Med fondenes voksende pengestrøm til forskningen på de danske universiteter, stiger problemet med de indirekte meromkostninger, og der er brug for at finde en løsning.
Det mener både DARMA (Danish Association for Research Managers and Administrators), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Tænketanken DEA.
”Spørgsmålet om indirekte meromkostninger og manglede overheadbetaling er fortsat et problem. Hvor det tidligere måske mest var teoretisk, er det i stigende grad blevet virkeligt fordi fondenes andel af den eksterne finansiering er steget. Det binder universiteternes egne midler, og dermed binder det forskningen,” siger Annedorte Vad, forperson for DARMA – og fortsætter:
”Vi mener, det er rimeligt, at fondene går tættest muligt på fuld finansiering af de områder, de støtter. Forskning koster penge, og de indirekte omkostninger er væsentlige i denne sammenhæng. Hvis der ikke findes en løsning, er universiteternes økonomi ikke bæredygtig.”
Ellers vil forskningen blive skævvredet i en retning af de emner, fondene vælger at uddele til
Annedorte Vad – forperson for DARMA, Danish Association for Research Managers and Administrators
”Ekstern finansiering er et positivt og væsentligt parameter i at sikre kvalitet og produktivitet i forskningen. Fondene har gjort forskningsemnerne, der kan søges midler til meget bredere over tid. Det er godt, men der er langt til, at det er helt fri forskning. Universiteterne skal derfor sikre, at der er balance, ellers vil forskningen blive skævvredet i en retning af de emner, fondene vælger at uddele til,” siger Annedorte Vad.
Siden efteråret 2017 er uenighederne om den rette pris på fondsstøttede forskningsprojekter med jævne mellemrum nået ud i det offentlige rum.
DTU: vil ikke være utaknemmelig
Annedorte Vad får opbakning fra Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU.
Han understreger, at han ikke vil lyde som en utaknemmelig gavemodtager, da han mener, at vi i Danmark er enormt privilegerede ved at have de store private forskningsfinansierende fonde.
Men det er på tide, at vi får fundet en løsning omkring udfordringerne med de indirekte meromkostninger, og det har det sådan set været længe
Anders Overgaard Bjarklev – Rektor, DTU
”Mit eget universitet ville blot være skyggen af det, vi er i dag, hvis det ikke var for de private fonde. Så jeg er meget taknemmelig for, at vi har nogle store velhavende fonde, der vil støtte nyttig forskning, uddannelse og innovation. Men det er på tide, at vi får fundet en løsning omkring udfordringerne med de indirekte meromkostninger, og det har det sådan set været længe,” siger han.
Selvom nogle fonde i dag er villige til at betale overhead, så mener Anders Overgaard Bjarklev, at problemerne ved fondsfinansiering mere eller mindre er de samme, som de har været de sidste 5-6 år.
Når mængden af fondsbevillinger så stiger, og forventningen om medfinansiering dermed vokser, og staten samtidig ikke skruer op for basisbevillingerne, så bliver der åbenlyst færre penge til alt det, som fondene ikke vil støtte universiteterne i.
”Vi nærmer os et sted, hvor nogle af de private fonde ender med at være så store, så de er absolut sammenlignelige med alle de penge, staten bidrager med. Her på DTU har vi i øjeblikket en årlig forskningsindtægt på 2,3 milliarder kroner fra eksterne finansieringskilder, og her fylder fondene stadigt mere. Så det er presserende at finde en løsning,” siger Anders Overgaard Bjarklev.
Han bakker op om Annedorte Vads forslag om, at fondene kommer tættest muligt på fuld finansiering af de områder, de støtter.
”Vi er nødt til at bevæge os hen imod fuld finansiering, så vi får skabt en bedre balance. Jeg har ingen forventning om, at fondene for eksempel skal betale en professors fulde løn, men de 20 procent af arbejdstiden, en professor bruger på et fondsstøttet projekt, bør fondene betale,” siger Anders Overgaard Bjarklev.
”Så kan man så sige, hvorfor skal fondene lægge deres penge her hos os, hvis de skal betale hele gildet? Det skal de, fordi vi stadigvæk bringer noget ind af værdi; erfaring, forhåndsviden og indsigt i, hvordan man kører et forskningsprojekt,” fortsætter han.
Håber på forslag til model
Såvel Annedorte Vad som Anders Overgaard Bjarklev sætter deres lid til en igangværende dialog mellem Danske Universiteter og en række centrale fonde – om netop at finde en løsning på udfordringen med indirekte meromkostninger.
”Der er nu sat fokus på at løse problemet med de indirekte meromkostninger i dialog mellem universiteterne og fem store fonde, hvilket er meget positivt. Hvis det lykkes at vedtage en model for indirekte omkostninger, håber DARMA, at det vil være inspirerende for andre bevillingsmodtagere,” siger Annedorte Vad
Anders Overgaard Bjarklev supplerer:
”Jeg tror, vi inden for overskuelig fremtid ender med at have nogle forslag til en løsning, som vi kan lægge på bordet i Forum for Forskningsfinansiering, og vi så med ministerens hjælp kan lande en aftale , så vi nærmer os noget, der er mere tilfredsstillende for os, for fondene, for ministeriet og for landet.”
Jeg tror, vi inden for overskuelig fremtid ender med at have nogle forslag til en løsning, som vi kan lægge på bordet i Forum for Forskningsfinansiering, og vi så med ministerens hjælp kan lande en aftale , så vi nærmer os noget, der er mere tilfredsstillende for os, for fondene, for ministeriet og for landet
Anders Overgaard Bjarklev – Rektor, DTU
”Vi skal finde en løsning, så vi også undgår en situation, hvor vi af økonomiske årsager må sige nej tak til gode projekter og gode bevillinger, simpelthen fordi vi som universiteter ikke har råd. Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at universiteter, institutter og fonde er vidt forskellige. Så vi skal ikke have sådan en onesize-fits-all, for så vil halvdelen af projekterne stadig være underfinansierede,” siger Anders Overgaard Bjarklev.
Dialog mellem universiteter og fonde
Ifølge Fundats’ oplysninger forventes arbejdet mellem Danske Universiteter og en række centrale fonde afsluttet til sommerferien.
Danske Universiteter ønsker dog ikke at gå nærmere ind i detaljer omkring dialogen og mulige løsninger.
”I øjeblikket har vi en tæt dialog med fondene om at skabe en større transparens i omkostningsstrukturerne. Det er der, vi lægger vores energi lige nu. Den dialog, vi har med fondene, handler om at afklare de omkostninger, der er i forbindelse med de mange forskellige typer af forskning, som udføres på universiteterne og udspringer af en fælles interesse for et bæredygtigt forskningslandskab i Danmark,” lyder det fra Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter i et skriftligt svar til Fundats.
Den dialog er rigtig konstruktiv og er fortsat i gang, og vi ønsker ikke at gå ind i yderligere detaljer om karakteren af det arbejde, vi har med fondene på nuværende tidspunkt,
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
”Den dialog er rigtig konstruktiv og er fortsat i gang, og vi ønsker ikke at gå ind i yderligere detaljer om karakteren af det arbejde, vi har med fondene på nuværende tidspunkt,” siger han.
Det er ikke første gang, at Danske Universiteter arbejder med at skabe mere transparens om de indirekte udgifter ved forskningsprojekter på universiteterne.
I september 2020 fortalte netop Jesper Langergaard her i Fundats, at de otte danske universiteter var klar til samlet at præsentere en længe efterlyst omkostningsmodel.
Behov for en bedre balance
I Tænketanken DEA mener fagchef Jeppe Wohlert, at ekstern forskningsfinansiering er helt afgørende og har været med til at løfte de danske forskningsmiljøer i både volume og kvalitet, men der er brug for at adressere nogle af de bivirkninger, den stigende eksterne finansiering kan give. Blandt andet i forbindelse med udhulingen af universiteternes råderum i takt med fondenes voksende bevillinger.
”Der er brug for at se på løsninger i forhold til de indirekte omkostninger. For når Københavns Universitet vurderer, at det koster institutionen godt 70 kroner i afledte omkostninger for hver 100 kroner, universitet modtager fra private fonde, så betyder det, at eksterne finansieringer har en finger med i spillet i rigtig meget forskning på universiteterne,” siger Jeppe Wohlert.
”Med så betydelige afledte omkostninger beslaglægger ekstern finansiering midler, der blandt andet skal bidrage til at sikre bredden i dansk forskning. Så der er behov for at finde en bedre balance end de 70/100,” siger han.
Den eksterne finansiering af forskningen på universiteterne har fået stadig større indflydelse på institutioners økonomi de seneste 10 år.
Stigningen er primært sket i den eksterne finansiering, og i 2021 stod den eksterne forskningsfinansiering for 48 procent af forskningsmidlerne på de danske universiteter – ud af dem kom 43 procent fra private fonde.
Det viser en helt ny undersøgelse af forskeres oplevelse af ekstern forskningsfinansiering fra netop Tænketanken DEA - med overskriften ’Ekstern Forskningsfinansiering. Et effektfuld middel - med bivirkninger?’.
”På landsplan er den eksterne forskningsfinansiering 48 procent, men på nogle universiteter er tallet endnu højere. Den betydelige stigning i den eksterne finansiering er især drevet af private fonde og fortsætter stigningen, bliver behovet for at mindske trækket på basisforskningsmidlerne forbundet med ekstern finansiering kun mere presserende ,” siger Jeppe Wohlert.
Forskerne satser på det sikre
Med undersøgelsen håber DEA at kunne rejse en diskussion om, hvordan vi i Danmark bedst muligt adresserer potentielle bivirkninger med henblik på at udnytte de muligheder, som den eksterne forskningsfinansiering skaber.
For spørgsmålet om indirekte omkostninger og indskrænkning af universiteternes økonomiske spillerum er langt fra den eneste bivirkning ved den stigende eksterne forskningsfinansiering.
DEA’s undersøgelse peger på en stribe potentielle bivirkninger: Mindre risikovillige forskere, der går de sikre veje. En uhensigtsmæssig hyperkonkurrence. At universiteterne i stigende grad bliver forskningshoteller, hvor man får stillet en kontorplads til rådighed, men selv skal ud at finde finansiering.
At det at have succes med at tiltrække forskningsbevillinger er en forudsætning for en vellykket karriere som universitetsforsker, der samtidig udfordrer mulighederne for at fastholde værdifulde og talentfulde yngre forskere.
”Vores undersøgelse peger på flere mulige bivirkninger, som burde give anledning til refleksion. Men hovedbekymringen er, at 42 procent af forskerne i nogen grad eller i høj grad har satset på ’sikre’ forskningsideer med en god chance for, at forskerne kan publicere på baggrund af resultaterne. Tendensen er størst på de områder, hvor der er mange eksterne forskningsmidler. Det indikerer, at forskere orienterer sig mod bevillingssystemet i stedet for den mest interessante forskning,” siger Jeppe Wohlert.
Vi har jo ikke nogen interesse i at have vilkår for banebrydende forskning, der risikerer at sortere nobelprismodtagere fra
Jeppe Wohlert – Fagchef, Tænketanken DEA
”Samtidig har en række nobelprismodtagere – herunder Peter Higgs, der vandt nobelprisen i fysik i 2013, udtalt, at de aldrig ville have kunne overleve i dagens akademiske verden med de nuværende krav til publicering og tiltrækning af eksterne forskningsmidler. Vi har jo ikke nogen interesse i at have vilkår for banebrydende forskning, der risikerer at sortere nobelprismodtagere fra ,” siger han.
Så der er masser at tage fat på blandt andet i Forum for Forskningsfinansiering, og Jeppe Wohlert råder da også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til at have stor opmærksomhed på, hvad der foregår i netop Forum for Forskningsfinansiering.
Intet nyt fra Forum for Forskningsfinansiering
Som tidligere beskrevet her på Fundats blev det seneste møde i Forum for Forskningsfinansiering afholdt for mere end tre år siden – i marts 2020.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har nemlig sat Forum for Forskningsfinansiering på standby og i stedet overladt det til universiteterne og fondene at finde en løsning på spørgsmålet om indirekte meromkostninger.
På trods af at netop det uafklarede spørgsmål omkring indirekte meromkostninger ved fondsstøttede projekter var en af grundene til, at Forum for Forskningsfinansiering oprindeligt blev nedsat i 2018 af daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
I en artikel her på Fundats i januar undrede forskningsordførerne fra både Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet sig over, at forummet var sat på standby.
I kølvandet på artiklen stillede Sofie Lippert, forskningsordfører hos SF et spørgsmål til ministeren om følgeomkostningerne for universiteterne ved fondsfinansieret forskning og om Forum for Forskningsfinansiering.
Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund svarede retur den 20. februar og skrev blandt andet, at hun først sætter gang i Forum for Forskningsfinansiering, når universiteter og fonde selv er kommet frem til nogle løsningsforslag.
I svaret står der blandt andet:
”Jeg finder det fornuftigt, at der blandt de relevante parter pågår et arbejde, der skal skabe større gennemsigtighed i, hvad de indirekte omkostninger i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter nærmere dækker over. Jeg hører fra både universiteter og private fonde, at der er konstruktiv fremdrift i dette arbejde og i dialogen omkring mulige håndteringsmodeller.”
Jeg hører fra både universiteter og private fonde, at der er konstruktiv fremdrift i dette arbejde og i dialogen omkring mulige håndteringsmodeller
Christina Egelund – Uddannelses- og forskningsminister
”Jeg mener, at det igangværende arbejde og den konstruktive dialog mellem universiteter og private fonde er et rigtig godt udgangspunkt for at tage spørgsmålet op i Forum for Forskningsfinansiering, når det igangværende arbejde er kommet endnu længere og har udmøntet sig i konkrete løsningsforslag.”
Siden er der ikke sket yderligere, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet til Fundats.
32 procent af det samlede forskningsbudget
Det er ikke kun universiteterne, der klager over fondenes manglede overhead-betaling. I et forskningsudspil fra Danske Regioner, som Fundats fortalte om i en artikel i februar lød en af anbefalingerne netop, at private fonde skal betale overhead ved forskning på hospitalerne.
Og det haster med at finde en løsning – med den kraftige vækst i fondenes bevillinger til videnskabelige formål. De danske fonde gav i 2021 næsten 12 milliarder kroner til videnskabelige formål. Det er næsten fire milliarder mere end i 2018, da Forum for Forskningsfinansiering blev nedsat.
Det viser en ny analyse af fondenes støtte til videnskabelige formål, som Fondenes Videnscenter har lavet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og fondene selv.
I 2021 uddelte det offentlige Danmark og fondene tilsammen 36,9 milliarder kroner til forskningsområdet. Heraf stod de private fonde for 32 procent af det samlede forskningsbudget 2021.
Sundhedsvidenskab løb med 64 procent af de bevilgede fondsmidler og naturvidenskab med 13 procent, viser analysen.
