Der er store forskelle på, hvad de ansatte i gennemsnit får i løn hos landets største erhvervsdrivende fonde. Det viser en ny opgørelse foretaget af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde baseret på fondenes årsrapporter.
Helt i top ligger blandt andet Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, viser opgørelsen, der er baseret på tal for årsrapporterne fra 2017. I Lundbeckfonden tjener en ansat i gennemsnit 1,3 mio. kr. om året, mens tallet er 1,1 mio. kr. i Novo Nordisk Fonden. Derimod ligger de ansatte hos Carlsbergfondet lavest med godt 682.000 kroner årligt, hvis man også regner Tuborgfondet med.
Dermed lægger lønniveauet i fondsbranchen sig meget tæt på de finansielle brancher i Danmark, hvor lønningerne i de danske banker typisk ligger omkring 700.000 kr. årligt per medarbejder. I pensionsbranchen en anelse mere og op mod de lønførende medicinalfonde.
Viceadministrerende direktør Niels Peder Nielsen fra Novo Nordisk Fonden fortæller, at lønniveauet handler om mange faktorer, men for ham også meget om den store ekspansion, der er sket i fonden over de seneste år. Både hvad angår medarbejdere, uddelinger og store strategiske projekter.
”Vi har over de sidste ti år øget uddelinger og udbetalinger til almennyttige formål markant, og det har gjort det muligt for os at bidrage mere end nogensinde til forskning og udvikling, der kan gavne mennesker og samfundets bæredygtighed. Denne udvikling har sat et betydelig præg på antallet af medarbejdere i fonden, der over de seneste år er gået fra 32 i 2015 til 106 ved udgangen af 2018. Vi har ansat en lang række nye dygtige medarbejdere med akademisk baggrund inden for forskellige områder for at kunne sikre en høj kvalitet i vores bevillinger, og 40 procent af medarbejderne har en ph.d. og doktorgrad eller begge dele,” lyder det fra Niels Peder Nielsen.
Fra Carlsbergfondet gør man opmærksom på, at man skal være varsom med at sammenligne lønniveauet mellem fondene på grund af deres diversitet i arbejdsopgaver og virkefelter.
”Det er som udgangspunkt svært at sammenligne de forskellige fonde og deres omkostningsstrukturer herunder lønniveauer, da organisationsopbygningen er meget forskellig fra fond til fond. Der er mange faktorer, der spiller ind på gennemsnitslønninger. Eksempelvis kan blot nævnes, at det er meget forskelligt hvilke opgaver den enkelte fond outsourcer. Endvidere har det indflydelse hvilke opgaver, der varetages på bestyrelsesniveau, og ikke af medarbejdere i fondet,” forklarer Peter Thostrup, der er sekretariatschef i Carlsbergfondet, som altså ligger i den beskedne ende af skalaen.
En speciel fondsbranche
Danmarks Fonde har opgjort den gennemsnitlige løn per medarbejder ved at dividere fondenes samlede udgifter til løn og pension med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte. Lønudgifterne til direktionen er trukket ud, og det samme er honorarer til bestyrelsen, så det kun er medarbejderlønninger, der indgår.
Men det inkluderer således også andre ledende medarbejdere, der ikke indgår i direktionen. Har en fond mange af dem trækker det op i niveauet, og det er en anden vigtig faktor, som man skal have for øje, når man sammenligner de forskellige løngennemsnit i fondene.
Først og fremmest er der, som Carlsbergfondet påpeger, meget store forskelle i fondenes organisation og struktur. Medicinalfondene har typisk mange specialistfunktioner, og de er med til at trække lønniveauet op.
Her er Carlsbergfondet omvendt kendt for den store arbejdsbyrde, der løftes i selve bestyrelsen omkring uddelingsarbejdet. Internationaliseringen er også værd at bemærke, hvor Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden på hver sin måde har meget internationalt sigte.
Lego Fonden særligt i uddelingerne, der handler om børns trivsel på globalt plan. Medicinalfondene specielt omkring deres investeringer, der skal støtte op om driftsvirksomhederne – også med globalt sigte omkring investeringerne. Investeringsfolk med den slags globale kompetencer er specielt løntunge.
Her har andre fonde og filantropiske foreninger et mere dansk sigte i uddelingerne – og nogle gange også i investeringerne. Der kan nævnes Trygfonden, Realdania samt A.P. Møller Fonden. Til gengæld kan det så spænde over meget forskellige formål, hvor A.P. Møller Fonden eksempelvis har været inde over så forskellige ting som kunst, folkeskolen og læring helt over til hospitalsvæsenet og sundhed. Det kræver mange forskellige kompetencer i verdensklasse i en organisation – og heraf kan løndannelsen for nogle fonde også gå hen at blive mere international end dansk. Også det kan trække lønniveauet i vejret.
”Fondsbranchen i Danmark er modsat det, som mange tror, ekstremt alsidig og differentieret. De har forskellig historie, økonomisk baggrund og fokus, hvilket sikrer en stor diversitet i deres samfundsmæssige betydning. Fondene er heller ikke konkurrenter, og derfor er det nemt for fonde i Danmark at samarbejde og udveksle erfaringer. Det er en stor fordel for fondene og, vil jeg påstå, også for deres samfundsmæssige effekt. Fondene og deres medarbejdere kan lære meget af hinanden. Vi oplever, at vi kan tiltrække medarbejdere og ledere af international kaliber,” forklarer Niels Peder Nielsen fra Novo Nordisk Fonden.
Fondsbranchen er altså på flere punkter forskellig fra andre store, danske brancher. Uden egentlig konkurrence er der bedre plads til samarbejde og videndeling.
”I Novo Nordisk Fonden har vi stor gavn af at vidensudveksle med andre fonde – og ikke kun de danske. Vi har også et stigende samarbejde med andre af de største fonde i verden. Vores vigtigste udfordring er, at vi med tilstrækkelig dygtighed går ind i nye uddelingsområder, som fonden har sat som strategiske prioriteter for de næste fem år. Selvom Lundbeckfonden er forskellig fra os, så arbejder vi på sammenlignelige måder og ansætter højtuddannede og erfarne fagspecialister typisk med en videnskabelig baggrund. Det overrasker mig derfor ikke, at vi også har det samme gennemsnitlige lønningsniveau,” tilføjer Novo Nordisk Fondens viceadministrerende direktør.
Attraktive arbejdspladser
På den måde oplever branchen heller ikke det store lønpres i forbindelse med medarbejderskift, som det kan være i andre brancher med hård, direkte konkurrence mellem almindelige erhvervsvirksomheder. Her taler fondene mere om, at arbejdet kan opleves som et kald, og et ønske om at gøre samfundet bedre.
”Min fornemmelse er, at mange især unge mennesker har fået øjnene op for hvor spændende og givende, det er at arbejde i en fond, fordi man arbejder for et højere formål, som gør en ægte forskel for både bevillingsmodtagerne og samfundet. Vi er selvfølgelig afhængige af, at Carlsberg klarer sig godt, og vi er i hele Carlsbergfamilien fuldt bevidste om, at ‘it all comes from beer’ – hvad enten det er grundforskning gennem Carlsbergfondet, kunst eller kultur gennem Ny Carlsbergfondet eller civilsamfundsaktiviteter gennem Tuborgfondet. Det giver en helt speciel følelse af at være i berøring med hele det danske samfund,” fortæller Peter Thostrup fra Carlsbergfondet.
Det samme gælder i Novo Nordisk Fonden.
”Vores indtryk er, at Novo Nordisk Fonden bliver betragtet som et spændende sted at arbejde. Kvalitet og antal af ansøgere oplever vi som stigende. Men vi opererer på områder, hvor der er kamp om de bedste talenter. Mange af de medarbejdere, vi søger, er relevante både i Danmark og globalt. Vi har derfor også et meget stort fokus på at skabe en attraktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor der lægges vægt på medarbejderudvikling og gode arbejdsvilkår,” lyder det fra Niels Peder Nielsen.
Udfordringen er altså ikke at skaffe medarbejdere, men at få fat i medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det er nemlig blevet mere populært at arbejde med bæredygtighed og filantropi i de senere år.
”Det, vi får at vide fra vores kollegaer, er, at det vægter særdeles højt at komme til at arbejde for en fond med et filantropisk sigte, samt et højt fagligt niveau. At man er på en arbejdsplads, hvis højeste mål at er være til gavn for mennesker og samfund. Jeg vil påstå, at alle vores medarbejdere har nemt ved at finde et job andetsteds, hvis de vil, og at det ikke er lønnen, der er det bærende element for at forblive i jobbet,” vurderer Niels Peder Nielsen fra Novo Nordisk Fonden.
”Vi har ikke jobopslag særligt ofte. Vi oplever ikke, at det er svært at finde kvalificerede medarbejdere, men vi har uden tvivl set et stigende antal af ansøgere til vores jobopslag de seneste år,” afrunder Peter Thostrup fra Carlsbergfondet.
Så meget tjener de ansatte i Danmarks største fonde (2017)
Antal medarbejdere, ekskl. direktion | Gennemsnitsløn pr. medarbejder, ekskl. direktion og bestyrelse [ i kr. ] |
|
---|---|---|
Lundbeckfonden | 15 | 1.280.000 |
Novo Nordisk Fonden | 59 | 1.136.000 |
Aage & Johanne Louis-Hansens Fond | 3 | 913.000 |
Lego Fonden | 38 | 899.000 |
Nordea-fonden | 14 | 864.000 |
Realdania | 92 | 774.000 |
Augustinus Fonden | 5 | 748.000 |
Trygfonden | 40 | 725.000 |
A.P. Møller Fonden | 18 | 703.000 |
Carlsbergfondet (inkl. Tuborgfondet) | 21 | 682.000 |
Gennemsnit | 31 | 872.400 |
- Kilde: Årsrapporter for 2017 samt fondene selv
- Anmærkning: lønnen er inklusive pension.