Et stenkast fra den ikoniske Esbjerg-skulptur ’Mennesket ved Havet’ af Svend Wiig Hansen er byens kystlinje ved at ændre sig ganske markant: En kunstig havneø med tilhørende dæmning og forhavn er under opbygning i det ambitiøse projekt Esbjerg Strand.
I alt 300.000 kvadratmeter – omtrent 40 fodboldbaner – kommer det nye rekreative område til at dække, og kommunen lægger op til, at der på sigt kan etableres badestrand, klitlandskab – og et nyt kunstmuseum. I lokalplanen står om det måske kommende kunstmuseum, at ”Byggeriet kan placeres som en fremskudt bastion, der med en markant placering vil have mulighed for at blive et karakterskabende element for både området og Esbjerg.”
Og skitserne til et nyt kunstmuseum har netop igen været præsenteret for byens lokale fonde på en række møder, fortæller direktør for Esbjerg Kunstmuseum, Inge Merete Kjeldgaard. Hun håber at få stor opbakning fra fondene til det ambitiøse projekt, så i hvert fald en del af den flere hundrede millioner kroner store investering kan dækkes af de lokale fonde:
”Vi ved jo i Esbjerg, at fondene arbejder sammen. Når der er større projekter i spil, så sætter fondene sig ofte sammen. De har ikke organiseret sig, men når de får henvendelser af større karakter, så taler de sammen om det. Og derfor har jeg forsøgt at samle dem. Sådan foregår det her i byen, og det synes jeg er fantastisk. Det har efter min mening været en stor gave for Esbjerg, at fondene har fundet ud af at gå sammen. Det er meget typisk Esbjerg og meget karakteristisk for den måde, som tingene foregår på her i det hele taget: At man står sammen om noget, og man vil noget. Der er et drive her i byen og en særlig puls, som gør det attraktivt for sådan en som mig at arbejde her,” siger hun.
Johnny Søtrup, Esbjergs borgmester fra 1994 til og med 2017, er helt enig med museumsdirektøren i, at fondene og deres samarbejde har spillet en stor rolle for byens udvikling:
”Der er simpelthen mange ting i Esbjerg, som ikke ville være blevet til noget, hvis ikke fondene havde bidraget – det må man sige. Jeg kunne nævne i dusinvis af eksempler, hvor ting er blevet doneret fra de lokale fonde. Så de har været en uvurderlig hjælp og uvurderlige samarbejdspartnere i mange, mange år. Det har været en fornøjelse at have sådan nogle fonde her i byen og er det jo stadig væk,” siger Johnny Søtrup.
Samarbejdet handler om dialog
De lokale fondes rolle i Esbjergs udvikling har altså været stor på grund af det tætte samarbejde mellem de lokale fonde internt og mellem fondene og de mulige donationsmodtagere. Men hvordan griber man det an, hvis man sidder derude som kommune eller potential donationsmodtager og ønsker et tættere samarbejde med egnens lokale fonde? Både Johnny Søtrup og Inge Merete Kjeldgaard mener, at den tætte dialog er nøglen.
”Hvis man vil have et godt samarbejde med lokale fonde, så vil jeg sige, at man først og fremmest skal kortlægge, hvad man har af fonde inden for den pågældende kommune. Og så kunne man invitere fondsformændene til en kop kaffe på rådhuset og sige ’vi er rigtig glade for, at vi har nogle fonde som jer – kunne man forestille sig, at vi engang imellem kunne have glæde af hinanden?’ Mange fonde har jo også en passus om, at de skal jo udlodde til forskellige områder, og hvis de samarbejder, så kan de måske også løfte lidt større ting, end de kan enkeltvis. Jeg synes, at kommunen måske skal være den, der tager initiativet til at få sådan en dialog,” siger eks-borgmester Søtrup.
Samme melding kommer fra Inge Merete Kjeldgaard:
”Donationsmodtagerne skal da bare henvende sig til fondene, når de har et vigtigt og visionært projekt, hvor den lokale opbakning har stor betydning. Man skal selvfølgelig først lære fondene at kende, før man gør det, og man er også nødt til at vide, om de i det hele taget kunne tænke sig at arbejde sammen. Men det vidste jeg jo, at de gerne ville,” siger museumsdirektøren.
Feedback er centralt
Og netop muligheden for at få samlet feedback fra fondene er for Inge Merete Kjeldgaard et af de mest værdifulde udbytter af en tæt dialog med de lokale fonde:
”Det er deri samarbejdet mellem fondene og museet ligger: At vi virkelig har en dialog omkring det. Fondene giver feedback på min præsentation af museets visioner. Og når de alle sammen sidder i samme rum, inspirerer de jo også hinanden. Så det handler sådan set om at få skabt et fondsforum omkring de store projekter. Det er dét, der er intentionen, når man forsøger at samle dem,” siger Kjeldgaard og uddyber:
”På et møde får du jo fondenes umiddelbare reaktioner. De reaktioner kan du bruge til noget. Hvis nu jeg havde sendt skriftligt materiale ud til fondsformændene, ville jeg ikke have fået den umiddelbare respons. Men når vi sidder i samme rum og kigger på det samme materiale, får du det umiddelbare engagement, den umiddelbare respons, og du får en klar fornemmelse af, om dit projekt har gang på jord – er det noget, som de synes er interessant? Du får respons på alt, hvad du siger – både om selve projektet og om, hvad projektet kommer til at betyde, og hvad man skal være særligt opmærksom på. Du får en form for lektier for, når du er sammen med mennesker, som er vant til at give penge til projekter, og det gælder også for de lokale fonde i Esbjerg,” siger museumsdirektøren, der indtil videre lokalt har holdt møder med Esbjerg Ugeavis’s Fond, Esbjerg Fonden, Claus Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond, Johan Hoffmann Fonden, Henning G. Kruses Fond og Lauritzen Fonden.
