På afstand ligner rækken af knejsende, hvide telttoppe næsten bornholmske rygeovne. Det myldrende patchwork af almindelige borgere, politikere, aktivister, ngo’er, medier og forskellige brancheorganisationer leder også hurtigt tankerne hen på den danske solskinsø og det årlige folkemøde.
Det er dog ikke på Bornholm, at scenen udfolder sig, men til det årlige naturmøde i den nordjyske by Hirtshals. Et tre dage langt møde, der over de senere år er blevet til naturområdets pendant til det populære folkemøde.
Om NaturmødetNaturmødet i Hirthals er et årligt, nationalt folkemøde om og i naturen.
Årets naturmøde var det fjerde af slagsen og blev afholdt den 23.-25. maj.
Fra det første naturmøde i 2015 er besøgstallet steget stødt – fra 4.500 gæster det første år til godt 30.000 på dette års naturmøde.
På Naturmødets hjemmeside skriver arrangørerne selv, at “Naturmødet er vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. Det er debat, aktiviteter og folkefest, og her mødes økologer, konventionelle, nysgerrige, naturvejledere, børn, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere og mountainbikere.”
Årets naturmøde, der strakte sig fra den 23. til 25. maj, åbnede med en debat mellem Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Venstres miljøminister Jakob Ellemann-Jensen.
Både her og senere samme dag på Naturmødets partilederrunde, var der blandt andet fokus på skovrejsning. I den forbindelse gentog Mette Frederiksen Socialdemokratiets forslag om at oprette en national skovfond som et af hovedpunkterne i partiets miljø- og klimapolitik. Et forslag, Jakob Ellemann-Jensen dog mente, der allerede er realiseret i kraft af Den Danske Naturfond. Det er nemlig en fond, der blev stiftet i januar 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensens Naturfond, og blandt andet har til formål at opkøbe og genoprette vild, dansk natur.
Flere fonde i partiernes klima- og miljøudspil
Hvis man gennemgår de forskellige politikoplæg fra partierne, står det hurtigt klart, at oprettelsen af fonde, lader til at være i høj kurs. Og det lader især til at være på klima- og miljøområdet, at fondsidéen for alvor har slået rod. Her foreslår Liberal Alliance blandt andet oprettelsen af en klimaforskningsfond, der skal tilføres over 0,2 pct. af BNP hvert år til forskning i nye, grønne teknologier, mens Alternativet har planer om en kystfond og Klaus Riskær Pedersen foreslår en national klimafond på op til 350 milliarder kroner, der skal bruges til at tilbyde gældssanering til landmænd, der vil omlægge hele deres produktion til et bæredygtigt alternativ.
Den mest populære fondsidé, lader dog ubetinget til at være oprettelsen af såkaldte skovfonde. De bliver foreslået i forskellige variationer af både Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og af Enhedslisten.
En skovfond for klimakompensation
I Socialdemokratiet ønsker man at oprette en national skovfond, der som udgangspunkt skal opføre ny skov i Danmark for, “at de danskere, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning, kan gøre det med vished om, at de gør en forskel,” som partiet skriver om fonden.
Adspurgt om, hvorvidt den mulighed for skovrejsning ikke allerede eksisterer i kraft Den Danske Naturfond, svarer partiets klimaordfører, Christian Rabjerg Madsen, at:
“Det vi ønsker, er at skabe en helt specifik fond, som ikke skal være finansieret af statslige midler, men det skal være en mulighed for, at danskere, der eksempelvis flyver, eller danske selskaber, der ønsker at sætte system i deres klimakompensation, kan få en fond, som de kan indbetale til, hvor vi sætter en statslig garanti for, at pengene rent faktisk går til en skovfond. Det kunne være flyselskaber, som ønsker at få sikkerhed for at kunne sige til deres forbrugere: ‘Prøv at høre her; hvis I klimakompenserer den her rejse, så har vi en statslig garanti for, at skoven bliver opført på bedste vis’.”
– Så staten er sådan set bare en forvalter af pengene, men bidrager ikke selv?
“Ja, det er for at give en mulighed for at gøre noget, der har en høj troværdighed, så vi kan få flere til at klimakompensere.”
– Og I tænker ikke, at der er så mange fonde i forvejen – også private fonde – man ville kunne betale ind til i stedet for, som gør lidt det samme?
“Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en statslig fond som kan garantere, at den klimakompensation, man laver, rent faktisk er fornuftig og troværdig. Jeg tror, det kan være med til, at flere vil klimakompensere for eksempel ved flyrejser.”
– Og du siger, at det er flyselskaberne selv, der kan melde sig ind i den?
“Jeg forestiller mig, at vi er meget åbne over for, hvordan det kan administreres, og hvordan man kan melde sig ind. Det afgørende er, at vi får noget op at stå, som er troværdigt, så man er sikker på, at man rent faktisk kan få god brug og god gavn af den klimakompensation, som man laver. Det er et spørgsmål om at løfte troværdigheden af den klimakompensation, som vi alle sammen møder i produkter, særligt på flyture. For jeg tror mange sidder med en tvivl om, om vi nu kan være sikre på, at de penge vi bruger på at klimakompensation faktisk går til noget, som virker? Og det er her, vi ønsker at hjælpe med troværdigheden af forskellige aktørers klimatilbud.”
– Så i forhold til de private fonde, som allerede opkøber naturarealer og planter skov – er de for svære at komme til, eller er de ikke troværdige på samme måde som det her?
“Jeg synes bestemt, at de er nemme at gå til og har en meget, meget høj troværdighed. Men jeg tror, vi har brug for at lave noget, der er specifikt rettet mod det her med klimakompensationselementet, og som har det som det eneste formål.”
Skovrejsning i det globale syd
I Enhedslistens klimaudspil bliver den danske skovrejsning, partiet gerne vil sikre sig, finansieret gennem forskellige politiske tiltag. Her er forslaget om oprettelsen af en skovfond i stedet møntet på skovrejsning i det globale syd. Og her skal pengene komme gennem betaling for CO2-kvoter blandt de danske virksomheder.
“Udgangspunktet er, at når vi begynder at tage penge for CO2-kvoter, så vil vi gerne have, at virksomhederne går i gang med grøn omstilling for midlerne. Det er det primære formål. Men hvis der kommer et overskud herfra, så vil vi gerne bruge overskuddet til at lave skovrejsning af for eksempel regnskov. Måske noget, der endda er fældet for at dyrke gmo til danske svin,” siger Øjvind Vilsholm, miljø- og naturordfører hos Enhedslisten.
“Nu skal vi jo lige have pengene ind først. Man blandt andre Verdens Skove har jo gang i nogle projekter, og dem kunne vi snildt forestille os, at vi ville kaste nogle penge efter. Nu må vi jo selvfølgelig også se, hvor store midlerne bliver. Om det er sådan, at vi ligefrem skal gå i gang med noget selv. Men umiddelbart tænker vi at støtte nogle projekter, der allerede er i gang,” siger Øjvind Vilsholm.
“Når vi for eksempel tænker at trække landbrugsjord ud og rejse skov på det, så er det jo noget af det, der virkelig batter herhjemme. Men, derudover er det vigtigt, at vi får gjort noget i udlandet også, når vi har fået styr på os selv,” siger han.
Danmark Naturfredningsforening hilser idéerne velkommen
Danmarks Naturfredningsforening støtter generelt op om idéen om etableringen af nationale skovfonde, da Naturfredningsforeningen gerne vil have fordoblet skovarealerne i Danmark frem mod år 2050.
“Grundlæggende synes vi, at det er en rigtig god idé med skovfonde af de indlysende grunde, at vi skal ind i et negativt CO2-regnskab frem mod år 2050 – og der er skoven en af de få, gode midler, vi har til det. Vi har jo et markant skovunderskud i Danmark. Selv før klimakrisen trådte til, var vi jo bagud. Så det synes vi, selvfølgelig, er rigtig, rigtig fint,” siger afdelingschef i natur og miljø, Morten Pedersen.
Om Den Danske NaturfondDen Danske Naturfond er en privat, uafhængig, non-profit fond. Den blev stiftet i januar 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensens Naturfond – og af loven om Den Danske Naturfond vedtaget i december 2014.
Fonden arbejder for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark og for at styrke den folkelige opbakning til arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse.
“Jeg vil så sige, at der er forskel på de forslag, som er kommet frem, og skove er jo mange ting. Der er klimaskove, og der er biodiversitetsskove. Den Danske Naturfond er primært sat i verden for at redde eksisterende, gammel, fin skov i Danmark for at sikre den biodiversitet, der er der. Det er ikke nødvendigvis det samme som en klimaskov. En klimaskov er typisk en anden type beplantning, der er tættere og mere hurtigtvoksende. Så jeg tror, man skal holde tungen lige i munden og sige, at hvis man vil det her, så skal man nok lave en selvstændig fond, som har det som formål. Ellers får man blandet tingene for meget sammen, og det tror jeg ikke, nogen er tjent med – heller ikke Den Danske Naturfond,” siger Morten Pedersen.
Han synes generelt, det skal være staten, der finansierer initiativerne.
“Det burde være en del af dansk naturpolitik i langt højere grad, end det er i dag. Så det socialdemokratiske forslag med, at det er borgerne selv, der skal betale – det har jeg det lidt svært med,” siger Morten Pedersen.
Ifølge Morten Pedersen har det ikke den store betydning for Dansk Naturfredningsforening, hvordan man skaffer de statslige midler til skovrejsning.
“Vi synes bare grundlæggende, at det må være en statslig opgave at sikre, at det sker,” siger han og kalder det et “et ærgerligt signal at sende,” hvis staten lægger op til, at borgerne selv skal betale for skovrejsning gennem nationale fonde.
“Vores eneste forudsætning er, at det bør være et krav, at den skov, der skal rejses, skal rejses på landbrugsjord. Det er helt oplagt, og der vil jo være en dobbeltgevinst i det, hvor vi kan få udtaget noget af den landbrugsjord, som i forvejen udleder meget CO2, og så plante skov dér. Det bør være et minimumskrav. Men ellers er det jo simpelt at lave det her,” siger Morten Pedersen.
