”Jo flere, der løfter opgaven, og jo flere, der kigger på det her og kigger på det med forskellige perspektiver, jo bedre er det.”
Ordene handler om biodiversitet og kommer fra direktør i Hempel Fonden, Anders Holm. For nylig valgte Hempel Fonden at inkludere biodiversitet som et fokusområde, og det har allerede kastet støtte til flere nye projekter af sig. Ét af dem er et vidensprojekt, hvor Hempel Fonden er gået sammen med KR Foundation om hver at støtte med en million kroner.
“Vi vil rigtigt gerne samarbejde med andre fonde. Dermed er det lettere for os at nå vores strategiske mål, og samtidig får vi en større gennemslagskraft. Herudover kan vi løfte nogle ting i fællesskab med andre, som vi måske hverken kan eller vil gøre alene,” siger Anders Holm.
Han fortsætter: ”Det var og er også det signal, vi har sendt bredt ud til vores fondskollegaer. Efter et møde med KR Foundations direktør vendte han derfor tilbage for at høre, om det her projekt kunne have en fælles interesse.”
KR Foundation har støttet det konkrete vidensprojekt siden 2015. Her fortæller direktør, Brian Valbjørn Sørensen, at han er glad for, at Hempel Fonden nu også er med.
”Da jeg hørte om Hempel Fondens planer om at bevæge sig ind på biodiversitetsområdet, var det helt naturligt at tilbyde dem at komme ombord i projektet. At flere fonde er med ombord, giver jo projektet et bredere og stærkere finansieringsfundament,” siger han.
Et atypisk projekt
Vidensprojektet bliver drevet af den britiske ngo WCMC i samarbejde med FN og en række andre vidensinstitutioner og -organisationer. Projektet har til formål at skaffe ny viden om tabet af biodiversitet. Ny viden, som verdenssamfundet kan handle ud fra.
Selvom begge fondsdirektører er begejstrede for projektet, pointerer de, at det er et atypisk projekt for dem.
”KR Foundation fokuserer i langt overvejende grad på klima, men vi har støttet enkelte projekter inden for miljøområdet, og dette er ét af dem,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
”Vi valgte at gå ind i projektet, fordi det er vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan det står til med biodiversiteten og økosystemerne – hvor langt har vi presset dem, hvornår de eventuelt vil kollapse, og hvad kan vi gøre for at forhindre dette. Dén viden tilvejebringer projektet og formidler til politikere og beslutningstagere, så verdenssamfundet kan handle på det. Derudover hænger klima og miljø jo sammen – f.eks. optager økosystemer såsom skove og vådområder store mængder af drivhusgassen CO2, som er hovedårsagen til klimaforandringerne,” siger han.
I Hempel Fonden fortæller Anders Holm, at de sandsynligvis ikke ville have valgt at støtte projektet alene uden KR Foundation.
”I vores strategi er den måde, vi fokuserer på biodiversitet, at vi udvælger nogle af de skovområder i verden med den højeste grad af biodiversitet og arbejder på at finde bæredygtige, lokale løsninger til at bevare dem. Det nye projekt er derfor på kanten af fondens strategiske fokus, men vi synes alligevel, at det var et godt projekt, fordi det jo indirekte er med til at realisere den målsætning, vi har, om at bekæmpe tab af biodiversitet,” siger han.
På jagt efter ambitiøse klimamål
Hempel Fonden og KR Foundation håber på, at den nye viden om biodiversitet blandt andet kan være med til at gøre en forskel på et FN-topmøde om biodiversitet næste år.
”Et stærkt hold af internationale forskere – herunder danske – tilvejebringer ny viden inden for et område, der har stor betydning for vores og kommende generationers trivsel på jorden. Med hjælp fra folk med forstand på kommunikation tager de så den viden og sætter den i spil i de relevante sammenhænge – f.eks. til det vigtige FN-biodiversitets-topmøde i Beijing i 2020, hvor verdens regeringer skal vedtage mål for, hvordan vi kan styrke biodiversiteten og økosystemerne,” siger Brian Valbjørn Sørensen.
På Linkedin lægger Hempel Fonden heller ikke skjul på, at netop det kommende topmøde i Beijing er i fokus. Her skriver fonden blandt andet at:
“Mens størstedelen af verdens lande har indgået forpligtelser i forhold til klimaforandringerne om at blive godt under to grader (Paris-aftalen), er der ikke en lignende målsætning på biodiversitetsområdet. På COP15 i år 2020 vil verdens ledere sætte nye mål for at vende udviklingen i tab af biodiversitet. Hvad skal vores fælles mål være, og hvordan kan vi skabe opmærksomhed på problemet og på de positive ting, vi alle kan gøre for at hjælpe?”
I FN-regi står forkortelsen COP bredt for ‘Conference of the Parties’ – altså en konference for de parter, der er medunderskrivere på en konkret konvention. Det vil sige, at betegnelsen “COP” ikke blot er forbeholdt klimaområdet. Mens titlen ‘COP15’ for de fleste danskere nok mest af alt vækker minder om den stærkt kritiserede klimakonference i København i december 2009, har man på biodiversitetsområdet kun afholdt til og med COP14. Dermed er COP15 på det område stadig en titel fyldt med håb. På biodiversitetens COP14 var der nemlig bred international enighed om at vende udviklingen på området. Derudover var der opbakning til at arbejde for konkrete mål for verdens biodiversitet på COP15, og det er altså blandt andet her, at Hempel Fonden og KR Foundation håber på, at vidensprojektet vil gøre en forskel.
”Det er jo ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed, der kommer her, men det er et højtkvalificeret bud, ligesom der også kommer andre bud – og jo flere gode og kvalificerede bud, der kommer, jo bedre er det,” siger direktør i Hempel Fonden, Anders Holm.
