”Et genialt koncept.”
Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i september sidste år i Altinget beskrev det intensive læringsforløb Københavnerakademiet, der støttes af Bikubenfonden og bygger på metoderne fra Løkkefondens Drengeakademi.
Og i februar 2018 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, at alle Københavns folkeskoler til og med 2021 kan tilbyde forløbet til både piger og drenge, der er fagligt udsatte. En budgetpost på 32 millioner kroner.
Men forløbene rykker ikke nævneværdigt ved elevernes faglighed. Det viser netop offentliggjorte forskningsbaserede rapporter udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter og Danmarks Pædagogiske Universitet. Forskernes nedslående konklusioner får nu både Danmarks Lærerforening (DLF) og Skolelederforeningen til at reagere.
Jeanette Sjøberg er formand for undervisningsudvalget hos Danmarks Lærerforening. Hun har fulgt debatten om intensive læringsforløb, som hun kalder ”frygteligt populære”:
”For mig er det tankevækkende, at intensive læringsforløb er blevet solgt på nogle forudsætninger, som ikke holder vand. Og problemet er, at forløbene bliver til et quickfix. Hvis en elev bliver vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, så sætter man ind med intensive læringsforløb uden at have sikker viden om, hvad det egentlig har af betydning. Og ud fra de nyeste rapporter må vi sige, at forløbene ikke har den forventede effekt i forhold til, hvad der tidligere har været meldt ud. Hvad efterlader vi så eleverne med i den situation? Måske dykker de faktisk bagefter, når de kommer tilbage igen og oplever, at de ikke kan holde kadencen,” siger Jeanette Sjøberg.
Skoleledere og lærerforening advarer
Rapporterne, som Jeanette Sjøberg henviser til, fokuserer på de faglige effekter af programmerne Københavnerakademiet, Løkkefondens Drengeakademiet, Plan T og Lær for Livet, som alle er igangsat eller støttet af danske fonde.
Rapporterne fremhæver blandt andet, at intensive læringsforløb tilsyneladende kun har en lille effekt på elevernes faglighed på længere sigt, ligesom de forklarer, at positive korttidseffekter kan skyldes skævvridninger indbygget i målemetoden. En kritik, der også tidligere er blevet rejst af flere eksperter.
Efter at have set de nye evalueringer er Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, også bekymret for, om de intensive læringsforløb er blevet for populære blandt politikerne:
”Det er problematisk, at politikerne lige nu vælger at fokusere så ensidigt på en bestemt tilgang til at løfte elevernes faglighed. Det tager tid at finde ud af, om et tiltag som intensive læringsforløb har en positiv effekt. Med børn og unge er virkeligheden ikke sådan, at hvis vi trykker på en bestemt knap, så virker det for alle. Jeg håber, at de nye rapporter er med til at give politikerne en refleksion om, hvor dybt de skal stikke fingrene ned i pædagogik og didaktik. For det er altså ikke så enkelt, som det måske kunne se ud,” siger Hjortdal.
Ifølge Jeanette Sjøberg bør politikerne give folkeskolen bedre mulighed for at løfte de fagligt udsatte frem for at overlade initiativet til eksempelvis fonde:
”Det er blevet et problem, at skolen ikke har råd til at løse denne her opgave. Vi ser nu, at fonde og andre organisationer begynder at tilbyde de her løsninger. Det er en farlig udvikling og en farlig vej at gå. Og selvom fonde og organisationer kan træde til af et godt hjerte, så er det bare stadigvæk et problem. Problemet opstår, fordi der er noget i folkeskolen, der skal ændres,” siger hun.
Politikerne holder fast
Ved at bruge 32 millioner kroner på et intensivt læringsforløb lægger Københavns Kommune sig på linje med regeringens politik. Regeringen har afsat 500 millioner kroner i præmie til folkeskoler, som løfter fagligt udfordrede elevers karaktergennemsnit. Til det formål fremhæver Undervisningsministeriet intensive læringsforløb som en særligt virkningsfuld indsats, der ”har vist sig at kunne løfte de fagligt svageste elever i udskolingen.”
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde ville derfor gerne have spurgt undervisningsminister, Merete Riisager, hvordan hun forholder sig til de nye forskningsresultater og den efterfølgende kritik fra Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Det har dog ikke været muligt at få et interview med ministeren. Men ministeriet oplyser, at det udelukkende er de positive korttidseffekter, der ligger til grund for ministeriets anbefaling af intensive læringsforløb – effekter som flere eksperter altså kritiserer for at være upålidelige.
I Københavns Kommune sender Frank Jensen bolden videre til sin børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), som er bortrejst. I en e-mail forklarer Jesper Christensen, at de københavnske politikere afventer yderligere evalueringer på området, før man eventuelt i foråret vil justere på Københavnerakademiet.
”Vi følger forskningen på området tæt og har også selv besluttet, at Københavnerakademiet justeres på baggrund af resultaterne af vores egen følgeforskning. Det politiske udvalg skal beslutte en justeret model i foråret 2019. Det er helt normalt praksis, at vi følger evalueringen og resultaterne samt tilpasser læringsmodellerne derefter. Vi udvikler hele tiden vores initiativer, så vi kan være sikre på, at de virker,” siger han.
