Dette er en leder. Lederen er udtryk for Fundats' holdning
I 2016 uddelte de danske fonde 1,16 procent af sektorens samlede bevillinger til klimarelaterede formål.
Det viser en ny analyse fra Fondenes Videnscenter.
Kun godt én procent i bidrag til en af de allerstørste kriser, som samfundet har skullet forholde sig til i en lang årrække.
Klimaet fik 194 mio. kr. ud af de 16,7 milliarder som den danske fondssektor bevilgede til (hovedsageligt) almennyttige formål i 2016. Året 2016 er det første år, vi har officiel statistik på området.
Det var samtidig det første år efter etableringen af den eneste dedikerede, danske klimafond, KR Foundation, som alene tegner sig for 100 millioner af de årlige klimauddelinger.
Tre år senere var de samlede klimabevillinger steget til i alt 428 millioner ud af 19,7 milliarder kroner – dog stadig kun 2,17 procent.
KR Foundation og særligt tredje generation af Villum Kann Rasmussen-familien stod på dette sene tidspunkt i klimakrisen som det stort set eneste eksempel på en almennyttig fondsaktør, der havde analyseret på data fra videnskaben og konkluderet, at klimaproblemet var af et omfang og en alvor, der gjorde det oplagt at bruge uddelingskroner i forsøget på at bidrage med løsninger.
Her på Fundats har vi løbende dækket bestyrelsesformand Connie Hedegaards og næstformand Astrid Kann-Rasmussens forsøg på at vise sig som eksempel til efterfølgelse for den øvrige fondssektor.
Fondene og klimaet:
2016
Velux-familiens nye fond går efter roden til klimaproblemerne
KR Foundation: bankerne har medansvar for klimaproblemerne
Klimaforslag fra hele verden strømmer ind til KR Foundations nye call
Villum Fonden trækker formuen ind klimakampen
Filantroper og klima-ngo’er i dilemma om beskidte penge til rene formål
Realdania overvejer større klima-ansvar for investeringer2017
DivestInvest-løftet lanceres i Danmark
Plastic Change: Fonde skal tænke mere langsigtet2018
KR Foundation indrullerer religiøse ledere i klimakampen
WWF-fonden og Ørsted vil engagere børn og unge i klimaproblemer2019
Klimafilantropien krydser Atlanten
Realdania i vadested med fossile investeringer
Connie Hedegaard: Fondenes omdømme risikerer stor skade2020
Grøn tænketank i hård kritik af fondselitens investeringer
Connie Hedegaard: Fonde skal tænke klima ind i alt mellem himmel og jord2021
V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen
Men klimaproblemet burde i langt mere end et årti have været en oplagt fælles udfordring at tage op for den danske fondsverden, hvor de store fonde i stigende omfang op gennem 00’erne 10’erne var begyndt at definere sig som langsigtede, risikovillige og agile katalysatorer for samfundsforandringer.
Underligt nok tog fondene med få undtagelser ikke udfordringen op. Og lige så bemærkelsesværdigt har det været, at fondene også vendte det døve øre til den voksende og mere højlydte samfundsdebat om fossile versus grønne formueinvesteringer.
En problemstilling som selv her i 2021 fortsat ikke har vundet indpas i bestyrelseslokalerne og direktionsgangene i den danske fondsbranche (igen med undtagelse af Villum/Velux Fondene). Omverdenen efterlades med et generelt indtryk af, at fondene på investeringssiden arbejder direkte imod verdensmålene.
Markedet kom før fondene
Først inden for det seneste års tid har vi set et skifte i fondsverdenen. A. P. Møller Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond, KFI Erhvervsdrivende Fond og Industriens Fond har alle taget nye initiativer og sendt klare signaler på klimaområdet. Også Realdania er med på de forebyggende klimaindsatser.
Fælles for dem alle er, at udviklingen er båret frem af rå markedskraft. Det er disse erhvervsdrivende fondes datterselskaber eller nærmeste interessenter i erhvervslivet, der presser på udviklingen og får fondsbestyrelsens øjne op for klimaproblemet.
Tilbage står spørgsmålet, hvordan det kunne gå til, at fondene først 23 år efter vedtagelsen af Kyoto-aftalen kom sjoskende frem til pligtarbejde i klimakampen? Årtier efter det øvrige civilsamfund. Langt efter staten (skiftende regeringer og et bredt flertal i Folketinget). Og på bagkant af initiativer fra det profitorienterede erhvervsliv, som nu spæner forrest i klimaræset for at udnytte forretningsmuligheder og forhindre klimaafledte økonomiske trusler.
Hvorfor var det ikke de ’fremsynede’ filantroper, der gik forrest?
Vi kan slå helt fast, at svaret på spørgsmålet ikke skal findes i fundatserne eller de begrænsende formål i vedtægterne. Den forklaring har ikke mere gyldighed end en dårlig undskyldning. Der er rigeligt med kreative muligheder for at få uddelingsformålene til at passe med de samfundsudfordringer, som nu engang optager den enkelte fondsbestyrelsesformand. Det viser historien.
Ekkokammeret
Der findes desuden en lang række fonde med åbne uddelingsformål og brede skuldre, som stadig ikke er på vej til at løfte deres læs i klimaindsatsen. Det gælder for eksempel typer af fonde som Nordea-fonden, Bikubenfonden og flere andre fonde med udspring i den finansielle sektor, der alle har endog meget vide rammer i fundatsen. Det kræver blot, at et flertal i bestyrelserne vil udnytte dem til klimaformål.
Og heri ligger måske det egentlige problem og en del af forklaringen på, at fondene for sent er kommet med på klimadagsordenen. I hvert fald hvis man anerkender, at opfattelsen af og bevidstheden om klimakatastrofens presserende karakter i et vist omfang også er et generationsspørgsmål.
Det er nemlig et faktum, at de danske fonde i højere grad end andre dele af samfundet er begavet med ældre bestyrelsesmedlemmer. Det har Komitéen for God Fondsledelse påpeget flere gange, og det er netop af den grund, at komitéen - i modsætning til selskabspendanten - fastholder en anbefaling om aldersgrænser.
Samtidig har vi i stort omfang at gøre med mennesker, som har lange karrierer i toppen af erhvervslivet, og ofte den finansielle sektor, bag sig.
Det kan vel ikke udelukkes, at lidt for mange mennesker med den samme lidt for business-snævre verdensopfattelse gør det vanskeligt at få et klart og reelt langsigtet udsyn fra de filantropiske elfenbenstårne.
Endelig bærer fondssektoren i høj grad præg af, at det er de samme fætre og kusiner som inviteres til bestyrelsesfesterne på tværs af fondene og deres rådgivere. Også af den grund kan det være svært at få ørenlyd til at opfange de yngre menneskers stemmer uden for ekkokammeret.
Ud fra et rent filantropisk eller almennyttigt perspektiv må det være helt fair at betegne den danske fondssektors manglende klimaindsats indtil 2020 som et udtryk for en systemfejl. Det gælder på uddelingssiden såvel som på investeringssiden af fondsarbejdet.
Klimadelen af den nye analyse fra Fondenes Videnscenter bør derfor give anledning til grundig selvransagelse i bestyrelseslokalerne.
