På den ene side har Københavns Universitet en investeringspolitik, som betyder, at man ikke sætter sine penge i tobak, våben, olie eller gas, herunder i A.P. Møller - Mærsk-aktier. På den anden side bliver der sagt et taknemligt ja tak, når A.P. Møller Fonden, hvis midler blandt andet kommer fra A.P. Møller - Mærsk-aktier, leverer en stor pose penge.
Sådan kan man trække linjerne op, når det handler om den bemærkelsesværdigt store donation på 166 mio. kr., som A.P. Møller Fonden netop har tildelt udstillingerne på det nye Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Udstillingerne på museet, som slår dørene op i 2022, skal blandt andet have fokus på menneskeskabte klimaforandringer.
For under to år siden, den 25. oktober 2016, vedtog Københavns Universitets bestyrelse en ‘etisk investeringspolitik’ efter pres fra blandt andet godt 100 ansatte på universitetet, som havde deltaget i en underskriftindsamling for at protestere mod KU-toppens planlagte investeringsstrategi. Op til bestyrelsesmødet havde ledelsen ikke villet love at investere grønt og miljøvenligt, fordi det, som daværende bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen formulerede det over for Universitetsavisen, ”er illusorisk ikke at ville have noget med olie og benzin at gøre”.
Men på sit møde besluttede bestyrelsen enstemmigt at erklære, at universitetet bl.a. ikke vil sætte penge i virksomheder, hvor mere end fem procent af omsætningen ”stammer fra aktiviteter i form af eftersøgning, udvinding, raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) eller produkter til off-shore industri”. Sagt på lidt mere direkte dansk, som Universitetsavisen udtrykte det i sin overskrift dagen efter bestyrelsesmødet: 'KU dropper beskidte investeringer'.
Over for nyhedsbrevet Danmarks Fonde afviser den nuværende bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen, at der er et dilemma i på den ene side at sige ja tak til en donation til Statens Naturhistoriske Museum på 166 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden og på den anden at have en ”etisk investeringspolitik”, som blandt andet handler om ikke at ville sætte penge i virksomheder, hvor mere end fem procent af omsætningen stammer fra olie og gas.
”Det er rigtigt, at Københavns Universitet har en etisk investeringspolitik, hvor vi undgår investeringer i f.eks. våben, tobak og spil og investerer så grønt som muligt. Vores formue vil dog fortsat bl.a. være placeret i mange brancher og virksomheder, som er afhængige af olie og benzin. Alt andet er en illusion,” skriver Mads Krogsgaard Thomsen i sit svar til Danmarks Fonde.
Han pointerer, at A.P. Møller som firma har opereret inden for dansk og international lov og i en årrække har været valgt af den danske stat som en samarbejdspartner.
”Vi er meget glade for og stolte af at modtage fondens donation,” fastslår Mads Krogsgaard Thomsen, der har siddet i universitets bestyrelse siden 2012, det seneste år som formand.
Giver olieindustrien mulighed for grønvask
Lektor Julie Uldam fra Copenhagen Business School (CBS), som blandt andet forsker i CSR og klimaforandringer og i virksomheders omdømme, karakteriserer sagen som et paradoks.
”I forhold til Københavns Universitet er der helt klart et paradoks i på den ene side at sige ‘Vi vil kun investere grønt’, men på den anden side gerne at ville modtage en donation fra nogen, som bestemt ikke er grønne,” siger Julie Uldam.
CBS-forskeren drager paralleller til tidligere sager fra England, hvor olieindustrien har sponsoreret museer og udstillinger. Protesterne var således højlydte, da olieselskabet BP skød sponsorpenge ind i Tate Britain-kunstmuseet i London i 2010, og endnu mere massive, da Shell i perioden 2010-15 sponsorerede udstillinger om klima og klimaforandringer på Science Museum i London.
”I England gik kritikken blandt andet på, at museerne og kulturinstitutionerne blev brugt af olieindustrien til at grønvaske deres image, så de fremstod som legitime samfundsaktører og som nogen, der interesserer sig for det samfund, de opererer i – samtidig med at de foretager olie- og gasudvinding, som bestemt ikke er grønt. Mange mente, at det var forkert af museerne i London at sige ja tak til den slags sponsorater og donationer for dermed at give firmaerne en grønvaskningsmulighed,” forklarer Julie Uldam.
Ikke fuldstændigt ophør med investering i fossil energi
Selvom Københavns Universitets bestyrelsesformand ikke ser noget paradoks mellem investerings- og fundraising-politikken, understreger Mads Krogsgaard Thomsen, at bestyrelsen i forbindelse med fondsdonationer ”naturligvis ser på betingelserne og hvor midlerne kommer fra.”
”Næsten alle brancher er ved at lave en grøn omstilling, og A.P. Møller arbejder f.eks. i øjeblikket med at bore efter grøn fjernvarme. A.P. Møller Fonden har gennem tiden hjulpet Københavns Universitet med en række projekter, senest tårnet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og aktuelt midler til udstillinger på det kommende Statens Naturhistoriske Museum. Disse donationer er ubetinget til gavn for både universitetet og det danske samfund. Donationerne lægger grund for forskningsresultater, der er til gavn for hele verden,” siger KU-formanden.
Han erklærer sig samtidig enig med sin forgænger på formandsposten, Nils Strandberg Pedersen, i betragtningen om, at det er illusorisk ikke at ville have noget med olie og benzin at gøre.
”Ja, det er jeg enig i. Vi vil investere så klogt som muligt, og vi påvirker markedet via den måde, vi investerer på. Vores investeringspolitik indebærer ikke et fuldstændigt ophør med investering i fossil energi, da vi accepterer, at en mindre del af investeringerne må ske i fossil energi. Via forskningen og uddannelser lægger vi grundlaget for nye grønne teknologier og at man får mere energi ud af den olie, vi bruger. Det er et faktum, at Danmark kommer til at bruge fossil energi i en årrække, inden andre energiformer kan afløse eksempelvis olie. Men industrien må låne kapitalen et andet sted end gennem KU’s investeringer i markedet,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, har også af nyhedsbrevet Danmarks Fonde fået mulighed for at kommentere, om han i lyset af bevillingen til Danmarks Naturhistoriske Museum ser et dilemma mellem KU´s investerings- og fundraising-politik. I en e-mail er hans svar på spørgsmålet dette:
”Når fondens bestyrelse træffer afgørelse om bevillinger, er grundlaget for beslutningen en vurdering af ansøgningens kvalitet, lødighed og perspektiv samt af projektets almennyttige betydning og muligheden for at realisere de opstillede mål.”
Ifølge Julie Uldam handler problemstillingen helt grundlæggende ikke kun om moral og etik, men også om kultur- og uddannelsesinstitutioners økonomi.
”Man behøver ikke kende særlig meget til universiteters økonomi for at vide, at Københavns Universitet aldrig nogensinde ville have råd til udstillinger i sådan en størrelsesorden uden denne slags donationer. Så det handler også om, at universiteter og alle mulige andre kultur- og uddannelsesinstitutioner er sat i en situation, hvor det kan være nødvendigt at sige ja tak til nogle donationer. Man har ikke råd til at være selektiv,” siger CBS-forskeren.
Århundredets mulighed for at udbrede viden
I den pressemeddelelse om den 166 mio. kr. store donation, som Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet udsendte 31. august, blev udstillingernes særlige fokus på klima og klimaforandringer betonet. Museumsdirektør Peter C. Kjærgaard var således citeret for, at de seneste års store udsving i vejret for alvor har fået manges øjne op for, at menneskeskabte klimaforandringer er en realitet.
”Men hvordan forholder vi os til det? På Statens Naturhistoriske Museum vil vi gå forrest og sørge for at demokratisere videnskaben, så vigtig viden stilles til rådighed for alle. Med den store og meget generøse donation fra A.P. Møller Fonden har vi nu fået århundredets mulighed for at gøre netop det på det nye museum,” lød det fra Peter C. Kjærgaard i pressemeddelelsen.
Svaret er dog et klart ”nej” fra direktør Henrik Tvarnø, når nyhedsbrevet Danmarks Fonde spørger, om viden om og forskning i klimaforandringer er et nyt, særligt fokusområde for A.P. Møller Fonden?
”Fonden støtter meget bredt inden for sin fundats og arbejder i øvrigt som udgangspunkt uden øremærkede indsatsområder. Vores eneste særlige fokusområde er støtte til efteruddannelse af folkeskolens ansatte, som fonden i 2013 satte en milliard kroner af til,” skriver Henrik Tvarnø i en mail.
Om donationen
- Donationen på 166 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal støtter de permanente udstillinger på det nye Statens Naturhistoriske Museum.
- Omdrejningspunkt for udstillingerne bliver ‘Vores Planet’ med fokus på Jordens 4,5 mia. års historie og menneskets eget forhold til planeten.
- Museet kommer til at ligge i Botanisk Have i København og forventes at åbne for publikum i 2022.
- A.P. Møller Fonden er blandt de største i Danmark og har fra 2013 til 2017 bevilget støtte for 5,59 mia. kr.
– Har det i A.P. Møller Fondens optik gjort ansøgningen fra KU/Danmarks Naturhistoriske Museum særligt interessant og relevant, at et af omdrejningspunkterne for udstillingerne bliver viden om klima og klimaforandringer?
”Nej. Der indgår en række omdrejningspunkter for udstillingerne i det nye museum, og viden om klima er naturligt en del heraf. Men bevillingen er givet til den samlede udstilling, som favner meget bredt. Museets hidtidige styrke, den store publikumsinteresse, som også kendes fra udlandet, og de fremlagte, overbevisende og meget detaljerede, faglige visioner har været afgørende for fondens bevilling. Danmark bør have en førsteklasses naturhistorisk udstilling,” siger Henrik Tvarnø.