Da Kronprins Frederik i 2004 blev gift med Mary Elizabeth Donaldson fra Australien, lå der på gavebordet en check på 1,1 mio. kr. indsamlet af det danske og grønlandske folk. Folkegaven lagde kimen til en ny form for royal filantropi i Danmark.
Tre år senere stiftede Kronprinsesse Mary som den første kongelige person en fond, der arbejder ud fra moderne katalytiske principper med det formål at opnå størst mulig effekt. En selvstændig fond, der alene bærer Kronprinsessens navn – Mary Fonden. Kronprinsessen havde ambitioner om at løse den slags sociale problemer, som i vid udstrækning findes i selv velstående samfund, som det danske.
”Kronprinsessen har flere gang fortalt, at hun har svært ved at se folk stå uden for fællesskabet,” siger direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.
Fondens filantropiske, katalytiske arbejdsform markerer et nybrud i fondstraditionen omkring kongehuset, som også tæller 9 almennyttige og velgørende fonde, der alle er klassisk ansøgningsdrevne fonde. Men den nye stil ligger godt til det danske kronprinspar, fordi den svarer til tidsånden, forklarer historiker og kongehusekspert, Lars Hovbakke Sørensen.
”Det er meget karakteristisk, at kronprinsparret vælger at gå nye veje på fondsområdet, fordi de også på andre måder har valgt at forny kongehuset og gøre tingene på en anden måde end tidligere generationer. Eksempelvis har de valgt at sætte deres børn i en kommuneskole frem for privatskole. Mary-Fonden er et led i den fornyelse, som også er helt nødvendig for at bevare kongehusets popularitet og folkelige appel,” siger han.
Vi har en stor bevidsthed om, at Kronprinsessen kan være med til at kaste lys på de problemstillinger, vi arbejder med.
Helle Østergaard – direktør i Mary Fonden
Med folkegaven og et solidt tilskud fra en række medstiftere, herunder globale virksomheder som Carlsberg og Lego, etablerede Kronprinsessen fonden, der i dag har en kapital på 175 mio. kr. Fondens grundkapital udgør det økonomiske fundament for arbejdet inden for de tabuiserede sociale problemfelter, og Kronprinsesse Marys egen arbejdsindsats, offentlige profil og popularitet udgør en vigtig del af strategien og redskaberne i værktøjskassen.
”Vi har en stor bevidsthed om, at Kronprinsessen kan være med til at kaste lys på de problemstillinger, vi arbejder med,” siger fondsdirektør Helle Østergaard.
Mobning og partnervold
Hovedformålet er at bekæmpe social isolation. At gøre noget for de mange mennesker, der lever på kanten af fællesskabet. Og det er netop Kronprinsessens sociale empati, som har formet fondens formålsparagraf og strategi. Som stifter og bestyrelsesformand har hun sat retningen for fondens sociale arbejde og de indsatsområder, som har været fondens omdrejningspunkt siden stiftelsen i 2007.
”Vi analyserede behovet på det sociale område i Danmark og kortlagde forskellige temaer for at se, hvor store problemerne var, og hvor mange aktører der var i forvejen. Det var vigtigt, at vi valgte nogle områder, hvor der var et uopfyldt behov. Der var naturligvis flere mulige områder inden for social isolation, og derfor spillede Kronprinsessens personlige interesser i høj grad ind på det endelige valg,” siger Helle Østergaard.
Som de første områder valgte fonden at fokusere på mobning og trivsel samt vold i hjemmet. Senere i 2011 kom det tredje område – ensomhed.
”Det er stadig masser at gøre på de tre områder i Danmark, og derfor er det ikke planen at udvide yderligere foreløbig,” siger Helle Østergaard.
Det skarpe fokus på tre problemområder er en af konsekvenserne af den katalytiske strategi. Da Mary Fonden skulle etableres, søgte den inspiration fra andre fonde, og det stod hurtigt klart, at hvis fonden skulle opnå væsentlig effekt, så krævede det en fokuseret tilgang på enkelte områder inden for social isolation.
”Mary Fonden er en anderledes fond forstået på den måde, at vi selv er involveret i hele processen omkring projekterne: Vi kender vores faglige områder godt, vi identificerer et problem og vurderer, om der er erfaringer fra udlandet, vi kan bygge på, eller om vi skal starte fra scratch. Derefter går vi i dialog med potentielle partnere, som typisk vil være en ngo. Derfra udvikler vi projektet sammen. Og på det tidspunkt går vi også i dialog med en anden fond for at høre, om de kunne medfinansiere projektet. Vi gør det på den måde, at Mary Fonden finansierer en lille del af projektet, og resten af finansieringen kommer typisk fra en eller flere andre fonde. ”
Når den samlede pakke er på plads, gennemfører fonden en pilottest på det initiativ, som den påtænker at igangsætte for derved at sikre, at det virker, inden projekter bliver skaleret.
”Jeg er overbevist om, at de partnere, vi samarbejder med – både ngo’er og finansielle partnere – sætter pris på at arbejde sammen med os, fordi vi er et professionelt sekretariat, der har opbygget en væsentlig viden og i høj grad arbejder fakta- og analysebaseret. Det er den tilbagemelding, vi får,” siger Helle Østergaard.
Et af fondens vigtige flagskibsprojekter er ’Fri for Mobberi’, som fonden driver i et tæt partnerskab med Red Barnet. Da Mary Fonden tog initiativ til antimobbeprogrammet, var der ingen andre aktører, der arbejdede forebyggende med mobning blandt børn og unge. I dag er projektet ude i over halvdelen af landets daginstitutioner og ca. 40 procent af landets indskolinger samt versioneret og udbredt til Grønland, Estland, Island og Færøerne.
”Projektet er blevet så udbredt, fordi vi har holdt fast i det sammen med Red Barnet og er blevet ved med at udvikle det og kommunikere om det. Det betyder, at der er rigtig mange, der er i berøring med det projekt – lærere, pædagoger, børn, forældre og bedsteforældre. På den måde har vi fået udbredt budskabet og virkelig fået sat mobning på dagsordenen i Danmark,” siger Helle Østergaard.
En stemme i samfundsdebatten
Kronprinsessen er arbejdende bestyrelsesformand og er derfor involveret i fondens løbende drift. Fondssekretariatet mødes ugentlig med Kronprinsessen og drøfter de væsentlige ting, hun er involveret i.
”I takt med at fonden er vokset og projektporteføljen er udvidet, er hendes involvering på ugemøderne naturligvis blevet af mere strategisk karakter, fortæller Helle Østergaard.”
Men derudover deltager Kronprinsessen også aktivt i flere af fondens udadvendte aktiviteter, eksempelvis når der er behov for at sætte fokus på nogle af de svære, sociale problemer. Om det er voksne, der på grund af mobning i barndommen har mistet troen på sig selv og på andre mennesker. Om det er kvinder og børn, som er psykisk nedbrudte af skyld og skam over vold i hjemmet. Eller det er unge, der føler sig ensomme og udenfor.
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi godt er klar over, at det er en unik mulighed, vi har og kan tage i brug i forhold til medierne, når vi ønsker opmærksomhed på et af de områder, vi arbejder med. Og alle tre områder er fortsat tabuiseret. På den måde kan Kronprinsessen også være talerør for nogle af de mennesker, som vi har fokus på i vores projekter,” siger Helle Østergaard.
Ved at gå aktivt ind i samfundsproblemstillinger udsætter Mary Fonden – ligesom alle andre fonde, der ønsker at skabe samfundsforandringer – sig for risiko for kritik for eksempelvis metodevalg eller skævvridning af fokus. I øjeblikket debatteres generelt om danske fondes projekter fylder for meget i grundskolerne, og hvorvidt skoleprojekter bliver fulgt tilstrækkeligt op af kvalificeret følgeforskning. Det er en debat og en mulig kritik, som dermed også risikerer at ramme Kronprinsessens arbejde. Men det er samtidig en nødvendig risiko at løbe, mener kongehusekspert:
”Ligeså vel som når Kronprins Frederik vælger at gå ind i den Olympiske Komité, så er der en risiko for, at man med de emner Mary-Fonden arbejder med kan komme til at havne i nogle mere politiske projekter og diskussioner. Men det er en risiko, man nok må løbe som kongehus i det moderne samfund, for hvis man skal have en eksistensberettigelse , så bliver man også nødt til at engagere sig i nogle emner og projekter, som betyder noget for mange mennesker og som folk synes, der er noget substans og indhold i. Men så snart man gør det, er der selvfølgelig en risiko for, at der kan være stærke holdninger til emnet, og det bliver politiseret,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Inddrager eksperter og modtagere
Folkegaven på 1,1 mio. kr. var spiren til det, der voksede sig til Mary Fonden. Men i modsætning til borgerdrevede fonde i andre lande er fondens styrende organer ikke åbne for almindelige mennesker. Det skyldes først og fremmest den danske fondstradition og lovgivningen, som lægger entydig vægt på stifterviljen. Det betyder bl.a., at det alene er bestyrelsen, der har uddelingskompetence. Den kan ikke uddelegeres. Derudover ligger det i fondens arbejdsmetode at basere sig på fakta og viden.
”Generelt inddrager vi i stort omfang ekspertpaneler og er i dialog med forskellige fagfolk og i høj grad også de mennesker, som er i målgruppen for projekterne. Det kan være kvinder på krisecentre, mennesker der i længere perioder har været ensomme, eller lærere og pædagoger. Så på den måde gør vi meget ud af at inddrage de mennesker, som projekterne handler om,” siger Helle Østergaard.
Skandinavisk netværk
I løbet af de 11 år Mary Fonden har eksisteret, er den blevet en etableret del af det danske professionaliserede fondsmiljø, der arbejder målrettet med at skabe samfundsforandringer. Derfor er der også mange fondskollegaer og filantropiske aktører, som fondsdirektør Helle Østergaard kan sparre og udveksle erfaringer med om strategi, metode og faglighed. Men på ét felt må direktøren søge ud over landets grænser for at kunne udveksle erfaringer. I både Sverige og Norge findes to fonde, der også har en tilsvarende bestyrelsesformand med en unik position i samfundet. Både det norske og det svenske Kronprinspar har nemlig en almennyttig fond.
Alliance MagazineArtiklerne om Kongehusets fonde er lavet som led i et samarbejde med det internationale filantropiske magasin Alliance Magazine.
Danmarks Fondes abonnenter kan få 20% rabat på et abonnement på Alliance Magazine ved at bruge følgende kode ved oprettelsen af nye abonnementer: Danmarks20
”Sammen med fondsdirektørerne fra de to andre skandinaviske lande har vi et lille netværk, hvor vi mødes og taler om vores projekter, deler erfaringer og giver hinanden gode råd. Vi har jo alle tre nogle specielle formænd, og derfor er det meget godt at mødes og tale om, hvordan man gør i de forskellige lande, selvom det jo er forskellige formål og forskellige måder at arbejde på. Der er naturligvis nogle forhold til kulturen omkring kongehusene, som er anderledes, og som man ikke kan tale med hvem som helst om, og derfor er det rart, at vi kan have en dialog med hinanden,” siger Helle Østergaard.
