Skal en fond uddele lige meget til almennytte som til stifters familie, hvis uddelingsformålene er ligestillede?
Det spørgsmål har der i godt et år hersket en del usikkerhed om blandt fonde og deres juridiske rådgivere.
En ubehagelig tvivl at arbejde med, hvis man som bestyrelsesmedlem i en fond f.eks. har ansvar for at fordele millioner til både ’ballettens fremme’, ’lægevidenskaben’ og til ’sport- og fritid i Silkeborg og omegn’. Og værre endnu hvis man samtidig ved, at det netop var balletten, der stod stifters hjerte særligt nær.
Men nu er spørgsmålet besvaret af Højesteret, og det er i første omgang ikke en rar besked for fondsmyndigheden under Justitsministeriet.
”Afgørelsen er en underkendelse af Civilstyrelsens årelange praksis. Højesteret når i sin dom frem til, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at pålægge en fond at uddele lige meget til ligestillede uddelingsformål,” siger professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
Højesteret når i sin dom frem til, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at pålægge en fond at uddele lige meget til ligestillede uddelingsformål.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Han har studeret detaljerne i Højesterets dom i den principielle sag mellem Civilstyrelsen og Det Nissenske Familiefond, og har fundet flere væsentlige fondsretlige pointer.
Civilstyrelsens praksis var ulovlig
Tvivlen om retstilstanden opstod efter Det Nissenske Familiefond nægtede at anerkende et påbud fra Civilstyrelsen om over tid at uddele lige mange penge til fondens almennyttige formål som til efterkommere af stifteren, Paula Nissen. Sagen kom for Østre Landsret, der sidste år gav fonden medhold i, at den godt kunne prioritere familien over almennytten. Dog måtte bestyrelsen ikke helt negligere de almennyttige uddelingsformål. Civilstyrelsen ankede til Højesteret.
Højesteret når i sin dom frem til samme resultat, men på baggrund af en helt anden begrundelse. Og selvom afgørelsen er en alvorlig bet for Civilstyrelsen, så får styrelsen også lidt medvind af Højesteret. Samtidig er der stof til eftertanke for advokater, kommende stiftere og nuværende fondsbestyrelser, vurderer Rasmus Feldthusen.
”Civilstyrelsens praksis om en lige fordeling over tid af uddelinger til ligestillede formål underkendes af Højesteret, men Civilstyrelsen får til gengæld medhold i, at det alene er dét, som er kommet til udtryk i selve vedtægten – eller dokumenter der knytter sig hertil, der kan tillægges betydning ved fortolkningen. Den omstændighed at stifteren inden oprettelsen af fonden havde stiftet et almennyttigt legat var således uden betydning for fortolkningen af fondens vedtægt. Både Landsretten og Højesteret underkender bestyrelsen i det Nissenske Familiefonds uddelingspraksis i årene 1955-1982, med henvisning til at fordelingen mellem slægtsformålet og det almennyttige formål var alt for skæv,” siger Rasmus Feldthusen.
Skøn fremfor matematik
Spørgsmålet om Civilstyrelsens praksis handler om fondsmyndighedens fortolkning af Justitsministeriets egen betænkning om fonde fra 1982. Både fondsloven og lov om erhvervsdrivende fonde bygger til dels på denne betænkning. Af loven fremgår, at en fond skal uddele tiI alle de formål, der er listet i vedtægten.
”Civilstyrelsen har tolket betænkningens formulering, om at der ikke over tid må ske en ensidig begunstigelse af ét formål, på den måde at de har krævet en matematisk ligedeling over tid – altså principielt 50/50 mellem de to formål i tilfældet med Det Nissenske Familiefond,” siger Rasmus Feldthusen.
Problemet med den tolkning er, ifølge Højesteret, at der altid skal ske en konkret vurdering. Civilstyrelsen må derfor ikke tilrettelægge sin praksis som om der er tale om en fast regel om matematisk ligedeling, der gælder alle fonde med ligestillede formål i vedtægterne.
Vi er selvsagt godt tilfredse med, at Højesteret har bekræftet vores retlige forståelse og derfor gav os medhold i vores principale påstand om, at Civilstyrelsens afgørelse skulle annulleres.
Frank Borch-Olsen – bestyrelsesformand, Det Nissenske Familiefond
I forbindelse med retssagen har Det Nissenske Familiefond brugt ganske mange ressourcer på at komme til bunds i, hvad der egentlig ligger til grund for Civilstyrelsens praksis. Som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har omtalt, søgte fondens advokater aktindsigt i samtlige styrelsens afgørelser om ligestillede uddelingsformål. Ifølge fonden var styrelsen praksis baseret på i alt 36 sager og går kun 14 år tilbage.
Desuden viser sagerne, ifølge fonden, at styrelsen over årene har strammet ordlyden i sine afgørelser og dermed reelt også skærpet kravet til en matematisk ligedeling af uddelinger til de ligestillede uddelingsformål.
Det er derfor med tilfredshed, at fonden har modtaget dommen, som giver den ret i, at der ikke har ligget et klart lovgrundlag bag styrelsens praksis.
”Vi er selvsagt godt tilfredse med, at Højesteret har bekræftet vores retlige forståelse og derfor gav os medhold i vores principale påstand om, at Civilstyrelsens afgørelse skulle annulleres, da Civilstyrelsen ikke har haft hjemmel til at pålægge fonden at foretage ligelig uddeling til fondens forskellige formål," siger bestyrelsesformand i Det Nissenske Familiefond, Frank Borch-Olsen i en skriftlig kommentar til dommen.
Point til Civilstyrelsen
Men selvom Højesteret og Landsretten begge er enige med fondsbestyrelsen i, at fonden ikke er forpligtet til ligelig uddeling, så er der afgørende forskelle i ræsonnementet, forklarer Rasmus Feldthusen.
Landsretten tog ikke stilling til, hvordan fonde generelt skal forholde sig, når uddelinger skal fordeles mellem ligestillede uddelingsformål. For landsretten afgjorde sagen konkret og sagde, at selvom der ifølge vedtægtens ordlyd var tale om en ligestilling af det almennyttige formål og slægtsformålet, så accepterede landsretten fondens argumenter om, at man burde vurdere andre omstændigheder end alene vedtægtens paragraffer, når man fortolker formålene.
”Landsretten siger, at man ikke ud af fundatsens ordlyd, eller sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser, kan udlede, at slægtsformålet er fortrinsberettiget. Landsretten kommer derfor ligesom Højesteret frem til, at uddelingsformålene er sideordnede. Men Landsretten går så videre og anlægger en subjektiv fortolkning og finder det på dét grundlag godtgjort, at det var stifterens hensigt med fonden, at slægtsformålet skulle have en vis prioritet frem for det almennyttige formål, således at de to omhandlede formål ikke kunne anses for at være fuldt ud ligestillede,” siger Rasmus Feldthusen
Det her er et vink med vognstang til både stiftere og rådgivere om, at det er vigtigt at være pinlig omhyggelig med udarbejdelsen af vedtægten.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Blandt andet havde det betydning, at stifteren Paula Nissen kort forinden stiftede en anden fond, hvis formål var rent almennyttigt. Også den måde hun som bestyrelsesformand selv forvaltede fonden på og prioriterede uddelingerne havde betydning – ligesom landsretten lagde vægt på, at fonden var døbt en ’familiefond’.
”Derfor når landsretten frem til, at slægtsformålet skal have en vis prioritet fremfor det almennyttige,” siger Rasmus Feldthusen
Men på dette punkt går Højesteret ind og underkender landsretten, forklarer han.
Kun stifterens vilje som den er udtrykt i vedtægten
Højesteret giver Civilstyrelsen medhold i, at man ikke kan benytte andre fortolkningsbidrag end vedtægten, når man skal fortolke stifterviljen og uddelingsformålene:
”Civilstyrelsen har jo hele tiden sagt, at det alene er stifterens vilje, som den er kommet til udtryk i vedtægten, der er gældende: Det er det, som står sort på hvidt, der tæller. Årsagen er, at hvis stifter efterfølgende via sin egen handlemåde kunne få lov at påvirke uddelingerne i fonden, så ville der ikke længere være den uigenkaldelige adskillelse, mellem fond og stifter, som er fundamental i fondsretten. Det betyder, at når du har sat pennen til papiret, så fanger bordet,” siger Rasmus Feldthusen.
Han påpeger, at landsretten ville være nået til den samme konklusion – at formålene er ligestillede – hvis de tilsvarende alene havde holdt sig til vedtægten.
”For det er kun i kraft af den subjektive fortolkning, at de kan nå frem til, at slægtsformålet skal have en vis prioritet. Men selv med en vis prioritet, nåede landsretten også frem til, at Det Nissenske Familiefond ikke fuldstændig må negligere det almennyttige formål,” siger han.
Højesterets afgørelse er derfor også et signal til kommende fondsstiftere:
”Det her er et vink med vognstang til både stiftere og rådgivere om, at det er vigtigt at være pinlig omhyggelig med udarbejdelsen af vedtægten. Man kan have alle mulige gode intentioner og forklaringer om hvad der gik forud, men det er alene vedtægten og eventuelle tilknyttede dokumenter, der tæller, og derfor bør vedtægten være så præcis som mulig.”
Skal udvikle ny praksis
Med en ulovlig uddelingspraksis i bagagen er spørgsmålet, hvordan Civilstyrelsen vil forholde sig til de afgørelser, som nu har vist sig at være forkerte og uden hjemmel i lovgivningen.
”Den pragmatiske løsning er formentlig alene at lade opblødningen i fordelingen af uddelinger til ligestillede formål finde anvendelse på uddelinger, der besluttes efter afsigelsen af Højesterets dom,” siger Rasmus Feldthusen.
Vi tager selvfølgelig Højesterets dom til efterretning og er nu ved at gennemgå præmisserne for dommen, og de enkelte elementer som Højesteret har taget stilling til, for at finde ud af hvilken betydning afgørelsen skal have for styrelsens praksis fremover
Niels Astrup Tipsmark – souschef, Civilstyrelsen fondskontor
Præcis hvordan det kommer til at ske, er Civilstyrelsen endnu ikke klar til at melde ud til fondene, fortæller souschef i Civilstyrelsen fondskontor, Niels Astrup Tipsmark.
”Vi tager selvfølgelig Højesterets dom til efterretning og er nu ved at gennemgå præmisserne for dommen, og de enkelte elementer som Højesteret har taget stilling til, for at finde ud af hvilken betydning afgørelsen skal have for styrelsens praksis fremover,” siger han.
Udførlige bestyrelsesprotokollater
For fonde med ligestillede formål bliver et af de afgørende spørgsmål, hvad styrelsen fremover vil forstå ved ’ikke ensidig begunstigelse’ i praksis. Men ifølge Rasmus Feldthusen skal fondsbestyrelserne under alle omstændigheder forvente, at der bliver stillet større krav til benarbejdet, hvis de ønsker at afvige fra en ligedeling.
”Det kan godt være, at mange fondsbestyrelser umiddelbart vil ånde lettet op ved at konstatere at Højesteret har løsnet på tøjlerne, fordi der nu er mulighed for til en vis grænse ikke at uddele ligeligt mellem to formål, der er sideordnede. Højesteret slår imidlertid for det første fast, at fondsbestyrelser skal tilgodese de formål, der er opregnet i vedtægten på en saglig og loyal måde. Ønsker bestyrelsen at uddele forskellige beløb til disse formål set over en årrække – uden at der er fastsat en prioritering eller en fordelingsnøgle i fundatsen – skal bestyrelsens beslutning for det andet være rimelig og sagligt begrundet, f.eks. i konkrete eller generelle uddelingsbehov inden for de forskellige uddelingsformål, opsparing til særlige formål eller lignende, og dette skal fremgå af bestyrelsesprotokollaterne,” siger Rasmus Feldthusen.
