At teste nationalt eller ej. Og ikke mindst hvordan. Det er nogle af tidens presserende spørgsmål på folkeskoleområdet, som en række danske fonde i stigende grad har ambitioner om at styrke.
I den seneste tid er de nationale tests igen kommet under hård kritik for ikke at være i stand til at levere resultater i overensstemmelse med deres formål. De skulle ellers fungere som både et pædagogisk redskab, et styringsværktøj og en målestok til at undersøge effekten af indsatser på folkeskoleområdet som eksempelvis turboforløb. Men testene leverer ikke tilstrækkeligt på nogen af områderne, lyder det fra kritikerne.
Forsker: Stadig behov for nationale tests
Én af kritikerne er viceinstitutleder lektor, dr.phil. Christian Christrup Kjeldsen fra DPU, Aarhus Universitet. Han mener, at de nuværende nationale tests bør gentænkes. Og han mener også, at danske fonde potentielt har en vigtig rolle at spille i det arbejde.
– Christian Kjeldsen, bør de nuværende nationale tests ikke bare skrottes helt?
“Jeg mener, at der er behov for at have et værktøj for læreren i forbindelse med vedkommendes didaktiske arbejde og evalueringskultur. Og forældrene har også et legitimt ønske om at få tilbagemeldinger om elevens færdigheder. På nationalt plan er der også behov for at kunne følge med i skolens generelle udvikling. Derfor er der behov for en god national test. Men det er bare ikke den, vi har nu,” siger Christian Kjeldsen.
– Hvad skal der efter din mening ske i stedet?
“Mit forslag er, at de nationale tests så at sige bliver kørt i pitstop – autoriseret værksted. Her skal de ombygges til at være et redskab, som lærerne kan bruge til noget. Og som gør, at eleverne kan se en sammenhæng mellem det resultat, de får og deres egen oplevelse af deres faglige kunnen. Hvis du som elev er ret dygtig og har en solid tro på egne evner i faget og derefter får at vide, at du er langt under middel, så gør det jo noget ved dig. Og det er ikke i orden. Derfor fortjener eleverne også et pålideligt instrument,” siger Christian Kjeldsen og fortsætter:
“Derudover fortjener nationale og lokale politikere at få et instrument, så de kan følge med i skolens udvikling og have tiltro til billedet af udviklingen. Og sluttelig synes jeg, at den forskning, der bliver lavet med afsæt i de nationale tests, fortjener, at vi kan have tiltro til testens måleegenskaber. Så vi skal beholde ambitionen om de nationale tests. Men testen leverer ikke på ambitionen endnu,” siger Christian Kjeldsen.
Betal værkstedsregningen
De nuværende nationale tests har kostet i omegnen af 200 mio. kr. at udvikle og afvikle hvert år. Men med de rette kompetencer til at udvikle testene, kan investeringen have nytte for samfundet, og her kan fondene spille en vigtig rolle, mener Christian Kjeldsen
Min opfordring er, at fondene medvirker til at betale værkstedsregningen ved udviklingen af de nye nationale tests.
Christian Christrup Kjeldsen – dr.phil., viceinstitutleder og lektor, DPU, Aarhus Universitet.
– Du appellerer til fondene om at bidrage til det kommende arbejde med de nationale tests. Men hvordan kan de det?
“Fondene har en helt unik mulighed for at bidrage til udviklingen af et redskab til glæde for en af samfundets vigtigste institutioner, nemlig grundskolen. Så min opfordring er, at fondene medvirker til at betale værkstedsregningen ved udviklingen af de nye nationale tests, så vi kan være sikre på, at de både er pædagogisk anvendelige, at de er til glæde for forældre og elever, at de kan give gode indsigter i skolens samlede udvikling, og at de kan bruges til forskning på et solidt og pålideligt grundlag. Og det kan fondene være medvirkende til ved at bevilge midler til det her innovative udviklingsarbejde, der skal i gang,” siger Christian Kjeldsen.
– Fondene var ikke en del af udviklingsarbejdet, da de nuværende nationale tests blev udviklet i sin tid. Hvorfor skal de så være det nu?
“Hvis vi ikke har nogle midler, som er risikovillige til at udvikle og prøve nogle ting af inden for området og dermed blive klogere på at lave den gode nationale test, så kommer det simpelthen ikke til at ske. Vi har brug for den slags midler til at lave et udviklingsarbejde, som ikke ville blive lavet uden,” siger Christian Kjeldsen.
Et nationalt center for evaluering og test i grundskolen
– Hvordan skulle det udviklingsarbejde mere konkret håndteres?
“Dybest set synes jeg, at fondene kunne have en interesse i at etablere – måske i fællesskab – et nationalt center for evaluering og test i grundskolen, som udvikler gode tests og andre evalueringsværktøjer og forsker i både statistik og praksis med test. Der er simpelthen brug for, at vi får skabt et innovativt pædagogisk værksted til at udvikle de nationale tests og blive ved med at udvikle på de instrumenter, som vi bruger. Og det behøver ikke kun at være i grundskolen. Det kan også være andre steder i uddannelsessystemet, hvor der ligeledes er brug for relevante og pålidelige måleværktøjer,” siger Christian Kjeldsen og uddyber:
“I øjeblikket diskuterer man at give penge til universiteterne på baggrund af forskellige ideer om kvalitet. Sådan et center, gerne i tilknytning til Nationalt Center for Skoleforskning, kunne jo være med til at gøre, at det ikke alene bliver de forhåndenværende data eller de nemme indikatorer, der sætter dagsordenen for, hvad der skal måles på. Der er behov for en national satsning på kapacitetsopbygning inden for assessment.”
– Har vi ikke allerede sådan et center, som du foreslår, i Trygfondens Børneforskningscenter?
“Nej, det har vi ikke. Vi har ikke i tilstrækkelig grad samlet ekspertise og arbejdet omkring udvikling og forståelse af pædagogiske tests. Når vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande, så har man dér placeret arbejdet med testudvikling nationalt i institutter, hvor man har kapacitetsopbygget. Trygfondens Børneforskningscenter spiller en vigtig rolle i forhold til randomiserede kontrollerede forsøg, men vi mangler et sted med den rette kapacitet og faglighed på området for pædagogiske tests.”
– Er det ikke godt nok, at vi har forskellige fagligheder rundt om i landet, der kan supplere hinanden og udfordre hinanden?
“Det er egentlig ikke et spørgsmål om at supplere og udfordre. Det er et spørgsmål om at få kapacitetsopbygget på et område, som volder os problemer samfundsmæssigt. Der er ikke tilstrækkelig manpower og tid afsat til at hjælpe med denne her udviklingsopgave. Vi har et lille værksted nu, men det kunne med fordel skaleres op,” siger Christian Kjeldsen og fortsætter:
“Med det sidste nøk kunne vi faktisk blive internationalt førende på området, og vi ville i Danmark kunne få en konkurrenceposition i forhold til at gennemføre de internationale komparative undersøgelser. Boston College i USA kører TIMMS og PIRLS. Der er for få steder i verden, hvor man har samlet kapacitet til at kunne indgå i konkurrencen om at overtage det,” slutter Christian Kjeldsen.
