”Hvorfor giver folk deres virksomhed væk? Der er mange dogmer i økonomisk teori, der ikke passer til en fond.”
Det sagde professor Steen Thomsen, da han i sin tiltrædelsesforelæsning fortalte om visioner og muligheder for den forskning, som i de næste fem år bliver muliggjort af en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Copenhagen Business School (CBS) bidrager selv med 5 mio. kr.
For selvom fondsmodellen har mere end hundrede år på bagen, kæmper økonomer nemlig stadig med flere paradokser, som ikke passer med de grundlæggende adfærdsantagelser, som økonomisk videnskab bygger på.
Steen Thomsen vil blandt andet bruge en del af de nye forskningsressourcer på at blive endnu klogere på det særlige fondsperspektiv, som kobler langsigtet ejerskab og filantropi med kortsigtet profitmaksimering, forklarede professoren i en veloplagt og velbesøgt forelæsning i CBS’ auditorium i Porcelænshaven på Frederiksberg:
”Det med det langsigtede perspektiv er rigtig interessant. Fonde er jo i udgangspunktet evige. Og den kombination med det evige – det himmelske – og det verdslige – virksomhedsdriften. Det er spændende. Den underliggende konstruktion, hvor en fond ejer en virksomhed, er i virkeligheden et giftermål mellem himmel og helvede,” sagde professor Steen Thomsen og pegede på flere teoretiske aspekter:
”I økonomisk teori taler man om, at det er rigtig godt at sprede ejerskabet, for så spreder man risikoen. Men det er jo ikke det, fonde gør – de koncentrerer ejerskabet. Det er egentlig også lidt underligt.
Ægte børn af markedsøkonomien
Steen Thomsen har i en årrække undersøgt de danske erhvervsdrivende fonde som led i sin forskning indenfor corporate governance. Han er ofte blevet spurgt, om ikke erhvervsfondsmodellen i virkeligheden er et udtryk for en ny form for kapitalisme.
”Men det tror jeg faktisk er at trække den lidt for langt. For jeg tror i virkeligheden, at fonde er ægte børn af markedsøkonomien, forstået på den måde, at der bliver ikke stiftet ret mange virksomheder som fondsejede. Det, som fonde er rigtig gode til, er, at videreføre virksomhedsdriften. Hvorimod mange virksomhedsejere kikser i det med generationsskifter,” sagde Steen Thomsen.
Han vil i sin kommende forskning også inddrage resultater fra adfærdspsykologien for at prøve at belyse nogle af de grundlæggende spørgsmål ved det særlige uegennyttige fondsejerskab:
”Hvorfor gøre en kæmpe indsats, hvis man ikke får noget for det? Det er indlysende for de fleste, men for økonomer tager det altså lidt tid at forstå,” sagde han til morskab for tilhørerne.
”Jeg tror, en vigtig del af historien omkring fondsejerskab er, at fondsbestyrelserne og deres virksomheder ikke bare gør det for pengenes skyld. De gør det, fordi de identificerer sig med det. Det er vigtigt for dem.”
Impact og alternativ-betragtninger
Steen Thomsen pegede også på nogle af de problemer, der kunne tale for ikke at forske i erhvervsfonde.
”Et af dem er, at der faktisk ikke er så mange erhvervsdrivende fonde. I Danmark er der relativt mange. Men selv her er der i virkeligheden ikke ret mange. Man plejer at sige, at ud af de ca. 1.360 erhvervsdrivende fonde er der ca. 400 holdingfonde, der er ejer et datterselskab. Når man sorterer alle ejendomsselskaber fra, er der måske 200 rigtige virksomheder, der er ejet af fonde, og det er altså ikke ret mange, for vi har ca. 50.000 virksomheder i Danmark. Derfor er det også ret svært at få signifikans i materialet.”
Blandt andet derfor skal størstedelen af forskningen handle om udenlandske fonde. Derudover skal forskerholdet også se nærmere på et af de temaer, som ifølge Steen Thomsen optager Novo Nordisk Fonden meget.
”Vi skal også kigge på impact. Hvordan kan man sige noget om, hvordan det egentlig er gået med aktiviteterne? Og det gælder ikke kun uddelingerne, men faktisk også erhvervsdelen. Spørgsmålet er, hvordan måler vi impact. Vi mener ikke, vi kun kan kigge på kapitalen. Vi må se det bredere. Men hvordan operationaliserer vi det?”
Her pegede Steen Thomsen på muligheden for, at fondene kan lære af den måde, man arbejder inden for naturvidenskaben, hvor man måler effekt ved at bruge kontrolgrupper.
”Altså en gruppe får pillen, og den anden gruppe gør ikke.”
Derudover mener han, at der skal mere fokus på, hvad fondene alternativt kunne have fået ud af deres penge og han pegede på den måde, man vurderer projekter indenfor investeringsteorien:
”Her kan vi lære af kapitalmarkederne. Som virksomhed ser man på sit afkast og sætter det i forhold til det forventede afkast ud fra en given risikoprofil. Det er også en slags kontrolgruppe. Hele den alternativbetragtning er meget vigtig, når man regner impact, hvis vi gerne vil blive bedre til det, vi gør.”
”For det er jo klart, at hvis vi udfører en eller anden aktivitet, så har det en effekt. Men set fra et fondsledelsessynspunkt er det mest interessante spørgsmål, hvilken effekt vi kunne have fået, hvis vi havde brugt pengene lidt anderledes. Kunne vi have fået endnu mere ud af det. Det er vi nødt til at være lidt skarpere på.”
CBS: fonde skal tættere på forskningen
I forbindelse med forelæsningen og den efterfølgende reception var der indlæg fra værten – repræsenteret ved CBS’ nye rektor, Nikolaj Malchow-Møller. Fra donoren repræsenteret ved Novo Nordisk Fondens viceadministrerende direktør, Niels Peder Nielsen. Og fra den øvrige fondsbranche – repræsenteret af A.P. Møller Fondens direktør Henrik Tvarnø.
Et fælles omdrejningspunkt i alle tre indlæg var forholdet mellem Novo Nordisk Fonden som hoveddonor for professoratet og den uafhængige forskning i de erhvervsdrivende fonde.
Rektor for CBS lagde ud med at konstatere, at samarbejdet er et eksempel på noget af det han som nytiltrådt rektor vil arbejde for, at der kommer mere af.
”Jeg har meldt klart ud, at jeg ønsker at bringe fonde og virksomheder endnu tættere på forskningen her på CBS. Og det handler altså ikke kun om at trække penge ud af fondene. Nej, det handler også om at give forskere muligheden for at lade sig inspirere af den viden, der findes i virksomhederne og gøre dem til partnere og samskabere i relevante forskningsprojekter,” sagde Nikolaj Malchow-Møller.
”Som erhvervslivets universitet må det være en del af vores dna, vores raison d’être og vores samfundsmæssige legitimitet, at den forskning og undervisning, vi skaber, også skaber værdi for erhvervslivet og for samfundet.”
Derfor var han også glad for, at navnet for det nye professorat tydeligt indikerer samarbejdet mellem fond og forsker:
”Derfor glæder det mig meget, at Novo Nordisk Fonden har vurderet vores forskning inden for dette område så højt, at fonden ikke blot vil finansiere professoratet, men også at de vil lægge navn til det,” sagde rektor med henvisning til titlen på professoratet.
En titel som også Novo Nordisk Fonden er glad for, fordi der dermed er fuld åbenhed om finansieringen, fortalte viceadministrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Niels Peder Nielsen:
”Vi har været i dialog med Steen om, hvad vi skulle kalde professoratet. Han mente, vi skulle kalde det ‘Novo Nordisk Foundation Endowed Professorship in Enterprise Foundation Governance. Det syntes, vi var en god idé, for så var der ikke nogen uklarheder om hvem der havde betalt for hvad.”
Niels Peder Nielsen fortalte desuden om nogle af de områder, som fonden håber, at den nye forskning kan kaste mere lys over.
”Hvordan kan fonde sikre, at der er en samlet vision og samlet charter for både vores uddelingsaktiviteter og vores erhvervsaktiviteter. Hvordan kan vi sikre, at vi har legitimitet i forhold til begge dele samtidig: På den ene side af ligningen er vi en profitsøgende kapitalist samtidig med, at vi på den anden side af ligningen arbejder på værdier, der måske er mere balancerede. Og hvordan sikrer vi, at de to ting ikke kommer i modstrid med hinanden,” sagde Niels Peder Nielsen.
Ingen elefant i rummet
A.P. Møller Fondens direktør Henrik Tvarnø var blevet bedt om at holde en tale med kant i anledning af Steen Thomsens tiltrædelse. Han lagde ud med at fortælle, at han havde rystet en smule bekymret på hovedet, da han hørte om Steen Thomsens nye forskerstilling:
”Hvordan tør du vove at forlade et sikkert og veldefineret offentligt universitetsprofessorat til fordel for et privat finansieret professorat finansieret af Novo Nordisk Fonden? Vil Steen ikke risikere at miste sit gode ry og sin kollegiale anseelse, når nu han kan mistænkes for, med eller uden føje, at producere forskning der stiller fondene i et mere positivt lys end der er grundlag for,” spurgte Henrik Tvarnø og gav selv svaret.
”Når jeg overhovedet tør nævne dette, er det naturligvis fordi, at jeg vil argumentere for, at der i dette tilfælde ikke er nogen reel risiko. Det skyldes for det første, at Steen er en uhyre anerkendt forsker, der gennem et snart langt forskerliv har erhvervet sig en omfattende viden om fonde og fondsejede virksomheder. Og har demonstreret, at han ikke bare kan balancere på en knivsæg, men først og fremmest søge efter empiri og lade denne tale for sig selv.”
”Steen er ikke bange for at konkludere på en måde, der bestemt kan opfattes kritisk eller retningsangivende for eksempelvis de erhvervsdrivende fondene eller deres underliggende selskaber,” sagde Henrik Tvarnø.
Han pegede desuden på den omfattende forskning, som Steen Thomsen allerede har fået publiceret gennem en længere periode, hvor han har været understøttet af en række danske fonde, der finansierede hans første projekt om fondsejede virksomheder.
”Jeg tør derfor godt formode, at vi også i fremtiden vil høre kritisk, men indsigtsfuld tale om fondssystemet og dets styrker. Der er ikke nogen elefant i rummet. Og det er rart at kunne konstatere,” sagde Henrik Tvarnø.
