Både Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen og bestyrelsen i Fonden Eksistensen kan nu ånde lettet op og lade julefreden sænke sig.
Fondstilsynet har nemlig besluttet at lukke lejlighedssagen med en reprimande til bestyrelsen. Det fremgår af et brev fra Erhvervsstyrelsen til fondens advokat, som Fundats har fået aktindsigt i.
Det betyder, at hverken bestyrelsen eller Simon Aggesen bliver mødt med et erstatnings- eller tilbagebetalingskrav for den prisrabat, som Simon Aggesen angiveligt modtog, da Fonden Eksistensen solgte ham den 460 kvadratmeter store herskabslejlighed på Frederiksberg uden om ejendomsmarkedet.
Hvis styrelsen var kommet frem til, at rabatten på lejligheden skulle betragtes som en uddeling i strid med vedtægterne kunne Simon Aggesen risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Borgmesteren glæder sig over, at sagen nu er slut.
”Jeg er glad for, at myndighederne nu har afsluttet sagen. Det gælder både Folketingets Ombudsmand og Erhvervsstyrelsen. Alle instanser ser nu sagen som afsluttet, og det gør jeg også,” siger Simon Aggesen til Fundats.
Ingen klare holdepunkter
Sagen begyndte da Ekstra Bladet i efteråret skrev om Frederiksbergs borgmester Simon Aggesens handel med fonden, som sikrede ham en liebhaver-lejlighed på Frederiksberg Allé væsentligt under den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg.
På baggrund af presseomtalen gik fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen ind i sagen og bad fondsbestyrelsen om at redegøre for bolighandlen og fremlægge dokumentation for bestyrelsens fastsættelse af salgsprisen.
Redegørelsen viste, at bestyrelsen kun havde én skriftlig vurdering, og der var ikke opstillet salgsscenarier for optimering af prisen, eksempelvis ved at opdele lejligheden i to. Bestyrelsen valgte derimod at sælge direkte til Simon Aggesen, da han havde lovet at skaffe en bolig til den daværende lejer Marcel de Sade.
På baggrund af redegørelsen vurderer Erhvervsstyrelsen nu, at der ikke er dokumentation nok til at komme videre i sagen:
”Erhvervsstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag tilstrækkelige klare holdepunkter til at tilsidesætte bestyrelsens vurdering af, at den fastsatte salgspris af den specifikke ejerlejlighed lå inden for et interval, som var udtryk for markedsprisen,” skriver styrelsen i afgørelsen.
Reprimande
Erhvervsstyrelsen fremhæver blandt andet, at bestyrelsen ifølge erhvervsfondsloven alene skal varetage fondens formål og interesse, og at det blandt andet indebærer, at salg af aktiver skal ske på almindelige markedsmæssige vilkår.
”Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvorvidt et salg af et aktiv sker på almindelige markedsmæssige vilkår, herunder til markedsprisen, og om nødvendigt indhente eksterne bidrag til at foretage denne vurdering,” skriver styrelsen.
Hvis bestyrelsen sælger aktiver under markedsprisen, kan rabatten blive betragtet som en uddeling, uddyber Erhvervsstyrelsen og forklarer, at ”i så fald kan bestyrelsen risikere at blive erstatningsansvarlig i medfør af erhvervsfondslovens § 88 for det tab, som fonden måtte blive påført ved en uddeling i strid med fondens formål.”
Erhvervsstyrelsen ender med at konkludere, at bestyrelsen ikke har gjort sit arbejde grundigt nok, og da der derfor ikke er noget grundlag at vurdere den rigtige markedspris på, beslutter styrelsen af lade sagen ligge og nøjes med at give en belæring til fondsbestyrelsen:
Og det kan man diskutere, om det er tilfredsstillende – dels for offentligheden og dels for fondssektorens renommé.
Søren Bergenser – advokat ph.d., ekspert i erstatningsansvar
”Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at bestyrelsen burde have indhentet flere skriftlige vurderinger til brug for bestyrelsens fastsættelse af salgsprisen. Dette gælder især i en situation, hvor fondens ejerlejlighed ikke blev solgt i almindeligt frit salg på boligmarkedet. Derfor skal styrelsen påpege, at bestyrelsen bør sikre sig et bredere og mere fyldestgørende vurderingsgrundlag ved fremtidige salg af større aktiver,” skriver Erhvervsstyrelsen.
Professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen har også læst afgørelsen fra styrelsen. Han mener, at påtalen af vurderingsgrundlaget skal ses i lyset af den måde handelen foregik på.
”Erhvervsstyrelsens afgørelse kan læses som en løftet pegefinger til fondens bestyrelse om at den burde have haft et bedre beslutningsgrundlag som følge af, at salget ikke fandt sted i fri handel,” siger han.
Fonden Eksistensens advokat Just Justesen har noteret sig påtalen, men er iøvrigt tilfreds med afgørelsen:
”Jeg er meget tilfreds med, at fondstilsynet har taget min redegørelse til efterretning. Jeg har noteret mig, at Fondstilsynet ikke finder grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende overfor fondens bestyrelsesmedlemmer og ledelse i relation til den rejste kritik. Jeg har dog noteret mig, at fondstilsynet har fundet anledning til at kritisere det forhold, at fonden ikke havde sikret sig bedre dokumentation for de indhentede mæglervurderinger og er enig i fondstilsynets kritik heraf,” siger advokat Just Justesen.
Han understreger, at fondsbestyrelsen hele tiden har haft fokus på at behandle lejeren af lejligheden, Marcel de Sade ordentligt og bestyrelsen derfor ikke ville sælge uden at have sikret ham en ny bolig.
“I min redegørelse til fondstilsynet har jeg nøje redegjort for de omstændigheder, der har været styrende for fonden i salgsprocessen, herunder det overordnede synspunkt, at fonden – som udlejer – også har søgt varetaget det hensyn, at den fraflyttende – og mangeårige lejer – skulle behandles ordentligt,” siger han.
Legalitetstilsyn
Med fondstilsynets afslutning af sagen går både fondsbestyrelsen og Simon Aggesen fri af et eventuelt tilbagebetalingskrav, forklarer ekspert i erstatningsansvar i erhvervsdrivende fonde advokat ph.d. Søren Bergenser.
”Jeg vil beskrive det som en magelig afgørelse, der er udtryk for, at Erhvervsstyrelsen ikke mener, at der er mere at gøre ved sagen. Erhvervsstyrelsen er jo ikke anklagemyndighed, der skal rejse sager. Havde det været en civilretlig sag, så havde man jo ikke stillet sig tilfreds med et mangelfuldt beslutningsgrundlag, ” siger han.
Søren Bergenser henviser til, at fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen alene er et legalitetstilsyn, der skal sikre, at loven overholdes, men på den anden side ikke skal vurdere selve de forretningsmæssige dispositioner.
”Det ændrer dog ikke ved, at offentligheden i denne sag må sidde tilbage med en klar fornemmelse af, at denne lejlighed er solgt væsentligt under markedspris som følge af, at fondsbestyrelsen ikke har gjort sit arbejde grundigt nok, eller fordi den har varetaget andre interesser end fondens egne. Den fornemmelse får lov at hænge i luften med den her afgørelse. Og det kan man diskutere, om det er tilfredsstillende – dels for offentligheden og dels for fondssektorens renommé,” siger Søren Bergenser.
Skuffesalg kræver ekstra arbejde
Ifølge professor Rasmus Feldthusen indeholder lejlighedssagen flere opmærksomhedspunkter, som andre fondsbestyrelser kan lade sig inspirere af.
”Afgørelsen understreger vigtigheden af, at en fondsbestyrelse – udover et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag – skal sørge for et grundigt referat af de forhandlinger der har været i bestyrelsen omkring salg af aktiver, særligt når dette ikke sker i et frit marked. En fondsbestyrelse bør således ikke blot lave et beslutningsreferat, men også have dokumenteret overvejelserne bag beslutningen. Dette følger også af erhvervsfondslovens § 53, stk. 4, der understreger at det er bestyrelsens ’forhandlinger’, der skal føres til protokol,” siger han.
Desuden viser sagen også, at når det kommer til erhvervsmæssige beslutninger, så ligger det udenfor tilsynets opgave at vurdere fornuften i de pågældende beslutninger.
”Afgørelsen bekræfter også det generelle princip om, at fondsmyndigheden ikke skal vurdere hensigtsmæssigheden af en fondsbestyrelses forretningsmæssige dispositioner, det er bestyrelsens ansvar, men hvis disse dispositioner kan skade fondens formål og interesser, f.eks. ved salg til underpris, så har fondsmyndigheden kompetence til at gribe ind. Desuden skal man huske på, at en revisor i en fond som udgangspunkt straks har til opgave at orientere fondsmyndigheden om sådanne forhold,” siger Rasmus Feldthusen.