Endnu en stor aktør på folkeskoleområdet bakker nu op om et ‘Forum for Folkeskolefinansiering’, hvor private fonde og folkeskolens interessenter sammen med det politiske system kan diskutere muligheder og konsekvenser ved fondenes milliardbevillinger til folkeskolen.
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, erklærer sig nemlig enig med rækken af stemmer fra både fondsverdenen, undervisningsverdenen og de politiske partier, der i den seneste tid har talt for at etablere et Forum for Folkeskolefinansiering skåret over samme læst som Forum for Forskningsfinansiering.
“Det er vigtigt med en slags koordination og samtale både internt i fondsverdenen, men også mellem fondene og det politiske system – særligt når vi taler om store satsninger. Ellers kan vi risikere, at nogle områder bliver oversvømmet med penge. Og der går fuldstændig projektitis i den,” siger Stefan Hermann.
Dén type dialog om dilemmafyldte områder, som er åben og ærlig, tror jeg, at man med fordel kan have.
Stefan Hermann – rektor, Københavns Professionshøjskole
Derfor mener rektoren også, at der er brug for en ‘institutionaliseret dialog’, hvis præcise form kan antage flere skikkelser.
"Uanset formen synes jeg, at det kunne være yderst fornuftigt, hvis ministeren havde f.eks. et halvårligt møde med en bred kreds af de fonde, som var mest engageret i folkeskoleområdet. Det ville være en supergod idé at høre om deres erfaringer. Dén type dialog om dilemmafyldte områder, som er åben og ærlig, tror jeg, at man med fordel kan have,” siger Stefan Hermann.
Ærgerligt signal fra minister
Udmeldingen fra rektoren bag Danmarks største læreruddannelse falder kort tid efter et svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, hvormed ministeren dropper ministeriets kortlægning af de private fondes aktiviteter på folkeskoleområdet og samtidig afviser at etablere et samarbejde mellem Christiansborg, fondene og de centrale aktører på folkeskoleområdet som f.eks. kommunerne, lærerne, læreruddannelserne og skolelederne.
Selvom ministerens svar i stedet – som folkeskoleloven foreskriver – placerer det endelige ansvar for folkeskolen hos kommunerne, ærgrer Stefan Hermann sig. Ministerens svar kan nemlig efter hans mening sende et uheldigt signal.
"Ministerens svar er formelt uangribeligt. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis hun sender et signal om, at dialogen om fondene og folkeskolen ikke er vigtig. Det er den. Og det er faktisk vigtigt, at der er et samarbejde. Det er selvfølgelig også vigtigt, at fondene ikke bare gør, som Christiansborg siger. Eller omvendt. Armslængde er vigtig både den ene og den anden vej,” siger Stefan Hermann.
Selvom et forum for folkeskolefinansiering ikke kan tage stilling til enkelte donationer til enkelte skoler, så ser Stefan Hermann alligevel en værdi i et forum, som kan diskutere mere principielle problemer med jævne mellemrum.
“Det er klart, at det er fornuftigt at have en dialog om gode principper for samarbejdet mellem fondene og og institutionerne omkring folkeskolen. Dét er en god idé. Og det er vigtigt, at de principper ikke bare bliver tomme og tandløse. Det er vigtigt, at vi får en dialog om de problemstillinger, som der opstår på grund af fondsmidlerne,” siger Stefan Hermann.
Tre principielle problemer
Spørger man Stefan Hermann, hvilke problemer, der er tale om, peger han særligt på tre.
"Der er i hvert fald én meget, meget væsentlig problemstilling, som stort set går igen på alle områder. Kodeordet er ‘overhead’. Når fonde giver penge til en forskningsaktivitet, vil de så også betale den andel som forskningsaktiviteten lægger beslag på af bygninger, HR, IT og så videre? Det er jo en kæmpestor og vigtig diskussion. For hvis de ikke vil betale, så skal de penge jo findes et andet sted, f.eks. fra undervisningen eller de andre forskningsaktiviteter. Og samtidig er fondene med rette bekymrede for, om de kompenserer manglende statslig grundfinansiering. Derfor er den diskussion meget vigtig,” siger Stefan Hermann.
Et andet problem handler ifølge rektoren om, at private fonde har været særligt interesseret i at støtte den naturvidenskabelige og tekniske side af folkeskoleundervisningen i de såkaldte STEM-fag [science, technology, engineering and math, red.]. Og det kan føre til en skævvridning.
Det er en helt, helt relevant debat. Som selvfølgelig er svær for fondene at agere på in toto, fordi de er jo selvstændige og har en slags ‘mellemstatsligt samarbejde’.
Stefan Hermann – rektor, Københavns Professionshøjskole
"Fondene har jo meget massivt støttet op om STEM-dagsorden, der har været i det danske samfund i de sidste 15 år. Jeg mener selv, at den satsning har været vigtig og rigtig. Men risikerer vi så en skævvridning? Området bliver så enormt stort og stærkt, og så stiller fondene ofte krav om medfinansiering. Det er en helt, helt relevant debat. Som selvfølgelig er svær for fondene at agere på in toto, fordi de er jo selvstændige og har en slags ‘mellemstatsligt samarbejde’, selvom de samarbejder mere og mere," siger Stefan Hermann.
Endelig peger han også på fondenes stigende tendens til at bedrive katalytisk og mere ‘aktivistisk’ filantropi som endnu en grund til at tage dialogen om folkeskolen seriøst.
"Fondene sidder ikke alene længere bare og læser ansøgninger og sender en check og et håndskrevet brev, hvor der står 'god vind – send regnskaber årligt'. De er blevet mere aktive og katalytiske. Men så kommer spørgsmålet: Blander de sig dermed i valg af forskningsmetode, undervisningsmetode, didaktiske formater og så videre, som de ikke bør blande sig i?" siger Stefan Hermann.
Ikke mindst de tre emner bør efter Stefan Hermanns mening være temaer i et forum for folkeskolefinansiering og i den offentlige debat om fondene, som han understreger er meget mere end blot årsag til problemer.
"Danmark har en stor komparativ fordel i, at vi faktisk har virksomhedskonstruktioner, hvor betydelige midler bindes til almennyttige formål, hvis man vælger en fondskonstruktion. Så får man så også en skatterabat, men alligevel er det da en kæmpe mulighed, som jeg også oplever er mere og mere relevant på mit eget område – både når det handler om forskning og udvikling af undervisning og uddannelse,” siger Stefan Hermann.
Burde kunne lade sig gøre
Rektoren understreger, at de enkelte institutioner også har et medansvar for at sikre, at fondsmidlerne ikke får uheldige konsekvenser, for “fondspenge kan også komme for dyrt.”
“Man må selvfølgelig sige, at der også er noget, der afhænger af institutionsledelsernes integritet. Jeg kunne da aldrig finde på at tillade en fond at bestemme, hvordan mine undervisere eller forskere konkret skulle gribe et bestemt projekt an. Men nogle fonde har jo også opbygget en betydelig ekspertise gennem 20, 30 eller 50 år, som gør dem værd at lytte til,” siger han.
Selvom ansvaret i sidste ende også ligger hos ledelsen hos den enkelte institution, ser han flere fordele end ulemper ved et forum for folkeskolefinansering.
Men når fondene og Christiansborg ikke for længe siden har etableret et folkeskoleforum, så kan det ifølge Stefan Hermann handle om, at nogle fonde og politikere er nervøse for at indlede et formelt samarbejde.
“Fondene kan være bange for at blive spændt for en politisk vogn, og politikerne kan være bange for at blive beskyldt for at være i lommen på de store penge derude,” siger Stefan Hermann og slutter:
“Men jeg tror bare, man skal sige: Når vi kan have et Forum for Forskningsfinansering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, hvor de helt store penge er, så burde vi vel også kunne have en jævnlig dialog på Børne- og Undervisningsministeriets område.”
