Professor i erhvervsfonde tiltræder uden elefanten i rummet

Erhvervsdrivende fonde er et af de fænomener, hvor virkeligheden nægter at tilpasse sig økonomisk teori. Dét er samtidig en af grundene til, at den nytiltrådte professor i erhvervsfondsledelse, Steen Thomsen, finder fondene værd at forske endnu mere i. Det fortalte han under sin tiltrædelsesforelæsning som Novo Nordisk Foundation Professor of Enterprise Foundations på CBS. Adm. direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, argumenterede desuden for, at der trods fondsstøtten ”ikke er nogen elefant i rummet.”

Steen Thomsen – tiltrædelsesforelæsning som Novo Nordisk Foundation Professor of Enterprise Foundations på CBS
Ste­en Thom­sen vil bru­ge en del af de nye forsk­nings­res­sour­cer på at bli­ve end­nu klo­ge­re på det sær­li­ge fond­s­per­spek­tiv, som kob­ler lang­sig­tet ejer­skab og filan­tro­pi med kort­sig­tet pro­fit­mak­si­me­ring. Det for­kla­re­de pro­fes­soren ved sin til­træ­del­ses­fo­re­læs­ning som No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Pro­fes­sor of En­ter­pri­se Fo­un­da­tions på CBS.

”Hvor­for gi­ver folk de­res virk­som­hed væk? Der er man­ge dog­mer i øko­no­misk te­o­ri, der ik­ke pas­ser til en fond.”

Det sag­de pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, da han i sin til­træ­del­ses­fo­re­læs­ning for­tal­te om vi­sio­ner og mu­lig­he­der for den forsk­ning, som i de næ­ste fem år bli­ver mu­lig­gjort af en be­vil­ling på 10 mio. kr. fra No­vo Nor­disk Fon­den. Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS) bi­dra­ger selv med 5 mio. kr.

For selv­om fonds­mo­del­len har me­re end hund­re­de år på ba­gen, kæm­per øko­no­mer nem­lig sta­dig med fle­re pa­ra­dok­ser, som ik­ke pas­ser med de grund­læg­gen­de ad­færds­an­ta­gel­ser, som øko­no­misk vi­den­skab byg­ger på.

Ste­en Thom­sen vil blandt an­det bru­ge en del af de nye forsk­nings­res­sour­cer på at bli­ve end­nu klo­ge­re på det sær­li­ge fond­s­per­spek­tiv, som kob­ler lang­sig­tet ejer­skab og filan­tro­pi med kort­sig­tet pro­fit­mak­si­me­ring, for­kla­re­de pro­fes­soren i en ve­l­o­p­lagt og vel­be­søgt fo­re­læs­ning i CBS’ au­di­to­ri­um i Po­r­ce­læns­ha­ven på Frederiksberg:

”Det med det lang­sig­te­de per­spek­tiv er rig­tig in­ter­es­sant. Fon­de er jo i ud­gangs­punk­tet evi­ge. Og den kom­bi­na­tion med det evi­ge – det him­mel­ske – og det verds­li­ge – virk­som­heds­drif­ten. Det er spæn­den­de. Den un­der­lig­gen­de kon­struk­tion, hvor en fond ejer en virk­som­hed, er i vir­ke­lig­he­den et gif­ter­mål mel­lem him­mel og hel­ve­de,” sag­de pro­fes­sor Ste­en Thom­sen og pe­ge­de på fle­re te­o­re­ti­ske aspekter:

”I øko­no­misk te­o­ri ta­ler man om, at det er rig­tig godt at spre­de ejer­ska­bet, for så spre­der man ri­si­ko­en. Men det er jo ik­ke det, fon­de gør – de kon­cen­tre­rer ejer­ska­bet. Det er egent­lig og­så lidt underligt.

Ægte børn af markedsøkonomien

Ste­en Thom­sen har i en år­ræk­ke un­der­søgt de dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de som led i sin forsk­ning in­den­for cor­pora­te gover­nan­ce. Han er of­te ble­vet spurgt, om ik­ke er­hvervs­fonds­mo­del­len i vir­ke­lig­he­den er et ud­tryk for en ny form for kapitalisme.

”Men det tror jeg fak­tisk er at træk­ke den lidt for langt. For jeg tror i vir­ke­lig­he­den, at fon­de er æg­te børn af mar­ked­s­ø­ko­no­mi­en, for­stå­et på den må­de, at der bli­ver ik­ke stif­tet ret man­ge virk­som­he­der som fond­se­je­de. Det, som fon­de er rig­tig go­de til, er, at vi­dere­fø­re virk­som­heds­drif­ten. Hvor­i­mod man­ge virk­som­hed­s­e­je­re kik­ser i det med ge­ne­ra­tions­skif­ter,” sag­de Ste­en Thomsen.

Han vil i sin kom­men­de forsk­ning og­så ind­dra­ge re­sul­ta­ter fra ad­færds­psy­ko­lo­gi­en for at prø­ve at be­ly­se nog­le af de grund­læg­gen­de spørgs­mål ved det sær­li­ge ue­gen­nyt­ti­ge fondsejerskab:

”Hvor­for gø­re en kæm­pe ind­sats, hvis man ik­ke får no­get for det? Det er ind­ly­sen­de for de fle­ste, men for øko­no­mer ta­ger det alt­så lidt tid at for­stå,” sag­de han til mor­skab for tilhørerne.

”Jeg tror, en vig­tig del af hi­sto­ri­en om­kring fond­se­jer­skab er, at fonds­be­sty­rel­ser­ne og de­res virk­som­he­der ik­ke ba­re gør det for pen­ge­nes skyld. De gør det, for­di de iden­ti­fi­ce­rer sig med det. Det er vig­tigt for dem.”

Impact og alternativ-betragtninger

Ste­en Thom­sen pe­ge­de og­så på nog­le af de pro­ble­mer, der kun­ne ta­le for ik­ke at for­ske i erhvervsfonde.

”Et af dem er, at der fak­tisk ik­ke er så man­ge er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I Dan­mark er der re­la­tivt man­ge. Men selv her er der i vir­ke­lig­he­den ik­ke ret man­ge. Man ple­jer at si­ge, at ud af de ca. 1.360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de er der ca. 400 hol­ding­fon­de, der er ejer et dat­ter­sel­skab. Når man sor­te­rer al­le ejen­doms­sel­ska­ber fra, er der må­ske 200 rig­ti­ge virk­som­he­der, der er ejet af fon­de, og det er alt­så ik­ke ret man­ge, for vi har ca. 50.000 virk­som­he­der i Dan­mark. Der­for er det og­så ret svært at få sig­ni­fi­kans i materialet.”

Blandt an­det der­for skal stør­ste­delen af forsk­nin­gen hand­le om uden­land­ske fon­de. Der­u­d­over skal for­sker­hol­det og­så se nær­me­re på et af de te­ma­er, som iføl­ge Ste­en Thom­sen op­ta­ger No­vo Nor­disk Fon­den meget.

”Vi skal og­så kig­ge på im­pact. Hvor­dan kan man si­ge no­get om, hvor­dan det egent­lig er gå­et med ak­ti­vi­te­ter­ne? Og det gæl­der ik­ke kun ud­de­lin­ger­ne, men fak­tisk og­så er­hvervs­de­len. Spørgs­må­let er, hvor­dan må­ler vi im­pact. Vi me­ner ik­ke, vi kun kan kig­ge på ka­pi­ta­len. Vi må se det bre­de­re. Men hvor­dan ope­ra­tio­na­li­se­rer vi det?”

Her pe­ge­de Ste­en Thom­sen på mu­lig­he­den for, at fon­de­ne kan læ­re af den må­de, man ar­bej­der in­den for na­tur­vi­den­ska­ben, hvor man må­ler ef­fekt ved at bru­ge kontrolgrupper.

”Alt­så en grup­pe får pil­len, og den an­den grup­pe gør ikke.”

Der­u­d­over me­ner han, at der skal me­re fo­kus på, hvad fon­de­ne al­ter­na­tivt kun­ne ha­ve få­et ud af de­res pen­ge og han pe­ge­de på den må­de, man vur­de­rer pro­jek­ter in­den­for investeringsteorien:

”Her kan vi læ­re af ka­pi­tal­mar­ke­der­ne. Som virk­som­hed ser man på sit af­kast og sæt­ter det i for­hold til det for­ven­te­de af­kast ud fra en gi­ven ri­si­kopro­fil. Det er og­så en slags kon­trol­grup­pe. He­le den al­ter­na­tiv­be­tragt­ning er me­get vig­tig, når man reg­ner im­pact, hvis vi ger­ne vil bli­ve bed­re til det, vi gør.”

”For det er jo klart, at hvis vi ud­fø­rer en el­ler an­den ak­ti­vi­tet, så har det en ef­fekt. Men set fra et fonds­le­del­ses­syns­punkt er det mest in­ter­es­san­te spørgs­mål, hvil­ken ef­fekt vi kun­ne ha­ve få­et, hvis vi hav­de brugt pen­ge­ne lidt an­der­le­des. Kun­ne vi ha­ve få­et end­nu me­re ud af det. Det er vi nødt til at væ­re lidt skar­pe­re på.”

CBS: fonde skal tættere på forskningen

I for­bin­del­se med fo­re­læs­nin­gen og den ef­ter­føl­gen­de re­cep­tion var der ind­læg fra vær­ten – re­præ­sen­te­ret ved CBS’ nye rek­tor, Ni­ko­laj Mal­chow-Møl­ler. Fra do­noren re­præ­sen­te­ret ved No­vo Nor­disk Fon­dens vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Ni­els Pe­der Ni­el­sen. Og fra den øv­ri­ge fonds­bran­che – re­præ­sen­te­ret af A.P. Møl­ler Fon­dens di­rek­tør Hen­rik Tvarnø.

Et fæl­les om­drej­nings­punkt i al­le tre ind­læg var for­hol­det mel­lem No­vo Nor­disk Fon­den som ho­ved­do­nor for pro­fes­sora­tet og den uaf­hæn­gi­ge forsk­ning i de er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Rek­tor for CBS lag­de ud med at kon­sta­te­re, at sam­ar­bej­det er et ek­sem­pel på no­get af det han som ny­til­t­rå­dt rek­tor vil ar­bej­de for, at der kom­mer me­re af.

”Jeg har meldt klart ud, at jeg øn­sker at brin­ge fon­de og virk­som­he­der end­nu tæt­te­re på forsk­nin­gen her på CBS. Og det hand­ler alt­så ik­ke kun om at træk­ke pen­ge ud af fon­de­ne. Nej, det hand­ler og­så om at gi­ve for­ske­re mu­lig­he­den for at la­de sig in­spi­re­re af den vi­den, der fin­des i virk­som­he­der­ne og gø­re dem til part­ne­re og sam­ska­be­re i re­le­van­te forsk­nings­pro­jek­ter,” sag­de Ni­ko­laj Malchow-Møller.

”Som er­hvervs­li­vets uni­ver­si­tet må det væ­re en del af vo­res dna, vo­res ra­i­son d’être og vo­res sam­funds­mæs­si­ge le­gi­ti­mi­tet, at den forsk­ning og un­der­vis­ning, vi ska­ber, og­så ska­ber vær­di for er­hvervs­li­vet og for samfundet.”

Der­for var han og­så glad for, at nav­net for det nye pro­fes­sorat ty­de­ligt in­di­ke­rer sam­ar­bej­det mel­lem fond og forsker:

”Der­for glæ­der det mig me­get, at No­vo Nor­disk Fon­den har vur­de­ret vo­res forsk­ning in­den for det­te om­rå­de så højt, at fon­den ik­ke blot vil fi­nan­si­e­re pro­fes­sora­tet, men og­så at de vil læg­ge navn til det,” sag­de rek­tor med hen­vis­ning til tit­len på professoratet.

En ti­tel som og­så No­vo Nor­disk Fon­den er glad for, for­di der der­med er fuld åben­hed om fi­nan­si­e­rin­gen, for­tal­te vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fon­den, Ni­els Pe­der Nielsen:

”Vi har væ­ret i di­a­log med Ste­en om, hvad vi skul­le kal­de pro­fes­sora­tet. Han men­te, vi skul­le kal­de det ‘No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion En­dowed Pro­fes­sors­hip in En­ter­pri­se Fo­un­da­tion Gover­nan­ce. Det syn­tes, vi var en god idé, for så var der ik­ke no­gen uklar­he­der om hvem der hav­de be­talt for hvad.”

Ni­els Pe­der Ni­el­sen for­tal­te des­u­den om nog­le af de om­rå­der, som fon­den hå­ber, at den nye forsk­ning kan ka­ste me­re lys over.

”Hvor­dan kan fon­de sik­re, at der er en sam­let vi­sion og sam­let char­ter for bå­de vo­res ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter og vo­res er­hvervsak­ti­vi­te­ter. Hvor­dan kan vi sik­re, at vi har le­gi­ti­mi­tet i for­hold til beg­ge de­le sam­ti­dig: På den ene si­de af lig­nin­gen er vi en pro­fitsø­gen­de ka­pi­ta­list sam­ti­dig med, at vi på den an­den si­de af lig­nin­gen ar­bej­der på vær­di­er, der må­ske er me­re ba­lan­ce­re­de. Og hvor­dan sik­rer vi, at de to ting ik­ke kom­mer i mod­strid med hin­an­den,” sag­de Ni­els Pe­der Nielsen.

Ingen elefant i rummet

A.P. Møl­ler Fon­dens di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø var ble­vet bedt om at hol­de en ta­le med kant i an­led­ning af Ste­en Thom­sens til­træ­del­se. Han lag­de ud med at for­tæl­le, at han hav­de ry­stet en smu­le be­kym­ret på ho­ve­d­et, da han hør­te om Ste­en Thom­sens nye forskerstilling:

”Hvor­dan tør du vove at for­la­de et sik­kert og vel­de­fi­ne­ret of­fent­ligt uni­ver­si­tets­pro­fes­sorat til for­del for et pri­vat fi­nan­si­e­ret pro­fes­sorat fi­nan­si­e­ret af No­vo Nor­disk Fon­den? Vil Ste­en ik­ke ri­si­ke­re at mi­ste sit go­de ry og sin kol­le­gi­a­le an­se­el­se, når nu han kan mistæn­kes for, med el­ler uden fø­je, at pro­du­ce­re forsk­ning der stil­ler fon­de­ne i et me­re po­si­tivt lys end der er grund­lag for,” spurg­te Hen­rik Tvar­nø og gav selv svaret.

”Når jeg over­ho­ve­det tør næv­ne det­te, er det na­tur­lig­vis for­di, at jeg vil ar­gu­men­te­re for, at der i det­te til­fæl­de ik­ke er no­gen re­el ri­si­ko. Det skyl­des for det før­ste, at Ste­en er en uhy­re an­er­kendt for­sker, der gen­nem et snart langt for­sker­liv har er­hver­vet sig en om­fat­ten­de vi­den om fon­de og fond­se­je­de virk­som­he­der. Og har de­mon­stre­ret, at han ik­ke ba­re kan ba­lan­ce­re på en kniv­sæg, men først og frem­mest sø­ge ef­ter em­pi­ri og la­de den­ne ta­le for sig selv.”

”Ste­en er ik­ke ban­ge for at kon­klu­de­re på en må­de, der be­stemt kan op­fat­tes kri­tisk el­ler ret­nings­an­gi­ven­de for ek­sem­pel­vis de er­hvervs­dri­ven­de fon­de­ne el­ler de­res un­der­lig­gen­de sel­ska­ber,” sag­de Hen­rik Tvarnø.

Han pe­ge­de des­u­den på den om­fat­ten­de forsk­ning, som Ste­en Thom­sen al­le­re­de har få­et pu­bli­ce­ret gen­nem en læn­ge­re pe­ri­o­de, hvor han har væ­ret un­der­støt­tet af en ræk­ke dan­ske fon­de, der fi­nan­si­e­re­de hans før­ste pro­jekt om fond­se­je­de virksomheder.

”Jeg tør der­for godt for­mode, at vi og­så i frem­ti­den vil hø­re kri­tisk, men ind­sigts­fuld ta­le om fonds­sy­ste­met og dets styr­ker. Der er ik­ke no­gen ele­fant i rum­met. Og det er rart at kun­ne kon­sta­te­re,” sag­de Hen­rik Tvarnø.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer