Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De danske erhvervsdrivende fonde er små i antal, men store i effekt. Som gruppe udgør de 0,5 pct. af alle virksomheder i landet, men de 200 største og mest betydningsfulde af dem, står alene for omkring 25 pct. af alle registrerede aktier i danske selskaber, ca. 70 pct. af den samlede markedsværdi, og donerer midler svarende til 0,5 pct. af Danmarks BNP.
Dét alene burde være grund nok til at samle interesse for de erhvervsdrivende fonde - men der er en grund mere, som handler om fondenes særlige ideologiske grundlag:
Erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra andre selskaber på fortrinsvis tre måder – gennem deres ejerskabsmodel, deres driftsmodel og deres resultater. For den erhvervsdrivende fond har ingen formelle ejere, men drives af en bestyrelse efter bestemmelserne i vedtægterne. Den udøver både kommercielle og filantropiske aktiviteter. Og den er skabt for eftertiden, med et meget langsigtet perspektiv. I denne sammenhæng er især de to sidste af interesse:
Profit og non-profit
Mange virksomheder, fonde og foreninger udøver filantropi. Men den danske erhvervsdrivende fond besidder en sjælden kombination af både kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, hvor den sidste motiverer den første. Her er den filantropiske forpligtelse en del af virksomhedens DNA, på samme måde som dens kommercielle aktiviteter. Donationerne er ikke et add-on, men en definerende faktor for fondens virke.
Donationerne er ikke et add-on, men en definerende faktor for fondens virke.
Helle Thylkjær Henriksen – direktør, Syddanske Forskerparker
Der findes forskellige begreber som beskriver dette. Begrebet Filantro-kapitalisme blev introduceret af journalist og redaktør på The Economist, Matthew Bishop i 2006, og banede vejen for en række nye tanker om, hvordan virksomheder blev gjort mere socialt og miljømæssigt bæredygtige. Men den mest kendte teori i denne sammenhæng, er teorien om fælles værdiskabelse af Harvard-økonom Michael Porter og direktør Mark Kramer.
Porter & Kramer definerer fælles værdiskabelse som en måde hvorpå virksomheder kan integrere sociale hensyn mere effektivt i dens grundlæggende drift og strategi. Det gøres ved at adressere sociale behov og udfordringer, ikke som en sidebeskæftigelse, men som en del af virksomhedens kerneaktivitet. Dét kalder de en ny form for kapitalisme – en formålsdrevet kapitalisme.
CSV kontra CSR
Begrebet om fælles værdiskabelse (egl. Creating Shared Value eller CSV) er beslægtet med nye teorier om blandet, delt eller indeholdt værdiskabelse, Triple Bottom Line (TBL/3BL), Bottom of the Pyramid (BoP) og Corporate Citizenship. De indgår i de seneste års diskussioner om virksomhedernes samfundsansvar, mest kendt under fællesbetegnelsen Corporate Social Responsibility eller CSR.
I relation hertil forklarer Porter & Kramer virksomhedernes fælles værdiskabelse som en avanceret form for CSR. Fælles værdiskabelse kræver en mere bevidst og strategisk tilgang til emnet og skaber en positiv vækstcyklus hos både virksomheden og omgivende samfund. Hvor CSR ofte er drevet af omgivelsernes forventninger, så er CSV drevet internt i virksomhederne af ledelsen som en del af virksomhedens strategi.
Formålsdrevet kapitalisme og den erhvervsdrivende fond
Hos Porter & Kramer er der ingen specifik reference til den erhvervsdrivende fond. Men de beskriver de virksomheder, der udøver fælles værdiskabelse, som hybrid-virksomheder, som arbejder på tværs af grænserne mellem profit/non-profit og som udfordrer den traditionelle økonomiske forståelse af værdiskabelse som kortsigtede resultater. Og som udviser en høj grad af innovation, bærer langsigtede strategier og ofte er grundlagt af entreprenører.
Man kan næsten ikke forestille sig et mere præcist signalement af den danske erhvervsdrivende fond: Mere end halvdelen af de danske erhvervsdrivende fonde er stiftet af velhavende entreprenører, ofte i relation til et generationsskifte. De har fastlagt en retning for fonden og dens virke, som gælder i al evighed. Og de bidrager til samfundet gennem andet end deres donationer.
Økonomisk teori
I den klassiske forståelse af økonomisk teori stræber alle virksomheder efter profitmaksimering. Det gælder også for erhvervsdrivende fonde. Men her er dét at skabe værdi meget andet end at sikre afkast, udstede aktier eller sprede investeringer og ejerskab. Når en erhvervsdrivende fond skaber værdi, sker det ad flere veje: Ved at sikre eller udvikle værdier og ved at bedrive filantropi.
Nok er den erhvervsdrivende fond en ældre virksomhedskonstruktion, men den repræsenterer en meget moderne virksomhedsmodel, der arbejder både langsigtet og holistisk.
Helle Thylkjær Henriksen – direktør, Syddanske Forskerparker
Det kan overraske, at dette ikke påvirker fondenes finansielle resultat. Både i form af rentabilitet, vækst, kursværdi, afkast og soliditet præsterer de erhvervsdrivende fonde i gennemsnit mindst lige så godt som andre, lignende virksomhedstyper. Men fondene bidrager ikke kun til dansk økonomi på den korte bane: For det første har de en stabiliserende indvirkning i den forstand, at de udøver langsigtet ejerskab, og de virksomheder, de ejer, er tunge på aktiver, mere resistente i krisetid og mere risikovillige end andre virksomheder. For det andet har de en indbygget modstand mod udenlandske opkøb. Og for det tredje er de største og mest betydningsfulde erhvervsdrivende fonde fortrinsvis udviklingsorienterede virksomheder og deres produkter har en lang levetid. De agerer mere internationalt, mere produktivt og er mere videnstunge end andre virksomheder og står for mere end halvdelen af alle udviklingsmidler brugt i Danmark.
Oveni skal man så indregne betydningen af deres filantropiske virke. Og her gør de bedste af de erhvervsdrivende fonde det også ekstraordinært godt. Så godt at de erhvervsdrivende fondes donationer i 2017 udgjorde over 11 mia. kr., og dette tal er stadig stigende.
Et paradigmeskifte
Teorien om virksomheders fælles værdiskabelse kritiseres ofte for at præsentere et ideal uden at kunne levere empirisk bevis for sagen. Det synes oplagt her at pege på de danske erhvervsdrivende fonde. De er om nogen eksempler på faktiske virksomheder, der har kombineret et kommercielt virke med et ikke-kommercielt sigte, til fælles fordel for både virksomhederne og det samfund de er en del af.
I den politiske filosofi repræsenterer de erhvervsdrivende fonde derfor et paradigmeskift: Væk er fløjkrigene mellem kapitalismen og socialismen. De går nu hånd i hånd for udviklingen af det moderne velfærdssamfund. Ikke en velfærdsstat, men et velfærdssamfund, bestående at både private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fællesskaber og enkeltindivider i fælles interaktion.
Grænserne nedbrydes
Dansk lovgivning foreskriver en klar adskillelse mellem fondenes profitorienterede og deres non-profit aktiviteter. Det desuagtet at der for nogle fonde er et tæt ideologisk bånd mellem deres kommercielle virkeområde og deres uddelingsområde. Men for mange er der i dag et større sammenfald mellem metoder og arbejdsredskaber:
I de erhvervsdrivende fonde i dag tales om værdier og samfundseffekt, samtidig med at der præsenteres KPI´er og udregnes RoI. Det gælder også på det filantropiske område. Her høres donationer ofte omtalt som investeringer med et evaluerbart afkast eller resultat.
Bag den ændrede sprogbrug ligger en ændret praksis: Den klassiske donation eller uddeling, foretaget på baggrund af en ansøgning fra en institution eller en privatperson, bliver stadig sjældnere. Mange fonde har ændret deres uddelingsfilosofi og er nu langt mere involverede i de projekter, der uddeles til, allerede inden ansøgnings- og tildelingsfasen. Fondene er blevet medskabere i processen og indgår i en dialog omkring, hvordan man sikrer den bedste og mest varige samfundsmæssige forandring for de midler, der doneres.
Men det er ikke kun måden, der uddeles på, som er forandret. I de seneste år ses også en række nye alliancer fondene imellem. Alliancerne indgås for at kunne opnå endnu større opbakning og volumen på deres initiativer. Hermed bliver ikke bare rækkevidden, men også sigtet større. I en verden der bliver stadig mindre, og hvor grænser nedbrydes, arbejder fondene ikke længere kun med nationale dagsordener. Og selv om langt de fleste uddelinger stadig sker indenfor landets grænser, så er andelen af udenlandske projekter stigende.
For når familieejede virksomheder ikke generationsskiftes eller overdrages til erhvervsdrivende fonde, bliver de i stor stil overtaget af (ofte udenlandske) kapitalfonde.
Helle Thylkjær Henriksen – direktør, Syddanske Forskerparker
De offentlige institutioner modtager langt størstedelen af de samlede fondsmidler. Men væk er fortidens opdeling mellem givere og modtagere. Nu samarbejdes der på tværs af det private og det offentlige, på tværs af nationale grænser og på tværs af fondene internt om at få et fælles mål.
Fondenes ideologi
Det moderne erhvervsliv er under forandring. Nye virksomhedsformer skyder frem og på bestyrelsesgangene tales der om diversitet i værdiskabelsen, social bæredygtighed, langsigtet ejerskab og samfundsengagement. Og i denne kontekst er den erhvervsdrivende fond højaktuel.
Nok er den erhvervsdrivende fond en ældre virksomhedskonstruktion, men den repræsenterer en meget moderne virksomhedsmodel, der arbejder både langsigtet og holistisk. Vi har set og anerkendt den enorme betydning fondene har haft for opbygningen af det samfund, vi kender og priser. Modellen kombinerer på smukkeste vis privat initiativ og virkelyst med et ansvar for fællesskab og fremtid.
Den danske model for den erhvervsdrivende fond er værdifuld. Et kik ind i den politiske filosofi bag den erhvervsdrivende fond viser, at den har et enormt potentiale – i form af en ideologi, der kan reformere den måde vi i fremtiden bedriver moderne virksomhed. I den danske erhvervsdrivende fond finder vi både det historiske bevis og det teoretiske fundament for, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udviklingen af en bedre fremtid. Måske står vi her med en fremtidig eksportvare, der, ligesom fondene selv, kan bidrage til en fælles værdiskabelse på globalt plan.
Den erhvervsdrivende fond og fremtiden
Anerkendelsen af fondenes effekt har i de seneste år fået skiftende regeringer til at arbejde med hvordan man baner vejen for dannelse af flere erhvervsdrivende fonde. De fleste danske erhvervsdrivende fonde er formet i forbindelse med et generationsskifte. Gennem årene har skiftende regler om beskatning gjort det stadig mindre attraktivt at stifte erhvervsdrivende fonde, og efter ændringen af fondsbeskatningen i 1987 og succesionsreglerne i 1998 er der næsten ikke opstået nye erhvervsdrivende fonde.
Arbejdet er mundet ud i en særlig beskatningsmodel, der foreslår en udskudt beskatning i forbindelse med overdragelse af aktier til en fond. Aftalen har været længe undervejs, og ingen kender dens skæbne eller dens mulige effekt. Imens har man i Finansloven 2020 vedtaget en forhøjelse af arveafgiften. De planer kan alene ødelægge alle gode intentioner for stiftelsen af nye, erhvervsdrivende fonde. For når familieejede virksomheder ikke generationsskiftes eller overdrages til erhvervsdrivende fonde, bliver de i stor stil overtaget af (ofte udenlandske) kapitalfonde. Og det er vel af mærke ikke fonde med samme positive indflydelse på samfund og samfundsøkonomi, som den erhvervsdrivende fond.
