De katalytiske vinde har længe blæst over det danske fondslandskab, hvor der i stigende grad arbejdes for at forstå samfundet i dybden og påvirke det i længden. Dermed deler mange fonde en fælles vision med landets tænketanke: At definere de store problemer og løsninger ved hjælp af solide analyser og politisk tæft.
Og et blik ned over fondenes legatarfortegnelser viser, at mange fonde allerede giver støtte til tænketanke og analyseinstitutter på en række områder inden for områder som bl.a. klima, integration, sundhed, retsforhold, uddannelse og økonomi. Men er der basis for et tættere parløb mellem danske fonde og tænketanke, og hvordan skulle det i givet fald se ud?
Fonde lægger penge i tænketanke
Hos den borgerligt-liberale tænketank Cepos er arbejdet i høj grad finansieret af fondsmidler. Og direktør Martin Ågerup er også flere gange blevet budt på kaffe af fonde, der har ønsket at høre hans syn på samfundsudviklingen:
“Men jeg har endnu ikke oplevet, at en fond har bedt Cepos om at lave analysearbejde i forbindelse med dens strategiske overvejelser, selvom jeg synes, det ville være oplagt at gøre,” forklarer Martin Ågerup.
Centrum-venstre-orienterede Cevea samarbejder i stigende grad med fonde. Men direktør Kristian Weise har til gengæld også oplevet fonde, der opfattede det som for politisk at støtte enten Cevea eller Cepos:
“Men selv for politiske tænketanke er der plads til at samarbejde med fonde. Et konkret eksempel er vores største samarbejde med en fond i 2018 – nemlig Trygfonden, som støttede os med 700.000 kr. til et projekt om integration på arbejdspladsen,” fortæller Kristian Weise.
Også hos grønne Concito modtager man fondsstøtte. Flere fonde har gennem tiden støttet forskellige aktiviteter, og helt aktuelt har Villum Fonden bevilget en 5-årig bevilling til kernefinansiering af tænketankens aktiviteter fra 2018 til 2022, og direktør Christian Ibsen mærker generelt en udvikling i fondene:
“Tænketankene har en vigtig rolle i mellemrummet mellem den forskning og viden der skabes og den politikudvikling, der skal ske. Jeg mærker en rigtig positiv interesse fra en række fonde for at træde ind og støtte op om dette arbejde på forskellig måder, og det synes jeg er både rigtigt og vigtigt” siger Christian Ibsen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd modtager derimod ingen fondsmidler. Direktør Lars Andersen mener, at det kan hænge sammen med den politiske observans i fondsbestyrelserne:
“De fleste af fondene har jo relation til erhvervsvirksomheder og dermed erhvervsledere, som typisk er borgerligt orienterede. Jeg har ikke oplevet en interesse fra fondene, og derfor gør vi heller ikke mange forsøg på at skaffe midler fra dem. Men vi har da projekter om arbejdsmarkedet 4.0, ny teknologi, manglen på uddannet arbejdskraft, social- og miljømæssig bæredygtighed, hvor vi meget gerne vil have støtte fra fondene,” siger Lars Andersen.
Tænketanke: Tættere samarbejde oplagt
Mens altså Cepos, Cevea og Concito allerede støttes af fonde, mener de hver især, at der er et uudnyttet potentiale i relationen. Ikke mindst når det kommer til katalytisk filantropi, besidder tænketanke kompetencer, som kunne være nyttige for fondene at gøre brug af, mener Martin Ågerup fra Cepos:
Men udfordringen er, at der i arbejdet med at lave grundlæggende samfundsforandringer altid vil være hensyn, der trækker i forskellige retninger. Og hvordan pokker kan man lave den afvejning uden at have et holdningsmæssigt udgangspunkt for de anbefalinger, man kommer med?
Martin Ågerup – direktør, Cepos
“For det kræver jo en særlig måde at arbejde på. Og katalytisk filantropi er grundlæggende meget svært at reelt at lave. Hvad kan A.P. Møller reelt opnå ved at give en milliard til folkeskolen? Jeg formoder, at fonden har lavet et grundigt analysearbejde på forhånd, inden man satte det i gang. I nogle situationer kunne tænketanke formentlig bidrage med analyser af problemer og muligheder for derved at sikre mest mulig afkast af donationen,” siger Martin Ågerup.
Kristian Weise fra Cevea mener også, at en tættere dialog med tænketankene kan tilføre værdi til fondsarbejdet:
“Det er en kombination af at kunne lave analysearbejde, forstå det politiske klima og kunne kommunikere sine resultater, som gør, at vi også er en attraktiv partner for fondsverdenen,” siger han.
Også Christian Ibsen fra Concito peger på analyse, dialog og politikudvikling som tænketankens kerneydelse:
“Jeg mener, at fonde kan spille en vigtig rolle i at støtte op om tænketanke, der aktivt arbejder på at skabe ny viden eller bringe den viden, der er derude i forvejen, i spil. Både politisk, men også i partnerskab med virksomheder og borgere. Fondsstøtte er ofte helt afgørende for at skabe den nødvendige tid og muskelkraft til at tænketanke kan arbejde sagligt og dybt og bidrage på en relevant og fokuseret måde.” siger Christian Ibsen.
Tænketanke: Anbefalinger kræver politisk ståsted
Mens fonde i disse år stadig oftere satser katalytisk, er politik et område, som de færreste ønsker at bevæge sig ind på. Og Martin Ågerup medgiver, at tænketanke med et politisk udgangspunkt kan have sværere ved at tiltrække fondsmidler, fordi ikke alle fonde ønsker at blive set som eksponenter for en bestemt politisk ideologi:
“Og så må de jo så arbejde sammen med nogle andre. Men udfordringen er, at der i arbejdet med at lave grundlæggende samfundsforandringer altid vil være hensyn, der trækker i forskellige retninger. Og hvordan pokker kan man lave den afvejning uden at have et holdningsmæssigt udgangspunkt for de anbefalinger, man kommer med?”
Kristian Weise fra Cevea er på linje med Ågerup, men han mener også at politisk orienterede tænketanke kan skille tingene ad:
“Jeg tror, at potentialet for et samarbejde ligger i at skabe ny viden og afdække vidensområder, som fondene selv mangler viden om. Og som handler om ting, der sker lige nu, fordi tænketankene er gode til at forstå de samfundsmæssige forandringer, der sker lige nu og ikke kun dem, der er sket historisk. En anden ting ville være at engagere danskerne i den problemløsning, som store velfærdsudfordringer ofte kræver. Vi har en masse mennesker tilknyttet, og på den måde kan vi gøre problemstillingerne mere nærværende og være med til at samle folk,” siger Kristian Weise.
Fonde: Vi samarbejder gerne om de rette ting
Mens tænketankene altså ser muligheder i at samarbejde tættere med fonde på særligt det katalytiske område, så er meldingen fra flere fonde også positiv - med visse forbehold.
Direktør Lars Hansen fra Villum Fonden peger på, at der er et fint potentiale i et samarbejde med tænketanke – men på lige fod med andre aktører som f.eks. forskningsinstitutioner, der også fokuserer på at afdække komplekse problemstillinger i samfundet:
Jeg ser ikke en speciel relation mellem fonde og tænketanke. Tænketanke for os er en spiller som alle mulige andre - professorer, universiteter, civilsamfund i øvrigt.
Lars Hansen – direktør, Villum Fonden
“Jeg ser ikke en speciel relation mellem fonde og tænketanke. Tænketanke for os er en spiller som alle mulige andre - professorer, universiteter, civilsamfund i øvrigt,” fortæller han.
Han vurderer desuden, at fondes arbejde med at forstå samfundstilstanden og lave strategier kan understøttes - både ved at inddrage tænketanke og andre aktører, der arbejder med at analysere samfundsforhold:
“Hvis vi får en god idé, vil vi gå i dialog med mennesker, som kunne tænke sig at være med. Det kunne være alt fra en tænketank til universiteter til politikere til alle mulige dygtige mennesker rundt om i verden, som kan have en mening om en speciel dagsorden. Men der vil tænketanke være på helt lige fod med alle mulige andre aktører for os,” siger Lars Hansen fra Villum Fonden.
Fra Trygfonden er forskningschef Anders Hede også åben for, at tænketanke på visse områder kan bidrage til fondsarbejdet:
“Hvis en tænketank kan levere solide analyser, så er det bestemt interessant at have et samarbejde med dem. Men det skal være ordentlige analyser, hvor konklusionen ikke er ideologisk givet på forhånd. Derfor vil vi også typisk samle et hold af forskere omkring et samarbejde med en tænketank og gå til makronerne derfra med en faglig gennemarbejdning af projektet,” siger Anders Hede
Han tilslutter sig tænketankenes pointe om, at de kan bidrage som partnere på vidensområdet:
Og der er simpelthen også et kvalitetsproblem både i mange konsulenthuse og tænketanke. For de her ting er altså svære.
Anders Hede – forskningschef, Trygfonden
“Der er meget tit masser af viden, der bliver genereret via projekter, som burde glide ind i f.eks. offentlige uddannelser, måden, som ting bliver organiseret på og måske forskellige former for regler og lovgivning på et område. Og det kan man ikke med rimelighed forlange, at forskere, projektmagere og andre kan påtage sig hver især. Der er brug for folk, der prøver at tænke på tværs," siger Anders Hede.
Til gengæld mener han, at både tænketanke og konsulenthuse får det svært, når det kommer til at skabe vidensgrundlaget for et efterspurgt produkt hos Trygfonden, nemlig den detaljerede handlingsanbefaling i forhold til et konkret problem:
“Jeg tror måske, at en udfordring for danske tænketanke i lidt højere grad er den meget detaljerede politiklægning. Den kræver en kolossalt sagkundskab, som igen kræver, at man kan samarbejde internationalt, at man kan samarbejde med forskere og den slags ting. Og der er simpelthen også et kvalitetsproblem både i mange konsulenthuse og tænketanke. For de her ting er altså svære,” siger Anders Hede.
