Egmont Fonden øremærker 10 mio. kr. til ordblinde børn og unge

Egmont Fonden sætter i en ny ansøgningsrunde fokus på, hvordan man bedst hjælper og støtter ordblinde børn og unge, som vokser op i udfordrede familier. Fonden forventer at uddele i alt 10 mio. kr. på området.

Ord­blin­de un­ge uden so­ci­a­le res­sour­cer kla­rer sig dår­li­ge­re i sko­len end ord­blin­de un­ge med so­ci­a­le res­sour­cer. Iføl­ge ana­ly­ser fra Epi­ni­on la­vet for Eg­mont Fon­den gen­nem­fø­rer 9 ud af 10 ord­blin­de børn nem­lig en ung­doms­ud­dan­nel­se, hvis de kom­mer fra en stærk so­ci­al bag­grund. Der­i­mod gæl­der det kun knap hver an­den af de ord­blin­de un­ge, der kom­mer fra en svag so­ci­al baggrund.

Den for­skel øn­sker Eg­mont Fon­den at sæt­te fo­kus på med en ny an­søg­nings­run­de, skri­ver fon­den i en pressemeddelelse.

An­søg­nings­run­den skal mun­de ud i støt­te til to ty­per pro­jek­ter, der kan hjæl­pe ord­blin­de børn og un­ge fra ud­for­dre­de familier.

Dels vil fon­den be­vil­ge pen­ge til af­prøv­ning af nye ind­sat­ser, som kan støt­te ord­blin­de børn og un­ge fra fa­mi­li­er med svag so­ci­al bag­grund. Fon­den for­ven­ter at ud­de­le op til 5 be­vil­lin­ger fra 100.000 kr. til 250.000 kr. til den­ne ty­pe indsats.

Dels vil fon­den be­vil­ge pen­ge til ud­vik­ling, af­prøv­ning og ska­le­ring af en loven­de ind­sats, som kan bi­dra­ge til at ska­be va­ri­ge for­an­drin­ger af ord­blin­de børn og un­ges vil­kår. Fon­den for­ven­ter at ud­de­le 1-2 be­vil­lin­ger af ca. 2-5 mio. kr. til den­ne ty­pe indsats.

”Ord­blind­hed er i sig selv en bar­ri­e­re for at gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se, men for ord­blin­de børn og un­ge med en svag so­ci­al bag­grund er ud­for­drin­gen ek­stra stor. Med vo­res call vil vi bi­dra­ge til, at der bli­ver ta­get ek­stra hånd om de sær­ligt ud­for­dre­de ord­blin­de børn og un­ge, som iføl­ge forsk­ning ik­ke får den sam­me støt­te hver­ken i sko­len el­ler der­hjem­me som ord­blin­de børn og un­ge fra en stærk so­ci­al bag­grund,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen, di­rek­tør i Eg­mont Fon­dens Støt­te- og bevillingsadministration.

An­søg­nings­fri­sten er 1. juli 2019.

Læs me­re her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer