Du kan forvente svar inden for 9 til 12 måneder. Det er beskeden, når en fond henvender sig med en sag til fondskontoret i Civilstyrelsen.
Sidste år gik situationen fra slemt til værre hos fondsmyndigheden i Viborg. Fondskontoret kom ikke i mål med de resultater, som Civilstyrelsen havde aftalt med departementschefen i justitsministeriet, Barbara Bertelsen.
Og det var ikke kun i fondskontoret, at der var problemer med at løse de opgaver, som styrelsen er sat i verden for. Samlet set nåede styrelsen kun at indfri 55 pct. af målene i sidste års resultatkontrakt.
”Det er bemærkelsesværdigt dårligt med en målopfyldelse på kun 55 pct. I de statslige styrelser ser man ofte en forbavsende høj målopfyldelse. Generelt er en målopfyldelse på under 80 pct. et udtryk for, at man ikke er kommet i mål med de opgaver, som man burde,” siger professor i offentlig økonomistyring og ledelse på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
Hans vurdering underbygges af en undersøgelse fra Moderniseringsstyrelsen, som viser, at den gennemsnitlige målopfyldelse på tværs af de statslige institutioners resultatkontraker typisk ligger på 83 til 84 pct. af de mål, der er opstillet i institutionernes mål- og resultatplaner.
Jurister trukket ud af fondskontoret
Årsagen til problemerne er, at Civilstyrelsen sidste år prioriterede en såkaldt bunkebekæmpelsesindsats på området for offererstatning. Sammenhængen er tydeligt beskrevet i Civilstyrelsens årsrapport.
Bunkebekæmpelsen blev sat i værk bl.a. på baggrund af medieomtale af meget lange sagsbehandlingstider, hvor voldsofre ventede på at få afgjort i deres erstatningssag i Erstatningsnævnet, der sekretariatsbetjenes af Civilstyrelsen.
Som led i bunkebekæmpelsesindsatsen fik styrelsen tilført en merbevilling på 7,5 mio. kr. fra finansloven. Penge som blandt andet er brugt til indkøb af konkret sagsbehandling hos statens advokat, Kammeradvokaten.
Udover den eksterne indsats bidrog andre kontorer i styrelsen ”ved at afgive de mest erfarne medarbejdere” til bunkebekæmpelsesindsatsen, fremgår det af beretningen i årsrapporten.
”Fraværet af erfarne medarbejdere i styrelsens øvrige kontorer har medvirket til, at styrelsen ikke har kunnet indfri resultatkravene for fondssager og fri processager,” står der i ledelsesberetningen.
Som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har omtalt er fondskontoret desuden ekstra belastet af nye myndighedsopgaver, som styrelsen har overtaget fra Justitsministeriets departement.
Urimelig nedprioritering
I 2018 overtog fondskontoret opgaven med at vurdere ansøgninger om erhvervelse af fast ejendom fra personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Da sagerne drejer sig om ejendomshandler, betragtes de som hastesager og får prioritet over fondssagerne. Også disse nye opgaver har haft negative konsekvenser for fondene, forklarer ledelsen i årsrapporten.
”Fondskontoret er yderligere tilført nye opgaver i 2018 som led i Bedre Balance II, der er dog ikke i 2018 blevet tilført ressourcer sammen med opgaverne. Overtagelsen af de nye opgaver har også bidraget til, at resultatkravet for fondssagerne ikke blev opnået,” står der i ledelsesberetningen.
Det er stærkt utilfredsstillende og en urimelig nedprioritering af et væsentligt område som fondsområdet.
Per Nikolaj Bukh – professor i offentlig økonomistyring og ledelse, Aalborg Universitet
Ifølge professor i offentlig økonomistyring og ledelse, Per Nikolaj Bukh er der tale om en kritisabel politisk prioritering af de almene fonde:
”Det er stærkt utilfredsstillende og en urimelig nedprioritering af et væsentligt område som fondsområdet,” siger han.
Ærgerligt og stressende for medarbejderne
Ifølge mål- og resultatplanen skulle fondskontoret have truffet afgørelse i minimum 2.595 fondssager, men på grund prioriteringen af de øvrige områder måtte fondskontoret lade hver tredje sag ligge i bunken og lykkedes derfor kun med at afgøre 1.719 fondssager – altså 876 mindre end kravet i resultatkontrakten.
De tusindvis af almene fonde uddeler tilsammen fire til fem milliarder kroner om året. Mange af fondene er afhængige af dispensationstilladelser eller afgørelser om kapitalfrigivelse for at få mulighed for at uddele penge til eksempelvis nødhjælpsindsatser i kriseområder i udlandet; til sociale formål for dårligt stillede mennesker i Danmark; eller til forskningsindsatser inden sygdomsbekæmpelse.
Derudover kan den forlængede sagsbehandlingstid have betydning for sager om tilladelse til fusion, opløsning, eller om dispensation til at investere fondsformuen mere fleksibelt end reglerne foreskriver.
”Det er konsekvensen af, at man internt i styrelsen er nødt til at lave nogle prioriteringer, inden for de rammer, som politikerne har givet dem. Det er konsekvensen af den politiske vilje til at prioritere opgaver uden at tilføre ressourcer," siger professor Per Nikolaj Bukh og uddyber:
”Man kunne jo mene, at når man igangsætter en særlig indsats for at bekæmpe bunker på et område, så tilfører man tilstrækkeligt ressourcer, således at det ikke går ud over de andre områder. Men der ligger en udgiftsbegrænsende tendens i den offentlige sektor, hvor man siger, at noget af det skal klares indenfor eget råderum, så derfor tilfører man kun en delvis finansiering. Men det er jo så netop kun en delvis finansiering. Og det betyder, at der vil være områder, der bliver fortrængt med mindre man er særligt hårdt arbejdende.”
Per Nikolaj Bukh peger samtidig på, at den slags prioritering ofte er ganske belastende for de medarbejdere, som gør en indsats for at nå de resultatmål, som en styrelse forpligter sig til overfor Justitsministeriet og dermed også overfor de borgere, virksomheder eller fonde, som de betjener.
”Typisk har man jo kontorer med medarbejdere, der arbejder specialiseret med et bestemt område gennem flere år. I dette tilfælde vil der formodentligt være medarbejdere, der brænder for fondsområdet og synes det er ærgerligt, stressende og pinligt, at de ikke kan løse opgaverne i forhold til fondene. De kan bare ikke nå det,” siger han.
Justitsminister: Civilstyrelsen har længe haft lange sagsbehandlingstider
Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke haft mulighed for at stille op til interview om hans ansvar for den manglende ressourcetilførsel. Men i en skriftlig kommentar siger han:
Problemet er også, at mange af de fonde, der ligger under Civilstyrelsen, hver for sig er relativt små og uden den store gennemslagskraft og ikke har ressourcer til at bedrive lobby-virksomhed.
Per Nikolaj Bukh – professor i offentlig økonomistyring og ledelse, Aalborg Universitet
”Vi er fuldt ud opmærksomme på udfordringerne i Civilstyrelsen, som desværre længe har haft lange sagsbehandlingstider. Vi har særlig sat ind på offererstatningsområdet, hvor borgere i en meget sårbar situation alt for længe har oplevet langsommelig sagsbehandling. Men jeg ved, at Civilstyrelsen også arbejder hårdt for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på øvrige områder, herunder fondsområdet, og at kortere sagsbehandlingstider er en topprioritet for den nystartede direktør,” skriver Søren Pape Poulsen med henvisning til den nyudpegede direktør for Civilstyrelsen, Lene Volke Roesen, som er tiltrådt stillingen den 1. april i år.
Fonde uden lobby-virksomhed
Ifølge Per Nikolaj Bukh er den manglende ressourcetilførsel til fondsområdet yderligere problematisk, fordi den forlængede sagsbehandlingstid for fonde ikke resulterer i nogen form for besparelse.
”Særligt i lyset af, at det formentligt ikke ville have kostet mere end en rimelig sagsbehandlingsindsats at nå målet. Det, man skal huske på, er, at når der opstår en så lang sagsbehandlingstids, så er det udtryk for en sagspukkel og dermed i virkeligheden et midlertidigt problem. For sagerne på fondsområdet skal jo behandles bagefter. Derfor har du ikke sparet noget, men blot udsat problemet. Så konsekvensen er, at der er en lang række andre mennesker, der har fået forøget besvær samtidig med, at mange fonde formentligt har haft svært ved at løse deres opgaver,” siger han.
Per Nikolaj Bukh peger desuden på, at den slags problemer typisk opstår på områder, hvor borgere eller virksomheder ikke har en stærk stemme i den offentlige debat.
Venter du
på fondsmyndigheden?Nyhedsbrevet Danmarks Fonde vil gerne samle viden om konsekvenserne af nedprioriteringen af fondsområdet i Civilstyrelsen.
Vi hører meget gerne om sager, hvor Civilstyrelsens sagsbehandlingstid har konsekvenser for fondens muligheder for at uddele penge til almennyttige og velgørende formål.
Skriv gerne til thomsen@danmarksfonde.dk
”Problemet er også, at mange af de fonde, der ligger under Civilstyrelsen, hver for sig er relativt små og uden den store gennemslagskraft og ikke har ressourcer til at bedrive lobby-virksomhed,” siger han.
Civilstyrelsens resultatmål på fondsområdet udgjorde sidste år 10 procent af resultatkravene i styrelsens resultatkontrakt.
I Justitsministeriets aftale om resultatløn med den afgående direktør, Nina Koch, var der afsat en ramme på 80.000 kr. til bonus, som blandt andet afhænger af målopfyldelsesgraden i mål- og resultatplanen. Ifølge Justitsministeriet er der endnu ikke truffet afgørelse om udmøntningen af resultatlønnen for 2018.
