Når alle seks bestyrelsesmedlemmer sætter sig til rette om bordet i Bikubenfondens bestyrelseslokale, så er mænd og kvinder helt ligeligt repræsenteret – tre af hvert køn. På det punkt flugter fondens bestyrelsessammensætning således fornemt med Anbefalingerne for god Fondsledelse. Ifølge anbefalingerne bør de erhvervsdrivende fonde sammensætte bestyrelser, der sikrer mangfoldighed ”i relation til bl.a. erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn.” En sådan mangfoldighed ”kan øge kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen,” hedder det videre.
Og sammenlignet med de store danske virksomheder generelt, så er de erhvervsdrivende fonde dukse, når det kommer til bestyrelsernes kønsfordeling. På en række parametre har fondsbestyrelserne således en væsentligt mere ligelig fordeling af kvinder og mænd.
Det første punkt handler om den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelsen. I de 100 største danske erhvervsdrivende fonde målt på egenkapital ligger den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelsen på 28 procent, mens andelen af kvinder i bestyrelsen i de store virksomheder til sammenligning ligger omkring 15-17 procent – eller omkring 20 procent, hvis bestyrelser med medarbejdervalgte repræsentanter medregnes. Med andre ord har fondene i snit mellem halvanden og to gange flere kvinder i bestyrelserne end de store virksomheder.
Andet punkt handler om antallet af bestyrelser, der udelukkende består af mænd. Sådanne bestyrelser findes der også væsentligt færre af blandt de erhvervsdrivende fonde. I de 200 største børsnoterede selskaber består 35 procent af bestyrelserne udelukkende af mænd, mens det kun gælder for 23 procent af bestyrelserne hos de 100 største erhvervsdrivende fonde målt på egenkapital.
Som det tredje punkt har fondene også langt oftere en såkaldt ligelig fordeling mellem kønnene i bestyrelserne. En ’ligelig fordeling’ betyder, at der ikke er markant overvægt af enten mænd eller kvinder i bestyrelserne. En sådan fordeling findes hos 54 procent af de 100 største erhvervsdrivende fonde, mens en stikprøve foretaget af Erhvervsstyrelsen i 2016 viste, at det kun var tilfældet for ca. 33 procent af bestyrelserne hos de store virksomheder generelt. I 2015 var tallet for virksomhederne 30 procent, og i 2014 var det 25 procent.
Forsker: Fonde har muligvis et bredere værdisæt
Professor Sara Louise Muhr fra Copenhagen Business School forsker i spørgsmål om køn og identitet i erhvervslivet. Hun peger på, at de store virksomheders bestyrelser måske forfordeler kvinder af kulturelle årsager.
”Når vi kigger på de private virksomheder, så findes der ofte nogle stereotyper i form af bias, strukturer og historiske kulturer. Alle studier lavet specifikt i private virksomheder viser for eksempel, at kvinder bliver undervurderet i forhold til deres evner. F.eks. viser klassiske CV-studier, at hvis man sender samme CV ud, og lader folk bedømme det, så er der systematisk forskel på bedømmelserne afhængig af, om der øverst på CV’et står en kvindes navn eller en mands navn,” fortæller Muhr.
Sara Louise Muhr forklarer videre, at de mest benyttede forklaringer på den lave andel af kvinder i virksomhedernes ledelser og bestyrelser ikke holder vand.
”Når man ser generelt på repræsentation af kvinder i ledelser og bestyrelser, så findes der tre klassiske forklaringsmodeller for, hvorfor der ofte er langt imellem kvinderne. Nemlig at kvinder ikke kan lede, at de ikke vil lede, eller at der ikke er kvinder nok at vælge imellem. Men alle tre forklaringer er blevet modbevist gang på gang. Kvinderne får f.eks. typisk bedre karakterer end mænd på de højere læreanstalter, og hver gang virksomhederne laver undersøgelser af ambitionsniveau, så scorer kvinderne lige så højt som mændene. En bedre forklaringsmodel er derfor, at vi har nogle kønnede magtstrukturer og nogle ubevidste fordomme, som gør, at kvinder ikke kommer så højt op i magthierarkierne,” vurderer Muhr.
Hun understreger videre, at fondsbestyrelsernes højere grad af ligestilling mellem kønnene er tegn på, at virksomhederne måske kan lære noget af fondene.
”Forskellene er næsten for store til, at der blot kan være tale om tilfældigheder. Det tyder på, at fondene på en eller anden måde må have knækket en kode. Der kan være tale om, at der i fondene er en social bevidsthed, som ikke på samme måde er til stede i andre private virksomheder. Jeg kunne forestille mig, at fondene har en lidt mere socialt accepteret opmærksomhed omkring det faktum, at vi ikke er neutrale i vores bedømmelser af kompetencer. Derfor skal vi også se noget mere på de processer, som virksomheder og fonde bruger til at finde nye bestyrelsesmedlemmer, og her kunne det være interessant at se på, om fondene gør noget anderledes end de private virksomheder.”
Selvom Sara Louise Muhr peger på, at udvælgelsesprocesserne er vigtige for den samlede fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen, så mener hun dog også, at fondenes enkelte bestyrelsesformænd eller -medlemmer kan have stor indflydelse.
”Nogle gange sidder der jo én, som er enormt bevidst om problemet. Og så får man en såkaldt ripple effect, hvor opmærksomheden omkring problemet spreder sig som ringe i vandet i de kredse, som vedkommende bevæger sig i. Det kan igen give anledning til at justere på udvælgelsesprocesserne, så tingene smitter af på hinanden.”
Før i tiden hørte man ofte en påstand om, at der ikke fandtes nogen kompetente kvinder, men det er jo noget vrøvl.
Anne Broeng – bestyrelsesmedlem i Bikubenfonden
Bestyrelsesmedlem: Kompetencer kommer i første række
Én af de tre kvinder i Bikubenfondens bestyrelse er Anne Broeng, der er medlem af otte bestyrelser i både fonde og virksomheder. Hun oplever ikke umiddelbart, at fonde i højere grad end virksomheder fokuserer på at opnå en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Hendes erfaring er, at kompetencerne i begge tilfælde er det centrale, når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer.
”I Bikubenfonden vidste vi, at vi havde brug for nogle bestemte kompetencer i bestyrelsen, da vi skulle have nye medlemmer. Et felt blev afsøgt, og vi endte med at udpege en mand og en kvinde, som erstattede to mænd. Fordi dér fandt vi kandidaterne med de bedste kompetencer. Selvfølgelig skeler man til, at man skal have en balance mellem kønnene. Men de fleste steder kigger man efter kandidaterne med de bedste kompetencer,” forklarer Broeng.
Hun mener heller ikke, at nutidens virksomheder overser kvinder systematisk i udvælgelsesprocessen, men sådan har det ikke altid været:
”Det er klart, at nogle steder kan der være en bias forstået på den måde, at man vælger blandt dem, man kender. Og det er jo så typisk mænd, der kender nogle andre mænd. Men det handler også om at få et balanceret felt at vælge fra, og det er man efter min mening blevet meget bedre til at sikre. Før i tiden hørte man ofte en påstand om, at der ikke fandtes nogen kompetente kvinder, men det er jo noget vrøvl. For det er der alle steder. Så det er også noget med at åbne feltet op og kigge på bredden i det. Og der er i øvrigt ikke nogen kvinder, der vil vælges, fordi de er kvinder. Forhåbentlig bliver man valgt, fordi man har de rette kompetencer,” siger Anne Broeng.
Hvor Sara Louise Muhr især peger på, at fondene via deres udvælgelsesprocesser og kultur muligvis er bedre til at sikre, at kvinder bliver repræsenteret i udvælgelsesprocessen, så spiller det i Broengs erfaring en større rolle, at f.eks. bestyrelsesformanden selv har fokus på området. En mulig forklaring som Muhr også nævner.
”Jeg har ikke noget grundlag for at sige, at man hos fondene er bedre til at åbne feltet op via anderledes udvælgelsesprocesser. I forhold til de virksomheder jeg kender, er fondene ikke nødvendigvis bedre til at brede feltet ud. Det hænger meget på bestyrelsesformanden og nomineringsudvalget, hvordan man får tegnet feltet.”
Anne Broeng mener i øvrigt, at en bestyrelse først og fremmest bør sammensættes, så den har en robust repræsentation af vigtige perspektiver og kompetencer, der kan skabe en kvalificeret diskussion af virksomhedens udfordringer.
”Min erfaring er, at hvis det skal gøre en forskel, så skal der være mere end én kvinde. Der skal gerne være flere, som har de enkelte kompetencer. Det giver den bedste diskussion. Det at være kvinde er jo selvfølgelig ikke en kompetence, men det giver et andet perspektiv i diskussionerne. Vi vil i Bikubenfonden gerne have diversitet, men det vigtige er at få bestyrelsesmedlemmer med de rigtige kompetencer,” slutter Anne Broeng.
Kønsfordeling i de 100 største erhvervsdrivende fondes bestyrelser
| Fond | Antal mænd | Antal kvinder | Andel kvinder | Ligelig kønsfordeling? |
|---|---|---|---|---|
| A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal | 4 | 2 | 33% | Ja |
| Carlsbergfondet | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Leo Fondet | 7 | 4 | 36% | Ja |
| Augustinus Fonden | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Poul Due Jensens Fond | 6 | 6 | 50% | Ja |
| Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Novo Nordisk Fonden | 6 | 3 | 33% | Ja |
| The Lego Foundation / Lego Fonden | 4 | 2 | 33% | Ja |
| Lundbeckfonden | 9 | 2 | 18% | Nej |
| BRFfonden | 3 | 2 | 40% | Ja |
| Nordea-fonden | 5 | 3 | 38% | Ja |
| William Demants og Hustru Ida Emilies Fond (Oticon Fonden) | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Lauritzen Fonden | 7 | 2 | 22% | Nej |
| Hempel Foundation | 6 | 3 | 33% | Ja |
| Aarhus Universitets Forskningsfond | 8 | 2 | 20% | Nej |
| KFI Erhvervsdrivende Fond | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Knud Højgaards Fond | 8 | 1 | 11% | Nej |
| Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsens Mindefond | 5 | 0 | 0% | Nej |
| Aase og Ejnar Danielsens Fond | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Rambøll Fonden | 8 | 4 | 33% | Ja |
| Egmont Fonden | 6 | 3 | 33% | Ja |
| Industriens Fond | 4 | 2 | 33% | Ja |
| Det Obelske Familiefond | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Elsass Fonden | 4 | 5 | 56% | Ja |
| Bitten & Mads Clausens Fond | 6 | 2 | 25% | Nej |
| Spar Nord Fonden | 5 | 3 | 38% | Ja |
| CO-ROS Fond | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Færchfonden | 3 | 5 | 63% | Ja |
| C.L. Davids Fond og Samling | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Entreprenør Marius Pedersens Fond | 6 | 0 | 0% | Nej |
| Schou-Fondet | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Bikubenfonden | 3 | 3 | 50% | Ja |
| Claus Sørensens Fond | 5 | 2 | 29% | Nej |
| Frederiksberg Boligfond | 6 | 3 | 33% | Ja |
| Allerfonden | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Det danske Hedeselskab | 5 | 4 | 44% | Ja |
| Aage V. Jensen Naturfond | 2 | 3 | 60% | Ja |
| Gerda og Victor B. Strands Fond | 6 | 2 | 25% | Nej |
| Christian Nielsens Fond | 4 | 2 | 33% | Ja |
| Margot og Thorvald Dreyers Fond | 2 | 2 | 50% | Ja |
| Gudbjörg og Ejnar Honorés Fond | 3 | 3 | 50% | Ja |
| Stiftelsen Sorø Akademi | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Stibo-Fonden | 4 | 0 | 0% | Nej |
| Fonden Tietgenkollegiet | 3 | 2 | 40% | Ja |
| Fonden Musikkens Hus i Nordjylland | 5 | 2 | 29% | Nej |
| KrogagerFonden | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Fonden For Sparekassen Himmerland | 5 | 1 | 17% | Nej |
| Otto Mønsteds Fond | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Fonden Sydfyns Elforsyning | 8 | 1 | 11% | Nej |
| Axel Pitzner Fonden | 4 | 0 | 0% | Nej |
| Thomas B. Thriges Fond | 5 | 0 | 0% | Nej |
| Kraks Fond | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Svend Andersen Fonden | 4 | 2 | 33% | Ja |
| Axel Muusfeldts Fond | 6 | 3 | 33% | Ja |
| Tømmerhandler Johannes Fogs Fond | 4 | 5 | 56% | Ja |
| Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond | 1 | 2 | 67% | Ja |
| Bevica Fonden | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Spar Vest Fonden | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Den Danske Forskningsfond | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Ann Birgitte og Niels Ørskov Christensens Familiefond | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Direktør K.W. Bruun og Hustrus Familiefond | 6 | 0 | 0% | Nej |
| Aalborg Stiftstidendes Fond | 6 | 3 | 33% | Ja |
| Fonden Campus Kollegiet | 5 | 1 | 17% | Nej |
| Frederik og Emma Kragh's Mindelegat | 4 | 0 | 0% | Nej |
| K.G. Fonden | 5 | 2 | 29% | Nej |
| Sportgoodsfonden | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Fonden for Fynske Bank | 6 | 0 | 0% | Nej |
| FrederiksbergFonden | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Ejnar og Meta Thorsens Fond | 3 | 3 | 50% | Ja |
| Bygningsfonden Den Blå Planet | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Fonden Langelands Elforsyning | 7 | 0 | 0% | Nej |
| C.A.C. Fonden | 4 | 0 | 0% | Nej |
| Etatsråd Johannes Theodorus Suhrs og Hustru Caroline Falchs Stiftelses Første Afdeling | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Heinrich og Laurine Jessens Fond | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Krista og Viggo Petersens Fond | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Isabellafonden | 5 | 4 | 44% | Ja |
| C.E. Jensens Fond | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Bent O. Jørgensens Fond | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Erik og Susanna Olesens Almenvelgørende Fond | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Kollegiefonden Bikuben | 3 | 1 | 25% | Ja |
| OJD Fonden | 1 | 2 | 67% | Ja |
| Fonden af 1. december 1997 | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Vallø Stift | 2 | 0 | 0% | Nej |
| Drostfonden | 2 | 2 | 50% | Ja |
| Peter og Emma Thomsens Legat | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Toyota-Fonden | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Johannes Jensen og Helle Mau Jensens Fond | 4 | 3 | 43% | Ja |
| Niras Fonden | 9 | 2 | 18% | Nej |
| Mica-Fonden | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Fabrikant Einar Willumsens Mindelegat | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Conrad og Sophus Fuglsangs Fond | 5 | 0 | 0% | Nej |
| Den Danske Naturfond | 4 | 3 | 43% | Ja |
| Asta og Henry Kjeldsens Familiefond | 4 | 4 | 50% | Ja |
| Ellen & Carl Tafdrups Mindelegat. Oprettet af Advokat. Fru Sonja Tafdrup Rohbeck | 2 | 1 | 33% | Ja |
| Carlsen-Langes Legatstiftelse | 3 | 0 | 0% | Nej |
| Mads Eg Damgaards Familiefond | 4 | 1 | 20% | Nej |
| Vemmetofte Kloster | 3 | 1 | 25% | Ja |
| Blue Water Fonden | 5 | 2 | 29% | Nej |
| Else og Erik Jørgensens Familiefond | 3 | 0 | 0% | Nej |
| I ALT | 413 | 158 | 28% |
- Fondene i tabellen er de 100 største danske erhvervsdrivende fonde målt på bogført egenkapital.
- En ‘ligelig fordeling’ betyder, at der ikke er markant overvægt af enten mænd eller kvinder i bestyrelserne.
- Tabellen er opgjort pr. 1. oktober 2018.
