Veteraner & fondeDisse fonde støtter veteraner
- Forsvarets Velfærdsfond (administreres af Forsvarsakademiet)
- Den Overordentlige Invalidefonds Legat (administreres af Forsvarsakademiet)
- Hærens jubilæums- og hjælpefond
- Hærens Regimenters Hjælpefond
- Hærens Linieofficerskorps Jubilæumsfond
- Kaptajn H. Rothes og Hustrus legat
- Det Lewring-Holsteinske legat
- Soldaterlegatet (Fonden til Støtte for Danske Soldater i Internationale Militære Missioner)
- Fonden Danske Veteranhjem
- Viet Jacobsen Fonden
Andre militærrelaterede fonde
- Støtte til soldater og pårørende (STSOP)
- Dragonfonden
- Den Classenske Legatskole
- Den af hærens faste officerer og ligestillede oprettede understøttelsesforening, Legatfonden
- Anders Lassens Fonden
Der var videohilsner fra officerer og fagforeninger, da Soldaterlegatet den 29. januar i år kunne fejre 10 års jubilæum. Fonden har i sin levetid uddelt støtte til cirka 1.400 veteraner og projekter for i alt over 75 millioner kroner.
Men antallet af ansøgninger til Soldaterlegatet og en række andre danske veteranfonde er nu støt faldende.
Deres nye virkelighed er, at Danmark – indtil videre – prioriterer militære indsatser anderledes med færre soldater ude. Og de soldater, som er tilbage ude i felten, har stort set ændret opgaver fra skarpe kampmissioner til rådgivning, observation og bevogtning. Ikke mindst på de store opgaver i Afghanistan og Irak.
Hos Soldaterlegatet er fondens egenkapital nu i frit fald. Den er faldet med 11 millioner kroner på blot fire år: Fra 27 mio. kroner i 2013 til kun 16 mio. kroner ved seneste årsrapport for 2017.
”Faldet er bevidst og passer med vores mål om at gøre os selv overflødige. Vi arbejder målrettet mod en afvikling af fonden. Vi vil ikke sætte dato på, for vi ved aldrig, hvad der sker,” siger Thore Clausen, sekretariatschef for Soldaterlegatet.
Samtidig mærker Soldaterlegatet det generelt faldende ansøgningstal. I 2017 kom 373 ansøgninger, hvilket var 70 ansøgninger færre end i 2016. I 2018 er ansøgningerne faldet yderligere med godt 23 til omkring 350.
”I 2018 er der dog omkring 100 unikke legatmodtagere, som vi ikke har set før. Og vi har stadig mange gamle ‘kunder’. De er hårdt ramt. Man hjælper dem ikke bare over en weekend. Det er et langt, sejt træk,” fortæller Thore Clausen om de fortsatte opgaver.
Uforudsigelige behov
Ingen veteranfonde hævder i dag, at problemerne for veteraner er løst. Fondene hører stadig dagligt om grufulde oplevelser i krig fra steder som Gereshk og Musa Qala i Afghanistan, Basra og Al Asad i Irak, Freetown i Sierra Leone, Tuzla i Bosnien, Vestsahara, Albanien, Eritrea, Makedonien, Sudan, Libanon, Somalia og Afrikas Horn.
Nogle veteraner beder først om hjælp mange år efter traumatiske oplevelser. Forsinkelsen mellem udsendelse og behov for hjælp gør veteranfondenes fremtid lidt uforudsigelig. Der er heller intet entydigt svar fra videnskaben på, hvornår en PTSD gør det svært at passe et arbejde, fungere i en familie eller være sammen med andre mennesker.
Ingen fonde, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med, tror på, at behovene for individuel hjælp derfor forsvinder lige med det samme.
Tre gange så mange penge end ansøgt
Hos to mindre og gamle fonde, Den Overordentlige Invalidefonds Legat (DOIL) og Forsvarets Velfærdsfond (FVF), var der alene i 2018 over tre gange så mange penge til disposition som der blev uddelt.
”Vi skal bruge fondenes penge fornuftigt, men det kræver, at nogen søger. Nu er der ikke nok ansøgere,” fastslår oberst Nicolas T. Veicherts, chef for Hærens Officersskole på Forsvarsakademiet, som administrerer de to fonde.
Antallet af ansøgere styrtdykkede et par år efter de store, danske tilbagetrækninger fra Afghanistan fra 2014. DOIL-fonden har stort set fået halveret antallet af ansøgere. I 2015 var der 44 og i 2018 blot 26 ansøgere.
FVF har et par og tyve ansøgere om året, men også her har fonden nu mange flere penge til rådighed, end der kan uddeles.
Oberst Nicolas T. Veicherts mener, at det er svært at måle sammenhæng mellem de færre skarpe missioner og antallet af folk, der skal have hjælp som forklaring på nedgangen. Veteraner fra Balkan fik det eksempelvis meget dårligt på grund af afmagten, der fulgte deres mandat. I Afghanistan kunne soldaterne bedre svare igen med våben, og så gav farlige situationer ikke nødvendigvis samme effekter senere.
”Men med betydeligt færre udsendte soldater i dag og faldet i ansøgere til det halve er der måske en sammenhæng,” siger Nicolas T. Veicherts.
”Desuden er Forsvarets eget Veterancenter også kommet mere i omdrejninger – ligesom andre veteranorganisationer. Måske dækker de bedre behovene, så det er mindre relevant at søge hos os. Det vil være flot hvis en veteranfond som vores kan blive semi-overflødig,” siger Nicolas T. Veicherts.
To fonde har nu tre gange flere penge end der uddeles
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | ||
---|---|---|---|---|---|---|
DOIL | udmøntet i kr. | 320.600 | 262.000 | 109.200 | 186.000 | |
til disposition | 570.000 | 423.000 | 370.000 | 600.000 | 540.000 | |
FVF | udmøntet i kr. | 131.700 | 56.300 | 75.000 | 86.000 | |
til disposition | 230.000 | 193.000 | 265.000 | 300.000 | 350.000 |
DOIL og FVF nedlægges i modsætning til Soldaterlegatet ikke med tiden. De er nemlig en samling af mindre og gamle fonde. Selvom formuerne er små, har efterspørgslen efter uddelingerne ikke været stor nok i forhold til indtægterne. De akkumulerede formuer i FVF er nu 4,1 mio. kr. og DOIL har godt 7,5 mio. kr. Noget skal derfor ske fremover, påpeger Nicolas T. Veicherts.
”Der er ingen grund til, at vi skaber formuer. Vi har et misforhold nu. Vi har ikke et stort sekretariat, men udviklingen kan pege i retning af, at vi skal bruge penge på at gøre fondene mere kendte via en bedre kommunikationsstrategi,” mener Nicolas T. Veicherts.
Fremgang for halvoffentlig fond
Mens de private fonde har færre ansøgere, er det endnu ikke tilfældet for Forsvarets og dermed Statens egne initiativer såsom den halvoffentlige Fonden Danske Veteranhjem, som især er offentligt støttet via Forsvarets Veterancenter.
Egenkapitalen i Fonden Danske Veteranhjem er vokset fra 15,5 mio. i 2016 til 19,7 mio. i 2017. Til gengæld er der kommet mindre fokus på privat fundraising. Det vil Fonden Danske Veteranhjem ifølge årsrapporten fra 2017 lave om på.
Fonden støtter kommunale veteranhjem, der er fristeder drevet af frivillige. Der kan veteraner og pårørende få midlertidigt tag over hovedet, og deltage i løbeklubber og arrangementer som juleaften.
Stadig brug for veteranhjælp
Også Fonden Danske Veteranhjems overbygning, Forsvarets Veterancenter, holder fanen højt. I modsætning til veteranhjemmene tilbyder Veterancentret behandling. Den er der fortsat brug for, mener oberst Susanne Kiholm Lund, chef for Veterancentret, som behandler både veteraner og pårørende. Tilbuddene er livslange, for udfordringerne kan vise sig første gang flere år efter en udsendelse, og de kan vare ved i mange år.
”Vi ser ikke umiddelbart et dyk i klienterne. Det er ikke så mange år siden vi havde de hårde missioner i Afghanistan. Derfra dukker stadig nye klienter op. Helt tilbage fra nogle af de første hold. Men får vi ikke hårde kampmissioner de næste 15 år, så vil der selvfølgelig på et tidspunkt komme et dyk i klienterne,” siger Susanne Kiholm Lund.
Veterancentret fik også travlt i 2018: 945 blev visiterede til psykologsamtaler – både soldater og pårørende. Hertil blev der gennemført 8.000 psykologsamtaler. Og 14.000 henvendte sig til socialrådgivere via Veterancentret.
”Vi drosler ikke ned. Den dag vi går i krig igen på den hårde måde, så må vi ikke stå som efter Balkan og ikke have tilbud. Vi skal være klar til næste gang,” fastslår oberst Susanne Kiholm Lund.
Staten får flere roller – og fonde færre
Endnu en forklaring på de private veteranfondes færre roller er netop, at Staten og dermed Forsvaret påtager sig mere ansvar. Folketinget fulgte også op ved satspuljeforliget i november 2017, hvor aftalepartierne afsatte 22,4 mio. kroner til i perioden 2018-2021 at forbedre sagsbehandlingen, så veteranerne hurtigst muligt får den erstatning, som de har krav på. Partierne gav desuden 125 mio. kroner årligt til erstatning til tidligere udsendte soldater med PTSD.
Mens Forsvaret holder liv i egne, store veteranindsatser, så er det vanskeligere med fortsatte ansøgere til tre mindre fonde, som Hærkommandoen ellers selv administrerer direkte. Det er Hærens Regimenters Hjælpefond, Kaptajn H. Rothe og Hustrus Legat og Hærens Linieofficerskorps Jubilæumsfond, som i februar blev slået sammen med Det Lewring-Holsteinske Legat.
Især Hærens Regimenters Hjælpefond tilgodeser veteraner. Der håber man på flere ansøgninger efter et markant dyk til under halvdelen på tre år. I 2016 var der 19 ansøgere. Antallet af ansøgere faldt til 14 i 2017 og beskedne 8 sidste år.
”Fordi vi fortsat lever op til fundatsen, overvejer vi ikke at søge Civilstyrelsen om en ændring af vedtægterne. Bestyrelsen vurderer, at også psykisk sårede veteraner er omfattet af fundatsen. Vi ser derfor gerne flere ansøgninger og indstillinger til legater,” siger Kenneth Pedersen, generalmajor, chef for Hærkommandoen og formand for Hærens Regimenters Hjælpefond.
Den er stiftet i 1995 ved sammenlægning af tre ældre legater såsom Hans Kongelige Højhed Prins Frederik Carl Christians Legat af 4. maj 1836.
Kenneth Pedersen beretter, at den aktuelle egenkapital hos Hærens Regimenters Hjælpefond nu er nede på omkring en million kroner. Andre private fonde har ellers tidligere støttet til en større volumen.
Bl.a. gav Jyllands-Postens Fond i 2010 1,5 mio. kr. til Hærens Regimenters Hjælpefond med ordene: ”Vi har med stigende forundring set, hvordan det danske samfund tager imod hjemvendte soldater fra de internationale operationer, aktuelt fra Afghanistan. Det kan vi ikke være bekendt.” Siden har pengene ikke siddet så løst.
”Det er bestemt en mulighed, at vi søger flere donationer,” siger Kenneth Pedersen.
”Det er stadig muligt at opfylde formålene i Hærens Regimenters Hjælpefond. Især om at støtte invaliderede og efterladte og belønne personel, der i særlig grad har udmærket sig. Måske med varierende antal ansøgere, som vi også har oplevet efter vores missioner har skiftet karakter,” siger Kenneth Pedersen.
Sejr og ændret bevidsthed om veteraner
Staten og Forsvarets ændrede bevidsthed om veteraner synes både at være en sejr og stopklods for veteranfondenes udvikling. Eksempelvis er Soldaterlegatets fondsmidler mindre akutte nu end for 10 år siden.
”Verden ser anderledes ud 10 år efter vi startede Soldaterlegatet. Forsvaret har strammet sit sikkerhedsnet. Det er sværere for en veteran i dag at falde igennem end for 10 år siden. Også samfundet har ændret bevidsthed om veteraner fra noget, de færreste talte om, til at de fleste i dag har en forestilling om, hvad veteraner er. Også kommunerne. De fleste har nu tilbud. Mulighederne for støtte er meget bedre end for 10 år siden,” fastslår Thore Clausen, sekretariatschef for Soldaterlegatet, hvor uddelingspolitikken derfor også er ændret.
”For 10 år siden var vi hurtige til at give legater til dem, som henvendte sig. I dag har vi mere fokus på, at vi ikke skal blive et parallelt støttesystem ved siden af det offentlige. Man finder ikke længere en politiker, som negligerer ansvaret for veteraner. I praksis er der stadig et par skridt at gå. Så længe arbejdsskadesager ikke altid behandles grundigt nok – og så længe der er kommuner, som sover lidt i timen, så er der er arbejde for os,” påpeger Thore Clausen.
Fakta om veteraner
- 32.953 danske soldater har haft opgaver i krig siden 1991. Nogle flere gange. Danmark har udsendt folk i alt 77.163 gange. Mænd tegner sig for 30.906 soldater. 2.047 kvinder var ude, viser tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Dermed har hver soldat i snit været udsendt 2,34 gange i de seneste 27 år.
- ”Forsvarets veteranundersøgelse” fra 2013 konkluderede bl.a., at kun 4 pct. af veteranerne fra 1992-2009 fik en psykiatrisk diagnose. Det er lavere end i den øvrige befolkning. En tredjedel fik diagnosen seks eller flere år efter hjemkomst.
- Afghanistan-udsendelserne har kostet 43 dræbte og 214 sårede blandt danske soldater. Hertil et ukendt antal psykiske eftervirkninger, herunder PTSD. I Irak er foreløbig 8 døde og 19 sårede.
- I Afghanistan er der nu kun godt 150 danske soldater i og omkring Kabul, hvor de for NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan udfører eskorte og bevogtning for NATO-rådgivere og rådgiver afghanske institutioner. Dertil militærpoliti-opgaver. Førhen havde Danmark i perioder over 800 ude ad gangen. I Irak er der også færre udsendte: Kun 250 danske soldater, mest på Al Asad-luftbasen samt i Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Siden Saddam Husseins fald i 2003 har der derimod været i alt godt 10.000 i Irak. Soldaterne er nu i Operation Inherent Resolve, der siden 2014 har bekæmpet terrororganisationen ISIL i Irak og Syrien. Danskerne træner og uddanner irakiske soldater og giver et radarbidrag, et kirurghold, et transportfly og logistik.
Ændrede kommunikationsstrategier uden mediefokus
Veteranfondenes profil er efter den udvikling blevet lavere i offentligheden og medierne.
Drabelige overskrifter om dødsfald, sårede og psykiske traumer dukker ikke så tit op længere. Soldaterlegatet længes ikke efter store overskrifter og kamphandlinger, men kommunikationsstrategierne skal tænkes anderledes nu.
”Vi er nu optagede af at fortælle om udfordringerne for skadede veteraner. Måske er det ikke et særligt sexet emne mere, men det er vigtigt, at fokus fastholdes, så politikerne stadig ser en mening i at gøre noget ved det. Der skal fortsat være pres fra offentligheden. Det handler nu om at få faktuelle oplysninger frem og bevidsthed om veteraner. Vi skal holde fokus på vores målgrupper – eksempelvis via fagblade for HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening, red.), Forsvaret, socialrådgivere med flere,” siger Thore Clausen.