Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den erhvervsdrivende fond er på flere måder sin egen. I helt konkret forstand fordi den erhvervsdrivende fond er en selvstændig juridisk enhed og ingen egentlige ejere har. Selv om fondene er skabt ud fra stifterens vilje, har hverken stifteren eller stifterens efterkommere nogle juridiske rettigheder i forhold til fonden. Fonden ledes af en bestyrelse, som regnes for dens reelle ejere, men der afholdes f.eks. ikke generalforsamlinger hvor en ejerkreds kan fastsætte retningslinjer for bestyrelsesmedlemmernes kompensation og overvåge, at midler til donationer ikke misbruges.
Den erhvervsdrivende fond er også anderledes i den forstand, at lovgivningen ikke foreskriver den at have en ansat direktør. Faktisk varetages driften i størstedelen af de danske erhvervsdrivende fonde af en administrator eller en sekretariatsleder.
Tilsammen udfordrer det fondens ledelsesgrundlag. I én af landets ledende erhvervsaviser er fondene blevet beskrevet som ”en selvbetjeningskasse for de involverede i bestyrelsen” og en ”sårbar, herreløs størrelse uden ejere,” som er afhængig af en særdeles høj moral hos de enkeltpersoner, der udgør fondsledelsen.
Fondsdirektørens betydning i dag
I de 25 største danske fonde, som synes længst med at tilpasse sig den moderne verdens forventninger til åbenhed og kommunikation, har langt størstedelen i dag en direktion, bestående af mindst én direktør. I mange tilfælde har fondene udskiftet direktører inden for de seneste år, og flere steder er den nye direktør den første af sin art.
Interessen retter sig mod netop denne gruppe af fondsdirektører, fordi de repræsenterer både de fleste aktiviteter og de største økonomier. Som forbilleder kan vi lære af deres succes.
De er drevet af en motivation, der begrundes udenfor organisationen, som f.eks. at gøre en forskel både for det enkelte individs livskvalitet, eller ved at forbedre samfundets socio-økonomiske tilstand.
Helle Thylkjær Henriksen – direktør, Syddanske Forskerparker
I en interviewrække med 15 direktører blandt landets 25 største erhvervsdrivende fonde (efter egenkapital) har jeg spurgt ind til fondsdirektørens rolle i dag. Ordet ‘rolle’ dækker her over flere forhold: Både den funktion en person tilskrives, og den måde hvorpå opgaven løses. Hermed dækker ordet både omgivelsernes givne forventninger, og den måde direktørerne selv vælger at spille deres rolle – deres modus operandi.
Især hvad angår det sidste, tegner sig et meget markant billede af fondsdirektørerne: De er drevet af en motivation, der begrundes udenfor organisationen, som f.eks. at gøre en forskel både for det enkelte individs livskvalitet, eller ved at forbedre samfundets socio-økonomiske tilstand. Men når man spørger hvor direktørerne mener, de selv gør den største forskel, så er det på de indre linjer; på den måde de tegner en professionel og troværdig organisation, sætter et klart strategisk sigte og udvikler den enkelte medarbejder.
Måden, hvorpå de løser opgaven – deres personlige værdier og styrker – bygger på en udpræget ydmyghed. De beskriver sig selv om strateger og brobyggere, altid i øjenhøjde med deres omgivelser. De er kulturbærere og vil gerne inspirere, men har intet behov for at gå først eller stå øverst når der deles roser ud. De føler sig privilegerede og taknemmelige over den rolle, de er blevet tildelt.
En særlig form for lederskab
Jim Collins har medvirket i række populære bøger og artikler om succesfulde virksomheder. Hans bøger har ligget på Business Weeks´ bestsellerliste i mange år, og flere er oversat til over 35 sprog. Og han genkender denne ydmyghed hos direktører i verdens største, mest visionære, levedygtige og veldrevne virksomheder i den vestlige verden. Dét er virksomheder, der alle er kendetegnet ved at have et formål, som ligger ud over et hurtigt afkast – et mere langsigtet og almennyttigt virke. Ganske som i den erhvervsdrivende fond. Hos deres direktører finder han et særligt lederskab, der blander personlig ydmyghed med en professionalisme og vilje, og som lægger grunden for deres virksomheders succes.
Denne særlige form for lederskab betegner han som Level 5 Leadership, den højeste og mest udviklede form for ledelse. Level 5-lederen ligner direktørerne i de største danske erhvervsdrivende fonde i den forstand, at de ikke personligt har skabt deres virksomhed. Det er ikke selv entreprenører eller pionerer, men indgår i en lang række af direktører i deres virksomheders succeshistorie. Deres opgave består primært i bevaring, forbedring og udvikling. Og de løser denne opgave med stor ydmyghed: De tilskriver ofte deres største succeser til andre eller som held, de er selvudslettende, stille og sky personer, men de besidder alle en frygtløs vilje og en stærk handlekraft. De er hverken helte eller tyranner, men meget kompetente mennesker. De sætter andre før sig selv og er sjældent ambitiøse på egne vegne, men altid på organisationens.
Ydmyghed og transformerende ledelse
Forholdet mellem ydmyghed og ledelse har været et omdiskuteret emne siden antikken. Bag begrebet ydmyghed ligger det græske ord Sofrosyne, som er én af de fire kardinaldyder. Den er drevet af viden frem for følelser og begrunder en særlig etisk eller moralsk ledelsesform.
Når filosoffer som Sokrates og Platon beskriver etisk ledelse, er det som et redskab til at bygge solide, blomstrende samfund. At lede et samfund kræver magt og indflydelse, og med dét følger ansvar – for individer, for grupper og for samfundet som helhed.
I den moderne forståelse af etisk ledelse er organisationen og de interpersonelle relationer mellem leder og følger i fokus. Her optræder ydmygheden som den definerende faktor for moralsk opførsel, og som medskaber af tillid, engagement og fælles forståelse i en organisation. At være en etisk leder handler om at overdrage styrke og ansvar til den enkelte.
En moderne version af etisk ledelse er ‘den transformerende ledelsesstil’. Begrebet stammer fra den amerikanske historiker og ledelsesforsker James McGregor Burns. Fra hans forskning er opstået en skole indenfor moderne ledelsesteori. Tidligere har ledelsesteori handlet om de transaktioner der foregår mellem leder og følger (f.eks. løn, fordele, viden). Nu handler det om dén transformation, som en leder kan igangsætte i folk omkring dem.
Interviewrækken viser direktørerne i de største danske erhvervsdrivende fonde som rollemodeller: De er moderne ledere, som tror på forandring gennem og med andre.
Helle Thylkjær Henriksen – direktør, Syddanske Forskerparker
Der er store ligheder mellem Collins´ udviklede ledelsesstil og den transformerende ledelsesstil. Men der er også tydelige paralleller til andre ledelsesteorier, f.eks. teorien om ‘det tjenende lederskab’ (Servant leadership). De er alle teleologiske, dvs. at de adresserer ledernes opførsel, men lederne handler ikke ud af egeninteresse. De handler af interesse for de ansatte og organisationen som helhed. Den etiske leders karakter beskrives som integrerende, transformerende og med en særlig evne til at styrke personerne omkring dem, med det formål at gøre gavn for dem selv, organisationen og det omgivende samfund.
Fondsledelse i Danmark og udlandet
Interviewrækken viser direktørerne i de største danske erhvervsdrivende fonde som rollemodeller: De er moderne ledere, som tror på forandring gennem og med andre. De deler deres virksomheds ansvar for at skabe fælles værdi – både for virksomheden, medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet generelt. Og de løser denne opgave med ydmyghed, frem for alt.
Skal vi tro en anerkendt forsker som Jim Collins, så ligger vi inde med et helt særligt aktiv i den danske erhvervsdrivende fond – et aktiv som rækker langt ud over fondenes betydning for dansk økonomi. Det ligger i den type ledelse, dette fordrer. Direktørerne i de største danske erhvervsdrivende fonde repræsenterer en moderne og ansvarlig ledelsesstil, der i sig selv udgør et undervurderet aktiv for det danske samfund, af samme betydning som den type virksomhed, de står i spidsen for.
At Danmark har en disposition for de erhvervsdrivende fonde, hænger også sammen med dens særlige ledelsesform: Mange studier af dansk ledelseskultur peger på en dansk styrke overfor transformationsledelse, gennem flade organisationsstrukturer og et fokus på udviklingen af organisationer og medarbejdere gennem åbenhed, involvering og tillid. Dette skal tages i betragtning, hvis man overvejer at eksportere en virksomhedsform til andre lande med andre ledelseskulturer. Men som i langt højere grad både kan og bør udnyttes i dansk regi.
Denne artikel bygger på undersøgelser udført i forbindelse med opnåelsen af MBA-graden på Henley Business School i 2019. Artiklen er den sidste af to. Den første omhandler de erhvervsdrivende fondes særlige virksomhedsmodel og den bagvedliggende politiske filosofi.
