De rager sjældent op. Til gengæld udgør de små og mellemstore fonde et vigtigt bunddække i det danske fondslandskab.
Ifølge en helt ny analyse fra Fondenes Videnscenter udgør de små og mellemstore fonde nemlig langt hovedparten af de uddelende fonde. Derudover foretager de små og mellemstore fonde størstedelen af årets bevillinger.
Og det er vigtigt at holde sig for øje, når de store fonde og fondslignende foreninger tiltrækker offentlighedens opmærksomhed, siger Hanne Elisabeth Rasmussen, sekretariatschef i Fondenes Videnscenter:
“Både de store og små fonde er vigtige bidragsydere til samfundet med deres almennyttige bevillinger. Fokus er ofte på de store fonde og deres store bevillinger. Derfor bliver det nemt overset, hvor stor en betydning også de små og mellemstore fonde har, når de med rigtig mange små og mellemstore bevillinger støtter tusindvis af projekter og aktiviteter i hele landet,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Fondenes Videnscenters nye analyse bygger bl.a. på nærstudier af Danmarks Statistiks tal, fortæller Hanne Elisabeth Rasmussen:
“Med vores analyse om fondenes bevillinger i 2017 går vi dybere ned i Danmarks Statistiks tal, end det er blevet gjort tidligere. Vi har fået lavet en række særkørsler, og de gør, at vi kan kaste yderligere lys over fondenes og de filantropiske foreningers bidrag til samfundet,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Små fonde støtter oftere sociale formål
Den nye analyse går tæt på de i alt 4.629 fonde og fondslignende foreninger, der uddelte midler til almennyttige formål i 2017.
Analysen fokuserer både på de små, mellemstore og store fonde, der defineres som fonde, der i 2017 bevilgede under 1 mio. kr., mellem 1-5 mio. kr. og over 5 mio. kr. i 2017.
Den viser blandt andet, at 4.188 af de i alt 4.629 uddelende fonde bevilgede under 1 mio. kr. i 2017. Små fonde udgør dermed 90 pct. af det samlede antal uddelende fonde. Tilsammen tegnede de sig for 42 pct. af det samlede antal bevillinger, som beløbsmæssigt udgjorde 400 mio. kr. eller 2,3 pct. af de bevilgede midler.
De mellemstore fonde med bevillinger fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr. udgør med 6 pct. den næststørste gruppe af uddelende fonde. I alt var der 267 mellemstore fonde i 2017. De stod for 15 pct. af det samlede antal bevillinger, som beløbsmæssigt udgjorde 619 mio. kr. eller 3,6 pct. af de bevilgede midler.
Fondens bevillingsniveau
Fondens bevillingsniveau | Antal fonde | Antal bevillinger | Antal mio. kr. |
---|---|---|---|
0 kr. | 5.586 | ||
0-1 mio. kr. | 4.188 | 36.271 | 400 |
1-5 mio. kr. | 267 | 12.794 | 619 |
5-10 mio. kr. | 61 | 12.346 | 421 |
10-25 mio. kr | 58 | 3.082 | 855 |
25-50 mio. kr. | 10 | 574 | 357 |
50-100 mio. kr. | 19 | 9.983 | 1.350 |
100-500 mio. kr. | 22 | 10.443 | 4.509 |
500+ mio. kr. | 4 | 1.551 | 8.543 |
Total | 10.215 | 87.263 | 17.054 |
De små og mellemstore fonde tegner sig altså for 96 pct. af det samlede antal uddelende fonde, og gruppen udsender 56 pct. af det samlede antal bevillingsbreve. Selvom de beløbsmæssigt ikke kan følge de store fonde, så fylder de altså meget i fondslandskabet.
Og små fonde adskiller sig typisk også fra store fonde, fordi de små fonde typisk støtter andre formål, viser den nye analyse. Mens store fonde især støtter videnskabelige og kulturelle formål, så støtter de små og mellemstore fonde nemlig langt oftere sociale formål.
Antallet af fondsbevillinger til sociale formål er samtidig højere end til alle andre formål. I alt 43 pct. af det samlede antal bevillinger gik således i 2017 til sociale formål, men beløbsmæssigt går kun 6 pct. af fondsmidlerne til sociale formål, viser analysen fra Fondenes Videnscenter, der fylder i alt 34 sider og kan downloades her (pdf).
Værested: Fonde forbedrer vores grundservice
Det alkoholfri værested Den Blå Oase i Aabenraa var én af modtagerne af sociale fondsbevillinger i 2017. Pengene gik blandt andet til et nyt lydanlæg og et nyt gulv. Bevillingen til gulvet kom fra blandt andre BHJ Fonden, som i 2017 uddelte 2,4 mio. kr. på baggrund af godt 300 ansøgninger. Fonden et eksempel på dét, som den nye analyse betegner som en ‘mellemstor fond’, der i 2017 bevilgede mellem 1 og 5 mio. kr.
Robert Refslund-Nørgaard er leder af Den Blå Oase. Han fortæller, at de små og mellemstore fonde spiller en særlig rolle for værestedet:
“Vi er meget afhængige af de mindre fonde. Ofte har de små og lokale fonde nemlig større syn for drift end projekter, og det giver os en bedre platform at yde vores grundservice fra,” siger Robert Refslund-Nørgaard.
Et eksempel på en sådan donation er det nye gulv i Den Blå Oase. Det blev lagt efter en donation fra blandt andre BHJ Fonden. Selvom bevillingen på 40.000 kr. fra BHJ Fonden beløbsmæssigt er lille, så gør det nye gulv en stor forskel i hverdagen, understreger Robert Refslund-Nørgaard:
“Gulvet doneret fra BHJ Fonden og Sydbank skaber velvære i værestedet, hvor der dagligt kommer omkring 60 socialt udsatte. Vi har ikke mulighed for selv at lave investeringer via driften, og de store fonde prioriterer typisk ikke inventar. Alle – både ansatte, frivillige og brugere af Den Blå Oase – får daglig glæde og gavn af et flot gulv. Gode rammer skaber tryghed i at arbejde, hvor livet er svært,” siger Robert Refslund Nørgaard.
Landdistrikternes Fællesråd: Små fonde har ofte lokalt fokus
Steffen Damsgaard er formand for Landdistrikternes Fællesråd, der arbejder for at skabe vækst og udvikling decentralt i landet. Han oplever som Robert Refslund-Nørgaard, at de små fonde spiller en stor rolle lokalt:
"Når civilsamfundet går i gang med at skabe gode rammer for udviklingen i lokalsamfundene, så vil der være behov for at søge midler fra fonde, som ikke kun uddeler store beløb. Der er masser af projekter lokalt i landsbyerne, hvor man gerne vil i gang, men hvor det er afgørende, at man ikke kun er afhængig af, hvad de lokale borgere selv kan betale," siger Steffen Damsgaard.
Ifølge Steffen Damsgaard kan der være lettere adgang for lokalsamfundene til at søge midler hos de små fonde. I forhold til de større fonde har de nemlig ofte et lokalt fokus og bredere uddelingsformål:
"Mange af de lokale initiativer kan falde uden for de store fondes rammer. Her kan en lokal, mindre fond med andre formål måske være helt perfekt til at indfri behovet, så man kan rejse de sidste 20-40-50.000 kr. til at gennemføre en aktivitet, der kan gøre livet mere attraktivt i de mindre lokalsamfund."
Fondsregister ville styrke det lokale Danmark
Sammenlagt udgør landets mange små og mellemstore fonde en betydelig økonomisk reserve, der kan være med til at få lokale initiativer til at spire, mener Steffen Damsgaard. Og derfor vil han også gerne gøre det lettere for ansøgerne at finde frem til de små fonde, fortæller han:
"Set fra vores perspektiv har de små fonde en stor betydning. Men det kan være en udfordring, som vi også har mødt, at borgere ikke kan finde de små, lokale fonde. Det kan være svært at navigere i."
For at løse udfordringen mener Steffen Damsgaard, at et samlet fondsregister over landets små fonde kunne være et vigtigt værktøj:
Udvalgte tal fra analysen
- I alt 90 pct. af de uddelende fonde bevilgede hver under 1 mio. kr. i 2017. Tilsammen stod disse små fonde for 2,3 % af de bevilgede midler og 42 % af det samlede antal bevillinger.
- De små og mellemstore fonde tegner sig for det største antal bevillinger i 2017, nemlig 49.065 bevillinger ud af 87.263 – dvs. 56,2 % af alle bevillinger.
- De 200 største fonde bevilgede 95 % af alle midler i 2017, nemlig 16,1 mia. kr. Disse fonde stod for 92 % af udbetalingerne og for 44 % af det samlede antal bevillinger.
- De ti største fonde og fondslignende foreninger stod for 62 % af de samlede bevillinger i mio. kr., og stod for 50 % af udbetalingerne, men kun for 8 % af antallet af bevillinger.
- De 100 største fonde støttede især videnskab og kultur. De bevilgede henholdsvis 8,9 mia. kr. og 2 mia. kr. til disse formål svarende til 96 % og 93 % af den samlede fondsstøtte på områderne.
- Fondene foretog 13.587 flere bevillinger i 2017 end i 2016. Det svarer til en stigning på 18 %.
Læs hele analysen fra Fondenes Videnscenter her (pdf).
"At genindføre et fondsregister ud fra et perspektiv om, at det skal være synligt, hvilke fonde, der findes – både store og små, lokale med forankring i et geografisk område, så det giver det totale overblik. Det ville være en stor styrke. I Landdistrikternes Fællesråd bliver vi tit spurgt, hvor man kan søge fondsmidler til at supplere den lokale finansiering," siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
"Sådan en oversigt kunne være med til at gøre, at foreningslivet og civilsamfundet i flere lokalsamfund kunne gennemskue, hvad der findes af lokale, regionale og formålsbestemte fonde. Det må ikke blive for bureaukratisk for de små fonde, men hvis staten skaber et overblik på en god måde, så er vi bestemt tilhængere af det. Det ville give nye muligheder og skabe mere nytteværdi," slutter Steffen Damsgaard.