Baggrund: “Risikofyldte” og “problematiske” festivalfonde findes landet over

Roskil­de Festi­va­len, Open Air Var­de Jel­ling Festi­val, Ni­be Festi­val, Ska­gen Festi­val, Tøn­der Festi­val, Ski­ve Festi­val, Bork Festi­val og se­ne­st Es­b­jerg Ro­ck Festival.

Så­dan ly­der nav­ne­ne på dan­ske mu­sik­festi­va­ler, som hver især har til­knyt­tet en sær­lig fond, som un­der­støt­ter den år­li­ge fol­ke­fest. Fon­de­ne skal age­re pen­ge­tank for festi­val­for­e­nin­ger­ne, men iføl­ge fle­re eks­per­ter kan mo­del­len væ­re bå­de “ri­si­ko­fyldt” og “pro­ble­ma­tisk” – og mu­lig­vis ulovlig.

Iføl­ge eks­per­ter­ne er mo­del­len ri­si­ko­fyldt, for­di de of­te fri­vil­li­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i festi­val­fon­de­ne ufor­va­ren­de kan kom­me i kon­flikt med er­hvervs­fonds­lo­ven. Det skyl­des, at fon­de­ne er tænkt som hjæl­pe­in­stru­ment for festi­va­ler­ne, som i fle­re til­fæl­de er or­ga­ni­sa­to­risk hæ­vet over fondene.

Hvis ik­ke de of­te fri­vil­li­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer er sær­de­les op­mærk­som­me på de­res pligt til ale­ne at va­re­ta­ge fon­dens in­ter­es­ser, kan de der­for i yder­ste kon­se­kvens kom­me til at hæn­ge på et er­stat­nings­ansvar, hvis ek­sem­pel­vis øko­no­mi­en i festi­va­len kom­mer un­der pres og med­lem­mer­ne føl­ger in­struk­ser ude­fra, ly­der bekymringen.

An­dre eks­per­ter kal­der mo­del­len “pro­ble­ma­tisk” og sæt­ter al­vor­li­ge spørgs­måls­tegn ved, om fon­de­ne stik imod hen­sig­ten brin­ger festi­va­ler­ne i strid med moms­lo­ven. Når en festi­va­lar­ran­gør sø­ger om moms­fri­ta­gel­se, så gi­ves den nem­lig på be­tin­gel­se af, at ar­ran­gø­ren ope­re­rer “for egen reg­ning og ri­si­ko”. Og med en festi­val­fond som bå­de øko­no­misk sik­ker­heds­net og sam­han­dels­part­ner er det iføl­ge eks­per­ter­ne tvivl­s­omt, om den be­tin­gel­se er opfyldt.

Kort over festivaler med fonde

Moms og den skrøbelige økonomi

For at for­stå hvor­for festi­val­fon­de­ne er ble­vet ud­bredt, må man først for­stå, at mu­sik­festi­va­ler har det med at buk­ke under.

I 2018 med­del­te Es­b­jerg Ro­ck Festi­val ef­ter 28 år, at den måt­te dre­je nøg­len om. En­dags­festi­va­len Ro­ck un­der Bro­en led i 2012 sam­me skæb­ne i en al­der af 24 år, og i 2004 buk­ke­de ma­sto­don­ten Midt­fyns Festi­val un­der, som el­lers hav­de ek­si­ste­ret si­den 1976. Ad­skil­li­ge an­dre festi­va­ler har i ti­der­nes løb lidt sam­me skæbne.

Én år­sag til festi­va­ler­nes skrø­be­li­ge hel­bred er den dan­ske som­mer­regn. Hvis slu­ser­ne åb­ner sig, går det hur­tigt galt. Bil­letsal­get hal­ter, og pu­bli­kum er plud­se­lig hver­ken tørsti­ge el­ler sult­ne. For festi­va­ler uden ret sto­re sum­mer på ki­ste­bun­den er det svært at bli­ve stå­en­de ef­ter en om­gang sommerregn.

Det hjæl­per dog, at man­ge festi­va­ler ar­ran­ge­res af for­e­nin­ger med al­men­nyt­ti­ge for­mål. Med myn­dig­he­der­nes til­la­del­se kan for­e­nin­ger­ne bli­ve moms­fri­ta­get. Det mind­sker på kort sigt ri­si­ko­en for at slå et øko­no­misk hul i jor­den og der­med gå kon­kurs, hvis som­me­ren skul­le bli­ve våd.

Men selv­om moms­fri­ta­gel­sen løf­ter ar­ran­gør-for­e­nin­ger­nes øko­no­mi lidt op over hul­let i jor­den, så fjer­ner den til gen­gæld sam­ti­dig mu­lig­he­den for at kom­me til at stå på et so­lidt fun­da­ment. En for­e­ning kan nem­lig kun moms­fri­ta­ges, hvis den ud­de­ler he­le over­skud­det til vel­gø­ren­de for­mål in­den næ­ste års festival.

Der­med for­svin­der for­e­nin­gens mu­lig­hed for at op­byg­ge ka­pi­tal fra år til år, og moms­fri­ta­gel­sen bli­ver bå­de en øko­no­misk vel­sig­nel­se og forbandelse.

De erhvervsdrivende festivalfonde

Her kom­mer de er­hvervs­dri­ven­de festi­val­fon­de ind på sce­nen. I en tæt kind­dans med festi­va­ler­nes for­mel­le ar­ran­gø­rer, de al­men­nyt­ti­ge for­e­nin­ger, har fon­de­ne nem­lig til for­mål at hjæl­pe for­e­nin­ger­ne – ik­ke mindst øko­no­misk. En­ten ved at age­re sik­ker­heds­net i til­fæl­de af en våd som­mer el­ler ved at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger, hvis for­e­nin­gen har brug for ka­pi­tal til ek­stra­or­di­næ­re øko­no­mi­ske dis­po­si­tio­ner, der skal frem­tids­sik­re festivalen.

Med fon­de­ne ved de­res si­de kan for­e­nin­ger­ne der­med bå­de ud­de­le he­le de­res over­skud – og der­for sø­ge om moms­fri­ta­gel­se – og sam­ti­dig mind­ske for­e­nin­ger­nes ri­si­ko ved ik­ke at be­sid­de en egenkapital.

Me­to­den går kort sagt ud på sam­han­del. Festi­val­fon­de­ne le­ve­rer nem­lig en lang ræk­ke ydel­ser og tje­ne­ster til for­e­nin­ger­ne un­der hvert års festi­val. Dels le­ve­rer fon­de­ne ty­pisk ma­te­ri­el som sce­ner, hegn, ly­dud­styr og per­so­na­le til for­e­nin­gen, og dels tje­ner fon­de­ne ty­pisk pen­ge på at sæl­ge øl, vand, ci­ga­ret­ter med me­re på festi­va­len. Al­le le­ve­ran­cer skal be­ta­les af for­e­nin­ger­ne på markedsvilkår.

På den må­de op­byg­ger fon­de­ne en øko­no­misk re­ser­ve pri­mært gen­nem sam­han­del med festi­val­for­e­nin­ger­ne, og re­ser­ven kan der­ef­ter bru­ges til at un­der­støt­te for­e­nin­ger­ne om nød­ven­digt. En­ten hvis en festi­val et år skul­le reg­ne væk, el­ler hvis for­e­nin­gen i øv­rigt har brug for ek­stra mid­ler til ek­stra­or­di­næ­re øko­no­mi­ske dispositioner.

Fon­den Roskil­de Festi­val ud­del­te så­le­des ek­sem­pel­vis i 2008/09 i alt 3 mio. kr. til For­e­nin­gen Roskil­de Festi­val, mens den året ef­ter ud­del­te 1,5 mio. kr. En ud­de­ling på 10 mio. kr. fandt sted i regn­skabsår­et 2012/13.

Hos ek­sem­pel­vis Tøn­der Festi­va­len ud­del­te fon­den bå­de i 2016 og 2017 be­løb på 700.000 kr. til for­e­nin­gen til ud­vik­ling af festi­va­len, og fon­den op­ly­ser vi­de­re i regn­ska­bet, at fon­den “støt­ter ho­ved­sa­ge­ligt Tøn­der Festi­val For­e­ning og Tøn­der Festi­va­lens Ven­ner ApS.”

Men mo­del­len er alt­så iføl­ge eks­per­ter bå­de ri­si­ko­fyldt for fonds­be­sty­rel­sen og mu­lig­vis i strid med moms­lo­ven.

Festivaler med fonde