”Jeg håber, at vi vil gøre en forskel.” Sådan lød det fra Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, da hun som formand for A.P. Møller Fonden tilbage i oktober 2013 fortalte om fondens beslutning om at bevilge en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole.
En donation, der skulle bidrage til varige, faglige og pædagogiske forbedringer i folkeskolen. Med et formål om at øge elevernes læring og trivsel. Gennem efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere.
Netop det med at gøre en forskel ligger mange fonde stærkt på sinde, men hvordan gør man så en forskel ude i den danske folkeskole? Hvordan kan fondene understøtte folkeskolen bedst muligt? Hvad kan fonde overhovedet bidrage med i en samfundsbærende institution som folkeskolen? Og hvordan er det egentlig gået med A.P. Møller Fondens folkeskoledonation?
Det har Danmarks Fonde sat Hans Kristian Kristensen, sekretariatsleder hos A.P. Møller Fonden og Jeanette Sjøberg, hovedstyrelsesmedlem og formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening stævne for at tale nærmere om.
For i de seneste år har fondene for alvor fået øjnene op for, at folkeskolen er en interessant arena at putte penge i. Ulig mange andre fonde har A.P. Møller Fonden dog ikke noget specielt fagligt fokus – her gives til alle fag. Samtidig gives pengene alene ud til efter- og videreuddannelse via en bottom-up-proces, hvor skoler, kommuner og andre kan søge om støtte til efteruddannelsesinitiativer, de ønsker at prioritere. Hver enkelt ansøgning til fonden vurderes af et uafhængigt ekspertudvalg bestående af fondens direktør plus seks eksterne personer med viden og erfaring inden for uddannelse og læring.
Effekt på den lange bane
At fokus for donationen blev netop efter- og videreuddannelse handler om to ting: Et ønske om at hjælpe folkeskolen, som måske den vigtigste samfundsmæssige institution Danmark har, med et fagligt løft. Og om at vælge en vej, hvor donationen kunne gøre bedst forskel på langt sigt.
”Beslutningen blev taget på et tidspunkt, hvor der var bred enighed om, at der var behov for et fagligt løft i folkeskolen, og der var også bred enighed om, at den milliard, som staten havde afsat i forbindelse med folkeskolereformen, ikke var tilstrækkelig. Samtidig er vi overbevist om, at efter- og videreuddannelse er en klog strategi at vælge, hvis man vil løfte elevernes udbytte af at gå skole,” siger Hans Kristian Kristensen.
Mangler penge til vikarer
Jeanette Sjøberg er enig i, at A.P. Møller Fondens fokus på kompetenceudvikling med fokus på faglige miljøer med et langsigtet perspektiv er en god vej at gå, når en fond gerne vil investere nogle penge, der også skal give effekt på langt sigt. Hun har dog også kritikpunkter af donationen.
Mit ønske for fremtiden vil være, at fondsmidler også må bruges til vikarer eller til at ansætte ekstra personale i de år, hvor andre personaler på skolen er på efteruddannelse, så vi får en anden kvalitet ind – både i efteruddannelsen og på skolen, mens det står på.
Jeanette Sjøberg – hovedstyrelsesmedlem og formand for Undervisningsudvalget, DLF
”Det er et flot bidrag at give en milliard til folkeskolen, fordi man gerne vil hjælpe lærere og ledere med nogle af de problemer, de står med ude på skolerne. Men da A.P. Møller Fonden ligesom mange andre fonde kræver medfinansiering fra kommunerne og for eksempel ikke vil dække udgifter til vikarer, så er der flere iboende dilemmaer i sådan en fondsbevilling,” siger Jeanette Sjøberg.
”For vikarudgiften er den største udgift, når man taler efteruddannelse, og med kommunernes pressede økonomi har vi set efteruddannelsesvilkår for lærerne svingende fra det helt ekstreme til noget mere fornuftigt. Mit ønske for fremtiden vil være, at fondsmidler også må bruges til vikarer eller til at ansætte ekstra personale i de år, hvor andre personaler på skolen er på efteruddannelse, så vi får en anden kvalitet ind – både i efteruddannelsen og på skolen, mens det står på,” siger hun.
A.P. Møller Fonden betaler ganske rigtigt ikke vikarudgifter i forbindelse med indsatserne under folkeskoledonationen.
”Det er der mange grunde til, at vi ikke gør, men vores erfaring er helt klart, at det fremmer prioritering og fokus på sagen, hvis man også selv har investeret i det,” siger Hans Kristian Kristensen.
Modestrømninger
Ud over manglende penge til vikardækning mener Jeanette Sjøberg også, at A.P. Møller Fonden ligesom andre fonde skal passe på med at kaste sig over pædagogiske strømninger, retninger og koncepter, som det er sket med synlig læring og læringsmålstyret undervisning i kølvandet på folkeskolereformen. For med reformen blev læringsmålstyret undervisning pludselig det nye koncept, men efter omfattende kritik de seneste år er læringsmålstyret undervisning på grænsen til at blive bandlyst fra skolen.
”Der er blevet givet masser af fondsmidler ud til projekter med læringsmålstyret undervisning, og det har ikke ført et fagligt løft med sig. Kun en teknisk og instrumental tilgang til undervisning og en overstyring af folkeskolen, som forligskredsen bag folkeskolereformen også er gået væk fra igen. Her skal fondene virkelig passe på med ikke at hoppe på pædagogiske dagsordener uden forskningsmæssigt belæg for effekten, og som ikke er i overensstemmelse med skolens formål,” siger Jeanette Sjøberg.
”Jeg synes ikke, jeg skal gå ned i enkeltprojekter eller fagpolitiske diskussioner, men jeg forstår godt, hvad Jeanette mener, i den forstand, at der kan være en risiko for, at modestrømninger kommer til at fylde noget. Det synes jeg dog ikke, at vi oplever, når det gælder støttede initiativer,” siger Hans Kristian Kristensen.
”Samtidig er det helt afgørende, at man er åben over for at lære undervejs, stoppe op og rette til, hvis noget i projektet ikke spiller. Det er blandt andet også derfor, vi lægger stor vægt på en åben og ærlig, løbende dialog med ansøgere og bevillingsmodtagere,” siger han.
630 millioner kroner er uddelt
De første bevillinger fra donationen blev givet i 2014, og i dag godt fem år efter offentliggørelsen er der uddelt i alt omkring 630 millioner kroner af milliarden. Fonden har bevilget penge til 157 af de i alt 631 modtagne ansøgninger.
Den mindste bevilling har været på omkring 300.000 kroner til en indsats på en enkelt skole. Den største bevilling er på 30 millioner kroner til en indsats, hvor ni kommuner arbejder med undervisningskompetence for at nå den politisk vedtagne målsætning om fuld kompetencedækning hos lærerne.
Den typiske bevillingsmodtager er en eller flere kommuner, der bruger støtten til at købe efteruddannelse hos en af landets professionshøjskoler. Men der er også givet penge til enkelte skoler, universiteter, professionshøjskoler, private aktører, foreninger mv.
Spændvidden i de støttede projekter er stor. Hovedparten af midlerne er bevilget til opkvalificering inden for folkeskolens fag – både som linjefagsuddannelse og input til allerede linjefagsuddannede lærere – eller til almen professionsudvikling, som yderligere professionalisering af lærernes teamsamarbejde, professionelle læringsfællesskaber, klasseledelse, brug af data, feedback og relationskompetencer samt til skoleledelse.
Ideelt set bør det være sådan, at fondene hjælper skolen og kommunerne til at gøre det, som skolen har brug for og selv ønsker at arbejde med. Og at de gør det på en måde, hvor man som fond også bidrager med kvalificerende fagligt input.
Hans Kristian Kristensen – sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden
Stort set alle fag er dækket, og der er givet til alt fra historiefaget, håndværk og design, sangundervisning, den fremrykkede sprogundervisning, den åbne skole, mere fysisk bevægelse i skolen – til kodning, innovation, brug af dramapædagogik i danskundervisningen og pædagogernes nye rolle i folkeskolen. Men også initiativer til for eksempel bekæmpelse af mobning er støttet.
”Vi går efter varige resultater og et generelt langsigtet, fagligt løft. Så vi støtter gerne større, længerevarende og praksisnære initiativer, der for eksempel omfatter alle medarbejdere og også gerne på forvaltningsniveau. Vores fokus er i høj grad skolernes teams, faglige miljøer, skoleledelser, skoler eller hele skolevæsener, snarere end kurser for enkelte lærere, ledere eller pædagoger. Men vi har også støttet kortere faglige kurser, hvor enkelte lærere fra forskellige skoler deltager,” fortæller Hans Kristian Kristensen og understreger, at netop for at opnå varige resultater støtter fonden også gerne videreførelse af langsigtede udviklingsinitiativer, hvor fonden allerede har støttet den første fase.
”Samtidig vægter vi projekter, hvor der er en klar sammenhæng mellem problem og løsning, og hvor det er tilrettelagt på en måde, så der er gode forudsætninger for, at indsatsen kommer til at gøre en forskel i undervisningen – også efter indsatsen er afsluttet. Her er ledelsesmæssigt fokus og prioritering helt afgørende og ikke mindst ejerskabet hos alle parter, der skal deltage i initiativet,” siger Hans Kristian Kristensen.
Ejerskab er afgørende
Netop ejerskab og forankring hos medarbejderne er afgørende for, om fondsmidler kan gøre en forskel i folkeskolen.
”Det gælder for os alle, at medindflydelse giver motivation og arbejdsglæde. Så skal folkeskolen profitere af fondsmidler, er det vigtigt, at lærerne, der står ude i praksis og skal have undervisningen til at fungere i hverdagen, har ejerskab. Der skal fokus på kerneopgaven og på faglige miljøer, hvor lærerne er med hele vejen,” mener Jeanette Sjøberg.
”I den bedste af alle verdener bliver medarbejderne inddraget både før, under og efter. Det er urealistisk at inddrage alle tidligt, men man kan komme langt i en tæt dialog mellem de kommunale forvaltninger og skolerne. Vi har generelt et stærkt fokus på forankring. For det gode konstruktive samspil mellem lærere, ledelse og forvaltning er afgørende, hvis indsatserne skal gøre en forskel på sigt,” konstaterer Hans Kristian Kristensen.
Hos A.P. Møller Fonden forsøger man at sikre ejerskabet blandt andet via en ansigt-til-ansigt dialog, særligt før et projekt modtager en bevilling, men også løbende igennem hele processen. Ved møder om ansøgninger ser fonden gerne, at der deltager repræsentanter fra medarbejderne.
”Da vi gik ind med folkeskoledonationen, havde vi regnet med, at vi ville få ansøgninger, hvor det var muligt at sige enten ja eller nej, men det er meget sjældent, at vi bare kan sige ja til en ansøgning. For typisk har vi et behov for at have en drøftelse med ansøgere, før vi kan tage endelig stilling, og drøftelserne handler ofte om ejerskab, ledelsesmæssigt fokus og organisatorisk understøttelse,” fortæller Hans Kristian Kristensen.
Fondspenge falder på et tørt sted
Selvom der kan være udfordringer med det stigende antal fonde med fokus på folkeskolen, mener de begge, at fonde og fondsmidler kan bidrage til at gøre en forskel i skolen.
”Først og fremmest tænker jeg, at fondene kan bidrage med penge til en vigtig samfunds- og kulturinstitution, som er presset ude i den kommunale virkelighed. Så fondspengene falder på et tørt sted, for der er virkelig brug for pengene, men der er behov for mere koordinering, kvalitetskrav og mere retning på de mange fondsmidler,” mener Jeanette Sjøberg.
Tænk hvis man gik sammen som fonde og sagde; her er et problem, folkeskolen gerne vil have løst. Det er det, de fagprofessionelle, forældre og elever påpeger ude på skolen, er et reelt problem. Nu sætter vi fonde fokus på inklusion i samlet eller større flok.
Jeanette Sjøberg – hovedstyrelsesmedlem og formand for Undervisningsudvalget, DLF
Hans Kristian Kristensen minder om, at det er kommunerne, der har ansvaret for at drive folkeskolen, og han peger på, at fondens tætte samarbejde med forvaltningerne netop sikrer, at initiativerne indgår i kommunernes langsigtede, strategiske arbejde med at udvikle skolen.
”Ideelt set bør det være sådan, at fondene hjælper skolen og kommunerne til at gøre det, som skolen har brug for og selv ønsker at arbejde med. Og at de gør det på en måde, hvor man som fond også bidrager med kvalificerende fagligt input,” siger han og fortsætter:
”Fondsmidler kan give skolen mulighed for at gøre nogle ting, som man ellers ikke ville kunne have gjort. Eller gøre noget hurtigere eller mere solidt, dybere, større eller med højere kvalitet.”
Men det kræver en skarphed både hos skoler, kommuner og fonde, mener han.
”Skolerne og kommunerne skal være skarpe på, hvad de har behov for. Hvad der er relevant, og ikke mindst om de har luft nok til at prioritere en indsats. Den trykprøvning er afgørende, hvis skoleudviklingsinitiativer skal gøre en forskel, uanset om de er fondsfinansierede eller ej.”
Mød modtagerne i øjenhøjde
En anden vigtig faktor for, om fondsmidler får effekt på længere sigt handler, ifølge Hans Kristian Kristensen, om en løbende, åben dialog og en tilgang, hvor man møder hinanden i øjenhøjde.
”Det handler om at gå til skolerne med en ydmyghed, hvor man møder skolen i øjenhøjde og støtter ting, som fungerer på skolens egne præmisser. Vi kommer ikke med færdige løsninger, men er krævende, når det kommer til kvaliteten af de løsningsforslag, vi bliver præsenteret for.”
”Vores fokus er at støtte indsatser, der også gør en forskel på længere sigt. Som ikke dør den dag, en medarbejder går på pension eller skifter job. Så der kan vi godt gå ind og sige: vi er helt med på jeres behov, og at det kunne være en fin løsning, men vi tror simpelthen ikke på, at det er bæredygtigt, hvis ikke det omfatter f.eks. alle matematiklærere på årgangen – i stedet for én.”
Samtidig kræver det et stærkt ledelsesmæssigt fokus, hvis fondspenge skal have effekt på den lange bane.
”Med donationen støtter vi efter- og videreuddannelse, som man kan købe på professionshøjskolerne eller hos andre udbydere. Til gengæld kan man ikke købe sig til kvalificering, tilrettelæggelse og ledelse af en indsats i alle faser. Her har ledelserne en krævende opgave i forhold til både forberedelse, kommunikation og i det hele taget en solid gennemførelse, der sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at lærerne får mulighed for at bruge, det de har lært.”
Spørg lærerne
Hvis folkeskolerne for alvor skal profitere af de mange fondspenge, er Jeanette Sjøberg slet ikke tvivl om, at en af de vigtigste veje er i højere grad at spørge dem, det hele handler om. Lærerne.
”Hvis man vil løse folkeskolens problemer, er det en god ide at spørge dem, der ved noget om skolen og dem, der arbejder i folkeskolen til daglig.”
I den optik undrer hun sig over, at Danmarks Lærerforening ikke sidder med i vurderingsudvalget hos A.P. Møller Fonden. Der sidder flere repræsentanter med lærerbaggrund, men ingen der i dag arbejder som lærer.
”Som faglig organisation er vi den eneste, der kan repræsentere alle lærere. Vi kan tale professionens interesse, så hvorfor sidder vi ikke med i udvalget,” spørger Jeanette Sjøberg.
”Inden donationen blev givet, havde vi dialog med de centrale interessenter og med en række eksperter på området, og i selve udvalget sidder et bredt panel af mennesker, der sidder der i kraft af deres faglige baggrund og viden,” siger Hans Kristian Kristensen.
Efterspørgsel efter mere dialog
I tidligere artikler, som Danmarks Fonde har skrevet om det stigende antal fondspenge i folkeskolen, er der fra flere sider efterlyst en tættere dialog mellem fonde og skoleverdenen.
Jeanette Sjøberg er helt enig. Der mangler en tættere dialog og et forum, hvor fonde, organisationer, politikere af forskellige politisk observans, kommuner og skolefolk kan mødes nogle gange om året og drøfte, hvordan de mange fondspenge kan bruges mest hensigtsmæssigt i folkeskolen.
”Vi har brug for en dialog om, hvad er gode fondsprojekter, hvordan er efterspørgslen fra skolens parter, og hvad vil være en god måde at gøre det på, hvis de mange fondsmidler skal være en hjælp for folkeskolen,” mener Jeanette Sjøberg.
Hans Kristian Kristensen mener allerede, at dialogen foregår. A.P. Møller Fonden mødes jævnligt med de andre fonde, der arbejder i skoleområdet og taler også løbende med Undervisningsministeriet, de forskellige organisationer og andre aktører omkring folkeskolen. Herunder ikke mindst de mange kommuner, fonden har støttet.
”Jeg siger ikke, at der ikke kunne være ræson i at intensivere dialogen yderligere og at mødes på et mere overordnet niveau. Vi lægger i det hele taget stor vægt på erfaringsudveksling, og hvis vi bliver inviteret, kommer vi gerne. Jeg har dog ikke overvejet nærmere, hvilket format der ville være det rigtige til en sådan dialog,” siger han.
Jeanette Sjøberg mener, dialogforummet vil kunne ligge i regi af Undervisningsministeriet, som en myndighed, der på den måde får de øvrige parter til at føle sig forpligtet til at deltage.
”Det kan godt være, at nogle fonde mødes, men det her skal være et forum, hvor alle sidder med. Hvor vi kan få nogle kvalificerede drøftelser af de forskellige dilemmaer ved fondsmidlers indflydelse på folkeskolen, og hvad der måske vil være en bedre måde at gøre det på, hvor fondene lærer af hinanden, og vi sammen bliver klogere.”
”Et forum, hvor man kan anlægge et helhedsperspektiv og have fokus på langsigtede løsninger. Hvor man også kan drøfte fælles indsatser over en række år. Hvor man hjælper folkeskolen med at løse udfordringer og opgaver, som folkeskolen står med. Som for eksempel inklusionsopgaven, hvor der simpelthen er et generelt problem med, at man ikke kan få løst opgaven ude på skolerne, fordi det kræver flere hænder, flere penge, mere viden, mere efteruddannelse.”
De vurderer ansøgningerneAlle ansøgninger til folkeskoledonationen hos A.P. Møller Fonden behandles af et vurderingsudvalg bestående af seks medlemmer, der kan udskiftes løbende, samt fondens direktør Henrik Tvarnø som fast formand.
Udvalget vurderer alle ansøgninger og bevilger støtte til de projekter, som menes at kunne gøre en forskel i folkeskolen. Ved bevillinger på mere end 5 millioner kroner træffer fondens bestyrelse beslutning efter indstilling fra Vurderingsudvalget.
Pt. består udvalget af:
- Henrik Tvarnø: Direktør for A.P. Møller Fonden. Formand for Vurderingsudvalget.
- Per B. Christensen: Formand for Lærerkommissionen, uddannet lærer og tidligere direktør på børne- og kulturområdet i Næstved i næsten 20 år. Tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen og for det udvalg, der barslede med forslag til en ny læreruddannelse i 2012.
- Sine Tjerrild Bruhn: Lærer og læsevejleder. Siden 2016 ansat som praksisnær konsulent i Københavns Kommune på folkeskoleområdet.
- Thomas Nordahl: Norsk professor og forsker i pædagogik. I dag centerleder på Senter for praksisrettet utdanningsforskning ved Høgskolen i Hedmark.
- Jesper Strandskov: Professor, dr.merc. ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet med mangeårig erfaring med uddannelsesinnovation, uddannelsesledelse, kvalitetssikring og akkreditering af uddannelser.
- Katja Munch Thorsen: Uddannelsesdirektør på Københavns Erhvervsakademi. Tidligere vicedirektør med ansvar for grundskoleområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut og vicedirektør med ansvar for læreruddannelse og videreuddannelse på Professionshøjskolen UCC.
- Pernille Wessel: Skoleleder på Risingskolen i Odense og medlem af bestyrelsen for Skolelederforeningen i Odense. Uddannet lærer.
”Tænk hvis man gik sammen som fonde og sagde; her er et problem, folkeskolen gerne vil have løst. Det er det, de fagprofessionelle, forældre og elever påpeger ude på skolen, er et reelt problem. Nu sætter vi fonde fokus på inklusion i samlet eller større flok,” siger hun.
Hans Kristian Kristensen afviser på ingen måde idéen om en tættere dialog omkring væsentlige udfordringer for folkeskolen. Han peger blot på, at i tilfældet med folkeskoledonationen er rammen og mandatet for uddelingen sat, så der kan fonden ikke bare begynde at bruge pengene til noget andet.
”Her har vi et godt eksempel på dilemmaet med, at det er fondenes fundats og specifikke formål, der bestemmer indsatsen. Hvor vi i Danmarks Lærerforening netop vil understrege, at det bør være folkeskolernes behov og udfordringer, som bør være udslagsgivende for, hvordan fondsmidler anvendes,” siger Jeanette Sjøberg.
Fortsætter til penge er brugt
A.P. Møller Fonden havde regnet med, at alle pengene fra folkeskoledonationen var bevilget inden for 4-6 år, men der er endnu 370 millioner kroner tilbage.
”Vi har lyttet til skoleverdenen, kloge mennesker omkring os, der har advaret om, at der var risiko for overophedning i en tid med fokus på blandt andet implementering af folkeskolereformen. Så vi har begrænset ansøgningsmulighederne lidt gennem årene, men fortsætter med at bevilge støtte, indtil donationen er brugt,” slutter Hans Kristian Kristensen.