Hvilken betydning har det egentlig for statens finanser, at fondes konsolideringsfradrag i 2016 blev sænket fra 25 pct. til 4 pct.? Det spørgsmål havde skatteminister Karsten Lauritzen oprindeligt lovet at få sit embedsapparat til at besvare i første halvdel af 2018. Men indtil videre har både minister og ministerium været tavse.
Men nu fortæller skatteministeren i et netop offentliggjort svar til Folketingets skatteudvalg, at evalueringen af konsolideringsfradraget er på trapperne, samt at fondene delvis selv er skyld i forsinkelsen. Han oplyser også, at fondenes skattebetalinger kommer til at spille en vigtig rolle i evalueringen.
Karsten Lauritzen svarer således Socialdemokratiets Jesper Petersen (S), at han “forventer at kunne orientere Skatteudvalget skriftligt om resultaterne af evalueringen i en nær fremtid.”
Videre forklarer Karsten Lauritzen, at “når evalueringen er blevet forsinket, skyldes det bl.a., at jeg har ønsket, at fondene blev hørt i processen, bl.a fordi de har sat spørgsmålstegn ved, hvordan merprovenuet beregnes. Hertil kommer, at jeg finder det hensigtsmæssigt, at fondenes skattebetalinger i 2017 også inddrages i evalueringen, så denne ikke alene bygger på tal for 2016. Fondenes skattebetalinger for 2017 blev endeligt opgjort i november 2018.”
PwC: Man må undre sig
Hos konsulenthuset PwC undrer partner og direktør Kim Füchsel sig over, at skatteministeren nu vil gøre fondenes skattebetalinger til en del af den kommende evaluering:
"Fondenes faktiske skattebetalinger er i mine øjne ikke direkte relevante for den kommende evaluering. Men det vælger Skatteministeriet jo så at gøre dem til frem for at fokusere på den provenuberegning, som man lagde til grund for lovændringen i sin tid. Jeg skal ikke gætte på hvorfor, og vi har også undret os,” siger Kim Füchsel.
Han understreger, at fondenes faktiske skattebetalinger i det enkelte år kun meget løseligt hænger sammen med de provenuberegninger, som lovændringen omhandler:
Hvis man ville have fondene til at betale skat, så skulle man have vedtaget et helt andet lovforslag.
Kim Füchsel – partner og direktør, PwC
"Hvis man forestiller sig almindelige selskaber, så laver man jo også her provenuberegninger, hver gang man f.eks. ændrer på afskrivningsregler. Men man sidder jo ikke og sammenligner, hvad danske selskaber betalte det ene år over for det andet år og prøver at gætte på, om forskellen skyldes effekten af den lovændring, man har lavet. Der er jo tusinder af andre ting, der påvirker fondenes forhold og skattebetalinger," siger Kim Füchsel.
Kim Füchsel hæfter sig videre ved, at Skatteministeriet med sin interesse for fondenes skattebetalinger tilsyneladende har skiftet fokus siden vedtagelsen af loven om nedsættelsen af konsolideringsfradraget:
"Hvis man ville have fondene til at betale skat, så skulle man have vedtaget et helt andet lovforslag. Så havde der ikke været grund til at gøre det meget kompliceret, hvad det jo i virkeligheden er. Så kunne man bare have skrevet i lovforslaget, at man ville have 200 mio. kr. mere i skat fra fondene. Men det gjorde man jo ikke. Og jeg gætter på, at man i Skatteministeriet godt ved, at sådan kan man ikke vedtage lovgivning. Det ville være en noget mere radikal måde at gøre det på," siger Kim Füchsel.
Endelig undrer han sig også over, at Skatteministeriet ikke fokuserer mere på fondenes uddelingsniveau, når uddelingerne også giver staten et provenu:
"Selvfølgelig er det fristende at sige, at når man gerne vil have et provenu fra fondene, så kigger man også på skattebetalingerne. Men mig bekendt er det ikke sket før, at man evaluerer en skattelov på det grundlag. Og det kan heller ikke have været Skatteministeriet ubekendt, at det ikke er meningen, at fonde skal betale skat. Fonde skal jo uddele penge, og så længe de uddeler penge, så skal de ikke betale skat, men bidrager alligevel indirekte med et skatteprovenu idet modtagerne ofte betaler skat,” siger Kim Füchsel.
Sagen om konsolideringsfradraget kort
At fondene får et konsolideringsfradrag betyder i korte træk, at de er berettiget til et skattefradrag for uddelinger, som overstiger det uddelte beløb. Indtil 2016 kunne en fond således fradrage 125 kroner, når den uddelte 100 kroner. I 2016 blev fradraget reduceret, så en uddeling på 100 kroner udløste et fradrag på 104 kroner.
Baggrunden for lovændringen var et politisk ønske om at finde et merprovenu til statens finanser på 200 mio. kr. årligt. Myndighederne vurderede ved overslagsberegninger, at provenuet på 200 mio. kr. krævede den beskrevne reducering af konsolideringsfradraget fra 25 pct. til 4 pct.
Men ifølge beregninger fra konsulenthuset PwC offentliggjort i efteråret 2018 betyder reduceringen af konsolideringsfradraget, at fondene reelt har bidraget med mere end 400 mio. kr. årligt til statens finanser. Beregningerne er baseret på fondenes faktiske aktiviteter og er ifølge PwC lavet ud fra samme forudsætninger, som skatteministeriet lagde til grund for sine provenuberegninger op til lovforslaget L71.
På baggrund af analysen efterlyser fondene, at konsolideringsfradraget igen justeres til 15 pct. for at ramme det politisk bestemte merprovenu på 200 mio. kr. Ellers går det hårdt ud over uddelingsniveauet, mener flere fonde.
Dokumentation: Læs Karsten Lauritzens svar på Jesper Petersens spørgsmål her (pdf).