På Christiansborg er skoleordførere fra hele det politiske spektrum enige om, at fondenes store og stigende interesse for folkeskolen, giver nogle udfordringer, der skal tages politisk hånd om.
Hos Radikale Venstre forstår skoleordfører Marianne Jelved udmærket, at Danmarks Lærerforening i en artikel her i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har efterlyst både politisk stillingtagen og styring af de mange fondsmidler i folkeskolen.
Skolerne skal ikke være et tag-selv-bolsje for særlige interesser.
Marianne Jelved – skoleordfører, Radikale Venstre
”Det forstår jeg godt, at lærerforeningen efterlyser. Personligt er jeg overrasket over den frimodighed, der kendetegner fonde med midler, som de gerne hver især vil prøve af på skoleeleverne i dagens skoler. Skolerne skal ikke være et tag-selv-bolsje for særlige interesser,” siger Marianne Jelved.
Hun understreger, at folkeskolen er forpligtet på sit formål, som både rummer en dannelsesopgave og fagenes formål. Og hun er direkte oprørt over, at fonde – ifølge Agi Csonka, programchef for Villum Fondens satsning på ‘Børn, unge og science’ – de næste fem år har planer om at bruge 2-3 milliarder kroner på at styrke naturfag i skole og uddannelse.
”Hvordan undgår man en skævvridning af skolens indhold? Skolens fag er samlet i tre grupper; de humanistiske fag, de praktisk-musiske fag og de naturfaglige fag. Alle tre grupper er lige vigtige for elevernes udvikling,” pointerer Marianne Jelved.
For at undgå et overload af projekter ude på skolerne – uden mening for lærerne, mener hun, at den enkelte skole altid skal have vetoret for deltagelse i et fondsfinansieret forløb.
”Det skal ikke kunne lade sig gøre, at en kommune og dens forvaltning kan bestemme, om en skole deltager i et udviklingsarbejde finansieret af fonde. Om ikke andet, så skal der lovgives om det,” siger hun og fortsætter:
”Skolen og de berørte lærere skal have medarbejderskab til udviklingsforløb – ellers giver det ingen mening.”
Hun mener, at fondspenge ville gavne langt mere, hvis de blev givet til videreuddannelse til lærerne eller til styrkelse af læreruddannelsen. Og så foreslår hun, at der oprettes et selvstændigt og uafhængigt skoleråd – a la Etisk Råd.
”Et forum med relevante videns- og fagpersoner; skolefolk, filosoffer og fagfolk som Per Schultz Jørgensen og Hans Månsson.”
”Et rådgivende og debatskabende skoleråd, der med udgangspunkt i folkeskoleloven skal forholde sig til initiativer og bevægelser, der påvirker skolens hverdag i en retning, der bryder med meningen med skolen, skolens integritet og balancen i skolens indhold. F.eks. fondenes invasion eller stigningen i brug af vikarer uden relevante kompetencer,” forklarer Marianne Jelved.
Venstre efterlyser retningslinjer
Hos regeringspartiet Venstre mener undervisningsordfører Anni Matthiesen grundlæggende, at fondsmidler i folkeskolen er fint.
”Partierne her på Christiansborg sørger for, at folkeskolerne har de nødvendige økonomiske rammer til at skabe læring for. Men jeg ser intet til hinder for, at folkeskolerne finder supplement i eksempelvis fondsmidler, der kan hjælpe til at igangsætte projekter, som kan styrke elevernes faglighed yderligere,” siger Anni Matthiesen.
Men skolerne skal passe på med ikke at sige ja til for mange fondsstøttede projekter ad gangen. For skolerne skal have tid og plads til de enkelte projekter – og ikke mindst til at evaluere projekterne, understreger hun.
Med fondenes stigende interesse mener Anni Matthiesen dog, at der brug for nogle klare retningslinjer i forhold til fondsmidler i folkeskolen.
”Det er vigtigt med nogle retningslinjer, som både fonde og folkeskoler kan forholde sig til. For fondsstøttede projekter skal underbygge folkeskolens formål og politisk fastsatte rammer, og fonde må ikke blive for styrende, så folkeskolerne bliver skubbet i bestemte retninger på grund af fondsinteresser,” siger hun.
Yderligere mener Anni Matthiesen, at der er behov for et fælles forum, som Agi Csonka foreslog i forrige udgave af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
”Et fælles forum, hvor centrale aktører inden for spændingsfeltet mellem fond og folkeskole mødes jævnligt, vil være en god idé. Så man ved, hvem der har gang i hvad, og man kan tale om, hvad der virker og ikke virker i folkeskoleregi,” siger Anni Matthiesen.
Såvel retningslinjer som det fælles forum mener hun, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) bør tage initiativ til.
Vi er fra ministeriets side ved at afklare, hvordan vi understøtter et samarbejde med fondene, så alle er bevidste om deres roller.
Merete Riisager – undervisningsminister
Dansk Folkeparti: Man kan også sige nej
Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl enig i, at der er brug for et fælles forum – eller måske endda flere fora – for fonde i folkeskolen.
”Helt overordnet er Dansk Folkeparti og jeg glade for, at der er private fonde, som vil give midler til forskning og udvikling på alle områder. Men en af udfordringerne på folkeskoleområdet er at sikre en sammenhæng og en koordinering af tiltagene. Så der er brug for fora med relevante aktører og politikere, som kan drøfte en overordnet strategi for indsatsen og sikre en koordinering,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Et sådant forum eller måske flere – alt efter fokusområder – mener han, at Kommunernes Landsforening vil være de bedste til at stå i spidsen for.
Samtidig efterlyser han en national forskningsstrategi på folkeskoleområdet.
”Problematikken omkring fondenes påvirkning og mulige styring af forskningen på folkeskoleområdet er principielt den samme som på universiteterne. Og på det område foreslår jeg, at vi med ministeren for bordenden samler de relevante parter; Danmarks Pædagogiske Universitet, professionshøjskolerne, KL mv. for en drøftelse af en national forskningsstrategi,” siger han.
Derudover understreger Jens Henrik Thulesen Dahl, at det er lovligt at sige nej til projekter, hvis man ikke lokalt har ressourcer til at gennemføre dem, eller de ikke passer med den udvikling, man i øvrigt arbejder med.
”Der er rigtig mange projekter rundt i kommunerne, hvor man er løbet efter pengene. Men der er behov for, at den enkelte kommune forholder sig kritisk til projekter og kun deltager i dem, som passer med de strategier og politikker, som kommunen har for udvikling af den lokale folkeskole. Så fondene ikke styrer udviklingen,” pointerer Jens Henrik Thulesen Dahl, der selv sidder i byrådet i Assens Kommune.
Enhedslisten imod fondspenge i skolen
Hos Enhedslisten er man helt generelt modstander af fondspenge i folkeskolen.
”Der er utvivlsomt en række fonde, der i en god mening ønsker at bidrage til folkeskolens udvikling, men jeg mener, vi skal have en folkeskole, der er helt igennem offentligt finansieret. De mange fondsmidler hører ikke hjemme i folkeskolen, for fondsbevillinger må på ingen måde være styrende for skolens mål og udvikling. Ønsker fonde at bidrage til folkeskolens udvikling kunne midlerne derfor passende doneres til forskning på området – vel at mærke uden nogen som helst form for bindinger på anvendelsen af midlerne,” lyder det fra Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører for Enhedslisten.
Undervisningsminister vil have reel værdi
Trods politiske forskelligheder er der stor engihed blandt undervisningsordførerne om, at fondenes stigende interesse for folkeskolen er en udfordring.
Det samme mener undervisningsminister Merete Riisager, der har sat gang i en afdækning af, hvordan samarbejdet med fondene kan understøttes til alles bedste.
”Helt grundlæggende er det positivt, at fondene er interesserede i at lægge ressourcer i uddannelsesområdet. Det kan give nogle muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Men jeg mener samtidig, det er en ny og også udfordrende situation for sektoren. Det kan være svært for den enkelte skole at vurdere, om de projekter, fondene tilbyder, er tilstrækkeligt fagligt og pædagogisk underbygget,” siger Merete Riisager, der har sat sine embedsfolk til at se på, hvordan et frugtbart samarbejde med fondene kan struktureres.
”Vi skal derfor se på, om fondenes engagement på uddannelsesområdet hænger tilstrækkeligt sammen med det, vi ønsker at opnå med skolen og undervisningen, samt den forskning og viden, der er på området. Vi er fra ministeriets side derfor ved at afklare, hvordan vi understøtter et samarbejde med fondene, så alle er bevidste om deres roller, og så indsatserne skaber reel værdi og gode rammer for skolerne og eleverne.”
