“Lige nu er der 250.000 børn i Mozambique, der har akut brug for hjælp, efter orkanen har ødelagt deres hjem og deres land.”
Kommunikationsdirektør i Unicef Danmark, Line Grove Hermansens øjne ser direkte og alvorligt ud gennem skærmen, mens hun taler. Omkring hende summer det af aktivitet i et hektisk bagtæppe af folk iført lyseblå trøjer, der fylder i, organiserer og kører afsted med paller fulde af papkasser.
Scenen foregår i Unicefs store verdenslager i Nordhavn i København “og her pakker vi lige nu 50 ton nødhjælp, som vi sender til Mozambique, som kommer derned i løbet af weekenden,” fortæller Line Grove Hermansen videre i kampagnevideoen. Hun afslutter den korte video med det helt klare budskab:
“Det er altså nu og her, at vi skal have nødhjælpen afsted, og vi har totalt brug for din hjælp – så støt og hjælp os med at redde Mozambiques børn.”
Ganske tæt på verdenslageret, i Unicefs længe i den stjerneformede FN-by, er Susanne Dahl og hendes stab på en mission. Siden november sidste år har Susanne Dahl haft titlen ‘Director of Business Development and Partnerships’ – en titel, der blandt andet indebærer, at hun er ansvarlig for udviklingen af partnerskaber og samarbejder med fonde. Og det er netop det, missionen her handler om: At få etableret en helt ny type samarbejde med store danske fonde om en katastrofepulje ved navn E365 under Unicef.
Systemet bag E365 blev udviklet helt tilbage i år 2003 under navnet ‘Global Humanitarian Thematic Fund’, men indtil nu er den begrænsede støtte primært kommet fra regeringer. Hos Unicef har man nu valgt at påbegynde et strategisk arbejde, for at få store danske fonde med i den, og Susanne Dahl sender derfor en opfordring ud til de danske fonde om at gå med i E365 som et supplement til de langvarige og strategiske indsatser. E’et står for ‘emergencies’, mens tallet derefter vidner om, at midlerne i denne pulje dels vil være til rådighed året rundt, og dels, at det netop er for ét år ad gangen, at fondene binder sig til at være med.
Altafgørende med hurtig respons i katastrofer
Når katastrofer rammer, som de allerede har gjort to gange her i foråret i Mozambique, først med den voldsomme cyklon Idai i marts måned og allerede seks uger derefter med endnu en voldsom og ødelæggende cyklon, er det nemlig helt afgørende, at nødhjælpen kan komme frem så hurtigt som overhovedet muligt.
I Unicef er man dog bundet af, at 98 procent af al den funding, organisationen får ind, er øremærket til specifikke kriser – og altid udbetales efter katastrofen har ramt. Det efterlader med andre ord kun to procent til hurtigt at kunne rykke ud til katastrofer, der ikke på forhånd er afsat midler til. Unicef anslår, at der på verdensplan er mere end 300 katastrofer om året – og at de humanitære indsatser er underfinansieret med 50 procent. Det er præcis for at kunne imødegå de udfordringer, at puljen E365 kan være med til at gøre en kæmpe forskel.
Susanne Dahl forklarer, at modsat den gængse måde at donere penge på, er konceptet for E365, at pengene allerede er doneret på forhånd til puljen under det helt klare rammeformål at kunne tackle katastrofer rundt omkring i verden. Når midlerne først er placeret i E365 skal Unicef med andre ord ikke vente på, at fondsdonationer for eksempel først skal godkendes på et bestyrelsesmøde, eller på at selve overførslen af pengene tager tid. Det er alt sammen afklaret inden.
Udover den markant øgede hastighed hvormed midlerne kan komme i spil, er en af de helt, helt store styrker ved E365, påpeger Susanne Dahl, at midlerne også kan blive brugt i de såkaldte stille katastrofer, der af forskellige grunde ikke opnår mediernes og dermed donorernes bevågenhed.
“Vi ser desværre at mediernes og dermed befolkningens interesse ’fader’ ud i takt med at nyhedsværdien falder. Men bare fordi TV2 News holder op med at dække en katastrofe – eller aldrig vælger at dække den, er det ikke ensbetydende med, at den ikke findes,” siger Susanne Dahl.
Vi ser desværre at mediernes og dermed befolkningens interesse ’fader’ ud’ i takt med at nyhedsværdien falder. Men bare fordi TV2 News holder op med at dække en katastrofe – eller aldrig vælger at dække den, er det ikke ensbetydende med, at den ikke findes.
Susanne Dahl – Director of Business Development and Partnerships, Unicef Danmark
Hun påpeger, at midlerne i E365 heller ikke er bundet til bestemte dele af hjælpearbejdet. På den vis kan finansieringen blive brugt på kryds og tværs af indsatsområder, så Unicef for eksempel ikke kommer til at stå i en situation, hvor der kun er afsat midler til at sikre rent vand, fødevarer og vaccine, men ikke til andre vigtige områder, som for eksempel at kunne sikre de børn, der er ramt af katastrofen, et sikkert rum til læring og leg midt i kaosset.
Et tredje og lige så betydningsfuld fordel, som Susanne Dahl sætter en tyk streg under, er, at midlerne i E365 også kan sikre, at Unicef vil kunne rykke ud og yde en præventiv indsats på de steder, hvor Unicef allerede på forhånd kan sige, at der er katastrofer på vej. Det kan for eksempel være i forbindelse med sultkatastrofer eller ved voldsomme vejrforhold, der følger den samme årlige cyklus, og forberedelserne kan for eksempel være at opstille lokale vand-, fødevare- og vaccinelagre eller at undervise lokalbefolkningen i, hvordan de bedst sikrer sig under en cyklon.
Ved at kunne investere midler i det, der på fagsproget bliver kaldt ‘preparedness’, rækker pengene langt længere, end de gør, når det bliver brugt til at reagere på bagkant af en katastrofe.
Akutpulje ved Dansk Flygtningehjælp har været en stor succes
En hul, kantet lyd af en mursten, der bliver sluppet ned i den allerede voksende bunke af mursten i en stor, hvid sæk. Tynde, blege bambusrør, der taktfast bliver kløvet med macheter for derefter at blive bundet og båret på skuldre ud på veje og stier trådt i sand.
Billederne stammer fra Dansk Flygtningehjælp og viser hektiske forberedelser i en af verdens største flygtningelejre, COX’s Bazar i Bangladesh. Forberedelser på, at monsunregnen vil komme. Flygtningelejren opstod i efteråret 2017, hvor over en halv million rohingyaer flygtede fra Myanmar til Bangladesh. Med penge fra en forholdsvis ny pulje, Akutpuljen, kunne Dansk Flygtningehjælp nemlig rykke lynhurtigt ud og igangsætte forberedelser i flygtningelejren, allerede før monsunregnen kom og på den måde være med til at forebygge en lurende katastrofe.
Akutpuljen blev oprettet tilbage i år 2017 i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Ole Kirk’s Fond. Midlerne i puljen er fleksible og kan aktiveres af Ole Kirk’s Fond i krisesituationer, hvor der er brug for hurtig handling. Oprindeligt var puljen på 15 millioner kroner, men i år 2018 blev puljen efter et succesfuldt første år udvidet til 23,4 millioner kroner til brug over en treårig periode.
For vores vedkommende opstod samarbejdet på den måde, at vores bestyrelse, på det tidspunkt da alle flygtninge kom gående op ad motorvejene i Danmark, havde et ønske om at gøre noget.
Karin Skjødt Hindkjær – direktør, Ole Kirk’s Fond
“For vores vedkommende opstod samarbejdet på den måde, at vores bestyrelse, på det tidspunkt da alle flygtninge kom gående op ad motorvejene i Danmark, havde et ønske om at gøre noget. Derfor blev sekretariatet bedt om at tage fat i Dansk Flygtningehjælp for at høre, hvad der var af muligheder for et samarbejde. Her indledte vi så en dialog med Andreas Kamm med det udgangspunkt, at vi ville finde ud af, hvor de reelle udfordringer lå for dem som ngo, og hvor vi samlet set kunne gøre den største forskel,” fortæller Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
På mødet kunne daværende generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, pege på især to forhold, der ville sikre, at midlerne fra Ole Kirk’s Fond ville kunne bruges så effektivt som overhovedet muligt: Nemlig, at de kunne aktiveres hurtigt og at de var fleksible.
“Ideen er, at vi imødekommer den problemstilling, ngo’erne har. Nemlig, at når det akutte opstår, tager det altid tid for dem at få pengene ud at arbejde. Her har vi så en pulje, der kan aktiveres meget hurtigt, og vi har en meget agil bestyrelse, så vi hurtigt kan reagere. Jeg tror det hurtigste, vi har gjort det på, er to timer, hvor vi kunne sige ‘ok’ til, at pengene kunne komme afsted. Så, det er den her agilitet, der gør, at ngo’en kan disponere frit og komme hurtigt i gang, vi synes, der er det smukke ved det her samarbejde,” siger Karin Skjødt Hindkjær.
Bygger på gensidig tillid
Andreas Kamm, der var generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, da Akutpuljen blev etableret, fremhæver, at det kræver “gensidig tillid og et godt gensidigt kendskab” at indgå i et samarbejde med en fond om en pulje, hvor midlerne ikke på forhånd er øremærkede til bestemte formål.
“Vi har været i en god dialog og har bare kunnet ringe til hinanden. Det er det, det handler om,” siger Andreas Kamm
Samme besked lyder fra Ole Kirk’s Fond:
“Noget af det, der gør, at vi har Dansk Flygtningehjælp som partnere, er, at de er meget transparente, og at vi kan se den direkte linje fra budgetterne til, hvad der bliver arbejdet med. Vi har stor tillid til, at Dansk Flygtningehjælp forvalter deres ansvar, som de skal. Vi har jo også lavet en aftale, så det er ikke sådan, at Dansk Flygtningehjælp bare går i gang, uden at vi lige har afstemt det med dem. Vi har stadig en dialog om, hvad de gerne vil, og hvad budgettet er – det går bare hurtigt. Så det er ikke sådan, at vi bare bruger pengene derudad. På den måde synes jeg ikke, det er problematisk. Det, der kunne være problematisk, er, hvis man som fond ønsker at arbejde på nogle meget specifikke områder, men det har vi jo ikke lagt os fast på,” siger Karin Skjødt Hindkjær.
Lisa og Gudmund Jørgensens Fond har også doneret en million kroner til akutte formål via Dansk Flygtningehjælp og i Ole Kirk’s Fond har man et lignende samarbejde med Røde Kors. Fra Både Karin Skjødt Hindkjær og Andreas Kamm lyder det, at de håber på, at langt flere fonde og ngo’er vil kunne indgå i lignende samarbejder.
Jeg sagde dengang, vi lancerede Akutpuljen, at ‘det her er et nybrud i fondstænkningen’, og jeg håber, at det vil brede sig, for det vil optimere fondenes penge.
Andreas Kamm – tidl. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp
“Jeg sagde dengang, vi lancerede Akutpuljen, at ‘det her er et nybrud i fondstænkningen’, og jeg håber, at det vil brede sig, for det vil optimere fondenes penge,” siger Andreas Kamm, mens det fra Karin Skjødt Hindkjærs side lyder at:
“Vi er super, super glade for setuppet, for vi synes virkeligt, det kan noget. Som fond synes vi også, at det er attraktivt at indgå i de her partnerskaber, hvor det ikke bare er penge, der bliver givet, men hvor vi også har en løbende dialog om, hvordan vi kan understøtte ngo’ernes arbejde. Det er vigtigt for Ole Kirk’s Fond.”
Positiv første dialog
Tilbage i den stjerneformede FN-by er Susanne Dahl som en velbevandret person i fondsverdenen langt fra blind for, at det kan være svært at yde forhånds-donation til u-øremærkede indsatser.
“Vi har stor respekt for den strategiske tilgang og grundighed, fondene arbejder med, men vi mangler simpelthen de frie og fleksible midler, vi hurtigt kan sætte i spil. Derfor er der behov for at få sat skub i den her ordning, hvor vi selvfølgelig har fastsat en række kriterier, der skal være opfyldt, før midlerne i E365 kan blive udløst, ligesom et solidt internt rapporteringssystem stiller krav om redegørelse og afrapportering for hver en brugt krone,” siger Susanne Dahl.
Hun fortæller, at de første dialoger med fondene har været positive – og til efteråret og frem vil Unicef desuden begynde at fokusere på samarbejder med virksomheder om at bidrage til puljen.
