I Uddannelses- og Forskningsministeriet dækkes der snart op til kaffe ved et større mødebord. Den 27. november samles nemlig repræsentanter fra fem private fonde, tre offentlige fonde, otte universitetsrektorer og dertil departementschefen samt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Og et af emnerne bliver utvivlsomt universiteternes regnskabspraksis i forhold til at opgøre den reelle pris på forskningsprojekter.
I mødeindkaldelsen understreger Uddannelses- og Forskningsministeriet nemlig, at parterne skal diskutere problemet med universiteternes indirekte forskningsomkostninger. Kort fortalt handler det om, at for hver gang universiteterne modtager 100 kroner fra en fond til kassen med forskningsmidler, så skal de – afhængig af deres regnemetode og det konkrete projekt – hive mellem 40 og 90 kroner op af kassen med basismidler til administration, husleje, energi og den øvrige forskning. Basismidlerne risikerer dermed at tørre ud og indskrænke universiteternes strategiske handlerum, lyder universiteternes bekymring.
Lundbeckfonden: Prisen på forskning må findes
Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Villum- og Veluxfondene samt Lundbeckfonden er inviteret til mødet. Tilsammen uddeler de langt størstedelen af de forskningsmidler, der hvert år flyder fra private fonde til universiteter.
Og Thomas Sinkjær, Senior Vice President for området Grants & Prizes ved Lundbeckfonden, efterlyser inden mødet en tydeligere dokumentation for universiteternes pengestrømme. Han mener således, at det må være et naturligt punkt på dagsordenen at afklare, hvad det egentlig koster at afvikle et forskningsprojekt på et dansk universitet:
“Vi skal med andre ord have en samtale om balancen mellem de direkte og de indirekte omkostninger. Og hvis man skal have den samtale på et oplyst grundlag, så er det jo vigtigt, at vi kender tallene for, hvad forskningen faktisk koster. Og derfor tror jeg, at noget af det første på dagsordenen bliver at få skabt så stor synlighed som muligt om omkostningerne,” siger Thomas Sinkjær.
Han er fortrøstningsfuld, for problemet er ikke unikt for Danmark. I andre lande har man tidligere stået over for lignende udfordringer og fundet løsninger:
“På den ene side har vi jo ingen interesse i at påføre de danske universiteter unødvendige ekstra administrative byrder. Omvendt vil jeg næsten sige, at det ville være uforsvarligt af os at uddele penge uden at vide, hvad de går til. De ender skal vi have til at nå sammen. Og i Sverige er det jo lykkedes at finde en model, hvor man på tværs af alle universiteter regner på den samme måde i forhold til forskningsprojekternes omkostninger. Så en mulighed kunne være at kigge til Sverige eller andre lande. Det vigtige er, at man på tværs af universiteterne er enige om at regne på den samme realistiske måde, uden at det på nogen måde skal ende i et eller andet timeregnskab for den enkelte ansatte. Det ville være det sidste, nogen af os har interesse i,” siger Thomas Sinkjær.
Vi skal blive bedre til at kunne beskrive og dokumentere, hvad følgeomkostningerne anvendes til.
Jesper Langergaard – direktør, Danske Universiteter
Han erkender, at fondene i samme forbindelse kan være nødt til i hvert fald delvist at harmonisere deres måde at uddele forskningsmidler på, fordi nogle private fonde betaler en højere procent af de indirekte omkostninger end andre:
“I dag har fondene forskellige politikker i forhold til indirekte omkostninger. I Lundbeckfonden forsøger vi at finde en model, som giver mening i forhold til det, som vi er sat i verden til, og som er godt for Danmark,” siger Thomas Sinkjær.
Villum Fonden: Universiteterne må tage akademisk lederskab
Thomas Bjørnholm er forskningsdirektør i Villum Fonden og tidligere prorektor ved Københavns Universitet. Han mener, at mødet kan beskrives som historisk, fordi repræsentanter fra både de store offentlige og private aktører omkring dansk forskning nu for første gang sætter sig til bords for at finde fælles fodslag. Det vigtigste bliver i Thomas Bjørnholms øjne at få formuleret en tydelig rollefordeling – herunder at universiteterne tager ‘akademisk lederskab’:
“Vi forestiller os en arbejdsdeling, hvor universiteterne formulerer en klar akademisk plan for, hvad de vil, og hvordan de vil udføre opgaven. Finansieringen bør efter vores mening foregå ved, at det offentlige tildeler universiteterne sikre basismidler, som giver dem mulighed for langsigtet planlægning og ro, og som giver en passende balance mellem den offentlige basisfinansiering og den offentlige konkurrenceudsatte finansiering. Og så kan de private fonde tilvejebringe den konkurrenceudsatte finansiering, som gør det muligt at nå den absolutte top,” siger Thomas Bjørnholm.
Han vil ikke lægge sig fast på en konkret løsningsmodel i forhold til de indirekte forskningsomkostninger:
“Vi kommer ikke med en eller anden procentsats til mødet. Vi ønsker at opnå en fælles forståelse og at indgå i et tæt samarbejde omkring det ultimative mål – at skabe så meget fremragende forskning som overhovedet muligt,” siger Thomas Bjørnholm.
Velux Fonden: Større gennemsigtighed er vigtigt
Heller ikke Ane Hendriksen, direktør i Velux Fonden, vil på forhånd anbefale en bestemt model for finansiering af indirekte omkostninger.
“Det ville næsten være at foregribe den her mulighed for god dialog at tale om allerede nu, hvad der specifikt vil blive drøftet og hvilke løsninger, der måtte komme frem.”
Hun er desuden enig i med Thomas Sinkjær og Thomas Bjørnholm i, at større gennemsigtighed i forhold til universiteternes udgifter er et vigtigt mål med mødet:
“Transparens er jo altid en god ting. Og det er et krav, der stilles til os alle sammen. Så en del af mødet vil nok bestå i at finde frem til, hvordan man kan sikre en større transparens,” siger Ane Hendriksen.
Udover Thomas Sinkjær, Thomas Bjørnholm og Ane Hendriksen vil mødedeltagerne også tælle Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher. I en mail fortæller han, at han anerkender uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers for at have taget initiativ til mødet, men at han derudover ikke har nogen kommentarer til pressen før mødet.
Samme besked lyder fra Novo Nordisk Fonden, som også deltager i mødet med adm. direktør Birgitte Nauntofte og Head of Communication and Stakeholder Relations, Steffen Lüders. Novo Nordisk Fonden har ikke på forhånd nogen dagsordenspunkter til mødet, men fonden “ser frem til en god og åben dialog,” siger Steffen Lüders.
Danske Universiteter: Vi kan blive skarpere
Om Forum for ForskningsfinansieringMedlemmerne skal fremover mødes to gange årligt.
Forummet sammensættes af:
- Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet: Agnete Gersing
- Carlsbergfondet: Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher
- Lundbeckfonden: Senior Vice President, Grants & Prizes, Thomas Sinkjær
- Novo Nordisk Fonden: Adm. dir. Birgitte Nauntofte og Head of Communication and Stakeholder Relations Steffen Lüders
- Velux Fonden: Direktør Ane Hendriksen
- Villum Fonden: Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm
- Rektor for Aalborg Universitet: Per Michael Johansen
- Rektor for Aarhus Universitet: Brian Bech Nielsen
- Rektor for Copenhagen Business School: Per Holten-Andersen
- Rektor for Danmarks Tekniske Universitet: Anders Overgaard Bjarklev
- Rektor for IT-Universitetet: Mads Tofte
- Rektor for Københavns Universitet: Henrik C. Wegener
- Rektor for Roskilde Universitet: Hanne Leth Andersen
- Rektor for Syddansk Universitet: Henrik Dam
- Formand for Danmarks Frie Forskningsfond: Peter Munk Christiansen
- Formand for Danmarks Grundforskningsfond: Liselotte Højgaard
- Formand for Danmarks Innovationsfond: Jens Maaløe
Jesper Langergaard er direktør for Danske Universiteter, og ligesom de private fonde forventer han, at første møde i Forum for Forskningsfinansiering kommer til at handle om indirekte omkostninger. Også han glæder sig over, at universiteter og fonde nu får anledning til at tale sammen:
“Først og fremmest er det vigtigt med en dialog, for midler fra fonde udgør en stadigt stigende andel af universiteternes økonomi, og i dag er der ikke nok basismidler til at geare fondenes bidrag. I den sammenhæng er det vigtigt at sætte fokus på, at der er følgeomkostninger ved forskningsprojekterne, som i begrænset omfang finansieres af de private fonde. Det skal vi jo blandt andet diskutere i Forum for Forskningsfinansiering,” siger Jesper Langergaard.
Og han medgiver, at fondene har en pointe i forhold til kravet om transparens:
“Det er naturligvis helt legitimt, at fondene vil vide hvad deres bidrag går til. Og universiteterne har et ansvar for at blive skarpere på at tydeliggøre, hvordan det enkelte forskningsprojekt spiller sammen med resten af instituttets, fakultetets og universitetets økonomi. Vi skal blive bedre til at kunne beskrive og dokumentere, hvad følgeomkostningerne anvendes til,” slutter Jesper Langergaard.
