Private fonde, der støtter offentlig forskning, bliver i stigende grad konfronteret med finansministerielle omkostningsprincipper, som har bredt sig til universiteter, regioner og hospitaler: Enhver basisomkostning kan knyttes til specifikke aktiviteter, som er ansvarlige for at dække en del af udgiften. Derfor bliver fondene mødt med krav om at dække de indirekte omkostninger ved fondsstøttet forskning.
Flere fonde har på det seneste antydet, at de egentlig er åbne over for at dække overheadomkostninger, hvis bare universiteterne kunne dokumentere præcist, hvordan de enkelte udgifter hænger sammen med det konkrete forskningsprojekt.
Men som det fremgår af nedenstående oversigt over uddelingspolitikken i 20 fonde med forskningsformål, er det kun fire fonde, som bidrager til administration og indirekte projektomkostninger. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har derfor spurgt en række af de største forskningsfonde, om de i praksis vil ændre deres uddelingspolitik og yde større overheadprocenter, hvis det lykkes universiteter og hospitaler at indføre gennemsigtige og ensartede omkostningsmodeller til at dokumentere overhead.
En af dem er Lundbeckfonden, der sidste år uddelte 493 mio. kr. til forskning fordelt på 462 bevillinger.
”Vi går ind for fuld transparens omkring de udgifter, der er forbundet med forskning, så det er positivt, hvis universiteterne når frem til en fælles model, der gør det helt klart og gennemsigtigt, hvilke konkrete omkostninger der dækkes af overhead. Før vi som fond helt præcis kan få at vide, hvilke udgifter vi er med til at dække, når der står ’overhead’ i en ansøgning, så kommer vi ikke til at give penge til det,” siger Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden.
Afventer udspil
Interesseorganisationen Danske Universiteter tog for et par uger siden imod en opfordring fra Villum Fonden om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel, der har skabt en transparent og ensartet opgørelse af overheads på universiteterne i Sverige. Den model medførte, at flere private fonde er gået med til at dække overheadomkostninger.
Villum Fonden er en af de fonde, der allerede dækker en del af de følgeomkostninger, som fondsfinansierede forskningsprojekter trækker med sig.
Også Helsefonden bevilger i forvejen overheadpenge efter en praksis, der har været gældende i en årrække.
”Vi dækker en del af overhead, fordi der er nogle følgeomkostninger med forskningsbevillingerne. Forskningsinstitutionerne skal jo nogle gange huse forskerne ud over deres sædvanlige personale. Derfor dækker vi overhead efter et konkret skøn, på hospitalerne er det typisk 20 pct.,” siger direktør i Helsefonden Hanne Jervild.
Carlsbergfondet er derimod en af de fonde, der har en restriktiv politik på området. Fonden dækker hverken ikke-videnskabeligt personale, overhead eller administrationsgebyrer.
Gennem fondens sekretariat har vi spurgt bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, om en ensartet og transparent opgørelsesmetode på universiteterne kunne ændre fondens politik for dækning af overhead.
Men Flemming Besenbacher ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere problemstillingen.
Samme melding kommer fra landets største fond, Novo Nordisk Fonden, som sidste år uddelte 1,2 mia. kr. i forskningsbevillinger.
”Bolden ligger hos universiteterne. Vi kan ikke kommentere på noget, før der ligger et konkret udspil,” oplyser Head of Communications and Stakeholder relations, Steffen Lüders.
Det har heller ikke været muligt at få Aarhus Universitets Forskningsfond til at kommentere, hvorvidt fonden har mulighed for at ændre sin politik for dækning af overheadomkostninger, hvis disse fremover kan opgøres ensartet og udspecificeret i forhold til de konkrete projekter.
Fondenes besværligheder med at håndtere ønsket om at få fondsmidler, som dækker mere end de direkte projektomkostninger, skyldes blandt andet, at overheadpenge er et relativt nyt og udansk element i dansk fondstradition. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund i artiklen Fondsforsker: overheadpenge er en bastard i dansk fondstradition.
Kravet, om at private fonde skal betale for overhead, udspringer oprindeligt fra en finansministeriel reduktion af universiteternes grundbevillinger. Som et led i besparelserne blev det besluttet at kompensere universiteterne ved at indføre en fast procentvis overheadtakst i tillæg til bevillinger fra de statslige forskningsfonde, Danmarks Grundforskningsfond og Innovationsfonden.
”Med den overheadprocent i hånden vender universiteterne sig til de private fonde og siger, nu skal I også betale en fast procent i overhead. Men fondenes fundatser er jo ikke blevet ændret, og desuden kan fondene jo almindeligvis ikke dække noget, som er uklart og uspecificeret,” siger Anker Brink Lund.
Nyt beregningsgrundlag i regioner
Også på landets hospitaler er der kommet ekstra fokus på omkostningsprincipper og overhead. Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med 1-2 repræsentanter fra hver region, som skal udarbejde et ensartet beregningsgrundlag for de fremtidige regionale overheadopkrævninger ved eksterne forskningsmidler. Dette arbejde blev igangsat på foranledning af Rigsrevisionen, som i forbindelse med en sag om misbrug af forskningsmidler, konstaterede, at hospitalerne ikke fik dækning for de fulde omkostninger ved at bedrive eksternt finansieret forskning.
Danske Regioner har overfor Rigsrevisionen oplyst, at alle regioner ventes at have vedtaget fordelingsnøgler og en praksis for opkrævning af overhead i løbet af 2017.
Denne regnskabslogik mærkes allerede på hospitalerne i Region Hovedstaden. Her har forskerne på regionens hospitaler hidtil ikke søgt om overheadpenge fra private fonde. Det fortæller næstformand i Forskningsrådet på Herlev og Gentofte Hospital, professor Inge Marie Svane.
”Men det ændrede sig sidste år, da der pludselig kom et meget stort fokus fra regionsledelsen side. Det skyldtes, at Rigsrevisionen gjorde opmærksom på, at regionen ikke fik dækket udgifterne ved eksternt finansieret forskning, og at der manglede overhead for administration,” siger Inge Marie Svane, der er centerleder og overlæge på Center for Cancer Immunterapi, Onkologisk og Hæmatologisk afdeling på Herlev Hospital og Københavns Universitet.
Problemstillingen udsprang af de kliniske studier, som bliver udført for medicinalindustrien. Regionsledelsen besluttede før jul, at hospitalerne i regionen skulle opkræve 15 pct. overhead fra industrien, fortæller Inge Marie Svane.
”Samtidig påførte regionen os den forpligtelse, at vi også skulle afgive 15 pct. af alle vores forskningsmidler fra private fonde til en stor kasse på hospitalet. Det blev der meget polemik om fra forskernes side, fordi regionen indførte det med tilbagevirkende kraft, hvilket jo ikke kan lade sig gøre. Desuden er der mange fonde, der ikke giver til overhead og dermed tog regionen jo reelt 15 pct. fra vores bevillinger, som var øremærkede lønninger,” siger hun.
Regionsledelsen lyttede dog til kritikken, og løsningen blev, at forskerne nu er forpligtede til at søge om 15 pct. overhead, men får de dem ikke fra fondene, vil regionen afstå fra at opkræve dem.
”Jeg kan godt forstå, hvis fondene synes det er mærkeligt, at de skal dække overhead på et hospital, som jo er et kæmpe apparat med meget store budgetter. Man må jo forvente at den slags omkostninger er noget det offentlige byder ind med, når nu de private fonde bidrager med at rejse penge til offentlig forskning,” siger Inge Marie Svane.
Ud over Helsefonden, Villum Fonden og Velux Fonden giver også Trygfonden tilskud til universiteternes indirekte omkostninger. Trygfonden, der sidste år uddelte for ca. 55 mio. kr. til forskningsprojekter, betaler op til fem procent af bevillingen.
