Hvad er lettest: At få tilladelse til at sælge fastfood eller at åbne et socialt rådgivningstilbud? Ifølge Trine Krab Nyby, sekretariatschef i brancheforeningen Rådgivningsdanmark, er svaret klart:
“Feltet for gratis social rådgivning er fuldstændig ureguleret. Vi plejer at sige, at det er nemmere at etablere et rådgivningstilbud om et alvorligt emne som f.eks. overgreb, end det er at få tilladelse til at åbne en pølsebod på et fodboldstadion. På den måde er der ikke nogen kontrol med, hvad de mange mennesker, som har brug for hjælp, i virkeligheden får,” siger Trine Krab Nyby.
Den situation vil Rådgivningsdanmark lave om på. Til formålet har foreningen udviklet en akkrediteringsordning til rådgivningstilbud med styr på kvaliteten:
“Da vi startede [i 2013, red.], havde der været eksempler på nogle tvivlsomme rådgivningstilbud. Og det var med til at få nogle af de mere veletablerede organisationer til at tage initiativ til at sikre nogle fælles standarder, der kan vise omverdenen, hvem der leverer ordentlig kvalitet,” siger Trine Krab Nyby.
Stempel skal være fondenes garanti for kvalitet
Kvalitetsstemplet tildeles de medlemsorganisationer, der kan vise over for Rådgivningdanmarks auditorer, at de lever op til foreningens kvalitetsmodel. Det skal blandt andet skabe gennemsigtighed for fonde og andre bevillingsgivere med fokus på det sociale område, fortæller Trine Krab Nyby:
"Først og fremmest skal akkrediteringen selvfølgelig sikre, at brugerne trygt kan henvende sig til et gratis socialt rådgivningstilbud. Men akkrediteringen er lige så meget en måde at skabe gennemsigtighed for alle parter omkring rådgivningstilbuddet. Og der er bevillingsgivere og samarbejdspartnere jo helt essentielle.”
Ifølge Trine Krab Nyby er det vigtigt at skabe tryghed hos fondene for, at kvaliteten af foreningens medlemmers rådgivning er i orden:
Som bevillingsgiver er det vigtigt at have en garanti for, at dem, man vælger at samarbejde med, har styr på tingene. Her er vores kvalitetsstempel en garanti for, at kvaliteten i rådgivningen er i orden.
Trine Krab Nyby – sekretariatschef, Rådgivningsdanmark
“Som bevillingsgiver er det vigtigt at have en garanti for, at dem, man vælger at samarbejde med, har styr på tingene. Her er vores kvalitetsstempel en garanti for, at kvaliteten i rådgivningen er i orden. Stemplet skal gerne give fondene en tryghed i, at en rådgivning er forankret i et større fagligt felt og større fagligt fællesskab. Dermed kan rådgivningen ikke bare køre sit eget løb,” siger Trine Krab Nyby.
Fonde: Kvalitetsstempel er en god idé, men erstatter ikke grundig research
I Frederiksberg Fonden hilser direktør Martin Dahl kvalitetsstemplet velkommen. Frederiksberg Fonden modtog i 2018 i alt 163 ansøgninger og uddelte i alt 9,6 mio. kr. fordelt på 95 bevillinger.
Som direktør for en fond med relativt få sekretariatsressourcer i forhold til antallet af bevillinger vurderer Martin Dahl, at stemplet kan være et nyttigt redskab. Især for de fonde, som prioriterer flere mindre frem for få store uddelinger:
Hvis ansøgerne havde haft et kvalitetsstempel fra f.eks. en troværdig brancheorganisation, så ville det da have indgået som et positivt element i vores vurdering af ansøgningen.
Martin Dahl – direktør, Frederiksberg Fonden
“For mig at se er idéen bag en ordning som den her positiv. I Frederiksberg Fonden har vi flere gange modtaget spændende og relevante ansøgninger på det sociale område, som vi i sidste ende har valgt ikke at støtte. Simpelthen fordi vi har været usikre på den faglige kvalitet i projektet. Hvis ansøgerne havde haft et kvalitetsstempel fra f.eks. en troværdig brancheorganisation, så ville det da have indgået som et positivt element i vores vurdering af ansøgningen,” siger Martin Dahl og fortsætter:
“Som uddannet økonom uden faglig ekspertise på det sociale område kan det godt være svært for mig at vurdere kvaliteten af en social indsats. Særligt hvis indsatsen er nystartet. Her ville det være en fordel at kunne orientere sig efter et troværdigt kvalitetsstempel, selvom det selvfølgelig ikke kan stå alene.”
Lemvigh-Müller Fonden har gennem tiden støttet flere sociale rådgivningstilbud. Fonden uddelte i 2018 i alt 15 mio. kr. til kulturelle, sociale og produktive formål samt til støtte til medarbejderne i koncernen. Men fondsadministrator Maria Vind vurderer ikke umiddelbart, at et nyt kvalitetsstempel vil gøre en stor forskel i Lemvigh-Müller Fondens daglige arbejde:
"For os betyder det meget, at vi selv researcher på vores ansøgere. Og der er jo trods alt mange ting, man som fond kan gøre for at blive klogere på ansøgeren. Vi kigger ret grundigt efter. Hvis der ikke er ordentlig information, så beder vi om den. Og hvis vi ikke får den, så kan vi selvfølgelig ikke støtte projektet," siger Maria Vind.
For os betyder det meget, at vi selv researcher på vores ansøgere. Og der er jo trods alt mange ting, man som fond kan gøre for at blive klogere på ansøgeren.
Maria Vind – fondsadministrator, Lemvigh-Müller Fonden
Maria Vind peger på, at et kvalitetsstempel ikke vil gøre research-arbejdet mindre:
"Som fond er vi også nødt til at vurdere, hvad organisationen bag et kvalitetsstempel står for, så vi kan forstå baggrunden for stemplet, inden vi eventuelt støtter en ansøger. Derfor vil vi selvfølgelig også være nødt til at se på, hvad organisationens kriterier er for at tildele kvalitetsstemplet," siger Maria Vind.
Akkreditering skal udvide støttemulighederne
Preben Engelbrekt er direktør for Det Nationale Sorgcenter. Centeret har fået nylig indgået et partnerskab med Trygfonden, hvor en akkrediteringsproces af en nyåbnet telefonrådgivning er en del af aftalen. Den nye telefonlinje skal gøre rådgivning om sorg tilgængelig for mennesker i alle aldre. Tidligere var linjen kun målrettet unge.
“Da vi stod over for at skulle udvide målgruppen ret markant, tænkte vi, at nu går vi samtidig i gang med en akkrediteringsproces hos Rådgivningsdanmark. Det skrev vi ind i vores ansøgning om et partnerskab med Trygfonden. Og det har i hvert fald helt sikkert ikke trukket ned i vurderingen af vores ansøgning,” siger Preben Engelbrekt.
Af gode grunde ved Preben Engelbrekt endnu ikke, om akkrediteringsprocessen ender med, at den nye rådgivning får et kvalitetsstempel. Men han ser frem til arbejdet med at dokumentere rådgivningens kvalitet:
“Jeg er endnu ikke inde i detaljerne. Men jeg forventer, at en akkrediteringsproces som Rådgivningdanmarks vil være med til at gøre os endnu skarpere på vores procedurer, fordi vi – forstå mig ret – bliver kigget lidt i kortene. Vi får indblik i, om der er nogle ting, vi kunne gøre anderledes.”
Vi ønsker at bevare diversiteten i feltet. Og derfor er vores budskab til fondene jo også, at man som fond kan tænke det her ind, hvis der er mindre eller nyetablerede rådgivningstilbud, som man skal indgå samarbejde med.
Trine Krab Nyby – sekretariatschef, Rådgivningsdanmark
Netop nystartede og mindre rådgivningstilbud er også en vigtig målgruppe for kvalitetsstemplet, fortæller Trine Krab Nyby:
“Vi ønsker at bevare diversiteten i feltet. Og derfor er vores budskab til fondene jo også, at man som fond kan tænke det her ind, hvis der er mindre eller nyetablerede rådgivningstilbud, som man skal indgå samarbejde med. Det er langt fra tanken, at det her skal være klubben for de store halvprofessionelle organisationer. Der findes masser af små rådgivninger – og de opnår også akkreditering. Det er bestemt ikke tanken, at vi skal ensrette.”
Om Rådgivningsdanmark
- Rådgivningsdanmark har 48 medlemmer
- Medlemmerne driver tilsammen 70 rådgivningstilbud
- På nuværende tidspunkt er 19 rådgivningstilbud akkrediteret
- Yderligere 11 er i gang med akkrediteringsprocessen
- På sigt skal alle medlemmers rådgivningstilbud akkrediteres
- Alle medlemmers rådgivningstilbud fremgår af radgivningsportalen.dk
Tværtimod håber Trine Krab Nyby på, at stemplet kan gøre fondene opmærksomme på flere af de ukendte rådgivningstilbud:
“Der findes nogle meget store og velkendte rådgivningstilbud, som interesserede bevillingsgivere let kan finde frem til. Men vores kvalitetsstempel kan jo også være en måde at finde frem til de mindre kendte. Her kunne kvalitetsstemplet gøre, at en fond tør kaste sig ind i et samarbejde. Listen over akkrediterede medlemmer er jo en nem og overskuelig måde for bevillingsgivere at finde frem til kvalificerede samarbejdspartnere.”