Oven på foreløbig 13 måneder, hvor coronakrisen har sat sit altoverskyggende præg på økonomi, sundhed og prioriteringer kloden rundt, har vaccinernes hastige udbredelse og den gradvise tilbagerulning af restriktioner ført til, at verdens øjne igen også rettes mod klimaudfordringerne.
Parallelt, og nok så betydningsfuldt, blæser der helt nye klimavinde i USA ovenpå Donald Trumps exit fra Det Hvide Hus og Joe Bidens tiltræden.
At der igen er global konsensus om ikke kun at fokusere på at afbøde konsekvenserne af covid-19, men også at sætte fokus på klimakrisen, blev for alvor tydeligt, da Joe Biden torsdag og fredag i sidste uge inviterede 40 ledere fra hele verden til virtuelt klimatopmøde. Blandt de inviterede var den danske statsminister Mette Frederiksen.
Mens klimakrisen er blevet overrulet af coronakrisen i såvel de fleste politikeres som mediers optik, har den internationale fondssektor over de senere år valgt at skrue kraftigt op for støtten til klimaindsatser. Ifølge kommunikationschef i den internationale klimafond KR Foundation Jakob Bo Nielsen er der to tydelige tendenser:
Dels er der inden for de seneste år blevet stiftet en lang række nye – og i flere tilfælde kæmpestore – fonde med klima som primært eller eneste fokusområde.
Og dels er der en global tendens til, at stadig flere eksisterende fonde støtter projekter og initiativer, hvor klima fra starten er blevet tænkt ind, eller hvor fondene insisterer på at inddrage et klimaperspektiv i alt fra kulturelle til sociale projekter.
”Der er endnu ikke tal for coronaens eventuelle effekt på international klimafilantropi, og det er muligt, at nogle fonde har skåret lidt ned i 2020, men generelt er der over de senere år kommet flere penge og flere aktører inden for klimaområdet i det internationale fondslandskab. Vi har blandt andet set en række nye meget store især amerikanske fonde, der har som målsætning af løse klimaproblemer, og samtidig er mange eksisterende fonde begyndt at give flere penge til klima. Ud af den samlede globale filantropi tilfaldt under to procent i 2019 klimaindsatser, men der er meget, som tyder på, at det tal nu er på vej op,” siger Jakob Bo Nielsen til Fundats.
Hans vurdering er, at fondene er blevet påvirket af tidsånden og har fået øjnene op for, at det er på høje tid at kanalisere midler over i projekter, som blandt andet kan dæmme op for konsekvenserne af klimakrisen.
”Klimakrisen er vores tids allerstørste udfordring, og dén udfordring vil mange fonde være med til at løse via alt lige fra ændringer af forbrugsvaner til opfindelser af nye teknologier. Og blandt de nye fonde er fokus især på at støtte opfindelser af nye teknologiske løsninger,” siger Jakob Bo Nielsen.
Nye kæmpefonde etableret af Jeffrey Bezos og ekskonen
Listen over nye, kæmpestore internationale klimafonde tæller blandt andre den Earth Fund, som verdens rigeste mand, Amazon-grundlæggeren Jeffrey Bezos, har stiftet med 62 milliarder kroner i pengekisten.
Listen tæller også en fond, som Jeffrey Bezos´ ekskone, forfatteren og mangemilliardæren MacKenzie Scott, lancerede i 2020, og som har uddelt, hvad der svarer til 36 milliarder kroner til blandt andet klima- og ligestillingsprojekter.
Og den tæller teknologigiganten Apple, som i sidste uge offentliggjorde, at den har afsat 1,2 milliarder kroner til en ny klimafond med titlen Restore Fund, som er lanceret i samarbejde med miljøorganisationen Conservation International og investeringsbanken Goldman Sachs.
Derudover har en fond som IKEA Foundation, der længe har været på klimabanen, netop annonceret, at den vil allokere yderligere 7,5 milliarder kroner over de næste fem år til sine klimaindsatser. Og andre store, internationale fonde som Hewlett Foundation og Children’s Investment Fund Foundation har ifølge KR Foundations kommunikationschef skærpet deres fokus på klima.
KR Foundation blev ved stiftelsen i december 2014 lovet én milliard kroner af Villum Fonden og efterkommere af Villum Kann Rasmussen til at uddele over en 10-årig periode, svarende til cirka 100 millioner kroner om året fratrukket administrationsomkostninger.
I den danske fondssektor har der det seneste års tid blandt andet også været nye klimainitiativer fra Salling Fondene, som har støttet etableringen af Klimaakademiet – et uddannelsesforløb i klima og bæredygtighed etableret af den grønne tænketank Concito og uddannelsesvirksomheden Rethos Academy.
Og som omtalt i en anden artikel i Fundats, har A.P. Møller Fonden både støttet etablering af et nyt forskningscenter, der arbejder for at mindske CO2-udslippet fra skibsfarten, og et nyt oceangående forskningsskib, hvor ambitionen er, at skibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi.
Tuborgfondet støtter, at kommunalvalg bliver klimavalg
Ud over den konkrete støtte til projekter, er der ifølge Jakob Bo Nielsen blandt de eksisterende fonde i disse år samtidig en interessant tendens til at støtte mobiliseringen af folkeligt klimaengagement.
Det har der blandt andet været mange eksempler på i USA, og de vinde blæser nu også i den danske fondssektor. Tuborgfondet har således netop offentliggjort, at fonden støtter et nyt projekt fra organisationen Klimabevægelsen i Danmark med 1,8 millioner kroner.
Da vores målgruppe er unge mennesker, er det klart, at vi her post-covid19 håber, at klimadagsordenen nu kan tage over.
Peter Giacomello – Sekretariatschef, Tuborgfondet
Projektet har som formål at få klimaet øverst på dagsordenen til det kommende kommunalvalg, især blandt unge vælgere. Det skal blandt andet ske via debatter og demonstrationer.
”Som vi så i vores ungemåling fra 2019, står den grønne omstilling og klimaforandringer ifølge de unge øverst på listen over samfundsproblemer. Og da vores målgruppe er unge mennesker, er det klart, at vi her post-covid19 håber, at klimadagsordenen nu kan tage over. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at det kommende kommunal- og regionsrådsvalg bliver et klimavalg,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet Peter Giacomello.
Klima og filantropi:
- V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen
- Klimafilantropien krydser Atlanten
- Villum Fonden trækker formuen ind klimakampen
- KR Foundation indrullerer religiøse ledere i klimakampen
- Filantroper og klima-ngo’er i dilemma om beskidte penge til rene formål
- Fossil fundraising og grønne investeringer bag klimaudstilling på KU
- DivestInvest-løftet lanceres i Danmark
- Realdania overvejer større klima-ansvar for investeringer
- Realdania og staten i fælles kamp mod havvandsstigninger
- Realdania iscenesætter unge klimaaktivister med ny udstilling
- WWF-fonden og Ørsted vil engagere børn og unge i klimaproblemer
- Klimaforslag fra hele verden strømmer ind til KR Foundations nye call
For Tuborgfondet vil klimadagsordenen ifølge Peter Giacomello i 2021 lægge beslag på minimum en fjerdedel af fondens uddelinger.
”Det er jo ét af vores indsatsområder, så det kommer som minimum til at fylde en fjerdedel af vores uddelingssum, som i år er rekordhøj på 90 millioner kroner. Så vi kommer til at prioritere klima med en pæn sum penge – som udgangspunkt ikke mere end en fjerdedel, men det afhænger af, hvad der kommer af gode ansøgninger, og hvem vi kan lave gode samarbejder med. Jeg forventer, at klimaforpligtelsen mod 2030 samt unges store klimabevidsthed gør, at der kommer en stor mængde ansøgninger på klimaområdet,” siger Peter Giacomello.
Fondene oplever, at der er et folkeligt mandat til klimaindsatserne, og folk kan igen komme på gaderne – især unge vil ud og vise, hvor sindssygt vigtigt de synes, at det her er
Jakob Bo Nielsen – Kommunikationschef, KR Foundation
Forventer boost på mobiliseringssiden
Hos KR Foundation er det Jakob Bo Nielsens forventning, at der i 2021 vil komme yderligere tempo på de seneste års tendens til at fonde skruer op for klimaindsatserne.
”Jeg både håber og tror, vi kommer til at se endnu flere fonde melde sig på banen, og jeg tror især, at vi i kølvandet på corona kommer til at se et boost på mobiliseringssiden. Fondene oplever, at der er et folkeligt mandat til klimaindsatserne, og folk kan igen komme på gaderne – især unge vil ud og vise, hvor sindssygt vigtigt de synes, at det her er. Og så kan vi allerede nu se internationalt, at mange laver en kobling mellem corona og klima. Corona har været en kæmpestor global udfordring, som vi har skullet og kunnet adressere. Klimaudfordringen er her stadig, men er en større eksistentiel trussel,” siger Jakob Bo Nielsen.
Også Peter Giacomello har store forventninger til den klimafilantropiske udvikling i indeværende og de kommende år.
”Mange klimaindsatser er blevet overgået af en akut verdenskrise. Lige bagved synes jeg, at stort set alle fonde tænker klima ind i én eller anden forstand enten i form af principper eller direkte, som vi har gjort, i indsatsområder. Jeg synes i høj grad, at fondenes strategier og uddelingspolitikker afspejler de store problemer, der står foran os, også på klimaområdet,” siger Peter Giacomello.