Sekretariatet i Industriens Fond skal ansætte to nye medarbejdere. Det sker som følge af det forøgede uddelingsniveau, der blev muliggjort efter salget af en stor portion Nykredit-aktier for ca. 3 mia. kr.
”Udvidelsen af Industriens Fonds medarbejderstab sker som følge af fondens øgede frie formue og ikke mindst fondens ligeledes forøgede målsætning om at kunne uddele op mod 250 mio. kroner årligt,” skriver fonden på hjemmesiden.
Fonden søger dels en medarbejder til projektudviklingsopgaver, og dels en formidlings- og webmedarbejder til at styrke indsatsen for at sprede viden og erfaringer fra fondens mere end 120 aktive projekter.
Læs mere om stillingerne her: industriensfond.dk/job