Når musikken spiller på Roskilde Festivalen, tænker de færreste nok over, at en særlig fondskonstruktion udgør rygraden i festivalen.
Men nu advarer en række eksperter om flere faldgruber ved fondskonstruktionen bag festivalen, som de kalder både bekymrende, farlig og risikofyldt. Ifølge eksperterne kan den frivillige bestyrelse i fonden nemlig komme til at hænge på et erstatningsansvar, hvis økonomien i festivalen en dag kommer under pres.
“Med denne konstruktion kan man godt være oprigtig bekymret for, om beslutningerne nu også bliver truffet de rigtige steder. Det er en farlig og risikofyldt konstruktion,” siger advokat og ekspert i fondsbestyrelsers erstatningsansvar Søren Bergenser.
Professor Søren Friis Hansen fra CBS forsker i selskabsret og fonde, og han er enig:
"Der er ikke noget ulovligt i konstruktionen i sig selv. Men man skal være opmærksom på, at konstruktionen stiller betydelige krav til de personer, der sidder i en organisation som denne her. For hvis man sidder i en fondsbestyrelse, så skal man varetage fondens og kun fondens interesser," siger Søren Friis Hansen.
Den sideordnede fondskonstruktion
Omdrejningspunktet for eksperternes kritik er Roskilde Festivalens særlige organisation, som i hovedtræk også er udbredt til en lang række andre danske musikfestivaler. Organisationen består af både en forening og en fond, som ejer et aktieselskab, og hver enhed spiller hver sin rolle i den samlede organisation. Tilsammen kaldes de tre enheder ‘Roskilde Festival-gruppen’ (se organisationsdiagram ovenfor).
Mens foreningen organiserer festivalen, skal fonden på sidelinjen fungere som en pengetank for foreningen. Hos Roskilde Festivalen er det også fonden, der står for bl.a. øl- og vinsalget under festivalen. Samtidig skal den tjene penge på at levere eventløsninger til større arrangementer som f.eks. 1. maj i Fælledparken, DHL-løbet og Folkemødet på Bornholm.
Det er en farlig og risikofyldt konstruktion.
Søren Bergenser – advokat, ekspert i fondsbestyrelsers erstatningsansvar
Fordi foreningen er momsfritaget, har den brug for fonden som sin pengetank. Foreningen skal nemlig ifølge momsloven uddele hele sit overskud efter hver festival – et krav, der uden fondens opbakning ville gøre foreningen sårbar i tilfælde af et underskud og desuden begrænser foreningens mulighed for at investere i fremtidens festivaler.
Men den tætte kinddans mellem foreningen og fonden er risikabel set fra et fondsretligt perspektiv, mener altså både Søren Bergenser, Søren Friis Hansen og en række andre fondseksperter, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har været i kontakt med.
Som organisationen er skruet sammen, kan fondens frivillige bestyrelse nemlig let ende i en situation, hvor den kommer på kant med erhvervsfondsloven. Ifølge loven må en fond udelukkende varetage sine egne interesser, og dén bestemmelse kan let blive truet, vurderer eksperterne.
"Aktieselskabet skal varetage aktieselskabets og kun aktieselskabets interesser, og det er at tjene penge til aktionærerne. Fonden skal alene varetage fondens interesser, som er at dele penge ud til formålene fra fundatsen. Og foreningen skal varetage medlemmernes interesser, som de er beskrevet i foreningens formål. Og de her tre overordnede sigter vil ikke altid være de samme," siger Søren Friis Hansen.
Beslutninger koordineres af forretningsudvalg
Ifølge festivalens egen beskrivelse af organisationen (pdf) koordineres fondens og foreningens beslutninger i et såkaldt forretningsudvalg, som ifølge beskrivelsen også i visse situationer træffer beslutninger på vegne af de øvrige enheder i festival-gruppen. Udvalget har til formål at undgå, at fonden træffer beslutninger, som er imod festivalens samlede interesser.
Søren Bergenser har i sin bog, ’Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar’, gennemgået de danske domme og afgørelser på erhvervsfondsområdet i perioden 1963 til 2016. Og konstruktionen i Roskilde Festival-gruppen med et koordinerende forretningsudvalg, bekymrer ham:
“Jeg kan godt have en vis bekymring for, om den erhvervsdrivende fond i realiteten har sin egen beslutningskompetence. Rent fondsretlig er det helt centralt, at forretningsudvalget ikke må have den reelle beslutningskompetence. Og her bliver det en smule mudret, for fonden er en selvejende institution, og der er ikke nogen uden for fonden, der kan træffe beslutninger for fonden,” siger Søren Bergenser.
Samme bekymring lyder fra Søren Friis Hansen:
"Det er kun fondens interesser, der skal være styrende for, hvad fonden gør. Så det her stiller store krav til dem, som sidder i bestyrelsen. For de skal sådan set være parate til at tilsidesætte alle retningslinjer udefra, der ikke er i fondens interesser. Bestyrelsen må aldrig være bundet af retningslinjer udefra," siger han.
Det er kun fondens interesser, der skal være styrende for, hvad fonden gør. Så det her stiller store krav til dem, som sidder i bestyrelsen. For de skal sådan set være parate til at tilsidesætte alle retningslinjer udefra, der ikke er i fondens interesser.
Søren Friis Hansen – professor, forsker i selskabsret og fonde, CBS
Ifølge Roskilde Festivalen selv skal fonden ikke opfattes som en enhed, der er adskilt fra festivalen. Det er nemlig udelukkende af økonomiske årsager, at festivalen er opdelt i forskellige enheder. Festivalen “er i sit udspring og i sin virkelighed én fælles og samlet organisation,” skriver festivalen i sin organisationsbeskrivelse.
Og derfor er det nødvendigt, at fond, datterselskab og forening “arbejder sammen i ét koordineret fællesskab, med et fælles mål og en fælles strategiplan,” fortsætter festivalen.
“Det, at de koordinerer, strækker sig dog ikke længere end til en bekymring over, hvordan tingene forholder sig i realiteten. Men når de skriver, at forretningsudvalget i visse situationer træffer beslutninger på vegne af alle enhederne, så går de over stregen. Derfor indebærer konstruktionen en risiko for, at man træffer beslutninger i strid med erhvervsfondsloven,” siger Søren Bergenser.
Beslutningskraft skrives væk fra fonden
I Roskilde Festival-gruppens interne kontrakt om de enkelte enheders ansvar og roller er der således flere eksempler på, at bestyrelsen har skrevet under på, at forretningsudvalget træffer beslutning på vegne af gruppens enheder.
Dokumentet fastslår også, at fonden har som sit primære formål at opbygge et økonomisk beredskab til støtte for arrangementet Roskilde Festival.
Men ifølge fondens fundats er formålet et andet – nemlig “at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde, herunder Foreningen Roskilde Festival.”
Fondens bestyrelsesformand Christian Folden Lund mener dog ikke, at de to formuleringer dækker over noget forskelligt:
"Jeg mener, at de to ting dækker over det samme. Som der også står på vores hjemmeside, så er fondens overordnede formål det samme som foreningens," siger han.
Af kontrakten fremgår også, at forretningsudvalget “tager stilling til i hvilket eller hvilke fora sager eller projekter skal behandles.”
Den bestemmelse vurderer professor Søren Friis Hansen dog er i strid med kravet en fondsbestyrelses selvbestemmelsesret:
"Hvis en sag vedrører fonden, så er det fondens bestyrelse, der skal behandle sagen. Og det skal bestyrelsen ikke spørge andre om. Det skal den jo bare gøre – det er dens pligt."
Christian Folden Lund afviser dog også, at den del af kontrakten skal tages for pålydende:
"Det sker heller ikke. Det som skal behandles i fonden, bliver behandlet i fonden. Og det som skal behandles i foreningen, bliver behandlet i foreningen. At der er en koordinerende enhed på toppen af fonden er netop for at sikre, at tingene lander det rigtige sted. Men det er ikke sådan, at forretningsudvalget beslutter, hvad der skal behandles det ene eller det andet sted."
Kontrakten fastslår desuden, at forretningsudvalget “træffer beslutning i uopsættelige sager eller hvor fortrolighed af hensyn til den samlede organisation er af afgørende betydning.”
Christian Folden Lund vurderer, at aftalen på dette punkt er helt almindelig:
"Hovedreglen er at forretningsudvalget er en koordinerende enhed, som mødeforbereder de enkelte sager. Og så beslutter vi de ting i fonden, som skal besluttes her. Der er så lavet en undtagelsesbestemmelse, som går ud på, at hvis der skal træffes en meget hurtig beslutning, så kan forretningsudvalget træffe beslutning og efterfølgende få det godkendt i de enkelte bestyrelser. Det samme kan ske, hvis en beslutning kræver en særlig fortrolighed. Som jeg er orienteret er denne bestemmelse fuldstændig parallel med bestemmelserne for enhver direktion, som handler om, at hvis man skal træffe en hurtig beslutning, så kan direktionen gøre det. Det er en helt almindelig bestemmelse, som gælder i enhver virksomhed,” siger Christian Folden Lund.
Men aftalen er ifølge Søren Friis Hansen ikke i orden:
"Forretningsudvalget kan ikke træffe beslutninger som beskrevet. I foreningen, i aktieselskabet og i fonden er der nogle ledelser, og ledelserne træffer alle beslutninger. Man kan ikke uddelegere beslutningskompetencen til et udvalg uden for den juridiske organisation. Og hensynet til fortrolighed eller den samlede organisation kan ikke bruges som et argument. Bestyrelserne har ret og pligt til at vide, hvad der foregår."
På flere punkter giver den interne kontrakt altså anledning til bekymring, siger Søren Bergenser:
“Strukturen lægger jo op til, at flere beslutninger træffes i forretningsudvalget. I det tilfælde er beslutningerne i strid med erhvervsfondsloven, fordi de træffes uden for rammerne af den erhvervsdrivende fond,” siger Søren Bergenser.
Strukturen lægger jo op til, at flere beslutninger træffes i forretningsudvalget. I det tilfælde er beslutningerne i strid med erhvervsfondsloven, fordi de træffes uden for rammerne af den erhvervsdrivende fond.
Søren Bergenser – advokat, ekspert i fondsbestyrelsers erstatningsansvar
Han afviser desuden også, at forretningsudvalget kan ansætte og afskedige fondens direktør, og at fondens direktør skal referere til foreningens formand, selvom den interne kontrakt bestemmer dette:
”Forretningsudvalget må ikke ansætte og afskedige direktionen i fonden. Det skal alene fondsbestyrelsen gøre. Og fondsdirektøren kan kun referere til fondsbestyrelsen. Bestyrelsen og direktionen i fonden skal varetage fondens interesse – full stop,” siger Søren Bergenser.
Fondens interesser kan komme under pres
Ifølge Søren Bergenser er det netop centralt, at en fondsbestyrelse hele tiden sikrer sig, at dens beslutninger udelukkende er truffet med øje for fondens egne interesser, som de fremgår af fundatsen. Og dét hensyn kan komme under pres, når festivalgruppen i sine interne vedtægter på forskellige områder begrænser fondens selvbestemmelse:
“Det her er helt sikkert tænkt igennem sådan, at det ikke skal kunne angribes rent fondsretligt. På den måde er det en snedig konstruktion. Og hvis festivalen sørger for hele tiden at tænke sig godt om, så kan den gøre tingene, så de i hvert fald udadtil ser pæne og ordentlige ud i overensstemmelse med vedtægterne i de forskellige enheder i sammenslutningen. Men festivalen leger med ilden, for de fleste steder strækker de formuleringerne så langt, som de kan,” siger Søren Bergenser.
Søren Friis Hansen er enig og konkluderer, at fondens bestyrelse skal holde tungen lige i munden:
"Fordi der er en overordnet sammenblanding af forskellige enheder, som isoleret set ikke er ulovlig, så stiller den her organisationsform store krav til bestyrelsesmedlemmerne. For de risikerer at havne i en situation, hvor de er nødt til at sige forretningsudvalget imod og nægte at følge dets anbefalinger for i stedet at varetage fondens interesser. Der kan jo opstå konflikter mellem fonden og de andre enheder, hvor fondens bestyrelse har pligt til at sætte fondens interesser foran den samlede organisations interesser," slutter Søren Friis Hansen.
Man skal være opmærksom på at følge de regler, der er. Men det gør vi også. Vi er uafhængige af foreningen.
Christian Folden Lund – bestyrelsesformand, Fonden Roskilde Festival
Bestyrelsesformand Christian Folden Lund er dog ikke enig med Søren Bergenser og Søren Friis Hansen i, at strukturen er risikofyldt eller farlig:
“Nej, er svaret. Man skal være opmærksom på at følge de regler, der er. Men det gør vi også. Vi er uafhængige af foreningen,” siger han.
Fonden Roskilde Festival korrigerer kontrakten
Efter interviewet er bestyrelsesformand Christian Folden Lund vendt tilbage med en korrektion af yderligere to punkter i festivalens interne kontrakt.
Han oplyser, at det ikke er korrekt, som det ellers anføres bogstaveligt i kontrakten, at fondens direktør refererer til foreningens formand. Han oplyser ligeledes, at det ikke er korrekt, at fondens direktør ansættes og afskediges af forretningsudvalget:
“Direktør for fonden refererer til og ansættes og afskediges af fondens bestyrelse. I dag er direktøren for fonden Signe Lopdrup ansat i RKS og via management-aftaler stillet til rådighed for fonden. Og refererer til fondens bestyrelse i den sammenhæng og ingen andre. Da vi i dag har samme direktør i RKS, forening og fonden har vi bemyndiget forretningsudvalget til at stå for det praktiske i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af direktionen. Dette sker dog udelukkende på mandat fra den enkelte bestyrelse og løbende høring,” skriver Christian Folden Lund.
Dokumentation
Læs kontrakten mellem Roskilde Festival Gruppens enheder her (pdf).
Uddrag fra kontrakt mellem Fonden Roskilde Festival, Foreningen Roskilde Festival og Roskilde Kulturservice A/S
Roskilde Festival-gruppen, Organisationen, Ansvar og Kompetencer
- Roskilde Festival-gruppen er i sit udspring og i sin virkelighed én fælles og samlet organisation. Opsplitning i 3 juridiske enheder er alene betinget af ønsket om, at opnå det økonomisk mest hensigtsmæssige resultat, i forhold til de for almennyttig virksomhed gældende rammebetingelser.
- Forretningsudvalget har ansvaret for at koordinere den overordnede og strategiske ledelse af den samlede Roskilde Festival organisation med henblik på, at sikre den i pkt. 1 nævnte sammenhæng og forretningsudvalget har ansvaret for at udarbejde oplæg om:
- Forretningsudvalget træffer beslutning i uopsættelige sager eller hvor fortrolighed, af hensyn til den samlede organisation, er af afgørende betydning, med efterfølgende orientering, når og hvor dette i sagens natur er muligt.
- Forretningsudvalget:
- fastlægger rammer for løn- og arbejdsvilkår for direktionen og de i RKS ansatte medarbejdere og overordnede vilkår for de frivillige
- ansættelse og afskedigelse af direktionen
- tager stilling til i hvilket eller hvilke fora sager eller projekter skal behandles
- Direktionen varetager den daglige ledelse af den samlede Roskilde Festival organisation og registreres i Erhvervsstyrelsen som direktion i Fonden og RKS.
- Direktionen har det overordnede ledelsesansvar for Roskilde Festival organisationens, administration og økonomi med henblik på at skabe sunde og levedygtige virksomheder, der kan danne ramme om den langsigtede løsning af Roskilde Festival organisationens opgaver
- Den administrerende direktør refererer til formanden for foreningens bestyrelse.
