Løkkefonden har de senere år haft stor succes med at sælge konsulentydelser til kommuner, skoler og andre offentlige institutioner, som ønsker at vide mere om Drengeakademiets læringsmetoder.
Siden stiftelsen i 2012 har Løkkefonden været en almen ikke-erhvervsdrivende fond. Men nu er fondens kommercielle indtægter blevet så omfattende, at Civilstyrelsen overvejer, om fonden egentlig er erhvervsdrivende.
Det viser Civilstyrelsens dokumenter i sagen, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i.
Som led i sit fondstilsyn gennemgik Civilstyrelsen tidligere på året Løkkefondens regnskab for 2017. Heraf fremgår, at fonden havde indtægter fra salg af konsulenttimer og sponsoraftaler for lidt over 2 mio. kr., hvilket er en fordobling i forhold til året før. Derudover modtog fonden donationer for godt 7 mio. kr.
"Jeg kan bekræfte at Løkkefonden er i kontakt med tilsynsmyndighederne om, hvorvidt vi skal registreres som en erhvervsdrivende fond. Jeg kan i øvrigt også bekræfte, at Løkkefondens fremtidige aktiviteter primært fokuserer på de ikke-erhvervsmæssige aktiviteter," skriver direktør i Frederik N. Meyer i en e-mail.
Væksten i de kommercielle indtægter har fået fonden til at ændre sin regnskabspraksis, oplyser fondsledelsen i sin beretning.
”Øvrige indtægter: Flere kommuner og andre offentlige institutioner i forhold til tidligere år indgik i 2017 aftaler med Løkkefonden om at udbrede Løkkefondens læringsmetoder. De stigende aktiviteter på dette område har medført, at fonden har tilpasset sin præsentation af de samlede indtægter i resultatopgørelsen,” fremgår det af regnskabet.
Vurdering og indtægtsgrænse
Ifølge reglerne i erhvervsfondsloven anses en fond for at have erhvervsmæssige aktiviteter, blandet andet hvis den sælger tjenesteydelser. Men fonden skal dog kun registreres som en erhvervsdrivende fond, hvis den i tre på hinanden følgende år har haft væsentlige erhvervsaktiviteter, hvilket afhænger af en konkret vurdering.
Med i vurderingen tæller det, om fondens erhvervsmæssige indtægter ligger over 250.000 kr. om året og om de erhvervsmæssige indtægter udgør mere end 10 pct. af de samlede indtægter.
I Løkkefondens tilfælde udgør salget af konsulentydelser op til 15 pct. af de samlede indtægter i 2016 og op til 22 pct. i 2017.
Ifølge dokumenterne i sagen har Løkkefondens bestyrelse ønsket en afklaring af spørgsmålet om hvorvidt fonden skal registreres som erhvervsdrivende. Derfor har ledelsen drøftet reglerne med Civilstyrelsen på et møde den 8. august.
Civilstyrelsen overdrog i sidste måned sagen til Erhvervsstyrelsen, der har myndighedskompetencen til at afgøre om fondens konsulentvirksomhed udgør en så væsentlig del af fondens aktiviteter, at den skal overgå til at være en erhvervsdrivende fond. Erhvervsstyrelsen forventer senere i år at træffe afgørelse i sagen.
Som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har beskrevet kan der være flere fordele for almene fonde i ngo-sektoren ved at overgå til at være en erhvervdrivende fond. Eksempelvis er erhvervsdrivende fonde friere stillet i forhold til at investere fondsformuen ud fra en balanceret afvejning af afkast og risiko. Og erhvervsdrivende fonde er heller ikke begrænset af regler om, hvordan arv og gaver, som fonden modtager, må bruges i forhold til fondens almennyttige aktiviteter.
Læs mere om reglerne for at overgå fra en ikke-erhvervsdrivende fond til en erhvervsdrivende fond i dette notat fra EY’s fondsafdeling (pdf).
Se Erhvervsstyrelsens Bekendtgørelse om begrænset erhvervsdrift.
