Tuborgfondet er en af de moderne fonde, der har fralagt sig det støvede fondsimage og gennemgået en professionalisering af fondsarbejdet. Som flere andre fonde arbejder Tuborgfondet i dag strategisk for at skabe positive samfundsforandringer med udgangspunkt i frivillighed og civilsamfund.
Men det høje ambitionsniveau kan meget vel være sket på bekostning af noget af det allerhelligste inden for fondsverdenen – nemlig stifters vilje. For det fremstår ikke ret transparent, hvordan Tuborgfondet i dag uddeler indenfor erhvervslivsdelen af uddelingsformålet. Det mener flere fondseksperter, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med.
Tuborgfondet blev stiftet i 1931 af Tuborgs Bryggerier i anledningen af 40-års dagen for etableringen af De Forenede Bryggerier A/S. I 1991 fusionerede fonden med Carlsbergfondet, og Tuborgfondets formål indgår i dag i Carlsbergfondets fundats:
"Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv,” står der i fundatsen om afdeling D, Tuborgfondet.
Advokat ph.d. Søren Bergenser er ekspert i fondes erstatningsansvar, og han har sammen med sin kollega, advokat Kim Jensen, gennemgået Tuborgfondets strategi og uddelingspolitik.
”Det er svært at se i Tuborgfondets strategi, deres indsatsområder og deres uddelingspolitik, hvordan de udmønter den særlige støtte for dansk erhvervsliv. Man savner, at den del af deres formålsbestemmelse er afspejlet i fondens uddelingspolitik. Det er vanskeligt at få øje på. Også i lyset af at Tuborgfondet oplyser, at der ikke gives støtte til kommercielle foretagender,” siger Søren Bergenser, der dog understreger, at der kan være mange måder at støtte dansk erhvervsliv på uden at støtte kommercielle projekter.
Tuborgfondet beskriver på sin hjemmeside, hvordan den selv har fortolket formålsbestemmelsen.
”I vores arbejde med at opfylde Tuborgfondets formål tager vi afsæt i vores strategiske fundament, der består af mission, vision og værdier. Fondets mission, vision og værdier reflekteres i vores arbejde, som primært er inden for det sociale område eller i spændingsfeltet mellem det sociale og kulturelle – især musikken,” skriver Tuborgfondet.
Eksperterne undrer sig over, hvordan støtten til dansk erhvervsliv kommer ind i billedet i den fortolkning.
”Stifter må have ment noget ekstra, når man besværer sig med at skrive ’særligt til støtte for dansk erhvervsliv’, ” siger Kim Jensen.
Uddelingsregler fortolkes nidkært
Netop stifters intentioner med uddelingsformålet står centralt i fondsretten, og der skal helt særlige omstændigheder til, før fondsmyndighederne kan acceptere, at formålet fraviges. Det fortæller professor lic. Jur., Lennart Lynge Andersen, som er en af landets førende fondsretseksperter.
”Jeg plejer at bruge eksemplet med fonden, der var stiftet af en operaelsker og derfor uddelte til opera. Efter begravelsen af stifter, træder bestyrelsen sammen og beslutter, at nu er der fodbold på programmet. Den går bare ikke – når der står, at fonden skal støtte operakunst, så er det en bunden opgave, som bestyrelsen har fået, og så kan den ikke uddele til sport - det er den samme problemstilling med Tuborgfondet. Der er dog lidt mere elastik i, og begrebet ‘til støtte for dansk erhvervsliv’ er ikke klart defineret, men man kan ikke undlade at uddele til dansk erhvervsliv,” siger han.
At uddelingerne holder sig til støtteformålene, er også et af de områder, som fondsmyndighederne vogter nidkært over. Det viser et nyligt eksempel, hvor en familiefond, Det Nissenske Familiefond, nu skal forsvare sig mod staten i Højesteret i en sag om uddelinger.
Sagen er kommet for domstolene, fordi fonden ikke vil efterkomme en afgørelse fra Civilstyrelsen, som betyder, at fonden ikke må prioritere uddelinger til fondens familieformål over fondens almennyttige formål.
Fondsbestyrelsen har anset det for naturligt, at fonden som familiefond uddelte mere til familieformålet end til det almennyttige formål i fundatsen, men det går ikke i henhold til myndighederne. Her har det været fast praksis at pålægge fonde, at de set over en årrække skal uddele lige mange penge til ligestillede uddelingsformål i fundatsen. Østre Landsret gav overraskende familiefonden medhold i, at det var i orden, at bestyrelsen begunstigede familieformålet. Civilstyrelsen har derfor anket sagen til Højesteret.
Særligt betyder hovedparten
Det kvantitative aspekt spiller også ind i tilfældet med Tuborgfondet, mener fondseksperterne. Netop fordi formålsbestemmelsen benytter formuleringen ’særligt’ til støtte for dansk erhvervsliv.
”Når man ser på Tuborgfondets uddelingspolitik, så får man indtryk af, at ordet ’særligt’ i praksis er blevet oversat til ’og’ eller ’herunder’. Dermed får støtten til dansk erhvervsliv en underordnet stilling i uddelingerne. Når man læser formålet er det dog klart, at til ’støtte for dansk erhvervsliv’ bør have hovedprioritet i uddelingspolitikken,” siger Kim Jensen.
Helt konkret er vurderingen, at hovedparten af uddelingerne skal gå til støtte for dansk erhvervsliv. I praksis vil det være mere end halvdelen af uddelingerne. Dog behøver det ikke at være inden for det enkelte uddelingsår, men kan ske over en længere periode, påpeger flere eksperter.
I Carlsbergfondets årsskrift fra 2015 redegjorde fondsbestyrelsen for aktiviteterne under Carlsbergfondets afdeling D, som er afdelingen for Tuborgfondet. Heraf fremgik det, at Tuborgfondet uddelte 24,2 mio. kr. fordelt på 645 bevillinger, hvoraf ca. to tredjedele gik til kultur og sport.
”Sideløbende med de mindre uddelinger, anvendes ca. 20 pct. af Tuborgfondets uddelinger til uddannelses- og forskningsaktiviteter til støtte for dansk erhvervsliv,” står der i årsskriftet fra 2015.
Siden da har Tuborgfondet skærpet sin strategi og fokuserer nu på værdierne fællesskab, frivillighed og folkelighed, sådan at fonden støtter foreninger og projekter, der er drevet af frivillige ildsjæle med særligt henblik på at støtte unges deltagelse og engagement i samfundet.
”Man kan godt få det indtryk, at ledelsen bag Tuborgfondet i deres bestræbelser på at udvikle samfundsgavnlige indsatser med udgangspunkt i civilsamfundet er kommet lidt for langt væk fra erhvervsdelen af formålsbestemmelsen,” siger Søren Bergenser.
Han mener, at fondsledelsen bør gøre mere ud af at opstille en uddelingspolitik, der lever op til hele formålsbestemmelsen.
”Samfundsgavnlige formål er helt klart det grundlæggende i fundatsens formålsbestemmelse, men Tuborgfondet, det vil sige Carlsbergfondets ledelse, er bare også nødt til at forholde sig til, hvordan dimensionen med ’særlig til støtte for dansk erhvervsliv’ skal skinne igennem i deres politik og i deres uddelinger. Det synes jeg man savner,” siger Søren Bergenser.
Formand: ’erhvervsliv prioriteres’
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har bedt om at få et interview med Carlsbergfondets og Tuborgfondets formand, Flemming Besenbacher, for at spørge, hvordan fondsledelsen i dag fortolker erhvervsdelen af formålsbestemmelsen samt hvor stor en del af uddelingerne, der over tid går til støtte for dansk erhvervsliv.
Det har ikke været muligt at få et interview, men i en e-mail henviser Flemming Besenbacher blandt andet til de uddelinger, som nævnes i årsskriftet for 2015, hvor støtten til erhvervsformålet udgjorde 20 pct.:
”Afdeling Ds formål skal forstås som en pligt til at virke for samfundsgavnlige formål, og at når de modtagne ansøgninger skal vurderes, skal ansøgninger, der indebærer støtte for dansk erhvervsliv, prioriteres. Af Carlsbergfondets årsskrift 2015 fremgår det i afsnittet om Tuborgfondet, at Tuborgfondet bl.a. støttede professor Phillip Schröders forskning i ’Eksportens DNA’, professor Majken Schultz forskning i ’Virksomheders brug af historien’ samt Skills Danmark,” skriver han.
“I sin strategi har Tuborgfondet endvidere givet høj prioritet til initiativer, der bygger bro mellem civilsamfundets organisationer, private erhvervsvirksomheder og det offentlige. Eksempelvis har Tuborgfondet sammen med Frivilligrådet taget initiativ til Akademiet for Social innovation. Unge uden for arbejdsfællesskaberne har særligt fokus i projektet ‘Bryd unges ledighed NU’ (Foreningen Nydansker). Såvel strategi som bevillinger er rapporteret i Carlsbergfondets årsskrift.
Som de ovenfor nævnte eksempler viser, er hensynet om at støtte dansk erhvervsliv således et væsentligt parameter, når det skal besluttes, hvilke ansøgninger der skal imødekommes,” skriver bestyrelsesformand Flemming Besenbachcer.
