Et fælles forum for alle centrale aktører. Hvor man jævnligt mødes for at afstemme indsatser, virkninger og udfordringer. Sådan lyder opfordringen fra Agi Csonka, programchef for Villum Fondens nye satsning på ‘Børn, unge og science’. For med fondenes stigende interesse for folkeskolen er det nødvendigt med en tættere dialog, mener hun.
”Vi fonde har i stigende grad intentioner om at skabe varige forandringer, og det forpligter at ville være en væsentlig samfundsaktør. Så når vi som fonde går ind på folkeskoleområdet, er det selvfølgelig vigtigt, at vi går ind i en debat og en løbende dialog med andre centrale aktører på området. Så vi hver især kan bidrage på bedste vis,” mener Agi Csonka.
I forrige udgave af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde peger Danmarks Lærerforening på, at fondenes stigende interesse for folkeskolen i værste fald kan kortslutte det politiske system, fordi fonde kommer med deres egne dagsordener, uden nødvendigvis at tage hensyn til folkeskolens formålsparagraf og de politiske rammer for folkeskolen.
”Jeg forstår godt, hvad Danmarks Lærerforening mener, men jeg tror ikke, at det er en reel risiko, hvis vi løbende har en ægte, tillidsfuld dialog med alle aktører – også Undervisningsministeriet. I Villum Fonden følger vi nøje de nationale initiativer på området og forsøger at bakke op om dem, hvor vi kan,” siger Agi Csonka.
Helhedsblik er nødvendigt
Ligesom en lang række andre fonde som Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Industriens Fond har Villum Fonden fokus på det naturvidenskabelige område.
Ifølge Agi Csonka har fondene de næste fem år planer om at investere to-tre milliarder kroner i at styrke naturfag i skole og uddannelse.
”Vi er alle enige om målet: at øge den naturvidenskabelige dannelse blandt børn og unge, men der er brug for en løbende dialog, så vi får overblik over, hvad fondene har gang i, hvad der er brug for, og hvad der virker.”
”En dialog som også kan sikre, at vi får skabt et helhedsblik, hvor fondene for eksempel også forholder sig til den væsentlige risiko for, at vi med al vores velvillighed skrævvrider uddannelsessystemerne. For hvad skal egentlig nedprioriteres, når så mange fonde for eksempel arbejder for, at naturfagene og de teknologiske fag opprioriteres,” siger Agi Csonka.
Hvordan et sådant dialogforum skal se ud og i hvilket regi, har hun ingen konkrete bud på. Hun tror dog ikke, det skal lade sig inspirere af regeringens dialogforum for fonde og universiteter, Forum for Forskningsfinansiering.
"En løbende dialog mellem de centrale aktører med interesse i folkeskoleområdet og for vores vedkommende det naturfaglige område er alfa og omega. Jeg tror dog, det skal være et bredere forum med en mere løs dagsorden.”
”Der er rigtig mange og meget forskellige aktører på uddannelsesområdet, og jeg ser ikke for mig, at det nødvendigvis skal være et forum, hvor fondene spiller en hovedrolle, eller at det nødvendigvis skal være initieret af Undervisningsministeriet. Snarere som en slags tilbagevendende symposier eller netværksmøder, hvor en kreds af centrale aktører mødes og drøfter forskellige aspekter af det overordnede mål: at styrke børn og unges naturvidenskabelige interesse og dannelse,” mener hun.
Det er nødvendigt med en bedre koordinering, så vi fonde ikke falder over hinanden, og skolerne ikke bliver overdænget af projekter.
Agi Csonka – programchef, Villum Fonden
Fælles projekter
Ud over et fælles dialogforum mener Agi Csonka også, der er brug for en større koordinering mellem fondene på folkeskoleområdet.
”Vi er allerede i gang, men vi fonde kan sagtens blive bedre til at koordinere. For det er nødvendigt med en bedre koordinering, så vi fonde ikke falder over hinanden, og skolerne ikke bliver overdænget af projekter,” siger Agi Csonka.
Hos Villum Fonden holder de jævnligt møder med andre fonde med naturvidenskabeligt fokus; Novo Nordisk Fonden, LundbeckFonden, Industriens Fond, A.P. Møller Fonden. Og de koordinerer og laver fælles projekter – især med Novo Nordisk Fonden.
”Vi prøver at etablere samarbejdsprojekter med andre fonde, og blandt andet er flere af os i fællesskab i gang med at søsætte en stor undersøgelse blandt børn og unge. En undersøgelse, der skal danne grundlag for en stor national fælles database, som alle kan trække på,” fortæller Agi Csonka.
Undersøgelsen skal følge den samme store gruppe børn og unge over en lang årrække i forhold til deres ‘science-kapital’ og finde svar på, hvad der udvikler børn og unges science-kapital – i skoleregi, hjemme i familien og i fritiden.
”Undersøgelsens resultater skal så ind i en fælles database, som alle kan bruge og lære noget af,” forklarer Agi Csonka.
Databasen er en del af den fælles vidensdeling, som Villum Fonden har vedtaget som et af deres fokusområder i satsningen ‘Børn, unge og science’.
”Der er alt for mange projekter for eksempel i folkeskolen, som man ikke har lært noget af. Så vi vil gerne prøve at lave vidensopsamling på tværs, så vi kan blive klogere på, hvad der virker. Samtidig er vi meget optaget af evaluering af de projekter, vi støtter,” siger Agi Csonka, der dermed lægger sig helt på linje med forskerne, som udtalte sig om fondenes involvering i folkeskolen i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde nr. 17.
Det lange seje træk
Med fondenes nye rolle som væsentlige samfundsaktører mener Agi Csonka også, at fondene skal være parate til at satse på det lange seje træk – i stedet for enkeltstående projekter.
”Det er slut med messingplader og klip af røde snore. For skal vi fonde med fokus på naturfag lykkes med vores ambition om at ændre synet på naturvidenskabens og teknologiens rolle for samfundets udvikling og få flere til at vælge den naturvidenskabelige vej, så er det ikke ét projekt fra Villum Fonden, der gør forskellen.”
”Det er i stedet et meget langt og sejt træk, som vi fonde tager sammen med ministerier, skoler, kommuner, virksomheder, organisationer og alle mulige andre.”
Villum Fondens satsning ‘Børn, unge og science’ har derfor også et helt overordnet fokus på det lange, seje træk. På de langsomme penge. Og ikke enkeltstående, løse projekter.
”Samtidig tænker vi meget i at arbejde systematisk og understøtte det, der virker og allerede sker ude i skolerne. Ved via vores midler at give det nogle muskler og en saltvandsindsprøjtning,” fortæller Agi Csonka.
Satsningen, hvor fonden de næste 10 år uddeler 50-100 millioner årligt, har tre ben: Fonden vil gerne understøtte og udbrede en undersøgende undervisningsform i naturfag i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Fonden vil gerne understøtte udvikling af sjove, inspirerende fritidstilbud, der har fokus på naturvidenskab og it, og som det sidste gøre børn og unge interesserede i de naturvidenskabelige uddannelser og især de tekniske erhvervsuddannelser.
Lærerne skal med
Et af de konkrete initiativer på folkeskoleområdet er såkaldte ‘Fablabs’, hvor Villum Fonden gerne vil støtte etablering af læringsværksteder rundt i kommunerne. Med det nyeste it-udstyr til at lave undersøgende og analyserende undervisning i naturfag. Og med uddannede vejledere til at hjælpe på vej.
”Tanken er, at Fablabs bliver et værksted, skolerne bruger til at lave spændende og inspirerende undervisning, og samtidig er et naturfagligt kulturhus, som bruges af familier og borgere efter skoletid. Vi vil stille nogle rammer og nogle kompetencer til rådighed, som kan hjælpe med at øge interessen for naturfag og teknologiforståelse,” fortæller Agi Csonka.
Men det er vigtigt, at den slags tilbud passer ind i den enkelte kommunes, den enkelte skoles og den enkelte lærers virkelighed, understreger hun.
”Hvis vi skal lykkes med vores ambition på folkeskoleområdet, er det altafgørende, at vi har lærerne med. At der står nogle lærere ude i skolerne med lys i øjnene og brænder for deres fag,” slutter hun.
