Roskilde Festivalen, Open Air Varde Jelling Festival, Nibe Festival, Skagen Festival, Tønder Festival, Skive Festival, Bork Festival og senest Esbjerg Rock Festival.
Sådan lyder navnene på danske musikfestivaler, som hver især har tilknyttet en særlig fond, som understøtter den årlige folkefest. Fondene skal agere pengetank for festivalforeningerne, men ifølge flere eksperter kan modellen være både “risikofyldt” og “problematisk” – og muligvis ulovlig.
Ifølge eksperterne er modellen risikofyldt, fordi de ofte frivillige bestyrelsesmedlemmer i festivalfondene uforvarende kan komme i konflikt med erhvervsfondsloven. Det skyldes, at fondene er tænkt som hjælpeinstrument for festivalerne, som i flere tilfælde er organisatorisk hævet over fondene.
Hvis ikke de ofte frivillige bestyrelsesmedlemmer er særdeles opmærksomme på deres pligt til alene at varetage fondens interesser, kan de derfor i yderste konsekvens komme til at hænge på et erstatningsansvar, hvis eksempelvis økonomien i festivalen kommer under pres og medlemmerne følger instrukser udefra, lyder bekymringen.
Andre eksperter kalder modellen “problematisk” og sætter alvorlige spørgsmålstegn ved, om fondene stik imod hensigten bringer festivalerne i strid med momsloven. Når en festivalarrangør søger om momsfritagelse, så gives den nemlig på betingelse af, at arrangøren opererer “for egen regning og risiko”. Og med en festivalfond som både økonomisk sikkerhedsnet og samhandelspartner er det ifølge eksperterne tvivlsomt, om den betingelse er opfyldt.
Kort over festivaler med fonde
Moms og den skrøbelige økonomi
For at forstå hvorfor festivalfondene er blevet udbredt, må man først forstå, at musikfestivaler har det med at bukke under.
I 2018 meddelte Esbjerg Rock Festival efter 28 år, at den måtte dreje nøglen om. Endagsfestivalen Rock under Broen led i 2012 samme skæbne i en alder af 24 år, og i 2004 bukkede mastodonten Midtfyns Festival under, som ellers havde eksisteret siden 1976. Adskillige andre festivaler har i tidernes løb lidt samme skæbne.
Én årsag til festivalernes skrøbelige helbred er den danske sommerregn. Hvis sluserne åbner sig, går det hurtigt galt. Billetsalget halter, og publikum er pludselig hverken tørstige eller sultne. For festivaler uden ret store summer på kistebunden er det svært at blive stående efter en omgang sommerregn.
Det hjælper dog, at mange festivaler arrangeres af foreninger med almennyttige formål. Med myndighedernes tilladelse kan foreningerne blive momsfritaget. Det mindsker på kort sigt risikoen for at slå et økonomisk hul i jorden og dermed gå konkurs, hvis sommeren skulle blive våd.
Men selvom momsfritagelsen løfter arrangør-foreningernes økonomi lidt op over hullet i jorden, så fjerner den til gengæld samtidig muligheden for at komme til at stå på et solidt fundament. En forening kan nemlig kun momsfritages, hvis den uddeler hele overskuddet til velgørende formål inden næste års festival.
Dermed forsvinder foreningens mulighed for at opbygge kapital fra år til år, og momsfritagelsen bliver både en økonomisk velsignelse og forbandelse.
De erhvervsdrivende festivalfonde
Her kommer de erhvervsdrivende festivalfonde ind på scenen. I en tæt kinddans med festivalernes formelle arrangører, de almennyttige foreninger, har fondene nemlig til formål at hjælpe foreningerne – ikke mindst økonomisk. Enten ved at agere sikkerhedsnet i tilfælde af en våd sommer eller ved at foretage uddelinger, hvis foreningen har brug for kapital til ekstraordinære økonomiske dispositioner, der skal fremtidssikre festivalen.
Med fondene ved deres side kan foreningerne dermed både uddele hele deres overskud – og derfor søge om momsfritagelse – og samtidig mindske foreningernes risiko ved ikke at besidde en egenkapital.
Metoden går kort sagt ud på samhandel. Festivalfondene leverer nemlig en lang række ydelser og tjenester til foreningerne under hvert års festival. Dels leverer fondene typisk materiel som scener, hegn, lydudstyr og personale til foreningen, og dels tjener fondene typisk penge på at sælge øl, vand, cigaretter med mere på festivalen. Alle leverancer skal betales af foreningerne på markedsvilkår.
På den måde opbygger fondene en økonomisk reserve primært gennem samhandel med festivalforeningerne, og reserven kan derefter bruges til at understøtte foreningerne om nødvendigt. Enten hvis en festival et år skulle regne væk, eller hvis foreningen i øvrigt har brug for ekstra midler til ekstraordinære økonomiske dispositioner.
Fonden Roskilde Festival uddelte således eksempelvis i 2008/09 i alt 3 mio. kr. til Foreningen Roskilde Festival, mens den året efter uddelte 1,5 mio. kr. En uddeling på 10 mio. kr. fandt sted i regnskabsåret 2012/13.
Hos eksempelvis Tønder Festivalen uddelte fonden både i 2016 og 2017 beløb på 700.000 kr. til foreningen til udvikling af festivalen, og fonden oplyser videre i regnskabet, at fonden “støtter hovedsageligt Tønder Festival Forening og Tønder Festivalens Venner ApS.”
Men modellen er altså ifølge eksperter både risikofyldt for fondsbestyrelsen og muligvis i strid med momsloven.
Festivaler med fonde
Festival | Forening | Fond |
---|---|---|
Roskilde Festival | Foreningen Roskilde Festival | Fonden Roskilde Festival |
Jelling Festival | Jelling Musikfestival | Festivalfonden af 2006 |
Skagen Festival | Skagenfestival Forening | Skagen Festival Fond 2007 |
Tønder Festival | Tønder Festival Forening | Tønder Festival Fond |
Nibe Festival | Nibe Festival | Nibe Festival Fonden |
Skive Festival | Foreningen Skive Festival | Skive Almene Kultur & Festival Fond |
Bork Festival | Foreningen Bork Havn Musikfestival | Bork Havn Fonden |
Esbjerg Rock Festival | Foreningen Esbjerg Rock Festival. | Fonden For Rytmisk Musik i Esbjerg |
Open Air Varde | Open Air Concert | Fonden Varde Open Air Concert |