Tuborgfondets uddelingspraksis er ganske vist i overensstemmelse med ordlyden i Carlsbergfondets fundats, som Tuborgfondet har hørt under siden 1991. Men den samme uddelingspraksis er i strid med erhvervsfondsloven, og derfor bør Carlsbergfondet ændre fundatsens bestemmelser om ’Afdeling D, Tuborgfondet’.
Det har fondstilsynet nu slået fast på et møde med Carlsbergfondets bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher. Mødet kom i stand efter en række fondsretseksperter i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde påpegede, at Tuborgfondets bestyrelse ikke kan have beslutningskompetence til at foretage uddelinger, selvom det fremgår af Carlsbergfondets fundats, at der skal være en ekstra bestyrelse for Tuborgfondet.
”Det er derfor Erhvervsstyrelsens anbefaling, at den kompetence, som ‘Tuborgfondets’ bestyrelse efter fundatsen er tillagt, ændres. Dette kan eksempelvis ske ved, at ‘Tuborgfondets’ bestyrelse tildeles en rådgivende rolle med ret til at indstille uddelingsmodtagere over for Carlsbergfondets bestyrelse,” fremgår det af fondstilsynets referat af mødet den 7. marts.
Siden Tuborgfondet i 1991 blev fusioneret ind i Carlsbergfondet, har Tuborgfondet i praksis ageret som en selvstændig fond med egen bestyrelse: Det er Tuborgfondets bestyrelse, der fastsætter strategien, uddelingspolitikken og de konkrete uddelinger. Sidste år uddelte Tuborgfondet 34 mio. kr.
Men som flere fondsretseksperter understregede i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde den 6. marts, så kan der kun være én bestyrelse i en fond, og det fremgår desuden af erhvervsfondsloven, at en fondsbestyrelse ikke må uddelegere uddelingskompetencen.
”Konstruktionen med to bestyrelser i en fond giver et problem i forhold til omverdenen, fordi afdeling D’s – Tuborgfondets – bestyrelse ikke er registreret som ledelsesmedlemmer nogen steder. Der kan jo kun være én ansvarlig bestyrelse i en fond. Derfor er det problematisk, hvis personkredsen i Tuborgfondets bestyrelse med bindende virkning kan træffe afgørelser på Carlsbergfondets vegne. Og derfor stiller jeg mig undrende over for den konstruktion i Carlsbergfondets fundats,” sagde Søren Bergenser, der er ekspert i fondsbestyrelsers erstatningsansvar.
Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher, der også er formand for Tuborgfondet hæftede sig derimod ved, at Carlsbergfondets fundats er godkendt af fondsmyndigheden i Civilstyrelsen, og at fundatsen har været ændret adskillige gange siden fusionen. Også siden fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen i 2014 overtog tilsynet med Carlsbergfondet i forbindelse med den nye erhvervsfondslov.
Ændrer fundatsen
Den problemstilling blev også drøftet på mødet den 7. marts mellem Carlsbergfondet og fondstilsynet:
”Erhvervsstyrelsen tilkendegav, at vi som ‘ny’ fondsmyndighed ikke har fundet anledning til at kommentere på denne bestemmelse i forbindelse med den ændring af fondets fundats, som styrelsen har forholdt sig til, eller i forbindelse med den dialog omkring mulige tilpasninger til den nye lov om erhvervsdrivende fonde, som fondsbestyrelsen kunne overveje,” fremgår det af mødereferatet som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i.
Carlsbergfondet har i august sidste år været i dialog med fondstilsynet om en række andre ændringer af fundatsen. Men den særlige konstruktion med Tuborgfondet og den ekstra bestyrelse har ikke været drøftet i den forbindelse. På mødet i forrige uge foreslog fondstilsynet derfor, at Carlsbergfondet benytter lejligheden til også at ændre fundatsens bestemmelser om Tuborgfondet, så de kommer i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og Tuborgfondets bestyrelse dermed får præciseret sin rolle som rådgivende udvalg, også kaldet en uddelingskomité.
”Flemming Besenbacher bemærkede hertil, at Carlsbergfondet tog dette til efterretning, og at de relevante bestemmelser i Carlsbergfondets fundats derfor vil indgå i det arbejde med fundatsen, som fondet og Erhvervsstyrelsen allerede har dialog om,” fremgår det af referatet.
