De populære intensive læringsforløb for fagligt svage elever i folkeskolen har de senere år trukket store overskrifter som eksempelvis ”LøkkeFondens metoder kan løfte folkeskolen”, ”LøkkeFonden skaber kæmpe fremgang for fagligt udfordrede drenge” eller ”Anbragte børn, der deltager i Lær for Livet klarer sig bedre i skolen og får flere venner.”
Men ifølge eksperter på området kan de positive udsagn ikke understøttes af den foreliggende viden på området.
”Bag de her udsagn ligger typisk enten simple før- og eftermålinger eller svar fra interviews med børnene selv, deres forældre eller lærere. Ingen af delene kan dokumentere, at børnene reelt bliver bedre fagligt som følge af indsatsen,” siger Peter Allerup, professor emeritus fra Aarhus Universitet/DPU.
Heller ikke rapporter, som beskriver elevers, forældres og underviseres oplevelse af faglige fremskridt som følge af programmerne giver Allerup meget for.
”Sådanne interviews om folks oplevelser kan ikke sige noget om de intensive forløbs effekt på elevernes faglige udvikling. Det er standardpensum fra den psykologiske litteratur om Rosenthal- og halo-effekter, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem folks egne oplevelser af at have forbedret sig og så en eventuel reel forbedring. Så de her rapporter siger reelt intet om forløbenes effekt på deltagernes faglighed,” siger han.
Mette Deding er udviklingsdirektør og forskningschef for udsatte børn, dagtilbud og skole hos VIVE. Heller ikke hun mener, at interviews kan sige noget brugbart om effekten af de intensive læringsprogrammer.
”At spørge børnene eller forældrene, om de oplever at have lært noget, svarer til en tilfredshedsmåling – som kan give god mening i forhold til at justere på forløbet og for eksempel gøre det sjovere og mere motiverende for deltagerne. Men man kan ikke bruge svarene som argument for, at deltagerne har løftet sig fagligt. Overhovedet ikke,” siger Mette Deding.
Forskere efterlyser ansvarlig kommunikation
Mette Deding mener, at fondene bør ændre deres kommunikation om de intensive læringsforløb. Ellers risikerer fondene at gøre skade.
”Man kunne godt forvente en meget tydelig opstramning i forhold til fondenes kommunikation af de her resultater og i deres vurdering af, hvad der skal trækkes frem. For det har jo en betydning, hvordan man kommunikerer om det her emne. Lige præcis overskrifterne er jo dem, der havner i pressen. Og det er nok de færreste praktikere, der læser og forstår de bagvedliggende rapporter og alle de mere eller mindre klare metodiske forbehold, som de kan indeholde. Når man i en kommune overvejer, hvordan man skal hjælpe f.eks. udsatte unge, så bliver man måske påvirket på et forkert grundlag. Så fondene skal tage alvorligt, at de faktisk risikerer at gøre skade, hvis de kommunikerer uden at have helt styr på tingene,” siger Mette Deding.
Peter Allerup er enig med Mette Dedings kritik af fondenes kommunikation.
”Jeg synes ikke, at det er ansvarlig kommunikation. Set med videnskabelige briller er der tale om uanstændig opførsel. Fondene udtaler sig på baggrund af nogle forsøg, som ikke er gennemført på et videnskabeligt grundlag og på baggrund af rapporter, der ikke har noget fornuftigt design. Nu er fondene godt nok langsomt ved at droppe begrebet ’læringsår,’ men det ændrer jo ikke på, at baggrunden for at påstå en positiv læringseffekt af de her forløb fortsat er meget problematisk,” siger Peter Allerup og fortsætter:
”Hvis man vil udbrede et initiativ til resten af samfundet, så må det foregå i den rækkefølge, at man først og fremmest får bedre klarhed over, om initiativet har den ønskede effekt. Først derefter kan man gå videre til at diskutere, om det er en god idé at udbrede initiativet til det øvrige samfund. Det bør være rækkefølgen.”
Fonde kan være dagsordensættende
Også Mette Deding mener, at fondene bør have mere tålmodighed i deres arbejde med at skabe samfundsforandringer.
”Det kan være et kæmpemæssigt problem at komme med forhastede udmeldinger. For fondene sidder med rigtig mange penge og har derfor en mulighed for at være dagsordensættende. Det ansvar skal man som fond tage meget alvorligt. Og det betyder, at man i den grad også må tage alvorligt at undersøge tingene grundigt, inden man udtaler sig skråsikkert om dem. Fondene burde derfor sige, at nu er vi tålmodige og undersøger, om vores indsatser virker, som de skal – også på den lange bane – inden vi udtaler os. Det er ærgerligt, at fondene ikke har været mere tålmodige i deres kommunikation om de intensive læringsforløb. De hidtidige udmeldinger bygger jo på et ualmindeligt tyndt grundlag, og det er at bagatellisere og forsimple tingene på en måde, som ikke er klædelig.”
På baggrund af kritikken har Nyhedsbrevet Danmarks Fonde spurgt Egmont Fonden, om man burde have været mere tilbageholdende med at kommunikere om de intensive forløb, når eksperter mener, at grundlaget er mangelfuldt. I et skriftligt svar oplyser direktør Henriette Christiansen følgende:
”Vi ønsker kontinuerligt at være transparente om det, vi lærer, uanset om det er godt, neutralt eller negativt, men det skal selvfølgelig hvile på et solidt grundlag. I den forbindelse er der forskel på, hvorvidt der er tale om kortsigtede resultater eller forskningsstudier, som måler langtidseffekten.”
På LøkkeFondens hjemmeside fremgik det tidligere, at ”DrengeAkademiet er det mest succesfulde intensive læringsforløb i Danmark.” Nyhedsbrevet Danmarks Fonde bad som følge af eksperternes kritik LøkkeFonden om at oplyse grundlaget for denne vurdering. LøkkeFondens direktør, Frederik Meyer, har efterfølgende oplyst, at LøkkeFonden nu har valgt at fjerne sætningen fra hjemmesiden.
