I Esbjerg følger mange med i slutspillet i ishockey, hvor vinderen findes sidst i april. Både fordi Esbjerg spiller en central rolle i kampen om mesterskabet, men også fordi sæsonafslutningen samtidig bliver startskuddet til en større ombygning af byens skøjtehal. På soklen af den gamle hal skal bygges en ny is-arena, som med kommunens ord får ”internationalt format både i planlægning og arkitektur.”
Fælles for den kommende is-arena og en række andre sociale, arkitektoniske og kulturelle projekter i Esbjerg er, at de er støttet af en stribe lokale fonde, som arbejder sammen om at udvikle byen. Et andet eksempel er det sociale projekt Headspace Esbjerg, der åbnede i 2014 og tilbyder anonym og gratis rådgivning til psykisk sårbare børn og unge. Inden idéen til Headspace Esbjerg nåede til byen havde de lokale fonde sat sig for at udforske muligheden for at løfte større projekter i flok for at skabe mest mulig effekt. Det fortæller Holger Refslund, formand for Esbjerg Ugeavis’s Fond:
Disse fonde har udviklingen i Esbjerg eller Sydvestjylland som særligt fokusområde:
- Claus Sørensens Fond
- Esbjerg Fonden
- Esbjerg Ugeavis’s Fond
- Lida og Oskar Nielsens Fond
- Johan Hoffmann Fonden
- Henning G. Kruse Fonden
”Det er vel omkring seks-syv år siden, at formændene for nogle af de lokale fonde nåede frem til idéen om et tættere samarbejde. Samarbejdet kom dels i stand, fordi mange lokale fonde modtog de samme ansøgninger og derfor måtte tale sammen, men også fordi vi havde et fælles ønske om at kunne favne større projekter, selvom vi i en mindre fond som eksempelvis vores ikke altid havde de nødvendige beløb. Her var tanken, at hvis vi stod sammen i fællesskab, og hver især kom med et beløb, der nu passede til vores formåen, så kunne vi måske løfte noget mere. Da projektet med Headspace Esbjerg så efterfølgende kom på bordet, var vi klar til at løfte i flok,” fortæller Holger Refslund, der er formand i Esbjerg Ugeavis’s Fond.
Hver fond har sit eget liv
Brian Knudsen er bestyrelsesformand i en anden af de lokale byfonde, Esbjerg Fonden, og her arbejder man også gerne sammen med de øvrige Esbjerg-fonde. Men, understreger Knudsen, det er vigtigt at huske på, at hver fond er sin egen:
”Hver fond har sit eget liv, sin egen profil og sin egen økonomi, men når det er sagt, så er der et fremragende samarbejde mellem fondene. Når det viser sig, at der er større projekter på bedding, så snakker man sammen i fondene og overvejer, om man i fællesskab kan løfte noget,” siger Brian Knudsen og fortsætter:
”Der er ikke nogen egentlig førerhund, og hvis det handler om større projekter i byen, så er det nok, at én fond synes, at vi skal sætte os sammen og undersøge, om vi kan løfte i fællesskab. Og så løfter den enkelte fond med et beløb, som den enkelte fond vurderer, at man kan yde,” siger han.
Men selvom samarbejdet er tæt, så er det aldrig blevet formaliseret, fortæller Holger Refslund:
”Der er ingen formel koordinering overhovedet. Vi har hver vores formål, og så kommer der et projekt på bordet, hvor vi tager stilling til, om vi vil støtte det. Så der er ikke på den måde koordinering. Hver fond afgør, om den vil støtte et projekt og i givet fald med hvilket beløb. Det er meget uformelt, og vi holder ikke jævnligt møder,” siger Refslund.
Og samme vurdering kommer fra Brian Knudsen:
”Det er ikke sådan, at fondene har faste mødetider, hvor vi sidder og vurderer, hvad vi skal støtte. Hver enkelt fond har sin egen bestyrelse og træffer selv sine egne beslutninger om, hvad man ønsker at være med i. Men hvis der er større millionprojekter undervejs, så er det naturligt, at man sætter sig sammen og vurderer: Kan det her overhovedet løses, kan man skaffe de lokale midler, der skal til?”, siger Knudsen og uddyber:
”Det kunne være en af formændene fra fondene, der har fået en henvendelse, og så synes vedkommende, at det her kunne være spændende, og derfor kontakter vedkommende de øvrige fonde for at se, om opgaven kan løftes i fællesskab i stedet for, at vi alle sidder hver for sig. Det er som sagt ikke et spørgsmål om, at der laves handler rundt om bordet. Det er et spørgsmål om at udveksle de bedste meninger i en god dialog, så man kan gå tilbage til sin egen bestyrelse og sige: ’Det ser ud til, at det her kan strikkes sammen på dén og dén måde – synes vores bestyrelse, at det er en god idé?’ Og der er fuld accept, hvis fondene ikke vil støtte. Ingen har forpligtet sig til noget som helst på forkant,” fortæller Brian Knudsen.
Lokalt samarbejde tiltrækker store fonde
At de lokale fonde arbejder tæt sammen øger selvsagt muligheden for at løfte større projekter. Men derudover giver et tæt fondssamarbejde også en større mulighed for at trække fondsmidler fra de landsdækkende fonde til Esbjerg, som måske ellers ikke ville være tilflydt byen.
”Fondssamarbejdet handler blandt andet om at skabe lokal opbakning til de store projekter. For når man søger de nationale fonde, der har rigtig mange penge, så siger de gerne, at ’vi vil gerne støtte, men Esbjerg må også selv vise, at man er interesseret i det her projekt lokalt.’ Så når fondene lokalt sammen går med, når kommunen måske går med, og når nogle af de store virksomheder i Esbjerg går med, så får vi også lettere de nationale fonde med. Det så vi blandt andet i forbindelse Musikhuset Esbjerg,” siger Holger Refslund fra Esbjerg Ugeavis’s Fond.
Og Brian Knudsen fra Esbjerg Fonden er enig i, at samarbejdet mellem de lokale fonde i Esbjerg gør det mere sandsynligt at tiltrække midler fra de landsdækkende fonde:
”Det lokale samarbejdet øger muligheden for, at man måske også kan få nogle større nationale fonde til at give et beløb – de kommer jo typisk kun, hvis der også er lokale penge i,” slutter Brian Knudsen.
