Selvom de private fonde ikke udgør hovedindtægtskilden for PlanBørnefonden, har de ganske stor betydning for arbejdet: Det er nemlig ofte gennem de fondsstøttede projekter, at PlanBørnefonden har mulighed for at prøve nye ting af og indhente ny viden.
Det fortæller programdirektør i PlanBørnefonden, Anne Smith Petersen, der bl.a. er ansvarlig fondsrelationerne:
“Fondene udgør ikke som sådan en kæmpe andel af vores indtægter. De dækker knap fem procent, men det er et vigtigt beløb, for det er ofte gennem samarbejdet her, at der sker en vidensoverførsel. Vi har haft mange spændende projekter, blandt andet et om, hvordan man i landdistrikter kan hjælpe unge iværksættere.”
For eksempel har den franske fond, Schneider Electric Foundation, for nylig været med til at finansiere en elektrikeruddannelse i Vestafrika:
“Det er spændende, når vi kan koble en fond og det, den udspringer af sammen med det, vi gerne vil lave programmæssigt,” siger Anne Smith Petersen.
PlanBørnefonden lægger vægt på at skabe langvarige samarbejder med de fonde, der er med til at støtte de forskellige programaktiviteter. Det giver bedre resultater, og det giver fondene mulighed for at se effekten af det, de finansierer, fortæller Anne Smith Petersen:
“For eksempel har vi et godt program med Poul Due Jensens Fond om vand. Det handler om vandpumper og adgang til vand – det vi kalder the last mile, som er der, hvor man normalt ikke har adgang til vand. Her kommer børnene ikke i skole, fordi de er ude at hente vand. Projektet går ud på både at sikre en bedre vandforsyning – og samtidig sikre bæredygtigheden af de vandsystemer, der bliver sat op. Det går ud på at opbygge lokalt ejerskab omkring projektet, blandt andet ved at oprette lokale vandkomitéer.”
Lokalbefolkningen skal involveres
Også her er det langsigtede perspektiv tænkt ind i projektet: Lokalbefolkningen skal betale et mindre beløb for vand, så vandkomiteen har midler til for eksempel reservedele, såfremt pumpen går i stykker. En del af vand-programmet går også ud på at uddanne de lokale vandkomiteer til at kunne sikre vedligeholdelsen af vandsystemerne. Det handler derfor ikke kun om at skabe en vandforsyning, men også om at skabe et fællesskab og et ansvar for, at vandforsyningen kan løbe rundt efter projekternes afslutning – altså bæredygtighed på flere planer.
Adgangen til vand kombinerer PlanBørnefonden med oplysning om sanitet og hygiejne, fortæller Anne Smith Petersen – for dét er også en væsentlig del af at forbedre både sundhed og skoleadgang: Når børnene ikke skal bruge en hel dag på at hente vand, får de mulighed for at gå i skole. Og når der er skoletoiletter, som pigerne kan bruge, er der også større chance for at netop de kommer i skole.
Afsæt, formål, impact
Anne Smith Petersen understreger vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem det humanitære arbejde, som PlanBørnefonden udøver, og de private fondes fundats:
“Det, der er vores opgave som organisation, er at finde det match, der er mellem en organisation og fondene – så fondene ikke finansierer noget, der ikke passer til dem. Og så er det selvfølgelig interessant at være i dialog med fondene og spørge: Hvad kunne I have interesse i at støtte ved det her program? Det er vigtigt med en god og konstruktiv dialog, fordi vi som sagt godt kan lide det langsigtede perspektiv, eller at skabe projekter, vi eksperimenterer med, og som vi så sidenhen kan gå foran med i en anden og større programmæssig sammenhæng.”
Fondene vælger et bestemt formål, de vil støtte i PlanBørnefondens programmer og ønsker ofte at få ganske specifikt at vide, hvad fondsstøtten skal gå til, forklarer Anne Smith Petersen.
“Det er altid målrettet et konkret projekt. Fondene skal kunne se formålet, og de er meget professionelle i arbejdet med at udvikle det.”
Som programdirektør tænker Anne Smith Petersen 15-20 år ud i fremtiden, når hun sætter et program i søen i et givent område:
“Vi har et program og nogle aktiviteter for eksempel i Togo eller Benin, og så ser vi på, hvordan kan vi få finansieret programmet også flere år frem i tiden. Her skal vi have fondsmidler ind, så det tænker vi selvfølgelig ind i en større sammenhæng.”
Små fonde bidrager til metodeudvikling
Der er flere fonde, som gerne vil indgå i partnerskaber, hvor fondene og PlanBørnefonden sammen udvikler arbejdet. Nogle fonde indgår i flere af PlanBørnefondens projekter:
“De kan se os i en sammenhæng med den portefølje, de har med os. Jeg tror, at flere og flere fonde går over mod strategiske samarbejder og langsigtede mål. Og det er positivt. Poul Due Jensens Fond har syv større internationale ngo’er, som de støtter. Vi er den eneste danske. For nylig samlede fonden alle os ngo’er, så vi kunne vidensudveksle. Det, synes jeg jo, er den helt rigtige vej at gå. Både for at Poul Due Jensen Fond kan få det bedste ud af deres penge, men også så vi kan lære af hinanden.”
Selvom de store fonde kan bidrage med større midler og i langvarige projekter, understreger programdirektøren også vigtigheden af de mindre fonde. Det er ofte her, de nye ideer kan få støtte og eksperimenter kan prøves af:
“Der er selvfølgelig forskel på små og store fonde. Vi er nu glade for dem alle sammen. De kan lidt forskellige ting – de store fonde tænker langsigtet i partnerskaber og vidensdeling, for at sikre størst mulig impact af deres midler. De mindre fonde kan med forholdsvis få midler få stort udbytte af dem: ofte er det ting, vi kan eksperimentere med i det små, og hvis de så virker, kan vi sidenhen skalere det op,” siger Anne Smith Petersen
Hun nævner blandt andet Mica Fonden og Erik Thunes-legat, som eksempler på mindre fonde, der virkelig har bidraget til metodeudvikling. Mica Fonden har medvirket til etableringen af en teknisk faglig skole i Benin, hvor midler fra Danida har medfinansieret træning af undervisere og elever. På den måde har fondens midler kunnet bidrage til at løfte en større, holistisk indsats for uddannelse og jobskabelse, som de to puljer ikke ville kunne gøre enkeltvis:
“Det har vi rigtig stor gavn af. De små fondes penge er seed-money til noget større.”
