­tæl­ler be­sty­rel­ses­for­mand Mar­tin Høy­er-Han­sen i Liljeborgfonden.

”Vo­res op­ga­ve er om­hyg­ge­ligt at va­re­ta­ge stif­te­rens og fon­dens in­ter­es­ser bedst mu­ligt, og det er vo­res vur­de­ring, på bag­grund af det lov­for­slag, som lig­ger nu, at det gør vi bedst ved at sik­re, at vi kan gen­nem­fø­re en ka­pi­tal­for­ø­gel­se un­der de nu­væ­ren­de reg­ler. Vi ved, hvad vi har, men vi er me­re usik­re på, hvad vi får,” si­ger Mar­tin Høyer-Hansen.

- Hvad har Win­nie Lil­je­borg per­son­ligt ud af at over­dra­ge pen­ge­ne til fon­den, in­den det nye lov­for­slag bli­ver vedtaget?

”Der er på in­gen må­de ta­le om, at Win­nie Lil­je­borg op­når en per­son­lig øko­no­misk ge­vinst ved at over­dra­ge si­ne eg­ne pen­ge til en fond. Hver­ken ved den ek­si­ste­ren­de mo­del el­ler den kom­men­de mo­del. Det hand­ler ude­luk­ken­de om at sik­re, at så stor en an­del af mid­ler­ne kom­mer til at hjæl­pe på de ud­de­lings­om­rå­der, hvor hun har valgt at pri­o­ri­te­re fon­dens al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Lil­je­borg­fon­den, Mar­tin Høyer-Hansen.

Det mest po­si­ti­ve at si­ge om lov­for­sla­get er nok, at det først skal ha­ve virk­ning fra 1. ja­nu­ar 2020, og der der­med er et be­græn­set frirum for sta­dig at kun­ne dis­po­ne­re in­den for gæl­den­de regler.

Pe­ter Ro­se Bja­re – skat­te­eks­pert, KPMG

Hen­sig­ten med lov­for­sla­get er at ska­be fle­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark ved at for­bed­re vil­kå­re­ne for at over­dra­ge virk­som­he­der til en er­hvervs­dri­ven­de fond.

Men fle­re eks­per­ter vur­de­rer, at lov­for­sla­get vil få den stik mod­sat­te ef­fekt, så end­nu fær­re eje­re i frem­ti­den vil over­dra­ge de­res virk­som­he­der til en er­hvervs­dri­ven­de fond.

Ekspert: Lovforslag skaber usikkerhed om regeringens intentioner

Skat­te­eks­pert Pe­ter Ro­se Bja­re fra rå­d­giv­nings­virk­som­he­den KPMG for­står godt Lil­je­borg­fon­dens be­slut­ning om at øge ka­pi­tal­be­hold­nin­gen nu ef­ter at ha­ve set det lo­vud­kast, som er sendt i høring.

Selv­om det nye lov­for­slag pri­mært dre­jer sig om over­dra­gel­se af ak­tier til er­hvervs­dri­ven­de fon­de, så vur­de­rer Pe­ter Ro­se Bja­re, at lov­for­sla­get er så langt fra de hid­ti­di­ge po­li­ti­ske ud­mel­din­ger, at det ik­ke er utæn­ke­ligt, at den en­de­ligt im­ple­men­te­re­de over­dra­gel­ses­mo­del kan in­de­hol­de fle­re re­strik­tio­ner i for­bin­del­se med øv­ri­ge kapitalforøgelser.

Hvis man i en fond har plan­lagt en ka­pi­ta­l­ud­vi­del­se, kan det der­for væ­re ufor­svar­ligt at ven­te, me­ner han.

Pe­ter Ro­se Bja­re stil­ler des­u­den spørgs­mål ved, om lov­for­sla­get over­ho­ve­det er in­den for ram­mer­ne af den po­li­ti­ske af­ta­le, som fhv. skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen (V) ind­gik med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre li­ge før års­skif­tet:

“Det lo­vud­kast, vi har set ind­til nu, ska­ber desvær­re usik­ker­hed om re­ge­rin­gens in­ten­tio­ner. Lo­vud­ka­stet er et væ­sent­ligt til­ba­ge­skridt i for­hold til nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der og­så skal ha­ve til for­mål at støt­te al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er rig­tig ær­ger­ligt, da det jo er det ‘smuk­ke’ dna, vi ser i man­ge af de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de i dag. Men det er desvær­re kon­se­kven­sen af, at nye fon­des ud­de­lin­ger re­elt be­skat­tes med 22 pct. i en år­ræk­ke. Gad vi­de om lov­gi­ver har haft øje for det?” si­ger Pe­ter Ro­se Bjare.

På grund af lov­for­sla­gets ind­hold me­ner han der­for, at tids­punk­tet nu er det ret­te, hvis man som ejer vil over­dra­ge sin virk­som­hed til en er­hvervs­dri­ven­de fond:

“Det mest po­si­ti­ve at si­ge om lov­for­sla­get er nok, at det først skal ha­ve virk­ning fra 1. ja­nu­ar 2020, og der der­med er et be­græn­set frirum for sta­dig at kun­ne dis­po­ne­re in­den for gæl­den­de reg­ler, så her kan ret­ti­dig om­hu væ­re på sin plads, hvis man øn­sker at be­gun­sti­ge en er­hvervs­dri­ven­de fond, der skal tje­ne al­men­nyt­ti­ge og al­men­vel­gø­ren­de in­ter­es­ser,” si­ger Pe­ter Ro­se Bjare.

Winnie Liljeborg: Der er en vigtig opgave at løse

Win­nie Lil­je­borg stif­te­de fon­den i fe­bru­ar 2018 med mid­ler, der stam­mer fra smyk­ke­virk­som­he­den Pan­dora. For­må­let med fon­den var at for­ma­li­se­re det vel­gø­ren­de ar­bej­de, hun al­le­re­de hav­de en­ga­ge­ret sig i, si­den hun slut­te­de sit ak­ti­ve ar­bejds­liv i 2012.

Det er vig­tigt, at de, der har mu­lig­he­den for at hjæl­pe, og­så tør ta­ge det an­svar på sig.

Win­nie Lil­je­borg – stif­ter, Liljeborgfonden

”Det er me­get glæ­de­ligt for mig at ha­ve den­ne mu­lig­hed for at hjæl­pe in­den­for de om­rå­der, som vi har valgt at pri­o­ri­te­re. Vi kan dog og­så kon­sta­te­re, ba­se­ret på fon­dens hid­ti­di­ge ar­bej­de, at der er brug for en ek­stra­or­di­nær ind­sats. På den bag­grund vil vi ger­ne på­ta­ge os et an­svar for at bi­dra­ge og un­der­støt­te de or­ga­ni­sa­tio­ner og men­ne­sker, der hver dag ar­bej­der med at fin­de løs­nin­ger. Det er vig­tigt, at de, der har mu­lig­he­den for at hjæl­pe, og­så tør ta­ge det an­svar på sig,” si­ger Win­nie Liljeborg.

Lil­je­borg­fon­den ope­re­rer med tre al­men­vel­gø­ren­de for­mål, nem­lig ud­sat­te børn og un­ge, mødre i re­la­tion til børn, der er ud­sat­te og har brug for hjælp, og en­de­lig kul­tu­rel­le og al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter i Roskil­de og omegn.

Al­le­re­de ved fon­dens stif­tel­se luf­te­de stif­te­ren mu­lig­he­den for, at hun vil­le til­fø­re fle­re pen­ge, hvis fon­den fik suc­ces med det filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Og er­fa­rin­ger­ne har ind­til vi­de­re be­kræf­tet be­sty­rel­sen i, at den er­hvervs­dri­ven­de fond net­op er en pas­sen­de ram­me for ind­sat­ser­ne, for­tæl­ler bestyrelsesformanden.

”Vi kon­sta­te­rer, at fon­den ud­vik­ler sig i den øn­ske­de ret­ning, og at vi lø­ben­de fin­der vir­ke­lig go­de og re­le­van­te pro­jek­ter at in­vol­ve­re os i. Der­med kan vi og­så se, at en fond er den ret­te kon­struk­tion til at yde den hjælp, som vi kan se, at der er et me­get stort be­hov for. Win­nie Lil­je­borg har et me­get stort øn­ske om at kun­ne hjæl­pe især ud­sat­te børn nu og i frem­ti­den, og på den bag­grund har hun be­slut­tet at be­gun­sti­ge fon­den yder­li­ge­re,” si­ger Mar­tin Høyer-Hansen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer