Dette er en leder. Lederen er udtryk for Fundats' holdning.
For et par år siden fik 34 fonde deres egen forening – Fondenes Videnscenter. Den formaliserede det eksisterende fondsdirektørnetværk, som hidtil uformelt havde samarbejdet og udvekslet erfaringer.
Men en egentlig interesseorganisation blev det ikke til, for stor var balladen blandt foreningens medlemmer om netop dette spørgsmål. Flere af fondene ønskede en brancheorganisation, som kunne være fælles talerør overfor Christiansborg og øvrige samfundsinteressenter.
Men en håndfuld – primært store fonde – frygtede, at en interesseorganisation kunne forpligte fondene udover deres individuelle særinteresser. Flere af disse havde også i forvejen fin adgang til ministerkontorerne. Så hvad skulle en brancheorganisation for fonde gøre af godt? Den-der-lever-stille-kulturen gjorde sig stadig gældende.
Så sådan blev det. Fondenes Videnscenter er i dag alene en netværksklub og en udbyder af information om fondene – og deres forskelligheder. Det understreges i vedtægterne, at foreningen ikke er høringspart i forbindelse med lovgivning. Og som man kan læse af årsberetningen for 2019, så har foreningen siden stiftelsen primært fokuseret på sig selv og sine egne og derfor undladt at igangsætte en større proaktiv hvervning af nye fondsmedlemmer, som potentielt kunne have interesse i at gungre på træbroen sammen med fondselefanterne. Otte fonde er siden stiftelsen i 2018 blevet optaget som nye medlemmer.
Der er for tiden ellers masser af grund til, at fondseliten lader sig legitimere af bredden og samtidig giver en håndsrækning til de ca. 1.300 erhvervsdrivende og ca. 8.500 ikke-erhvervsdrivende fonde, som ikke har politikernes opmærksomhed, men som på forskellig vis er påvirkede af enten et uhensigtsmæssigt eller et stigende reguleringspres.
Tre eksempler er helt aktuelle.
1) Kravet om mere redegørelse for god fondsledelse
Komitéen for God Fondsledelse har netop offentliggjort et forslag til et sæt justerede anbefalinger. Samtlige erhvervsdrivende fonde – store som små – skal ifølge erhvervsfondsloven redegøre for deres tilgang til anbefalingerne. Omend de fleste er enige om fornuften, så er det en administrativ byrde, som tager tid og kræfter at sætte sig ind i for at redegøre korrekt. Det er først for nylig, at de sidste erhvervsfonde har fået styr på substans og proces i forpligtelsen.
Med de nye anbefalinger bliver der mere at forholde sig til. En ekstra anbefaling og flere præciseringer af de eksisterende, vil betyde, at barren for god fondsledelse bliver hævet. Endnu mere skal frem i lyset, hvis man vil følge. Og argumenterne skal skærpes og uddybes, hvis man vil forklare.
Komitéen sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen, og de justerede anbefalinger er sendt i høring. Men sendt i høring hos hvem – hver af de 1.366 fondsbestyrelser? (se høringslisten her)
Hvem påtager sig ansvaret for at indsamle synspunkter fra de fondsbestyrelser, som – måske efter påbud og formaninger fra fondsmyndigheden – i flere år har arbejdet med at forstå og formulere redegørelserne.
Og hvem sørger for at disse indhøstede erfaringer bliver præsenteret og omsat til konstruktive modforslag overfor styrelsen og komitéen nu, hvor kravene udvides?
Ingen tvivl om, at de store fonde gør det godt. Og flere af dem er selv repræsenteret i komitéen. Men kunne det være en fordel, hvis der blandt fondene var en organisation, som også havde de små og mellemstore erhvervsfondes ryg? Og som omvendt kunne være fortaler for, at det store flertal af erhvervsfonde med få eller stærkt begrænsede administrative ressourcer også engagerer sig i projekt God Fondsledelse. Dybest set er meningen med øvelsen jo at få alle fonde ud i lyset og derved minimere historierne om brodne kar, som risikerer at plette hele sektorens image.
2) Anbringelsesbekendtgørelsen
Anbringelsesbekendtgørelsen, der regulerer de almene fondes muligheder for at investere formuen, har længe været kritiseret, fordi den begrænser de almene fondes muligheder for at tjene penge til uddelinger. Det er et eksempel på et problem, som med fordel kunne have været taget op for fem år siden af bredskuldrede fonde.
Nu har Civilstyrelsen taget initiativet til at forbedre reglerne. I samarbejde med bankerne er styrelsen derfor på trapperne med et nyt udkast, som fondsmyndigheden gerne vil have fondenes input til. Men som Civilstyrelsens nye direktør siger i et interview med Fundats, så kan de jo ikke sende forslaget i høring til godt 8.000 fonde, og når nu fondsforeningen har besluttet ikke at være høringspart, så er det svært. Hun savner en dialogpart.
Fondene i videnscentret har den fornødne viden og de fornødne ressourcer til at gå ind i processen og balancere investeringsreglerne i forhold til fondenes interesser. Kvalitetssikre og udfordre forvaltningsinstitutternes take på sagen. Men i tråd med fondsforeningens vedtægter har man besluttet at blive liggende med blikket stift rettet ud ad sit eget ovenlysvindue.
I en situation hvor de mindre almene fondes formueafkast år efter år bliver spist af administrationsomkostninger på bekostning af de filantropiske uddelinger, havde det været et flot træk, hvis fondseliten havde taget initiativ til at støtte kollegerne og søge sagen fremmet hos politikere og embedsværk. Desuden er det ikke utænkeligt, at det kunne være en fordel samtidig at oparbejde lidt goodwill hos fondsmyndigheden, som hverken har mange ressourcer eller kompetencer på investeringsområdet.
3) Fondskommissionen
Goodwill i embedsværket og i Folketingets Retsudvalg kan hurtigt vise sig at være en kærkommen ressource. Efter al for lang tid har en justitsminister fået øjnene op for nogle af de problemer, som hæmmer fondenes almennyttige aktiviteter. Nick Hækkerup har besluttet at nedsætte et fondsudvalg, der skal revidere lovkomplekset. Udgangspunktet er naturligvis de almene fonde, men indtil kommissoriet er fastlagt og medlemmerne udpeget, er alt potentielt i spil. Derfor er der god grund til, at også de erhvervsdrivende fonde løfter blikket:
Eksperter har efterlyst sammenhæng til fondsbeskatningen – en lov som gælder for både de almene og for de erhvervsdrivende fonde. En ny gennemgang af fondenes fradragsregler og skattesatser kan dog blive en farlig cocktail i en tid, hvor coronakrisen slår et historisk stort hul i samfundsøkonomien og i statskassen.
Fragmenterede fondsgrupperinger har hidtil ikke haft stort held med at råbe politikerne op om konsolideringsfradrag og uhensigtsmæssige beskatningsregler. Evalueringen af de reducerede konsolideringsfradrag samt fondsskattemodellen for overdragelse af aktier er begge eksempler herpå.
I et kommende fondsudvalg kan også et nyt fondsregister komme i spil. Civilstyrelsens direktør har udtalt, at et fondsregister vil være et godt redskab i tilsynsarbejdet og i kontrolindsatsen. Og igen vil udvidede oplysningskrav og indrapporteringsforpligtelser næppe blive afgrænset til de almene fonde.
Vi kender endnu ikke kommissoriet for det kommende udvalg, og vi ved heller ikke, hvem ministeren påtænker at placere i udvalget.
Men vi ved, at fondssektoren ikke er parat til at bidrage struktureret og konstruktivt med en fælles stemme og sikre, at væsentlige synspunkter fra den virkelige fondsverden kommer på bordet i god tid.
Og selvom der i enhver Folketingspolitikers valgkreds findes fonde af stor betydning for lokalsamfundet, så kan vi også være ret sikre på, at fondene ikke er klar til at udnytte den legitimitet og sympati, som de mindre fonde kan give den samlede fondssektor.
For de fleste interessenter er de uddelende filantropiske fonde en ganske homogen enhed. Uanset om man ser fondene som beskatningsobjekter, som samfundsgavnlige donorer, eller som magtfulde agenter for samfundsforandringer. Virkeligheden er, at på afstand er fondene lige så ens som dronningens kontrafej i hver og én af de 17 mia. årlige uddelingskroner. Alene af den grund burde fondene se en fordel i at lade sig repræsentere i en fælles interesseorganisation.
Men det ville formentlig også klæde fondseliten godt, hvis det lå den mere på sinde at udvise solidaritet med de tusindvis af mindre fondskolleger, der har brug for et bedre fællesskab til at sikre gode rammer for gode donationer.
