Skovfonde er det nye grønne blandt partierne

På Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals var der især fo­kus på skov­rejs­ning blandt po­li­ti­ker­ne til årets parti­leder­runde. Fle­re af par­ti­er­ne fo­re­slår opret­telsen af for­skel­li­ge for­mer for skov­fonde til for­må­let. I Dan­marks Natur­frednings­forening hil­ser man for­sla­ge­ne vel­kom­men, men me­ner, det bør væ­re sta­ten, der skal fi­nan­si­e­re skov­rejsningen.

Na­tur­mø­det 2019 (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen)

På af­stand lig­ner ræk­ken af knej­sen­de, hvi­de telt­top­pe næ­sten born­holm­ske ry­ge­ov­ne. Det myl­dren­de pat­chwork af al­min­de­li­ge bor­ge­re, po­li­ti­ke­re, ak­ti­vi­ster, ngo’er, me­di­er og for­skel­li­ge bran­che­or­ga­ni­sa­tio­ner le­der og­så hur­tigt tan­ker­ne hen på den dan­ske solskin­sø og det år­li­ge fol­ke­mø­de.

Det er dog ik­ke på Born­holm, at sce­nen ud­fol­der sig, men til det år­li­ge na­tur­mø­de i den nord­jy­ske by Hir­ts­hals. Et tre da­ge langt mø­de, der over de se­ne­re år er ble­vet til na­tu­r­om­rå­dets pen­dant til det po­pu­læ­re fol­ke­mø­de.

Om Na­tur­mø­det

Na­tur­mø­det i Hir­t­hals er et år­ligt, na­tio­nalt fol­ke­mø­de om og i na­tu­ren.

Årets na­tur­mø­de var det fjer­de af slagsen og blev af­holdt den 23.-25. maj.

Fra det før­ste na­tur­mø­de i 2015 er be­søgstal­let ste­get stødt – fra 4.500 gæ­ster det før­ste år til godt 30.000 på det­te års na­tur­mø­de.

På Na­tur­mø­de­ts hjem­mesi­de skri­ver ar­ran­gø­rer­ne selv, at “Na­tur­mø­det er vind i hå­ret, fug­lekig­ge­re og na­tur­syn i kon­flikt. Det er de­bat, ak­ti­vi­te­ter og fol­ke­fest, og her mø­des øko­lo­ger, kon­ven­tio­nel­le, nys­ger­ri­ge, na­tur­vej­le­de­re, børn, po­li­ti­ke­re, vi­den­skabs­folk, vin­ter­ba­de­re og mo­un­tain­bi­ke­re.”

Årets na­tur­mø­de, der strak­te sig fra den 23. til 25. maj, åb­ne­de med en de­bat mel­lem So­ci­al­de­mo­kra­tiets for­mand Met­te Fre­de­rik­sen og Ven­stres mil­jø­mi­ni­ster Jakob El­le­­mann-Jen­­sen.

Bå­de her og se­ne­re sam­me dag på Na­tur­mø­de­ts par­ti­le­der­run­de, var der blandt an­det fo­kus på sko­v­rejs­ning. I den for­bin­del­se gen­tog Met­te Fre­de­rik­sen So­ci­al­de­mo­kra­tiets for­slag om at op­ret­te en na­tio­nal sko­v­fond som et af ho­ved­punk­ter­ne i par­tiets mil­jø- og kli­ma­po­li­tik. Et for­slag, Jakob El­le­­mann-Jen­­sen dog men­te, der al­le­re­de er re­a­li­se­ret i kraft af Den Dan­ske Na­tur­fond. Det er nem­lig en fond, der blev stif­tet i ja­nu­ar 2015 af den dan­ske stat, Vil­lum Fon­den og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond, og blandt an­det har til for­mål at op­kø­be og genop­ret­te vild, dansk na­tur.

Flere fonde i partiernes klima- og miljøudspil

Hvis man gen­nem­går de for­skel­li­ge po­li­ti­kop­læg fra par­ti­er­ne, står det hur­tigt klart, at op­ret­tel­sen af fon­de, la­der til at væ­re i høj kurs. Og det la­der især til at væ­re på kli­­ma- og mil­jø­om­rå­det, at fond­sidéen for al­vor har slå­et rod. Her fo­re­slår Li­be­ral Al­li­an­ce blandt an­det op­ret­tel­sen af en kli­ma­forsk­nings­fond, der skal til­fø­res over 0,2 pct. af BNP hvert år til forsk­ning i nye, grøn­ne tek­no­lo­gi­er, mens Al­ter­na­ti­vet har pla­ner om en kyst­fond og Klaus Riskær Pe­der­sen fo­re­slår en na­tio­nal kli­ma­fond på op til 350 mil­li­ar­der kro­ner, der skal bru­ges til at til­by­de gælds­sa­ne­ring til land­mænd, der vil om­læg­ge he­le de­res pro­duk­tion til et bæ­re­dyg­tigt al­ter­na­tiv.

Den mest po­pu­læ­re fond­sidé, la­der dog ube­tin­get til at væ­re op­ret­tel­sen af så­kald­te sko­v­fon­de. De bli­ver fo­re­slå­et i for­skel­li­ge va­ri­a­tio­ner af bå­de So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, So­ci­a­li­stisk Fol­ke­par­ti, Ra­di­ka­le Ven­stre og af En­heds­li­sten.

Naturmødet 2019 (foto: Jeanette Frank Nielsen)
So­ci­al­de­mo­kra­tiets for­mand Met­te Fre­de­rik­sen og mil­jø­mi­ni­ster Jakob El­le­­mann-Jen­­sen i de­bat på Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals. Her præ­sen­te­re­de Met­te Fre­de­rik­sen blandt an­det So­ci­al­de­mo­kra­tiets idé om at op­ret­te en na­tio­nal sko­v­fond. En idé, Jakob El­le­­mann-Jen­­sen dog men­te, der al­le­re­de er re­a­li­se­ret i kraft af Den Dan­ske Na­tur­fond. “Alt­så det her med en na­tur­fond el­ler en sko­v­fond – det er jo fak­tisk så god en idé, at den har vi jo al­le­re­de,” sag­de han (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen).

En skovfond for klimakompensation

I So­ci­al­de­mo­kra­ti­et øn­sker man at op­ret­te en na­tio­nal sko­v­fond, der som ud­gangs­punkt skal op­fø­re ny skov i Dan­mark for, “at de dan­ske­re, der øn­sker at kom­pen­se­re for de­res CO2-ud­led­ning, kan gø­re det med vis­hed om, at de gør en for­skel,” som par­ti­et skri­ver om fon­den.

Ads­purgt om, hvor­vidt den mu­lig­hed for sko­v­rejs­ning ik­ke al­le­re­de ek­si­ste­rer i kraft Den Dan­ske Na­tur­fond, sva­rer par­tiets kli­ma­ord­fø­rer, Chri­sti­an Rab­jerg Mad­sen, at:

“Det vi øn­sker, er at ska­be en helt spe­ci­fik fond, som ik­ke skal væ­re fi­nan­si­e­ret af stats­li­ge mid­ler, men det skal væ­re en mu­lig­hed for, at dan­ske­re, der ek­sem­pel­vis fly­ver, el­ler dan­ske sel­ska­ber, der øn­sker at sæt­te sy­stem i de­res kli­makom­pen­sa­tion, kan få en fond, som de kan ind­be­ta­le til, hvor vi sæt­ter en stats­lig ga­ran­ti for, at pen­ge­ne rent fak­tisk går til en sko­v­fond. Det kun­ne væ­re fly­sel­ska­ber, som øn­sker at få sik­ker­hed for at kun­ne si­ge til de­res for­bru­ge­re: ‘Prøv at hø­re her; hvis I kli­makom­pen­se­rer den her rej­se, så har vi en stats­lig ga­ran­ti for, at sko­ven bli­ver op­ført på bed­ste vis’.”

– Så sta­ten er så­dan set ba­re en for­val­ter af pen­ge­ne, men bi­dra­ger ik­ke selv?

“Ja, det er for at gi­ve en mu­lig­hed for at gø­re no­get, der har en høj tro­vær­dig­hed, så vi kan få fle­re til at kli­makom­pen­se­re.”

– Og I tæn­ker ik­ke, at der er så man­ge fon­de i for­vej­en – og­så pri­va­te fon­de – man vil­le kun­ne be­ta­le ind til i ste­det for, som gør lidt det sam­me?

“Jeg tror, det er vig­tigt, at vi får en stats­lig fond som kan ga­ran­te­re, at den kli­makom­pen­sa­tion, man la­ver, rent fak­tisk er for­nuf­tig og tro­vær­dig. Jeg tror, det kan væ­re med til, at fle­re vil kli­makom­pen­se­re for ek­sem­pel ved fly­rej­ser.”

– Og du si­ger, at det er fly­sel­ska­ber­ne selv, der kan mel­de sig ind i den?

“Jeg fo­re­stil­ler mig, at vi er me­get åb­ne over for, hvor­dan det kan ad­mi­ni­stre­res, og hvor­dan man kan mel­de sig ind. Det af­gø­ren­de er, at vi får no­get op at stå, som er tro­vær­digt, så man er sik­ker på, at man rent fak­tisk kan få god brug og god gavn af den kli­makom­pen­sa­tion, som man la­ver. Det er et spørgs­mål om at løf­te tro­vær­dig­he­den af den kli­makom­pen­sa­tion, som vi al­le sam­men mø­der i pro­duk­ter, sær­ligt på fly­tu­re. For jeg tror man­ge sid­der med en tvivl om, om vi nu kan væ­re sik­re på, at de pen­ge vi bru­ger på at kli­makom­pen­sa­tion fak­tisk går til no­get, som vir­ker? Og det er her, vi øn­sker at hjæl­pe med tro­vær­dig­he­den af for­skel­li­ge ak­tø­rers kli­ma­til­bud.”

– Så i for­hold til de pri­va­te fon­de, som al­le­re­de op­kø­ber na­tu­ra­re­a­ler og plan­ter skov – er de for svæ­re at kom­me til, el­ler er de ik­ke tro­vær­di­ge på sam­me må­de som det her?

“Jeg sy­nes be­stemt, at de er nem­me at gå til og har en me­get, me­get høj tro­vær­dig­hed. Men jeg tror, vi har brug for at la­ve no­get, der er spe­ci­fikt ret­tet mod det her med kli­makom­pen­sa­tions­e­le­men­tet, og som har det som det ene­ste for­mål.”

Naturmødet 2019 (foto: Jeanette Frank Nielsen)
Igen­nem de se­ne­ste år er Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals ble­vet me­re og me­re po­pu­lært og hav­de i år i om­eg­nen af 30.000 be­sø­gen­de. Især den år­li­ge par­ti­le­der­run­de trak ful­de hu­se i det nord­jy­ske (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen).

Skovrejsning i det globale syd

I En­heds­li­stens kli­maud­spil bli­ver den dan­ske sko­v­rejs­ning, par­ti­et ger­ne vil sik­re sig, fi­nan­si­e­ret gen­nem for­skel­li­ge po­li­ti­ske til­tag. Her er for­sla­get om op­ret­tel­sen af en sko­v­fond i ste­det mønt­et på sko­v­rejs­ning i det glo­ba­le syd. Og her skal pen­ge­ne kom­me gen­nem be­ta­ling for CO2-kvo­ter blandt de dan­ske virk­som­he­der.

“Ud­gangs­punk­tet er, at når vi be­gyn­der at ta­ge pen­ge for CO2-kvo­ter, så vil vi ger­ne ha­ve, at virk­som­he­der­ne går i gang med grøn om­stil­ling for mid­ler­ne. Det er det pri­mæ­re for­mål. Men hvis der kom­mer et over­skud her­fra, så vil vi ger­ne bru­ge over­skud­det til at la­ve sko­v­rejs­ning af for ek­sem­pel regnskov. Må­ske no­get, der end­da er fæl­det for at dyr­ke gmo til dan­ske svin,” si­ger Øjvind Vils­holm, mil­jø- og na­tu­r­ord­fø­rer hos En­heds­li­sten.

“Nu skal vi jo li­ge ha­ve pen­ge­ne ind først. Man blandt an­dre Ver­dens Sko­ve har jo gang i nog­le pro­jek­ter, og dem kun­ne vi snildt fo­re­stil­le os, at vi vil­le ka­ste nog­le pen­ge ef­ter. Nu må vi jo selv­føl­ge­lig og­så se, hvor sto­re mid­ler­ne bli­ver. Om det er så­dan, at vi li­ge­frem skal gå i gang med no­get selv. Men umid­del­bart tæn­ker vi at støt­te nog­le pro­jek­ter, der al­le­re­de er i gang,” si­ger Øjvind Vils­holm.

“Når vi for ek­sem­pel tæn­ker at træk­ke land­brugs­jord ud og rej­se skov på det, så er det jo no­get af det, der vir­ke­lig bat­ter her­hjem­me. Men, der­u­d­over er det vig­tigt, at vi får gjort no­get i ud­lan­det og­så, når vi har få­et styr på os selv,” si­ger han.

Danmark Naturfredningsforening hilser idéerne velkommen

Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning støt­ter ge­ne­relt op om idéen om etab­le­rin­gen af na­tio­na­le sko­v­fon­de, da Na­tur­fred­nings­for­e­nin­gen ger­ne vil ha­ve for­doblet sko­va­re­a­ler­ne i Dan­mark frem mod år 2050.

“Grund­læg­gen­de sy­nes vi, at det er en rig­tig god idé med sko­v­fon­de af de ind­ly­sen­de grun­de, at vi skal ind i et ne­ga­tivt CO2-regn­skab frem mod år 2050 – og der er sko­ven en af de få, go­de mid­ler, vi har til det. Vi har jo et mar­kant sko­vun­der­skud i Dan­mark. Selv før kli­ma­kri­sen trå­d­te til, var vi jo bag­ud. Så det sy­nes vi, selv­føl­ge­lig, er rig­tig, rig­tig fint,” si­ger af­de­lings­chef i na­tur og mil­jø, Mor­ten Pe­der­sen.

Om Den Dan­ske Na­tur­fond

Den Dan­ske Na­tur­fond er en pri­vat, uaf­hæn­gig, non-pro­­fit fond. Den blev stif­tet i ja­nu­ar 2015 af den dan­ske stat, Vil­lum Fon­den og Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond – og af loven om Den Dan­ske Na­tur­fond ved­ta­get i de­cem­ber 2014.

Fon­den ar­bej­der for at for­bed­re na­tur­til­stan­den og vand­mil­jø­et i Dan­mark og for at styr­ke den fol­ke­li­ge op­bak­ning til ar­bej­det med na­tur­genop­ret­ning og -be­skyt­tel­se.

“Jeg vil så si­ge, at der er for­skel på de for­slag, som er kom­met frem, og sko­ve er jo man­ge ting. Der er kli­ma­sko­ve, og der er bi­o­di­ver­si­tets­sko­ve. Den Dan­ske Na­tur­fond er pri­mært sat i ver­den for at red­de ek­si­ste­ren­de, gam­mel, fin skov i Dan­mark for at sik­re den bi­o­di­ver­si­tet, der er der. Det er ik­ke nød­ven­dig­vis det sam­me som en kli­ma­skov. En kli­ma­skov er ty­pisk en an­den ty­pe be­plant­ning, der er tæt­te­re og me­re hur­tigt­vok­sen­de. Så jeg tror, man skal hol­de tun­gen li­ge i mun­den og si­ge, at hvis man vil det her, så skal man nok la­ve en selv­stæn­dig fond, som har det som for­mål. El­lers får man blan­det tin­ge­ne for me­get sam­men, og det tror jeg ik­ke, no­gen er tjent med – hel­ler ik­ke Den Dan­ske Na­tur­fond,” si­ger Mor­ten Pe­der­sen.

Han sy­nes ge­ne­relt, det skal væ­re sta­ten, der fi­nan­si­e­rer ini­ti­a­ti­ver­ne.

“Det bur­de væ­re en del af dansk na­tur­po­li­tik i langt hø­je­re grad, end det er i dag. Så det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske for­slag med, at det er bor­ger­ne selv, der skal be­ta­le – det har jeg det lidt svært med,” si­ger Mor­ten Pe­der­sen.

Iføl­ge Mor­ten Pe­der­sen har det ik­ke den sto­re be­tyd­ning for Dansk Na­tur­fred­nings­for­e­ning, hvor­dan man skaf­fer de stats­li­ge mid­ler til sko­v­rejs­ning.

“Vi sy­nes ba­re grund­læg­gen­de, at det må væ­re en stats­lig op­ga­ve at sik­re, at det sker,” si­ger han og kal­der det et “et ær­ger­ligt sig­nal at sen­de,” hvis sta­ten læg­ger op til, at bor­ger­ne selv skal be­ta­le for sko­v­rejs­ning gen­nem na­tio­na­le fon­de.

“Vo­res ene­ste for­ud­sæt­ning er, at det bør væ­re et krav, at den skov, der skal rej­ses, skal rej­ses på land­brugs­jord. Det er helt op­lagt, og der vil jo væ­re en dob­belt­ge­vinst i det, hvor vi kan få ud­ta­get no­get af den land­brugs­jord, som i for­vej­en ud­le­der me­get CO2, og så plan­te skov dér. Det bør væ­re et mini­mum­s­krav. Men el­lers er det jo sim­pelt at la­ve det her,” si­ger Mor­ten Pe­der­sen.

Naturmødet 2019 (foto: Jeanette Frank Nielsen)
Na­tur­mø­det 2019 (fo­to: Je­a­net­te Frank Ni­el­sen)

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.