De næste tre års uddelinger fra Nordea-fonden kommer især til at handle om to ting: Flere børn, der blomstrer og flere folk ud i det fri. Det er essensen af fondens nye strategi på uddelingsområdet, som netop er blevet vedtaget af fondens bestyrelse. Over de næste tre år forventer fonden at uddele i omegnen af 1,5 mia. kr. primært til de to områder.
Med sit nye fokus på førskolebørn håber fonden at sikre flere gode liv ved at sætte ind på det mest effektive tidspunkt. Ifølge fonden er fagfolk enige om, at en tidlig indsats helt fra graviditeten kan sætte afgørende positive spor senere i barndommen, i ungdommen, som voksen og livet igennem.
Og ved at få flere folk ud i det fri vil fonden understøtte den stigende interesse i befolkningen for udendørsaktivitet. Fonden oplever nemlig, at der de seneste år har været en stigende interesse i befolkningen for at dyrke flere og nye former for friluftsliv. Flere motionister rykker ud i skovene, flere borgere efterspørger grønne byrum, og fonden har med en pulje til aktiviteter ved kysten fået bekræftet, at mennesker over hele landet efterspørger at komme mere ud i det fri.
Vandrørene er vigtige i Nordea-fondens strategiudvikling
Og ifølge adm. direktør Henrik Lehmann Andersen er ‘efterspørgsel’ et nøgleord for Nordea-fonden. Det nye strategiske fokus på førskolebørn og friluftsaktiviteter er nemlig grundlæggende drevet af efterspørgsel hos ansøgere, i civilsamfundet og på det politiske niveau.
“Vi har mærket, at de her to områder virkelig flyttede sig meget i et civilsamfunds- og politisk perspektiv. Og så mener vi, at det er vores opgave at understøtte de bevægelser,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
Og netop fondens arbejdet med at identificere strømninger og bevægelser er en central del af strategiarbejdet hos Nordea-fonden.
“Rigtig mange af de energiske og engagerede aktører i civilsamfundet vil gerne snakke med os og fortælle om deres initiativer. Derfor får vi en meget bred viden på forskellige områder, som grundlæggende handler om gode liv. Og ud af de mange dialoger, ansøgere, ansøgninger og projektforslag prøver vi at krystallisere et strategisk fokus hos os. Det er sådan set vores metode. Så det handler ikke om at lave store forkromede analyser af en samfundsudvikling. Det handler om at lytte på vandrørene,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Med sin efterspørgselsdrevne uddelingsfilosofi adskiller Nordea-fonden sig bevidst fra mange andre større fonde, der foretrækker en mere problemdrevet uddelingsstrategi. Henrik Lehmann Andersen anerkender, at også en problemdrevet uddelingsstrategi kan have sin berettigelse, men det er ikke den rette arbejdsform for Nordea-fonden, mener han.
“Vores rolle er at være der for aktørernes skyld – alle de handlekraftige mennesker med idéer. Det er ikke os, der sætter dagsordener – de findes omkring os, og vi hjælper så med at realisere dem,” siger Henrik Lehmann Andersen og uddyber:
“Et alternativ til vores uddelingsfilosofi er, at man som fond er meget fokuseret på at løse et veldefineret problem i samfundet, og så kaster man sig over det i sådan en virkelig snæver kontekst ud fra en tankegang om, at man så kan løse eller bidrage til at løse en samfundsproblematik. Men vi kommer som fond fra sparekassebevægelsen, og derfor skal vi være der for alle i befolkningen – vi er hele befolkningens fond,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Grobunden skal være på plads
For Nordea-fonden betyder den efterspørgselsdrevne uddelingsfilosofi, at den aktivt fravælger at sætte dagsordener. Og derfor er fonden afhængig af, at andre tager initiativ og sætter retning, forklarer Henrik Lehmann Andersen:
“For os er det enormt vigtigt, at der er energi derude og mennesker og organisationer, der holder fast i nogle lange dagsordener med tyngde. Tag for eksempel Småbørnsløftet, der blev etableret for nogle år siden. Småbørnsalliancen bag løftet har arbejdet hårdt for sagen, og det har da klart været medvirkende til, at støtte til små børn nu er blevet en del af vores strategi. I det hele taget er ‘sammenhæng’ vigtig for os. Vi tror ikke på, at vi som fond alene kan skabe store forandringer i samfundet. Det kan vi kun, hvis der er nogen, der har viljen omkring os til at gribe den mulighed,” siger Henrik Lehmann Andersen og tilføjer:
“I sådan en samfundsopbyggende virkelighed er der måske nogen, der kan synes, at vores tilgang til fondsdrift er lidt uambitiøs eller småkedelig. Fred med det. I vores optik er den ganske ambitiøs, fordi den bygger på det, som samfundet og fællesskabet gerne vil.”
Og for Henrik Lehmann Andersen er det centralt for legitimiteten af fondens arbejde, at støttekronerne går til projekter, der udspringer af en fælles vilje ude i befolkningen og ikke fondens egen:
“For vi ved jo godt, at når vi laver en ny strategi, så bliver den vendt og drejet ude i de miljøer, som er gode til at lave spændende projekter. Og nogle gange på en måde, så miljøerne vender og drejer sig selv, fordi de tror, at de kan få penge fra fonden ved at lave om på projektet og deres idéer. Og det har vi overhovedet ingen interesse i. Det er deres idéer, deres projekter og deres dagsordener, som vi har til opgave at understøtte,” slutter Henrik Lehmann Andersen.
