En ny budgetmodel skal nu rydde op i udgiftsjunglen på Københavns Universitet, så økonomien bliver mere gennemskuelig. Modellen skal komme private fonde og andre eksterne bevillingsgivere i møde, så universitet kan få dækket en større del af omkostningerne ved forskningsaktivitet, fortæller universitetsdirektør Jesper Olesen.
“Vi skifter retning, så vi nu får et større omkostningsfokus. Det gør vi for at finde ud af, hvad tingene egentlig koster. Og det betyder jo også noget for fondsområdet,” siger Jesper Olesen.
Jesper Olesen håber, at fondene med den nye budgetmodel fremover vil være med til at dække flere udgifter, end de gør i øjeblikket:
“I takt med at fondene bliver større, og vi samtidig bliver presset på andre dele af økonomien, så kan vi ikke medfinansiere forskningen i det omfang, vi har gjort hidtil. Det kan matematisk set ikke lade sig gøre. Vi har til gengæld en pligt over for fondene til at kunne tegne et ædrueligt billede af, hvad de faktiske omkostninger er på et konkret projekt,” siger han.
Konkret indebærer modellen, at universitetet vil betale sin husleje til staten med fondsmidler.
Husleje stiger i takt med fondsmidler
Den nye budgetmodel skal være med til at tegne det ædruelige billede. Og det er efter Jesper Olesens mening på tide at få udgifterne frem i lyset.
“Jeg synes faktisk, at det er rimeligt, at de private fonde ikke bare vil betale et fuldstændig uspecificeret overhead, som kunne gå til flødeskumskager til universitetsdirektøren. De har et legitimt andragende om rent faktisk at have ordentlig transparens i forhold til omkostningerne,” siger Jesper Olesen.
På Københavns Universitet udgør indtægterne fra eksterne bevillinger i øjeblikket over 30 pct. af det samlede budget. De eksterne bevillinger går hovedsageligt til forskning inden for medicin og naturvidenskab, og netop disse forskningsområder betaler den højeste husleje, forklarer Jesper Olesen.
“Derfor er der grund til at antage, at de eksterne bevillinger faktisk går til aktiviteterne på de dyreste kvadratmeter, vi har. Nemlig der hvor vi har laboratorier. At sige at en tredjedel af vores bygningsdrift faktisk hidrører fra ekstern virksomhed, det er et konservativt bud.”
Når den eksterne finansiering nu har rundet en tredjedel af omsætningen, så er der ingen grund til ikke at antage, at hvis ikke vi havde den eksterne finansiering, så kunne vi faktisk også undvære en tredjedel af vores kvadratmeter.
Jesper Olesen – universitetsdirektør, Københavns Universitet
Fordi eksterne bevillinger fylder meget i det samlede budget, så er tiden også kommet til at erkende sammenhængen mellem bevillinger og husleje, mener Jesper Olesen:
“Når den eksterne finansiering nu har rundet en tredjedel af omsætningen, så er der ingen grund til ikke at antage, at hvis ikke vi havde den eksterne finansiering, så kunne vi faktisk også undvære en tredjedel af vores kvadratmeter. Og så er det faktisk blevet en direkte omkostning for os,” siger han.
Fonde bliver vigtigere for KU
Mens de eksterne bevillinger altså i øjeblikket udgør cirka en tredjedel af Københavns Universitets indtægter, så kommer de i fremtiden til at fylde endnu mere, forklarer Jesper Olesen:
“I fondsverdenen skal nogle af de store fonde til at dele endnu flere penge ud, end de plejer. Alene fra Novo Nordisk Fonden ser vi jo en voldsom vækst på det område. Så potentialet ligger jo sådan set derovre, og det er en meget stor del af vores virksomhed, der bliver finansieret på den måde. I løbet af ganske kort tid kommer vi til at runde 50 pct.”
Indtægtskilder (i mio. kr.)
Og den stigende betydning af fondenes bevillinger skærpes yderligere af regeringens såkaldte grønthøster, der hvert år skærer to pct. af de midler, som universiteterne får til at finansiere deres uddannelser. Derfor presses universiteterne til i stigende grad at bruge de såkaldte basismidler til at rette op efter grønthøsteren:
“Det her med hele tiden at hente to pct. er svært. Det giver ikke meget mening, at du hvert år skulle blive to pct. hurtigere til at læse et speciale fra en studerende. Så på den måde er vi blevet mere og mere afhængige af at bruge vores basismidler også til at dække uddannelsesomkostninger,” siger Jesper Olesen.
Husleje går til staten
For at omstille sig til den nye virkelighed, erkender Jesper Olesen, at det er på tide, at ledelsen tager arbejdshandskerne på. Også så det bliver muligt at takke nej til eksterne bevillinger, som er dyre i medfinansiering.
Og her peger Jesper Olesen især på, at eksterne bevillinger uden støtte til husleje kan blive svære at få råd til.
Man kan jo godt i forhold til markedet anslå en rimelig omkostning i stedet for at fokusere på vores faktiske omkostning, som er unaturligt høj.
Jesper Olesen – universitetsdirektør, Københavns Universitet
“Vi skal steppe op som ledelse, og vi skal lave nogle budgetmodeller, der gør, at vi selv er meget bevidste om, hvad de faktiske omkostninger er, når vi siger ja til noget. Så har vi selvfølgelig også en bøn om at få støtte til de omkostninger, nu hvor eksterne midler er blevet så stor en del af vores omsætning, at det ikke længere er en marginal post. Det er altså en meget stor del af bygningsmassen, som sådan set hidrører fra den forøgede virksomhed, vi heldigvis har kunnet lave på grund af stor fondsstøtte. Men det koster også,” siger Jesper Olesen.
– Så fremover skal fondene ifølge KU’s nye budgetmodel finansiere udgifter, der i sidste ende ryger ind i statskassen?
“Ja. Og jeg kan da godt forstå, at eksterne parter synes, at det er irriterende at skulle betale en husleje, som man måske kunne kritisere for at være for høj. Det ændrer bare ikke på, at det er en faktisk omkostning ved det konkrete forskningsprojekt,” siger Jesper Olesen.
– Hvad siger du til de fonde, som er betænkelige ved at betale husleje til staten?
“Det har jeg mere end almindelig forståelse for, at de er. Men omkostningen er der jo stadigvæk. Og jeg vil jo så tænke, at man kunne lave en aftale med dem om at se på, hvad huslejen burde koste. På den måde ville vi ikke tage den fulde omkostning til staten med i ansøgningerne. Man kan jo godt i forhold til markedet anslå en rimelig omkostning i stedet for at fokusere på vores faktiske omkostning, som er unaturligt høj,” siger Jesper Olesen.
Novo Nordisk Fonden: Yder generelt ikke støtte til husleje
Hos Novo Nordisk Fonden har man i udgangspunktet ikke noget imod at støtte de omkostninger, der følger med et forskningsprojekt, forklarer kommunikationschef Steffen Lüders:
”Vi støtter gerne en lang række af de indirekte omkostninger, der ligger i forlængelse af et forskningsprojekt. Det kan f.eks. være bench fees, service kontrakter, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for udstyr, it-omkostninger, kontorhold eller andre serviceydelser. Det afgørende for os er, at vi ved, hvad vi støtter, og at det har med det konkrete forskningsprojekt at gøre.”
Det er til enhver tid ledelsen på universiteterne, der bestemmer, om de ønsker at huse et givent projekt, samt at ansøge om og modtage en bevilling.
Steffen Lüders – kommunikationschef, Novo Nordisk Fonden
Men Steffen Lüders tilføjer dog også, at Novo Nordisk Fonden ikke generelt yder støtte til dækning af huslejeomkostninger. Andre ‘basale omkostninger’ kan dog godt dækkes:
”I mange tilfælde går vores bevillinger til at støtte personer, der allerede er ansat på institutionen samt merudnyttelse af faciliteter, der eksisterer i forvejen som en del af institutionens grundlæggende rammer. Derved er vi med til yde et betydeligt bidrag til finansieringen af universiteternes basale omkostninger,” siger Steffen Lüders og slutter:
”Det er til enhver tid ledelsen på universiteterne, der bestemmer, om de ønsker at huse et givent projekt, samt at ansøge om og modtage en bevilling.”
