"Man kan se, at børnene kan være både spændte og lidt nervøse for, hvad klovnene nu kan finde på. Og så er der nogle af børnene, der bare slipper alle tøjler og nærmest er fuldstændig i ekstase. Så vi får jo set de forskellige reaktioner på at møde noget ukendt."
Ordene kommer fra afdelingssygeplejerske Mette Juul Rasmussen fra Børnepsykiatrisk Døgnafsnit i Roskilde. Som ansat i Region Sjællands psykiatriske sektor er hun en del af et projekt støttet af bl.a. Det Obelske Familiefond og satspuljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet. I samarbejde med ngo’en Danske Hospitalsklovne undersøger parterne, om de velkendte hospitalsklovne i en slags spin-off også kan skabe værdi på et nyt område - nemlig inden for den offentlige psykiatri.
Hvad er en innovation?Center for Offentlig Innovation definerer en offentlig innovation som det “at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi.” En innovation kan f.eks. konkret bestå af nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, processer og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
Og ifølge nye tal fra Center for Offentlig Innovation har danske fonde ofte fokus på netop at evaluere for at dokumentere effekt og dele erfaringer, når de samarbejder med offentlige arbejdspladser for at innovere. For når fonde spiller en rolle i innovationerne, bliver innovationen evalueret oftere end ellers, og formålene med evalueringen er hyppigere end ellers at dokumentere effekt over for beslutningstagere og at sprede viden.
For Mette Juul Rasmussen er der flere innovative aspekter i samarbejdet med Danske Hospitalsklovne:
“Normalt passer vi jo virkelig på de her børn med næb og kløer. Og vores patienter kan være meget forbeholdne over for voksne. Hospitalsklovnene kommer uden nogen medicinsk eller faglig baggrund. Så det er jo i sig selv nyt at lukke dem ind i så tæt samvær med børnene. Men det er jo lige præcis pointen i det: klovnene skal ikke skal vide, hvad patienten fejler. De får de allervigtigste informationer for patienternes skyld - lad være at gøre sådan; vid at hun har en dårlig dag, eller lignende. Og fordi vi hele tiden er til stede, er det stadig i en tryg ramme, hvor vi samtidig kan observere og lære af børnenes reaktioner. Men at åbne døren for nogen, der på papiret ikke er kvalificeret til at være i afdelingen, har været en nytænkning,” siger Mette Juul Rasmussen.
Og ifølge direktør Kenneth Øhrberg fra Danske Hospitalsklovne ville evaluering ikke have spillet samme rolle, hvis Det Obelske Familiefond ikke havde været en del af projektet:
"Som en del af fondens donation blev der afsat en halv million kroner til at evaluere projektet. Så fonden har i virkeligheden givet både os som ngo og den offentlige samarbejdspartner muligheden for at få gennemført evalueringen. Det var ikke sket, hvis ikke fonden havde bedt om at gøre evaluering til en integreret del af projektet. Så det er værdifuldt, fordi både vi og det offentlige måske er mere fokuseret på at levere selve ydelsen i form af de varme hænder," siger Kenneth Øhrberg.
Offentlig innovation støttet af fondeStatistikken fra COI angår offentlige innovationer, der allerede er blevet udført. Men herunder kan du se flere eksempler på igangværende projekter – som Det Obelske Familiefonds Rockwool Fondens – der sigter mod innovation i det offentlige med samspil fra fonde.
Helsefonden
Helsefonden støtter Helsingør og Lejre Kommuner med over 15 mio. kr. for at bryde negativ social arv. Med støtten fra fonden skal kommunerne eksperimentere med nye innovative tiltag i brede og sammenhængende partnerskaber med erhvervslivet og frivillige foreninger i en såkaldt collective impact-tilgang. Der knyttes forskning til indsatsen, som følger udviklingen i kommunerne i op til 12 år efter initiativerne sættes i gang for at se, om de medvirker til at bryde negativ social arv.Lauritzen Fonden
Lauritzen Fonden arbejder også med at innovere i samarbejde med det offentlige. Eksempelvis i collective impact-initiativet MedVind i Østerbyen med Esbjerg Kommune. Projektet løber fra 2017 til 2029 og har til formål at øge den sociale mobilitet for børn og unge i Esbjergs Østerby på en ny måde. Initiativet understøttes og følges gennem dataindsamling, gensidigt forpligtende aktiviteter samt kommunikation og borgerinddragelse og er åbent for deltagelse fra andre aktører.
Fondsstøttede offentlige innovationer evalueres oftere
Ifølge den nye opgørelse foretaget af Center for Offentlig Innovation, så bliver innovationer i den offentlige sektor altså oftere end ellers evalueret, hvis fonde har spillet en rolle i innovationerne - enten ved at være igangsætter af innovationen, ved at fremme den eller ved at samarbejde med den offentlige sektor om den.
For hvis en offentlig innovation er udført i samspil med en fond, så er den blevet evalueret i 52 pct. af tilfældene. Til sammenligning er kun 44 pct. af de offentlige innovationerne blevet evalueret, hvis der ikke har været deltagelse af en fond.
Breder man tallene ud og kigger på de tilfælde, hvor en evaluering endnu ikke er gennemført, men hvor den er undervejs eller planlagt - som i tilfældet med Det Obelske Familiefond herover - så bliver forskellen endnu større. Hvis en fond spiller en rolle i innovationen, er der i 95 pct. af tilfældene nemlig igangsat eller planlagt en evaluering. For de resterende innovationer uden fondes medvirken er tallet til sammenligning 85 pct.
Figur 1: Hvilken andel af innovationerne bliver evalueret – og hvem evaluerer?
Fonde evaluerer for at lære, dokumentere og sprede viden
Ser man på formålet med at evaluere offentlige innovationer, så skiller statistikken for fondenes vedkommende sig også ud. I 91 pct. af tilfældene handler evalueringer af innovationer foretaget i samspil med fonde om at skabe læring. Her er tallet til sammenligning 81 pct. for de øvrige evalueringer af offentlige innovationer.
Derudover er formålet i 40 pct. af evalueringerne af de fondsstøttede innovationer at dokumentere innovationens effekt. Det gælder til sammenligning kun for 27 pct. af de øvrige evalueringer.
Og endelig handler evalueringerne af de fondsstøttede innovationer også væsentligt oftere om at dele erfaringer med andre. I 33 pct. af tilfældene er dette nemlig et formål med evalueringerne. Det gælder kun for 18 pct. af de innovationer, der foretages uden deltagelse fra fonde.
Figur 2: Hvad er formålet med evalueringerne af innovationerne?
Center for Offentlig Innovation: Fonde står typisk for målrettet finansiering
Hos Center for Offentlig Innovation ser chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen et mønster i de nye tal. Hun peger på, at mønstret måske kan hænge sammen med fondenes arbejdsmetoder:
Hvor stort er
datagrundlaget?Datagrundlaget stammer fra anden udgave af det såkaldte Innovationsbarometer udviklet af COI og Danmarks Statistik.
I alt 2.363 offentlige arbejdspladser - det svarer til hver sjette offentlige arbejdsplads - har besvaret et spørgeskema om innovation. Her angiver 80 pct. - 1.942 arbejdspladser – at have indført mindst én innovation over en 2-årig periode (2015-2016). Heraf angiver 9 pct., at en (eller flere) fonde spillede en rolle ved deres seneste innovation ved at igangsætte, fremme eller samarbejde om innovationen.
COI har dermed fundet frem til i alt 214 offentlige arbejdspladser, der har indført en innovation, hvor en fond har spillet en rolle.
“Når fondene er involveret i offentlige innovationer, så sker der helt enkelt oftere evalueringer. Det er for mig at se det interessante i det her. Men det er ikke nødvendigvis overraskende. For vi ser også en anden form for målrettet finansiering af offentlig innovation, når fondene er involveret. Og med målrettetheden kan der jo også godt følge et ønske om en redegørelse for, hvad der sker med innovationen,” siger Lene Krogh Jeppesen og uddyber:
“Der er måske også en særlig grad af målrettethed i den måde, man ude i det offentlige sætter gang i de innovationer, som udføres i samarbejde med fonde. Og deraf kan der så følge nogle højere evalueringstal. Så det er især dét, jeg hæfter mig ved.”
Lene Krogh Jeppesen vurderer også, at fondenes metoder måske kan inspirere arbejdet i den offentlige sektor:
“Det er interessant at se på den læring, vi kan overføre herfra til de offentlige innovationer, hvor fonde ikke er involveret. Netop det at dele erfaringer med andre er et evalueringsformål, hvor der er ret stor forskel på, om der er fonde involveret eller ej. Så hvilke rammer sætter fondene, og hvordan bidrager de til den forskel?” siger Lene Krogh Jeppesen og uddyber:
“Når fonde er involveret i offentlig innovation, så udføres evalueringen oftere med det formål at dokumentere effekten opadtil i forhold til beslutningstagerne. Er der noget læring om evaluering her, som vi kan overføre til de innovationer, der ikke sker i samspil med fonde?”
Og overordnet mener Lene Krogh Jeppesen, at evalueringer af innovationer kan være en faktor, der er med til at udbrede nye løsninger i det offentlige:
“En af de afgørende ting for at lykkes med spredning af innovationer er evaluering. Generelt kan vi se, at dem, som evaluerer deres innovationer, gør mere for at sprede dem. Så der er noget her, som er interessant. Det kan handle om, at hvis jeg arbejder i én kommune og ser en innovation, der ser interessant ud i en anden kommune, så er mit første spørgsmål ofte, hvor godt denne innovation virker. Hvis vi gerne vil tage en løsning til os, så vil vi gerne have svar på, hvor godt den virker,” siger Lene Krogh Jeppesen.
Rockwool Fonden: Vi er sat i verden for at dele vores viden
Også i Rockwool Fonden er innovation en fast del af arbejdet. Det gælder også for indsatsen Nextwork, hvor fondens interventionsenhed siden 2014 har designet, afprøvet og evalueret en ny type kommunal beskæftigelsesindsats forankret i Roskilde, København, Sønderborg og snart også Vejle og Horsens.
Annemette Krabbe er projektleder ved Rockwool Fondens interventionsenhed, der står bag Nextwork. Hun kan godt genkende hovedlinjerne i COIs statistik, der viser, at evaluering står højt på dagsordenen, når fonde er med i offentlige innovationer. Hun fortæller, at netop fondens store fokus på evaluering er en faktor, som kommunerne lægger vægt på, når de beslutter at deltage i indsatsen:
"Når jeg besøger kommunerne og fortæller om Nextwork, så bider de især mærke i den meget grundige evaluering, og at de faktisk kommer ud med noget viden om, hvad der virker i forhold til deres eksisterende indsatser," siger Annemette Krabbe og forklarer, at Nextwork er designet med fokus på at afprøve tre nye principper for arbejdet med unges beskæftigelse:
“Har det en effekt, at vi lader unge og virksomhederne indgå i nye netværksformer? Hvad sker der, hvis unge i højere grad er med til at sætte mål for sig selv? Og hvad er resultatet, hvis vi koncentrerer os om at lade de unge opbygge en arbejdsidentitet frem for at fokusere på de unges fortid?"
Tilknyttet projektet er både et britisk evalueringsinstitut, der står for den kvantitative evaluering, samt et dansk konsulenthus, der tager sig af den kvalitative del. Og Annemette Krabbe mener, at kommuner uden fondes deltagelse ville få svært ved at gennemføre en lige så systematisk evaluering af større, innovative indsatser:
"En indsats som Nextwork er en stor investering for kommunerne, for de ansætter selv de teams, der skal arbejde med indsatsen lokalt. Og der ligger derfor en stor satsning i det fra kommunernes side. Og det de samstemmende har sagt til mig er, at det er en stor styrke at få evalueret tingene grundigt. Den del af indsatsen ville kommunerne typisk ikke selv kunne løfte, fordi der er mange andre opgaver i en kommune," siger Annemette Krabbe.
De endelige resultater af Nextwork foreligger først om nogle år, og derfor har Rockwool Fonden endnu ikke lagt sig fast på en strategi for udbredelsen af resultaterne af evalueringen. Og endnu er det for tidligt at sige noget om virkningen:
Center for
Offentlig InnovationCenter for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for at øge kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI blev etableret i 2014 af parterne på det offentlige arbejdsmarked: Regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne. COI samarbejder med innovationsaktive medarbejdere og beslutningstagere i stat, regioner og kommuner i hele landet.
“Og indtil da er vi meget forsigtige med at sige noget om indsatsen, for vi kender simpelthen ikke effekterne endnu. Men når der foreligger resultater - uanset hvad de viser - vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at udbrede det, som vi har lært af indsatsen," fortæller Annemette Krabbe og uddyber:
"Det er meget vigtigt for os, at vi er en uafhængig fond. Vi håber at kunne inspirere, men vi er apolitiske og vil ikke anbefale noget. Men vi kan forhåbentlig være med til at give et grundlag for at træffe beslutninger. Vi kan dele den viden, vi har. Og så er det op til beslutningstagerne, hvordan de vil bruge den viden.”
